Kilde: VT 1968

Kilde: VT 1974

juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VT 1986

Familiebillede fra besøget

juli2019-jens otto

Kilde: Nordjyske

• Jeg har altid været Vrensted-mand, siger Povl Søndergård Nielsen fast, da vi sidder og får en snak om hans tid, blandt andet som kommunalbestyrelsesmedlem og hans baggrund for forholdet til sin by og egn. – Ja begge par bedsteforældre boede i Vrensted og min farfar var såmænd sognefoged. Også min kone Anna er en Vrensted-pige. – Jeg har været med i mange ting og især idrætsforeningen har jeg fulgt siden mine unge dage, fortsætter Povl S. Nielsen. Jeg blev uddannet landmand, og fik min gerning i Vrensted Foderstofforretning hvor jeg opnåede at holde 25 års jubilæum. Firmaet var på det tidspunkt lagt sammen med Vrå Andel. I de år havde jeg megen nytte af min landbrugsuddannelse.Da mit engagement ligger i det lokale og det nære, var det for mig naturligt at stille op på Fælleslisten, da det blev aktuelt. Jeg sad i tre perioder, de to som kulturudvalgsformand. – Man lærer meget i det arbejde, for eksempel at en sag altid har to sider, siger Povl S. Nielsen, og om økonomi. I de to perioder jeg var kulturudvalgsformand, blev der kun søgt tillægsbevilling en enkelt gang. De evner har jeg i øvrigt udnyttet som kasserer i flere lokale foreninger.

• Men det var godt nok træls at ryge ud efter 12 år. Der var en del skriverier, men man skal nu ikke altid tro på alt det, der står i avisen. – En ny epoke i mit liv blev Vrensted Centret, og her vil jeg gerne slå fast, at jeg stemte mod Vrensted Alderdomshjems nedlæggelse. Men nedlagt blev det, og så startede arbejdet med at få Vrensted Centret etableret. Det har været skønt at se det udvikle sig til det, det er i dag. Der er aktiviteter året rundt, og foruden udlejningen benyttes det af det lokale foreningeliv. At jeg så, foruden at arbejde for det rent politisk, også fik lov til at være den første bestyrer, har været en stor og god oplevelse. Helt ude af politik er Povl S. Nielsen nu ikke. Han er af Fælleslisterne valgt til BOES repræsentantskab for Løkken-Vrå, og været valgt ind i BOES bestyrelse i 18 år. Desuden er han stadig involveret i Vrensteds foreningsliv. Et kapitel for sig er Vrensted Vindmøllelaug, som han stiftede og var formand for i en årrække, men sidste år fik han en advarsel i form af sygdom, så han trapper ned, bl. a. ved at gå på efterløn. Povl S. Nielsen lægger ikke skjul på sin holdning til tingene, og siger: – Man skal ikke være bleg for at gøre en indsats for sin by uden penge. Lønnen er glæden ved at se noget lykkes. Der er for lidt gang i Vrensted, der mangler vilje til en frivillig indsats.
• Nu går fritiden med haven og familien. Vi har tre børn og tre svigerbørn og ikke mindst de fire børnebørn er det skønt at have om sig. Vi har desuden en stor omgangskreds, og skal hovedet lige sættes på plads, er det en lystfisketur der skal til. – Den frihed jeg har haft til at beskæftige mig med ting, der interesserer mig kan jeg takke min kone Anna for. Hun har sørget for, at de praktiske ting altid fungerede i baggrunden. Endvidere har jeg holdt fast i to grundprincipper, som jeg har haft med fra mit hjem Det ene er troværdighed og det andet er forhold til tid. Stueuret var altid fem minutter foran og så fulgte man klokken. Det har jeg fastholdt i vores hjem. Disse to principper er væsentlige for mig og har været til stor gavn gennem livet, slutter Vrensted-manden.

Povl er desværre gået bort og ligger på Vrensted Kirkegård.

Ane Maries Hus – Bornholmeruret

Kilde.VT

Poul Kjær, 30. november 1984

Bornholmerurenes Rolls Royce er fundet i Ane Maries Hus

Det er pynteligt hyggeligt og også noget af et statussymbol at have et bornholmerur stående beroligt tiktak’ene i den pæne stue. Det syntes beboerne i den gamle ejendom Ane Maries Hus, Vrensted, da også, men såvel dem som kommunen, der ejer huset – som p.t. renoveres og moderniseres, bliver nok noget chokeret, når Vendsyssel Tidende i dag kan oplyse, at husets gamle ur, ikke ‘kun’ er en bornholmer, men en bornholmerurenes Rolls Royce – og derfor en formue værd.

Borgmester Jens Baggesen oplyser, at man i forbindelse med ombygningen af Ane Maries Hus fik en anelse om, at bornholmeren måske var mere værd end man sådan umiddelbart regnede med.

Værket blev overladt urmager Leif Nielsen, Vraa, til nærmere gennemsyn, og selve urkassen til Erik Egebak, Løkken, der er kendt som særdeles sagkyndig, når det gælder vurdering og istandsættelse af antikviteter.

Et ur til 100.000 kr.

Urmager Leif Nielsen, Vraa oplyser:

– Bornholmeruret er et klenodie – særdeles værdifuldt. Da jeg fik det nærmere gået igennem, og urskiven renset, dukkede navnet på en af Englands mest anerkendte urmagere op. Hans navn var William Kipling, og det er hans initialer, der er prentet på urskiven. Han boede i London og senere Birgmingham og fremstillede sine pragtfulde ure fra omkring 1710.

Uret fra Ane Maries Hus er derfor mange penge værd. Jeg tør ikke sige præcis hvor meget. Den slags har noget med liebhaveri at gøre, men det skulle ikke undre mig, om uret vil kunne koste måske 100.000 kr.

Et klenodie

Jeg har forespurgt på Urmager skolen, og her var man ikke i tvivl: »Det er et klenodie du har fået indleveret«, sagde de, efter at jeg havde oplyst nærmere om urværket.

Det har været et hestearbejde, at få uret renset, fortsætter Leif Nielsen. Det er fremstillet af datidens fornemste stål, betegnet bøssestål. Jeg måtte diamantslibe værket, og efterhånden fremtrådte det pragtfuldt lueforgyldt.

Jeg blev mere og mere imponeret som arbejdet skred frem, for jeg stod her med et så fornemt håndværks fremstillet værk, som jeg aldrig nogensinde tidligere har set. Hvor underligt det end kan lyde, er dette ur mere avanceret end nutidens. Det er opbygget med et specielt koblingssystem, og monteret med et datasystem således, at det hele tiden følger med dato og årstal. Desuden har det – helt usædvanligt dengang – sekundviser.

Urenes Rolls Royce

Jeg vil betegne dette ur som Bornholmer urenes Rolls Royce, siger Leif Nielsen. Jeg må indrømme, det gibbede i mig, da jeg under rensningen opdagede Kiplings håndgraverede initialer og årstallet 1724 på værkpladen, hvor det også er anført, at uret er arbejde nummer 27.

For sagkyndige og samlere er uret en lækker bidsken, for William Kipling var en af Englands allerfornemste urmagere. Han leverede ure til kongehuset, og den dag i dag står et af hans berømte astronomiske ure i det kejserlige palads i Peking.

Fagligt betaget

Stående med sådan et ur, bliver man fagligt betaget, og derfor er det heller ikke muligt sådan umiddelbart at sige noget om urets pris. Det er faktisk ubetaleligt, håndværksmæssigt set, siger Leif Nielsen, der slet ikke tør tænke på de astronomiske summer uret ville løbet op i hvis også urkassen havde været original.

Men jeg tror urkassen er fremstillet på et senere tidspunkt end værket, tilføjer han. Men kassen er gammel og smukt udformet, og restaureres nu af Erik Egebak. Men også urkassen er trods næppe den originale, en klenodie. Det er i hvert fald et kup kommunen gjorde, da de overtog Ane Maries Hus og dermed det kostbare bornholmerur, understreger Leif Nielsen.

Uret kommer på alderdomshjem.

Borgmester Jens Baggesen, oplyser, at der ikke er planer om at sælge det gamle bornhomer ur, når det er færdigrestaureret:

– Det er tanken, at det skal overdrages til alderdomshjemmet i Vrensted, hvor det efter min mening hører hjemme, siger han.

Ane Maries Hus blev i sin tid stillet til rådighed for fortrinsvis beboelse af enlige kvinder i sognet. Efter at kommunen har overtaget huset, der ligger nær alderdomshjemmet, moderniseres de gamle lejligheder nu med henblik på beboelse for pensionister.

Kilde. VT Kjær

Tilbage til 1724 kan man af gode grunde ikke huske. Men det var altså det år, da den verdensberømte engelske urmager William Kipling fremstillede det nok som omtalte berømmelige bornholmerur, som er fundet under ombygning og restaurering af Ane Maries Huse, Vrensted. VT’s omtale af uret, som er en formue værd, har medført flere henvendelser om hvorfor kommunen har købt Ane Marie Hus, og hvad huset egentlig benyttes til.

VT har flere gange skrevet om den gamle ejendom, men vi resumerer:

– Huset blev bygget i 1914, og det var sagfører A. Olesen, der førte familiens ønske om er legat for hans og søskendes mor, Ane Marie, ud i livet. Legatet blev oprettet i 1929, men legatværdien, der dengang var at betragte som meget stor, er med eftertidens inflation reducerer til det modsatte. Kommunen har i hvert fald måtte træde til flere gange for at sikre en blot nogenlunde vedligeholdelse og forhold for husets fem lejere, som skulle være enlige kvinder bosat i sognet.

Kommunen spyttede kort sagt i kassen i en sådan grad, at revisionsudvalget spurgte: Hvad agter kommunen at foretage sig med sidste års konstaterede udlæg på 238.628 kr. til Ane Maries Hus ? Det spørgsmål “besvarede” kommunen med at købe huset, og er p.t. i færd med at indrettet det med pensionistboliger. Det er under dette arbejde man ‘fandt bornholmeruret, der ifølge urmager Leif Nielsen, Vraa, er en formue værd. Det er simpelthen et bornholmer urenes Rolls Roycee, sagde han til VT.

Heraf kan kommunen og dermed os alle i Løkken-Vrá – konstatere, at vi har gjort en god handel. For Bornholmer-Rolls Roycens værdi andrager en betydelig del af husets købspris. At urer sandsynligvis ikke sælges, men opstilles efter restaureringen på alderdomshjemmet i Vrensted, er en helt anden sag. For hvem skiller sig af med et sådant klenodie før pengekassen er tom?

En foregangsmand

Her omtale af , gårdejer Christian N. Østergaard,  Vrensted,  som blev medlem af bestyrelsen  i Brønderslev og Omegns Landboforening i 1933. Han blev næstformand i 1939 og var formand fra 1940-1964. Hvor Niels Østergaard, sønnen, kom i bestyrelsen. De 2 var således medlemmer af bestyrelsen i 45 år, hvoraf de var formænd i 37 år. Christian N. Østergaard tog initiativ  til at bygge hele den gamle Landbogård lige overfor Peder Nielsen Beslagfabrik i Brønderslev, (vist på nedenstående 50 års jubilæums folder) indeholdende Landboauktion for kreaturer og grise. Der blev bygget Brønderslev Andelsmaskinstation, hvor der var værksted for landbrugsmaskiner og salg af nye landbrugsmaskiner.

„Stavnsbåndets løsning 1788, folkehøjskolens og andelsbevægelsens indsats i vort samfund danner baggrunden for det mægtige oplysningsarbejde, der er øvet inden for dansk landbrug, og det har fastslået, at fri bonde på egen jord ikke alene er det bedste for bonden men også for hele samfundet.

Det var med dette mål for øje, landets mange landboforeninger blev oprettet. Disse foreninger har bevirket, at faglig oplysning i dag er sat i højsædet.

Da vore forfædre for 70–80 år siden grundlagde den danske andelsbevægelse var det en bedrift af rang, som mange andre lande har taget ved lære af. Det vidnede om et fællesskab og et tillidsforhold, som vi, der er arvtagere, må beundre og takke for.”

– Med disse ord indleder formanden for Brønderslev og omegns landboforening, der tirsdag den 30. januar fylder 50 år, gårdejer Chr. N. Østergård, Vrensted, jubilæumsskriftet, der er redigeret af konsulent Bjørn Christensen, Brønderslev.

På et møde i november 1911 enedes en del landboere om at indkalde til en stiftende generalforsamling på hotel Phønix den 30. januar 1912. Der blev udsendt en opfordring til landmændene, underskrevet af 24 kendte landmænd, og på de udsendte tegningslister tegnede 385 landmænd sig, og på generalforsamlingen den 30. januar 1912 blev lovene vedtaget og den første bestyrelse blev valgt.

Chr. Pedersen, Gl. Burholt, valgtes som formand, og i bestyrelsen indvalgtes Chr. Sloth, Thise, N. C. Pedersen, Stenbjerggård, G. Nyholm, Hellumlund, og P. M. Thomsen, Hvilshøj.

Dyrlæge M. R. Laursen, Brønderslev, valgtes som sekretær og kasserer.

Der er en god økonomi i foreningen. Auktionsordningen i Brønderslev kom da også til at danne forbillede for mange andre landboforeninger.

Planteavlsarbejdet fik en central plads i foreningens arbejde fra starten sammen med husdyrbrugsarbejdet.

Indtil april 1944 blev husdyrbrugsarbejdet varetaget af konsulenter under Hjørring amts landøkonomiske selskab, men i 1943 blev det vedtaget at ansætte egen konsulent, og i 1944 tiltrådte konsulent Bjørn Christensen.

Landboforeningen tog også ungdoms- og skolearbejdet op. I 1918 blev der begyndt med en enkelt kursusdag for de unge, og i 1935 blev Landbohøjskolen bygget.

Foreningens nuværende formand, Chr. N. Østergård, Vrensted, afløste proprietær Bech, Thise Ladegård, i 1940, og i Østergårds 22årige formands periode har foreningen været inde i en rivende udvikling.

I 1947 blev den første del af landbrugsgården ved Nørregade bygget, i september 1947 blev den nye auktionshal taget i brug, og siden da er der foretaget mange udvidelser til Andelsmaskinstationen, Danske landbrugeres andels maskinindkøb, til kontorer o.s.v.

Der udvides stadig, og maskinstationen flytter nu ud i en ny hal der er under opførelse ved hovedlandevejen, for at skaffe mere plads til auktionerne.

Seks formænd i 50 år

I de 50 år har landboforeningen haft seks formænd. Chr Pedersen efterfulgte Jens Laurits Pedersen, Stubdrup, Anders L. Andersen, V. Linderup, Isak B. Isaksen, Ø. | Brønderslev, og H. Bech, Thise Ladegård, der i 1940 blev afløst af den nuværende formand, Chr. N. Østergård, der har beklædt formandsposten i 22 år og har været med i landboforeningens ledelse gennem 29 år.

Med tro på fællesskabets og sammenholdets styrke og på tillid, som det er kommet til udtryk gennem vor forenings virke i de forløbne 50 år, skal der nok vise sig en vej, også gennem kommende tiders vanskeligheder slutter Chr. N. Østergård sin indledning til festskriftet, og de resultater, den jubilerende forening har nået, er et vidnesbyrd om, hvad der kan løftes, når der løftes i flok.

Jubilerende forening blev stærkt hyldet

350 til møde med landbrugsrådets præsident, Anders Andersen, Voldby

Landbrugsrådets præsident, gårdejer og folketingsmand Anders Andersen, Voldby, hyldede tirsdag paa hotel Phønix, Brønderslev og Omegns Landboforening i anledning af foreningens 50 års jubilæum.

Blandt de ca. 350 af foreningens medlemmer sås flere gæster bl.a. tidligere skoleforstander, konsulent Oluf Nielsen, Aarhus, der i sin tid var medstifter af Brønderslev Andels Maskinstation.

Virksom institution

Gårdejer Anders Andersen overbragte hilser og gratulation fra Foreningen af Jydske Landboforeninger og sagde, at Brønderslev og Omegns Landboforening ikke hører til dem, der bliver grå af ælde. Han karakteriserede foreningen som en meget virksom institution, og sagde, at det, den har betydet for Brønderslev-egnens landboere, ikke kan måles i penge.

Den kontakt, man inden for Foreningen af Jydske Landboforeninger har haft med denne forening, fortsatte landbrugsrådets præsident, har bevirket, at man har fået respekt for den. Den viser, at man tør have en mening og st fast ved den.

I øvrigt fortsatte Anders Andersen med at uddybe landbrugets stilling i den tid, da der, som han sagde, foregår en strukturændring i dansk landbrug.

Fællesstalde aktuelle

Det kan blive nødvendigt med en begrænsning og specialisering, hvis vi skal stabilisere markedet, sagde han bl.a. – Vi må se i øjnene, at ting, vi hidtil ikke har holdt af at tænke på, for eksempel en sammenlægning af de mindre ejendomme, kan blive nødvendig.

Man må, fortsatte han, regne med, at der i indeværende folketingssamling kommer en ny lov der vil give fri ret til eksempelvis sammenlægning af de små brug. Det er et spørgsmål, om ikke oprettelsen af fællesstalde kan blive aktuel. Hvor der før skulle en mand til at passe 25 dyr, kan den samme mand passe 100 i en fællesstald.

En anden grund til specialisering er eventuel oprettelse af supermarkeder i udlandet. Sådanne markeder kræver store ensartede leverancer af for eksempel kød. For tiden aftager England kød, som er konserveret eller frosset, for to milliarder kr. årligt. Det er et beløb, der kan give anledning til at overveje muligheden af at oprette fabrikker, som de forskellige slagterier kan sende deres produkter ind til.

Kransenedlægning

Dagen begyndte med, at bestyrelsen lagde kranse på tidligere formænds grave. Paa Brønderslev kirkegård ligger Chr. Pedersen, Gl. Burholt, J. L. Pedersen, Stubdrup. og B. Isaksen, Mosbak, paa Vraa valgmenigheds kirkegård Anders L. Andersen, V. Linderup, og på kirkegården i Thise ligger H. Bech, Thise Ladegaard, begravet.

Til en reception på landboskolen om formiddagen mødte en lang række gratulanter. Fra byrådet kom borgmester Th. Jensen og fabrikant Karl Uggerby, fra pengeinstitutterne direktørerne H. Simonsen, Andelsbanken, og L. Østergaard, Brønderslev og Omegns Sparekasse. Desuden sås købmand R. Mortensen, Hvilshøj. direktør C. Behrens, Brønderslev Andelsslagteri, konsulent S. P. Nielsen bragte en hilsen fra Brønderslev Husmandskreds, afdelingsleder Kronborg Isager, der repræsenterede Pedershaab Maskinfabrik, svinekontrolforeningens formand gårdejer Carl Lunden, Stubdrup, formanden for planteavlsudvalget, tidligere byrådsmedlem Fr. Lunden. Agdrup. ungdomsudvalgets formand forpagter Niels Østergaard. Vrensted, andelsmaskinstationens formand, gårdejer N. Klokkerholm, Krogen. og salgsleder Harald Villadsen. Landbrugernes Andels-Maskinindkøb.

Stor gave til etableringsfondet

Til festmiddagen om aftenen paa restaurant Hedelund var den store sal fyldt af et festklædt publikum. I kredsen af særligt indbudte sås landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders.  Andersen, borgmester Th. Jensen, dommer Joh. Kardel, alle med fruer, og æresmedlemmerne, tidligere slagteridirektør L. Madsen, Brønderslev og gaardejer Chr. Jensen, Aalstrup.

Formanden, Chr. N. Østergaard, Vrensted oplyste, at der er skænket bl.a. 23.000 kr. til landmændenes etableringsfond – i større og mindre bidrag – adskillige vaser af porcelæn og sølv og et stort antal blomsterbuketter og telegrammer.

Vi er overvældede af den megen opmærksomhed og glade og lykkelige for samarbejdsvilje mellem by og land, som den er udtryk for, sagde han.

Der blev talt af bl. a. landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders Andersen, der fremhævede foreningens fremragende indsats for vendelbo-landmanden, borgmester Th. Jensen, proprietær K. Knudsen, Agdrup, tidligere konsulent i Brønderslev Olaf Nielsen, Aarhus, der fortalte om arbejdet for år tilbage, Brønderslev husmandskreds formand J. Sørensen, Jerslev, næstformand i Aalborg amts landboforening E. Andersen, Ajstrup,sparekassedirektør L, Østergaard, bankdirektør H. Simonsen og formanden for Arbejdernes Fællesorganisation, Chr. Kjeldsen, Brønderslev.

Den stemningsfulde fest, der begyndte med et leve for kongen og kongesangen, sluttede med ”Der er et yndigt land”.

• Chr. N. Østergaard, gårdejer “Slotsgaarden”, Vrensted – Landboformand
• juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VT/nordjyske august 1982

Vrensted Idrætsforening, VI af 1937

Nyt Klubhus i 1982, kvitteringen for god lokal indsats.

En festdag i Vrensted august 1982

Idrætsforening har nu fået eget Klubhus august 1982.

Hvis det kommer til at ske ofte, at der kommer lige så mange i Vrensted Idrætsforenings nye klubhus, som tilfældet var ved indvielsen i går, kan bestyrelsen godt allerede nu begynde at spekulere på en udvidelse af de ellers store, rummelige lokaler, der i går var tætpakket med gratulerende bysbørn og officielle repræsentanter fra foreningen, institutioner m.m.

VI`s formand, Poul Søndergaard Nielsen,

bød velkommen, og derefter foretog borgmester Jens Baggesen den officielle indvielse. Han oplyste, at vejen fra ønsket om at få et klubhus, til det nu står klar til brug, er lang og omstændelig. Det hele startede op i 1974, men man begyndte med at få fodboldbaner, og klubhus-tanken blev udsat og siden behandlet i diverse udvalg 27 gange, inden resultatet nu foreligger som kvitteringen for, at det kan betale sig, at nogen gider arbejde for en sådan sag.

– I har udført et stort frivilligt arbejde, der viser jeres store interesse for idrætten og det lokale sammenhold. For det er ikke alene de sportslige resultater, der tæller, men så sandelig også kammeratskabet i en forening, sagde borgmesteren, der sluttede med at udbringe et leve for foreningens nye hus,

Poul Søndergaard Nielsen takkede de mange, der holdt ud og fortsatte med at hjælpe til med byggeriet, til det stod færdigt.

– Det har sparet os for mange penge, men selv om regnskabet endnu ikke er endeligt gjort op, så ved vi, at det bliver dyrt, vi har derfor oprettet en stole og borde-konto, som vi håber at mange vil betænke med et bidrag, indledte han og takkede de mange institutioner, foreninger m.v. samt kommunen, der har betænkt foreningen med større beløb. Han udtrykte til sidst ønsket om, det nye klubhus ikke alene kommer til at henligge som pænt hus, men at det også blive flittigt benyttet af såvel ungdommen som forældrene der altid vil være velkomme til at kikke indenfor.

Derefter var der hyggeligt samvær, mens frikadeller og forfriskninger blev serveret, og bestyrelsen kunne glæde sig over mange gaver fra nabo klubber og repræsentanter for diverse foreninger.

Klubhuset er her i 2019 endt sine dage og er blevet revet ned, idet Idrætsforeningen  har fået nye tidssvarende lokaler i det ny etablerede “Byens Hus” den gamle skole.

• Vrensted Idrætsforening, billeder mv.

juli 2019 – jens otto madsen

Kilde: VT/Nordjyske februar 1989

Vrensted

Arbejdet med ny vindmølle på Bådstedhede, den første i Vrensted sogn, februar 1989.

På mandag indledes opførelsen af den nye vindmølle på Bådstedhede i Vrensted.

Den dag indledes støbningen af fundamentet, og så kommer det ellers til at gå slag i slag, siger mølle-folkene, der bestemt mener at have deres mølle driftsklar til påske – som planlagt for længe siden.

Sideløbende med det meget forarbejde til møllen har møllelauget også holdt sin første, ordinære generalforsamling

Her kunne formanden, kommunalbestyrelsesmedlem Poul Søndergaard Nielsen,

bl.a. oplyse, at der siden den ekstraordinære generalforsamling i december, er kommet tilsagn om statstilskud. Det bliver på 15 procent. Den samlede investering er på 1,5 mill. kr. uden moms og uden fradrag for statstilskud.

På det seneste er el-prisen steget, så salget af strøm vil indbringe 25.000-30.000 kr. mere end beregnet, men vi har jo også måttet bruge ekstra penge til nedramning af pæle under fundamentet. Projektet tegner fortsat godt, selv om der er tæret på de økonomiske reserver sluttede formanden.

Til bestyrelsen afgik efter lodtrækning Erik Søborg Jensen og Søren Søndergaard Nielsen. Begge blev genvalgt. Som revisorer valgtes registreret revisor Ole Olsen, Vrå, og læge Leif Jensen, Vrensted.

Der vedtages nogle vedtægtsændringer – af redaktionel karakter, og det oplystes, at man har oprettet en venteliste, som interesserede kan optages på ved afhændelse af anparter.

 juli 2019-jens otto madsen