Kilde: Avisudklip fra 1951
Jeg har set mor gå rundt med tiggerposen
Fattighusdrengen fra Brønderslev der blev folkemindesamler, fortæller om skiftende tiders skikke. men det,
FOR omkring 125 år siden holdt en fattig Brønderslevfamilie sit indtog på Brønderslev fattiggård i Vrangdrup, og en lille seks årsdreng flyttede med far og mor fra barndomshjemmet ved Østergade til sit fremtidige hjem på fattiggården. Drengen var forhenværende bødker Niels Pedersen, Østergade. Drengen blev landskendt som folkemindeler, og han nåede så vidt, at han fik sin egen »Niels Pedersen samling« på Det kgl. bibliotek i København.
Vi besøgte Niels Pedersen i hans hjem forleden for at søge oplysning om et og andet fra gamle dage, og samtalen kom efterhånden til at dreje sig om Niels Pedersens eget liv, et liv, som trods fattigdom og slid alligevel blev rigere end de fleste andres.
Flygtede fra koleraen i Aalborg
Min far var skibstømrer i Aalborg, fortæller Niels Pedersen. I hans første ægteskab var der 7 børn. Under koleraepidemien i halvtredserne døde hans kone og 6 af børnene i løbet af en uge. Det var strengt forbudt at forlade den pestbefængte by, men far flygtede en nat med det mindste af børnene, der var omkring et år, nordpå og fandt hvile i en høstak ved gården Gl. Vraa. Her kom han i tjeneste som kusk i flere år, blev gift og flyttede her til Brønderslev, hvor han arbejdede som snedker. Her blev jeg født. Skæbnen var igen ude efter far. Han blev ramt af leddegigt og var ude af stand til at tjene føden til familien. Det var hårde tider dengang, der var ikke noget med sygekasse eller sygehuse, og der var milelange strækninger mellem længerne. Jeg har i min drengetid set snesevis af tiggende kvinder gå rundt i sognet for at skaffe føden til sig og børnene min mor måtte gå samme gang, da far blev slået ud, og da mor ikke kunne mere, gik vejen til fattiggården.
Fattiggården havde skole for omegnen. Vi blev kun undervist i vinterhalvåret. Lærerne blev hentet blandt de bedste elever fra den daværende højskole Brønderslev. Kommunen snød mig forresten for de sidste to års skolegang. Da jeg var 11 år blev jeg en slags stavemester for de mindste elever. Da jeg var 12 år, kom jeg ud at tjene, og siden kom jeg ikke mere i skole. Den første sommer, jeg tjente, fik jeg 2 kroner i løn, men den 1. november kom et af Sogne- rådsmedlemmerne og hentede de to kroner. Det skulle være et afdrag på det, jeg havde kostet kommunen.
Leverede motiverne til ”De fattiges Paradis”
Som ung var jeg bl.a. på ”herregården” Annerup ved Støvring, hvor jeg lærte mejeribrug og bødkeri, senere slog jeg mig på bødkeriet alene og arbejdede ved dette fag til min 80års fødselsdag for snart to år siden.
I 1931 blev jeg indlagt Brønderslev sygehus, og her traf jeg forfatteren Peder Jensen Kærgaard, der var indlagt samtidig. Da en sygeplejerske fandt ud af, at vi var bekendte, flyttede hun vore senge sammen. Kærgaards hørelse var meget svag, og jeg fik fat på en tavle og et griffel, så jeg kunne gøre mig forståelig for ham. Jeg skildrede gamle dages Brønderslev for ham, livet på fattiggården- den og de mange mennesketyper og -skæbner, jeg havde mødt på min vej. Det blev Motiverne til Peder Jensen Kærgaards personer i hans kendte roman ”De fattiges paradis”.
Lad mig straks fastslå, at de mennesker, der dengang befolkede fattiggårdene, absolut ikke var forskellige fra andre mennesker, der klarede sig fri af det L offentlige. Det var folk, der var slået ud af fattigdom eller sygdom, men mennesker, som var indstillede på at udfylde deres plads i samfundet, hvis blot ikke a en ublid skæbne havde villet det anderledes. Vel var der mennesker imellem, som var særlinge, men det skyldtes, at man ikke dengang havde de forskellige institutioner, det moderne: samfund nu har. Alle blev samlede paa fattiggården, når de ikke kunne klare sig selv mere.
Folkemindesamler med over 1000 kildeskrifter
Hvordan kom De i gang som folkemindesamler?
Det var Peder Jensen Kærgaard, der gjorde mig interesseret. Jeg har altid haft interesse i og øje for folketyper og for de skiftende tiders skikke, men det var Kærgaard, der fik mig til at arbejde systematisk med stoffet. Når jeg var færdig med dagens arbejde og om søndagen, kørte jeg Vendsyssel rundt på cykle og samlede stoffet. Når jeg kom hjem, skrev jeg det rent.
kilde skrifter, 1000 nedskrevet efter Det kgl. biblioteks forskrifter på særligt papir, der skal kunne holde i 500 år. De har nu opkaldt en samling derinde efter mig, det synes jeg er for meget. Nu er det forbi med skriveriet. Jeg begyndte for nogle aar siden at nedskrive mit eget levnedsløb. Jeg er naaet til mit 15. aar, men hænderne ry- ster, saa det bliver ikke til ret meget mere.
Er der ikke hos Dem ned- fældet nogen bitterhed mod det samfund, der dog for andre at se, har været haard ved Demi barneaarene?
Nej, absolut ikke. Jeg vil gerne slå fast, at forholdene paa fattiggaarden i Vrangdrup ikke var daarlige set med datidens øjne vi sultede aldrig og fik den pleje som dengang var normen for fattiglemmer.
Det var Peder Jensen Kærgaard
der gjorde mig interesseret. Jeg har altid haft interesse i og øje for folketyper og for de, der gjorde mig interesseret. men det var Kærgaard, der fik mig til at arbejde systematisk med stoffet. Når jeg var færdig med dagens arbejde og om søndagen, kørte jeg Vendsyssel rundt på cykle og samlede stoffet. Når jeg kom hjem, skrev jeg det rent.
kildeskrifter, over 1000 nedskrevet efter Det kgl. biblioteks forskrifter på særligt papir, der skal kunne holde i 500 år. De har nu opkaldt en samlingen derinde efter mig, det synes jeg er for meget. Nu er det forbi med skriveriet. Jeg begyndte for nogle år siden at nedskrive mit eget levnedsløb. Jeg er nået til mit 15. år, men hænderne ryster, så det bliver ikke til ret meget mere.
Oktober 2026 – jens otto madsen