Her en nekrolog over tidligere sognefoged Søren Nielsen, Vrensted, der fra 1917 var forpagter af gården Ll. Knudsgaard, beliggende øst for Vrensted Byskole og tæt ved Kirkedammen. Her var han forpagter indtil han flyttede til nybygget hus i Vrensted midtby i 1950. Han var sognefoged fra 1929 indtil sin død. Han døde i 1961, 80 år gammel.

Kilde: VT 1961

juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VendelboPosten 12. maj 1992

To piger vil drive badehotel.

Den skagensgule farve kravler op af gavlen, og penslen har omkranset de tre første bogstaver – KAL • resten af ordet LEHAVEGÅRD BADEHOTEL – står og venter på også at få en gul baggrund.

Men det begyndte at regne, ellers var hele gavlen blevet færdig, siger Stine Skov.

Hun er den ene af de to piger, som nu har tænkt sig at drive Kallehavegård Badehotel i Løkken. Den anden pige er hendes svigerinde, Inge Justesen. De er dog ikke helt alene – deres mænd, Poul Justesen og Mogens Skov er også med i projektet. Men det bliver de to piger, der skal styre hotellet, og de er gået til opgaven med krum hals.

Og det har været en stor opgave, som nu nærmer sig sin afslutning. Hele indmaden er renoveret – særligt køkkenet har fået en ordentlig omgang. Alle værelserne er sat i stand og er blevet malet og tapetseret. Desuden er der kommet nye tæpper over det hele.

Stine og Inge har selv svunget pensler og tapetruller, men har fået god hjælp af deres forældre og svigerforældre.

De har været en utrolig hjælp. Uden dem var det ikke gået så godt, siger begge piger.

Vi har prøvet at bevare den gamle stil, og værelserne skal ikke være ens, fortæller Stine Skov.

Det er de heller ikke, men de er meget charmerende og hyggelige – med smart blomstret tapet, og gardiner med sløjfer – ialt 43 meget romantiske værelser der oser af sommer og sol.

Stine Skov og Inge Justesen har selv stået for indretningen, og de har brugt en del af de gamle møbler.

Vi var jo også nødt til at skele lidt til tegnebogen. Vi har dog købt nogle enkelte nye senge hist og pist, siger Stine med et smil.

Men ikke kun på værelserne har de fået brug for de gamle møbler, som fulgte med badehotellet, da de overtog det den 31. december sidste år.

Vi har fået sat en del af de antikke mahognimøbler i stand, og de skal være i caféen, fortæller Inge Justesen.

Caféen er et kapitel for sig selv. Her har Inge og Stine købt et projekt af arkitektfirmaet Fjord i Gandrup, og caféen bliver indrettet i rigtig gammel 30ér stil. Desuden er det meningen, at der skal være levende musik, og dertil har de to piger hyret deres eget lille husorkester – et band fra Hjørring – som skal spille i hvert fald hele juli måned.

Ved siden af caféen bliver der cafeteria og udendørs laver vi en lille fortovscafé, forklarer Inge Justesen.

De to piger har haft et travlt forår. De har knoklet med badehotellet fra tidlig morgen til sen aften. Indimellem har de dog alligevel fået tid til at passe alt det, de lavede før de blev hotelejere. Stine Skov passer kontor for sin mand, der er el-installatør i Løkken. Inge Justesen og hendes mand
har landbrug, hvor Inge hjælper til og samtidig passer sine 11 heste.

Men vi syntes, at der skulle ske noget. Vi er jo ikke bare til pynt, griner de to.

I øjeblikket er der ved at blive lagt fliser og sat stakit op udenfor, så det hele er klar til at byde gæsterne velkommen.

Vi holder reception den 22. maj. Derpå tager vi en uge til at få de sidste småting på plads, inden vi åbner for alvor den 28. maj, siger Inge Justesen.

PS ! De to piger har dog senere afhændet hotellet

juli 2019- jens otto madsen 

Tidligere lærer  Johanne Vestergaard  ansat først ved Vrensted Byskole og senere ved den ny Vrensted Skole på Stationsvej, fortæller her om sine 35 år  som lærer i Vrensted.

Kilde: Løkken Folkeblad 1997

Johanne Vestergaard døde april 2003 86 år gammel

juli 2019 c jens otto madsen

I 1960erne havde Danmarks provo nr. 1, Ole Grunbaum, søn af den tidlige finansminister Henry Grunbaum, købt en ejendom som sommerbolig  ude i Thøgerslund ved Præstens Plantage i Vrensted. Her skrev han flere bøger, herunder “bar røv” og senere, i 1970, en provokerende bog  om hvordan han 15 år senere, når danskerne havde valgt ham til Statsminister vil lede Danmark.

Det kom der følgende avisartikel ud af hvor forfatteren Ebbe Kløvedal Reich indledningsvis i bogen kom med sine kommentarer.

• Ole Grunbaum, en provo

juli2019-jens otto madsen

Kilde: VT 1968

Kilde: VT 1974

juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VT 1986

Familiebillede fra besøget

juli2019-jens otto

Kilde: Nordjyske

• Jeg har altid været Vrensted-mand, siger Povl Søndergård Nielsen fast, da vi sidder og får en snak om hans tid, blandt andet som kommunalbestyrelsesmedlem og hans baggrund for forholdet til sin by og egn. – Ja begge par bedsteforældre boede i Vrensted og min farfar var såmænd sognefoged. Også min kone Anna er en Vrensted-pige. – Jeg har været med i mange ting og især idrætsforeningen har jeg fulgt siden mine unge dage, fortsætter Povl S. Nielsen. Jeg blev uddannet landmand, og fik min gerning i Vrensted Foderstofforretning hvor jeg opnåede at holde 25 års jubilæum. Firmaet var på det tidspunkt lagt sammen med Vrå Andel. I de år havde jeg megen nytte af min landbrugsuddannelse.Da mit engagement ligger i det lokale og det nære, var det for mig naturligt at stille op på Fælleslisten, da det blev aktuelt. Jeg sad i tre perioder, de to som kulturudvalgsformand. – Man lærer meget i det arbejde, for eksempel at en sag altid har to sider, siger Povl S. Nielsen, og om økonomi. I de to perioder jeg var kulturudvalgsformand, blev der kun søgt tillægsbevilling en enkelt gang. De evner har jeg i øvrigt udnyttet som kasserer i flere lokale foreninger.

• Men det var godt nok træls at ryge ud efter 12 år. Der var en del skriverier, men man skal nu ikke altid tro på alt det, der står i avisen. – En ny epoke i mit liv blev Vrensted Centret, og her vil jeg gerne slå fast, at jeg stemte mod Vrensted Alderdomshjems nedlæggelse. Men nedlagt blev det, og så startede arbejdet med at få Vrensted Centret etableret. Det har været skønt at se det udvikle sig til det, det er i dag. Der er aktiviteter året rundt, og foruden udlejningen benyttes det af det lokale foreningeliv. At jeg så, foruden at arbejde for det rent politisk, også fik lov til at være den første bestyrer, har været en stor og god oplevelse. Helt ude af politik er Povl S. Nielsen nu ikke. Han er af Fælleslisterne valgt til BOES repræsentantskab for Løkken-Vrå, og været valgt ind i BOES bestyrelse i 18 år. Desuden er han stadig involveret i Vrensteds foreningsliv. Et kapitel for sig er Vrensted Vindmøllelaug, som han stiftede og var formand for i en årrække, men sidste år fik han en advarsel i form af sygdom, så han trapper ned, bl. a. ved at gå på efterløn. Povl S. Nielsen lægger ikke skjul på sin holdning til tingene, og siger: – Man skal ikke være bleg for at gøre en indsats for sin by uden penge. Lønnen er glæden ved at se noget lykkes. Der er for lidt gang i Vrensted, der mangler vilje til en frivillig indsats.
• Nu går fritiden med haven og familien. Vi har tre børn og tre svigerbørn og ikke mindst de fire børnebørn er det skønt at have om sig. Vi har desuden en stor omgangskreds, og skal hovedet lige sættes på plads, er det en lystfisketur der skal til. – Den frihed jeg har haft til at beskæftige mig med ting, der interesserer mig kan jeg takke min kone Anna for. Hun har sørget for, at de praktiske ting altid fungerede i baggrunden. Endvidere har jeg holdt fast i to grundprincipper, som jeg har haft med fra mit hjem Det ene er troværdighed og det andet er forhold til tid. Stueuret var altid fem minutter foran og så fulgte man klokken. Det har jeg fastholdt i vores hjem. Disse to principper er væsentlige for mig og har været til stor gavn gennem livet, slutter Vrensted-manden.

Povl er desværre gået bort og ligger på Vrensted Kirkegård.

Ane Maries Hus – Bornholmeruret

Kilde.VT

Poul Kjær, 30. november 1984

Bornholmerurenes Rolls Royce er fundet i Ane Maries Hus

Det er pynteligt hyggeligt og også noget af et statussymbol at have et bornholmerur stående beroligt tiktak’ene i den pæne stue. Det syntes beboerne i den gamle ejendom Ane Maries Hus, Vrensted, da også, men såvel dem som kommunen, der ejer huset – som p.t. renoveres og moderniseres, bliver nok noget chokeret, når Vendsyssel Tidende i dag kan oplyse, at husets gamle ur, ikke ‘kun’ er en bornholmer, men en bornholmerurenes Rolls Royce – og derfor en formue værd.

Borgmester Jens Baggesen oplyser, at man i forbindelse med ombygningen af Ane Maries Hus fik en anelse om, at bornholmeren måske var mere værd end man sådan umiddelbart regnede med.

Værket blev overladt urmager Leif Nielsen, Vraa, til nærmere gennemsyn, og selve urkassen til Erik Egebak, Løkken, der er kendt som særdeles sagkyndig, når det gælder vurdering og istandsættelse af antikviteter.

Et ur til 100.000 kr.

Urmager Leif Nielsen, Vraa oplyser:

– Bornholmeruret er et klenodie – særdeles værdifuldt. Da jeg fik det nærmere gået igennem, og urskiven renset, dukkede navnet på en af Englands mest anerkendte urmagere op. Hans navn var William Kipling, og det er hans initialer, der er prentet på urskiven. Han boede i London og senere Birgmingham og fremstillede sine pragtfulde ure fra omkring 1710.

Uret fra Ane Maries Hus er derfor mange penge værd. Jeg tør ikke sige præcis hvor meget. Den slags har noget med liebhaveri at gøre, men det skulle ikke undre mig, om uret vil kunne koste måske 100.000 kr.

Et klenodie

Jeg har forespurgt på Urmager skolen, og her var man ikke i tvivl: »Det er et klenodie du har fået indleveret«, sagde de, efter at jeg havde oplyst nærmere om urværket.

Det har været et hestearbejde, at få uret renset, fortsætter Leif Nielsen. Det er fremstillet af datidens fornemste stål, betegnet bøssestål. Jeg måtte diamantslibe værket, og efterhånden fremtrådte det pragtfuldt lueforgyldt.

Jeg blev mere og mere imponeret som arbejdet skred frem, for jeg stod her med et så fornemt håndværks fremstillet værk, som jeg aldrig nogensinde tidligere har set. Hvor underligt det end kan lyde, er dette ur mere avanceret end nutidens. Det er opbygget med et specielt koblingssystem, og monteret med et datasystem således, at det hele tiden følger med dato og årstal. Desuden har det – helt usædvanligt dengang – sekundviser.

Urenes Rolls Royce

Jeg vil betegne dette ur som Bornholmer urenes Rolls Royce, siger Leif Nielsen. Jeg må indrømme, det gibbede i mig, da jeg under rensningen opdagede Kiplings håndgraverede initialer og årstallet 1724 på værkpladen, hvor det også er anført, at uret er arbejde nummer 27.

For sagkyndige og samlere er uret en lækker bidsken, for William Kipling var en af Englands allerfornemste urmagere. Han leverede ure til kongehuset, og den dag i dag står et af hans berømte astronomiske ure i det kejserlige palads i Peking.

Fagligt betaget

Stående med sådan et ur, bliver man fagligt betaget, og derfor er det heller ikke muligt sådan umiddelbart at sige noget om urets pris. Det er faktisk ubetaleligt, håndværksmæssigt set, siger Leif Nielsen, der slet ikke tør tænke på de astronomiske summer uret ville løbet op i hvis også urkassen havde været original.

Men jeg tror urkassen er fremstillet på et senere tidspunkt end værket, tilføjer han. Men kassen er gammel og smukt udformet, og restaureres nu af Erik Egebak. Men også urkassen er trods næppe den originale, en klenodie. Det er i hvert fald et kup kommunen gjorde, da de overtog Ane Maries Hus og dermed det kostbare bornholmerur, understreger Leif Nielsen.

Uret kommer på alderdomshjem.

Borgmester Jens Baggesen, oplyser, at der ikke er planer om at sælge det gamle bornhomer ur, når det er færdigrestaureret:

– Det er tanken, at det skal overdrages til alderdomshjemmet i Vrensted, hvor det efter min mening hører hjemme, siger han.

Ane Maries Hus blev i sin tid stillet til rådighed for fortrinsvis beboelse af enlige kvinder i sognet. Efter at kommunen har overtaget huset, der ligger nær alderdomshjemmet, moderniseres de gamle lejligheder nu med henblik på beboelse for pensionister.

Kilde. VT Kjær

Tilbage til 1724 kan man af gode grunde ikke huske. Men det var altså det år, da den verdensberømte engelske urmager William Kipling fremstillede det nok som omtalte berømmelige bornholmerur, som er fundet under ombygning og restaurering af Ane Maries Huse, Vrensted. VT’s omtale af uret, som er en formue værd, har medført flere henvendelser om hvorfor kommunen har købt Ane Marie Hus, og hvad huset egentlig benyttes til.

VT har flere gange skrevet om den gamle ejendom, men vi resumerer:

– Huset blev bygget i 1914, og det var sagfører A. Olesen, der førte familiens ønske om er legat for hans og søskendes mor, Ane Marie, ud i livet. Legatet blev oprettet i 1929, men legatværdien, der dengang var at betragte som meget stor, er med eftertidens inflation reducerer til det modsatte. Kommunen har i hvert fald måtte træde til flere gange for at sikre en blot nogenlunde vedligeholdelse og forhold for husets fem lejere, som skulle være enlige kvinder bosat i sognet.

Kommunen spyttede kort sagt i kassen i en sådan grad, at revisionsudvalget spurgte: Hvad agter kommunen at foretage sig med sidste års konstaterede udlæg på 238.628 kr. til Ane Maries Hus ? Det spørgsmål “besvarede” kommunen med at købe huset, og er p.t. i færd med at indrettet det med pensionistboliger. Det er under dette arbejde man ‘fandt bornholmeruret, der ifølge urmager Leif Nielsen, Vraa, er en formue værd. Det er simpelthen et bornholmer urenes Rolls Roycee, sagde han til VT.

Heraf kan kommunen og dermed os alle i Løkken-Vrá – konstatere, at vi har gjort en god handel. For Bornholmer-Rolls Roycens værdi andrager en betydelig del af husets købspris. At urer sandsynligvis ikke sælges, men opstilles efter restaureringen på alderdomshjemmet i Vrensted, er en helt anden sag. For hvem skiller sig af med et sådant klenodie før pengekassen er tom?