Sydkoreaneren der kom til Danmark og bosatte sig i Sdr. Saltum
Avisartikel fra 2003
Hans navn er Won Chull Yun …
Ikke noget almindeligt navn i Sdr. Saltum ikke desto mindre har mange gennem årene lært navnet og manden at kende. Når han dukker op, er det oftest i forbindelse med hans engagement i kultur og kreativitet.
På det seneste er han, der nu er midt i 80erne i 2026, gået på efterløn. Men han brænder stadig. I dag er det ikke mindst IT og mulig hederne med den nye teknologi, der har hans store interesse.
Første gang. Won Chull Yun kom til Danmark, var i 1966. Han kom fra Sydkorea, hvor han var uddannet agronom. Han var med i en gruppe på 12 koreanere, som skulle videreuddanne sig på Malling Landbrugsskole, syd for Arhus, i halvandet år. Faderen var pro- testantisk præst, så det var ikke en familietradition, han videreførte. Hans 3 brødre har levet USA.
I 1969 vendte Won Chall Yun tilbage til Danmark, denne gang for at blive her, Han slog sig ned med sin danske kone på Brønderslev- kanten og siden i hjertet af Sønder Saltum, på Horsedalsvej i snart 50 år.
Han kom hertil på et tidspunkt hvor der ikke var så mange tilflyttere. Han fortæller at det har været en udfordring. Men det er gået godt, jeg har haft mit arbejde og min hobby med maleri og udstillinger. Nogle udsmykningsopgaver er det også blevet til. Jeg har arbejdet på fritidshjem i Brønderslev, men også som støttepædagog i Kaas. Har du ikke haft lyst til at bruge din landbrugsuddannelse, nu du flyttede til et landbrugsland?
-Jeg har haft lyst, men dansk landbrug er meget anderledes, end det jeg kommer fra, og det var dengang ikke nemt at blive accepteret som udlænding i dansk landbrug. Jeg har været meget glad for mit arbejde med børnene, så der er absolut ingen fortrydelse. I fritiden har Won Chull Yun med stor glæde været deltager i Pankoret i Hune. En særlig glede har det været at få en række udsmykningsopgaver. B.la. på Pandrup Bibliotek, Jetsmark og Moseby Skole, kan man se resultaterne af Won Shall Yans kreative arbejde med farver og pensler.
-Jeg ser det som en anerkendelse af mine kunstneriske færdigheder, at jeg har fået disse opgaver, og det er jeg meget glad for. I 1995 fik jeg som den første tildelt Pandrup Kommunes Kulturpris.
Jeg får også af og til positive meldinger fra bibliotekarerne. Flere af lånerne giver udtryk for, at de er glade for min udsmykning.
Flere virksomheder skulle tænke i de baner. I stedet for at hænge malerier op, skulle de overveje en udsmykning, der direkte forbinder sig med rammene. Det giver ofte en langt mere kraftfuld effekt. Hvad synes du ellers om den kunstneriske udsmykning of vores by og område?
– Jeg synes ikke, det afspejler sig nok, at vi har så mange dygtige kunstnere. Der kunne godt være lidt mere spræl, til glæde for såvel lokalbefolkningen som turisterne.
En by som Brande Midtjylland var i sin tid kendt for sine gavlmalerier. Kunne man genbruge sådan en ide i Pandrup? Hvad ville du sige til at blive tilbudt et par spande maling og en husgavl?
– Ideen ville være udmærket. Men nu er jeg på efterløn, så personligt kan jeg ikke påtage mig af opgaven. Men man kunne sagtens forestille sig et projekt, hvor f.eks. unge mennesker under kyndig vejledning satte lidt kulør på byen. De er ofte for passive og lader sig blot underholde foran computeren. De har brug for nogle initiativer. Bliver børnene mere og mere passive?
Ja, det synes jeg, I stedet for blot at lade sig underholde af TV og computerspil, skulle langt flere opleve glæden ved at bruge computeren kreativt og se hvad man selv er i stand til at skabe via fotografi og computergrafik.
Jeg finder, at det er vigtigt for såvel børn som voksne at leve kreativt. I vores samfund kan man købe så mange ting, at de personlige skabende kræfter ofte træder i baggrunden, og det er
synd, synes jeg.
Der hviler et ansvar på os i forhold til de kommende generationer. Vi bør gøre dem opmærksomme og bevidste om glæden ved selv at skabe. F.eks. er det at bage et brød også at lave en dej fra grunden, i stedet for blot at blande indholdet af en pose med vand. Kreativitet er ikke blot noget, der finder sted i formningstimer, det hører i virke- ligheden hele ens livsstil til.
Won Chull Yun underviser i øjeblikket voksne i EDB på aftenskolen nogle timer om
ugen. Det bliver modregnet i efterlønnen, men den menneskelige kontakt betyder fortsat meget for ham.
Han påpeger vigtigheden af, at også ældre bliver motiveret til at udnytte de kreative evner, de oprindelig er udstyret med. Og de har tiden.
Won Chull Yun kom hertil på et tidspunkt, da der ikke var mange indvandrere her i området. Han er faldet godt til og føler sig som dansker, blot med rødderne placeret et helt andet sted. Hans baggrund betyder, at han har særlig opmærksomhed rettet mod de flygtninge og indvandrere, der i de senere år er kommet hertil. De udgør med deres forskellige kulturelle baggrund en ny inspiration i de samfund, hvor de slår sig ned.
Jens otto madsen -oktober 2026