Jeg er født den 7. oktober 1955 i Rostrup og opvokset i Valsgaard ved Hobro. Mine forældre, Lisbeth og Svend Grønlund, drev landbrug og min mor arbejdede samtidig som sygehjælper. Jeg har 3 brødre. I mit hjem var det naturligt at tage del i bestyrelsesarbejde. Min far har siddet i mange bestyrelser indenfor kvægbrug, både regionalt og på landsplan.
Min skolegang var i Hobro. Inspektøren i Valsgård var ham, som filmen ”Drømmen” er bygget op over, og mine forældre ønskede ikke, jeg skulle gå i skole under de forhold. Jeg tog realeksamen og blev student fra Hobro Gymnasium/i dag Mariagerfjord Gymnasium i 1975. Efter endt skolegang, havde jeg et kort vikariat på Oue friskole, hvor Ole Lund Kirkegård var skoleleder. Jeg havde en drøm om, at jeg skulle være lærer.
Hobroegnen er kendt for at være en rigtig gymnastikegn, og især Valsgård havde en stor gymnastikforening. Der var mange dygtige instruktører, som havde rejst med Flensted Jensen og Ollerup Gymnastikhøjskoles elitehold. Min første bestyrelsespost var i Oue/Valsgaard Gymnastik- og Idrætsforening, hvor jeg også var instruktør for børnehold. Jeg drog på Ollerup Gymnastikhøjskole 1. november 1975 på et 5 måneders ophold. Her mødte jeg Lasse, som jeg er gift med, og vi har sammen 2 piger, som begge i dag er frivillige i foreningsarbejdet.
Jeg var i 1971, som gymnast, med til indvielsen af VGU-Centeret i Vittrup og følte, da vi kørte dertil, at vi var der, hvor kragerne vender. Jeg flyttede til Brønderslev i august 1976, og der gik ikke lang tid, inden jeg blev spurgt, om jeg ville overtage en bestyrelsespost. Min første bestyrelsespost blev i VGU´s bestyrelse. Jeg følte dengang, at det var nogle gamle mænd,som ikke var nemme at påvirke, der sad i bestyrelsen De første 2 år, jeg boede i Brønderslev, arbejdede jeg i en Børnehave i Nørresundby.
Vi har, som familie, haft et meget aktivt fritidsliv, hvor Lasse har spillet fodbold, været træner og dommer. De første mange år brugte jeg energien på min uddannelse. Først en handelseksamen, så revisorelev hos BDO og om aftenen læste jeg merkonom og blev registreret revisor. Jeg var, under min uddannelse, selv aktiv gymnast, i den udstrækning jeg følte, tiden var til det. Efter endt elevtid, blev det tid til at få børn, og da pigerne blev så gamle, at de skulle være aktive i foreningslivet, var jeg klar til også at være aktiv i foreningslivet som instruktør og senere som bestyrelsesmedlem.
Jeg kom ind i BGF´s bestyrelse i 1989, og var de to første år næstformand og overtog formandsposten, da Karsten Jørgensen gik af som formand. Det var nogle spændende år, hvor der var en god udvikling i såvel gymnastikken, som de rammer gymnastikken havde til rådighed.
I 1990, hvor foreningen havde 60 års jubilæum, barslede foreningen med mulighed for at bygge et separat gymnastikhus i forbindelse med Skolegade skole. Med i planen var også andre foreninger, som ikke havde faciliteter, hvor det var muligt at have socialt samvær efter træningen. Kommunen havde ikke de nødvendige midler til at bygge et sådant hus. I 1991 blev denne tanke derfor skrinlagt, og der blev arbejdet videre med tanken om at bygge i forbindelse med noget eksisterende, og her kom Brønderslev Gymnasium ind i billedet. Foreningen stod foran en investering i redskaber for mellem 100.000 og 150.000 kr. og de var placeret på 6 forskellige lokationer i byen. Hvis medlemmerne skulle have glæde af disse redskaber, skulle foreningen samles. Det lykkedes at få springholdene til Nordjylland Idrætshøjskole, hvor der også var plads til redskaber, og rytmeholdene kunne være på Gymnasiet. I april 1992 blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen bad medlemmerne om bemyndigelse til at lade foreningens formue på 250.000 kr. indgå i et byggeri på Nordjylland Idrætshøjskole. I maj/juni 1992 faldt tingene på plads. Kommunen besluttede, at ville betale for leje af salene, som foreningen skulle bruge, og foreningen fik, i forbindelse med byggeriet, et klublokale, hvor der var plads til omkring 100 personer. Den største gevinst var, at der blev bygget en springgrav, hvilket var stort, da den nærmeste grav fandtes 200 km væk. Den første sæson med de nye faciliteter blev 1993/94, og den 5. oktober 1993 blev vores nye værested indviet.
I 1990 startede et nyt koncept ”I form”–hold med aerobic og workout. Det var ganske ukendt i landet. Vi indførte klippekort, så man kun betalte for de gange, man kunne deltage, og man havde mulighed for at gå flere gange om ugen. Det var så stor en nyhed, at vi kom i bladet DDGU 29. november 1990 under ugens reportage.
Familieidræt startede op og blev en stor succes med mange familier, som kom og var aktive sammen fredag aften. Aktiviteten afvikles 3-4 gange i løbet af en sæson.
Medlemstallet steg fra 800 til 1.400, og det betød også, at der var behov for en stor stab af instruktører, og der var heldigvis mange, der rigtig gerne ville tage en tørn i foreningen. Vi fik hurtigt lavet retningslinier for uddannelse af de unge hjælpeinstruktører, så de over en 3 årig periode fik instruktøruddannelsen. Vi havde på et tidspunkt omkring 70 instruktører.
I sæsonen 1992/93 sættes der særlig fokus på drengegymnastikken. De skal væk fra videospillene og fjernsynet og gå til springgymnastik. Johannes Bjerre skrev en bog om drengegymnastik, og han var også med, som hjælpeinstruktør, på et hold, der hed turbodrenge. Indsatsen gav pote. Foreningen gik fra at have 100 til 300 drenge i løbet af to sæsoner.
I sæsonen 1993/94 starter ”Amts Junior-holdet”, som var et hold, man kun kunne gå på, hvis man gik på et andet hold eller var hjælpeinstruktør. Holdet var i samarbejde med DGI Vendsyssel. Det blev en kæmpe succes. Det første år var der 60 gymnaster på holdet, og det blev de efterfølgende år øget til 80 gymnaster, og på et tidspunkt var det nødvendigt at aldersopdele, så der blev 2 hold.
Foreningen havde en stor flok juniorgymnaster, som hvert år deltog i landsdelsstævner rundt i landet. Det var en fornøjelse at tage med og se de flotte opvisninger, de lavede. I marts 1994 var Brønderslev Gymnastik-forening vært for et sådant stævne med deltagelse af 400 gymnaster fra hele landet. Stævnet blev afviklet på Nordjylland Idrætshøjskole, og det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan gymnasterne tog aktiv del i at få stævnet til at fungere. Efter stævnet udtalte jeg ” Det gør vi gerne igen”.
I juni 1995 var der er en stor international gymnastikfestival i den spanske by Alicante. Gymnasterne skulle lave opvisning med deres hold og deltage i workshops med gymnaster fra andre klubber og nationaliteter. Gymnastikforeningen besluttede, at junioramtsholdet skulle deltage i den festival. Der deltog ca. 60 gymnaster, som kørte i dobbeltdækkerbus til Spanien med ophold i Paris, hvor jeg havde arrangeret en guidet tur, rundt i Paris. For at alle gymnaster, der ønskede at deltage, kunne være i bussen, var det nødvendigt, at halvdelen af de voksne fløj til Alicante og efterfølgende kørte med bussen hjem, hvor vi havde en dag i Euro Disney. Det var nogle fantastiske dage i Spanien, og der var så varmt, at nogle af gymnasterne fik brandsår under fødderne i forbindelse med opvisningerne. Super gruppe af unge mennesker, der forstod at være aktive til workshops og hygge på en god måde, når der ikke var aktivitet.
Gymnastikforeningen afholdt hvert år juletræ for gymnaster og pårørende, og det var en rigtig god tradition, som altid havde stor tilslutning. En af de andre gode traditioner var forårsopvisningen sidst i marts måned, hvor gymnasterne lavede opvisning for en fyldt hal, og der har, gennem årene, været mange dygtige gæstehold.
På generalforsamlingen den 10. april 1995 træder jeg af som formand, og posten bliver overtaget af Steen Nielsen. I min tid som formand blev bestyrelsen udvidet fra fem til syv, og der blev indført en ny struktur, hvor opgaverne blev fordelt. Det er nødvendigt for en forening at forny sig og hele tiden følge med i, hvad der sker omkring sig. Uddannelse blev et nøgleord i foreningen, hvilket også gjorde, at vi aldrig manglede instruktører. Foreningen talte knap 1.500 medlemmer og var en af Danmarks største.
I juni 1995 modtog jeg Nordjyske Service Sparekassers Idrætspris. Udover et diplom, medfulgte et beløb på 6.000 kr. Prisen modtog jeg, som en erkendelse for det personlige lederskab og for det arbejde, der med succes var foregået i Brønderslev Gymnastikforening. I min takketale sammenlignede jeg foreningen med en togstamme, hvor jeg i mange henseender var lokomotivet og hele tiden søgte at få vognene med i én stor glidende sammenhæng. Den første vogn bestod af bestyrelsen, som altid var villig til at yde en ekstra indsat og bakke op om ideerne. Den næste vogn var fyldt med en stor gruppe instruktører, som har brugt masser af tid på kurser for at blive dygtigere. Den tredje vogn var fyldt med aktive medlemmer, som har været med til at udvikle foreningen med deres ris og ros. Der var mange flere vogne, fyldt med DGI, kommunale myndigheder, pressen og mange flere.
Efter min udtræden af bestyrelsen, havde jeg stadig en del med foreningens værested at gøre og hjalp til i forbindelse med juletræ og forårsopvisning.
I 2000 blev jeg spurgt, om ikke jeg kunne tænke mig at stille op til valget i Idrætssamvirket. Det ville jeg gerne og blev valgt. Idrætssamvirket var en paraplyorganisation for alle idrætsforeninger i Brønderslev Kommune og talte omkring 12.000 aktive udøvere. I 2002 blev jeg formand for Idrætssamvirket og var det frem til 2008.
Idrætssamvirkets formål var at støtte og fremme idrætslivet i Brønderslev Kommune og at arbejde for at skaffe tilsluttende foreninger så gode trivselsforhold som muligt. Idrætssamvirket repræsenterer i alle forhold de tilsluttede foreninger ved forhandlinger m.m. med kommunen.
Det var en utrolig spændende opgave, hvor jeg fik et meget stort indblik i foreningslivet i hele kommunen. Vi var rundt ved alle foreninger, som ønskede det og drøftede deres problemstillinger i forhold til deres faciliteter eller mangel på samme, bestyrelsesproblemer og økonomiske problemer. Vi havde en rigtig god ”Brønderslev-ordning”, som dengang havde fokus på uddannelse af instruktører til foreningslivet. Puljen til efteruddannelse var stor, så det var sjældent, at der var foreninger, som fik afvist deres ansøgning.
I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007, hvor Brønderslev Kommune blev lagt sammen med Dronninglund Kommune, skulle der udarbejdes en ny ”Brønderslev-ordning”. Det var en stor opgave at udarbejde en sådan, da man i Dronninglund Kommune slet ikke havde haft et idrætssamvirke og havde svært ved at se, hvad man skulle bruge det til. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra begge kommuner, og vi fik løst opgaven og fik udarbejdet en ny ordning, til gavn for foreningslivet i den nye kommune.
Efter kommunesammenlægningen havde Idrætssamvirket omkring 15.000 medlemmer, og der blev gjort en ekstra indsat for at få alle med i organisationen. Der var gennem årene en stor deltagelse til vores generalforsamlinger, som blev afholdt rundt omkring i den nye kommune, og gennem nogle gode diskussioner/dialoger fik Idrætssamvirket også grobund i den nye kommune.
I min tid i Idrætssamvirket blev frøet til en Hal 2 sået. Jeg var i en styregruppe, som arbejdede med projektet. Desværre har der aldrig været fælles fodslag i Brønderslev by om, hvor haller skulle bygges. Det blev desværre en skrabet model til stor fortrydelse for foreningslivet i Brønderslev. Vi har i dag en Hal 2, som kun er en træningshal, der ikke er anvendelig til alle de foreninger, som træner i hallen og heller ikke kan bruges til kampe, da der ikke er tilskuerpladser. Hele debatten, om placeringen af hallen, er en af de oplevelser, som jeg ikke tænker tilbage på med positive tanker.
Til Idrætssamvirkets generalforsamling i 2007 blev jeg taget med bukserne nede. John Mørch fra Dansk Idræts-Forbund ønskede at komme og fortælle om en ny indstiftet pris som hed ”Du gør en forskel”. Aftalen var, at at han skulle på, under punktet eventuelt. Han havde kontaktet en fra bestyrelsen, da han gerne ville på, som den første, da han havde yderligere et møde denne aften, hvilket jeg , ikke uden kommentar, tillod. Pludselig stod jeg i centrum og modtog denne pris, hvilket jeg overhovedet ikke havde skænket en tanke. Prisen var, udover et diplom, en pengegave på 5.000 kr.
I skrivende stund sidder jeg som formand for bestyrelsen ”Fonden for Brønderslev Hallerne”, hvilket er en helt anden tilgang til foreningslivet. Det er fantastisk, at jeg har fået mulighed for at påvirke foreningslivet i Kommunen fra forskellige bestyrelsesposter.
Efter så mange år inden for det frivillige foreningsarbejde, har jeg selvfølgeligt været udsat for bump på vejen, idet det ikke altid har været muligt at tilfredsstille alle foreningers og enkeltpersoners ønsker. Denne situation har jeg været indstillet på, hver gang jeg frivilligt har påtaget mig en bestyrelsespost. Heldigvis har jeg haft rigtig mange positive oplevelser og glædet mig, hver eneste gang noget er lykkedes. Disse øjeblikke vil jeg ikke have været foruden, og det har været drivkraften til, at jeg fortsat har lyst til det frivillige foreningsarbejdet.