Fortællinger fra Vendsyssel
Af Søren Chr. Bentzen, december 2010
Den 27. Januar 1917 har i snart henved 100 år været en skæbnedag i Bentzen-familien. Det var den dag, hvor den agtværdige 74-årige kancellieråd Mads Peter Bentzen i Pandrup på bestialsk vis blev myrdet ved et røverisk overfald i Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse, hvor han i næsten 50 uafbrudte år havde været bogholder.
M. P. Bentzen var født på den magre Engesgaard i Hune sogn i det allervestligste Vendsyssel og kunne været blevet bonde som alle andre i slægten, hvis ikke hans forældre havde banet vejen for at han kunne komme til at studere.
Cecilie Andersdatter og Bent Madsen
Hans forældre, Cecilie Andersdatter og Bent Madsen, der kun havde 2 børn, nemlig sønnerne Mads Peter og Anders, havde fået den storartede tanke, at deres velbegavede knægte skulle studere. De blev derfor sendt den lange vej fra Vendsyssel til 1860’ernes København. Anders til dyrlægestudiet og Mads Peter til jurastudiet på universitet.
Mads Peter i Kongens København
Brødrene var hjemmefødinge om en hals, så kort efter deres afsluttende eksaminer vendte de begge tilbage til Vendsyssel. Anders for at starte dyrlægepraksis i Brønderslev og Mads Peter for i 1867 at blive bogholder i den nystiftede Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse, som fik til huse i Hune Kro, som hans far, Bent Madsen havde ladet opføre og senere overdraget til den hjemvendte søn.
Om Bent Madsen kan fortælles, at han var født under en heldig stjerne og havde sans for penges ynglen. Da den jyske længdebane skulle føres gennem Vendsyssel og det var bestemt, at der i Vester Brønderslev – det nuværende Brønderslev – skulle ligge en station på jord tilhørende Vestergård, så han snart en mulighed for at tjene en skærv, da han fik efterretning om, at gården skulle sælges på auktion. Den mundtlig overlevering fortæller, at ejeren var skrækslagen for de nye larmende uhyrer af damplokomotiver og bare ville væk derfra.
På auktionsdagen skulle Bent Madsen med karlen køre til Vester Brønderslev, men den unge knøs havde sovet over efter en våd og glad aften på Jes markedet. I hast var hestene blevet spændt for vognen og i voldsomt trav drog de af sted. Det blev for meget for den ene hest. Den styrtede omkuld og var død. I hast blev en ny hest fremskaffet og tidsnok nåede man frem til auktionen. Der blev budt og Bent Madsen var nu ejer af herligheden. Sammen flyttede han nu med Cecilie ind på gården, som efterfølgende blev udstykket til det som nu er centrum i handelsbyen Brønderslev. De blev så umådelige velhavende, at Bent Madsen i efterfølgende folketælling kunne tituleres “Capitalist”.
Hjemme i Hune havde unge Mads Peter travlt med sparekasse, landbrug og kro. Der var megen lykke, men også stor sorg. Først døde hans første kone og siden den anden, inden han blev gift tredje gang.
Med denne lille diskurs tilbage til sparekassen. Dens første 50 års historie er tæt knyttet til Mads Peter Bentzen og Hune Kro, som nærmest blev en institution og et begreb på egnen. I stedet for at sætte penge i sparekassen kunne man høre folk sige, at de satte penge i kroen – også lang tid efter at sparekassen havde fået sin egen bygning og var flyttet til Pandrup.
Det blev til 50 års virke i sparekasssen og mange år som forligskommisær, vurderingsmand osv. Den 17. januar 1917 endte det hele brat. Tragedien ramte egnen og familien. Hustruen Else Marie overvandt aldrig den voldsomme tildragelse og døde 3 år senere, kun 60 år gammel.
—o—
Marinus Bentzen i Riga i 1880’erne
Året 1917 blev også på anden vis et annus horribilis for familien. Den ældste søn, Marinus var allerede i slutningen af 1880’erne som mejeriingenør rejst til Zarens Rusland og var i Ukraine blevet gift med en russisk godsejerdatter, Nathalia. Efter nogle år var det unge par rejst til Kainsk i Tomsk Oblast i Sibirien, hvor Marinus var blevet engageret i opbygning af mejerivæsenet.
Nathalia og Marinus fik to børn, nemlig en datter, der blev opkaldt efter den danskfødte kejserinden Dagmar, som i Rusland tog navnet Maria Feodorovna – og en søn Peter Marinovitz Bentzen. Disse børn blev i begyndelsen 1900-tallet sendt hjem til Pandrup for bl.a. at lære deres fars modersmål, efter at han var død allerede i sommeren 1899. Kort forinden havde han været hjemme til sin yngste bror Aages barnedåb. På det sidste store familiebillede taget i denne anledning ser man, at Marinus er mærket af den nyresygdom, som blev hans død. Marinus ligger begravet i Kainsk.
Peter Marinovitz Bentzen som barn i Rusland
Efter et par års ophold i Danmark rejste børnene tilbage til Rusland, og Peter Marinovitz blev i 1914 indkaldt til hæren og blev uddannet på Militærakademiet i Novgorod. I august samme år kom han til at gøre tjeneste ved Petrograds Hær og var kommet til zarens residens, Zarskoe Selo uden for Sankt Petersborg. Kortene afsendt derfra blev censuret og påstemplet “Petrogradska Boennaja Censura”.
I lange tider var Peter Marinovitz ved fronten under den 1. verdenskrig, men sendte jævnligt hilsener til familien i Pandrup – ofte i form af postkort, hvor han af og til kort fortalte om krigssituationen. Da man nåede frem til 1917 kom det som bekendt til revolution i Rusland. Han skriver fåmælt i maj måned et postkort fra Riga: “Rusland Republik” . Det var det sidste livstegn fra Peter Marinovitz – og den russiske del af Bentzen-famlien. Hen på efteråret 1917 havde kommunisterne overtaget magten og grænserne blev nærmest hermetisk lukkede.
Der er nu snart gået 100 år siden den sidste kontakt. Måske omkom Peter og resten af familien under myrderierne de efterfølgende år. I mange år levede man med troen på livtegn fra Rusland, men håbet svandt efterhånden ind.
Indtil nu er det ikke lykkedes at få klaring på, hvad der skete i det dramatiske år, umiddelbar efter at den gamle kancellieråd selv var blevet myrdet hin kolde januardag 1917 i Pandrup.
– Familien Bentzen 1899 –
Stående var venstre døtrene af 2. ægteskab: Marie og Anna, efterfulgt af børnene af sidste ægteskab: Bent, Niels og Christine.
Siddende sønnen, Marinus af 1. ægteskab, min oldefar Mads Peter Bentzen selv, hans ældgamle moder, den 91-årige Cecilie Andersdatter og datteren Natalie af sidste ægteskab. Længst til højre sidder min oldemor Else Marie med dåbsbarnet, min farfar, Aage Bentzen.
Kancelliraad Mads Peter Bentzen
Ekstra Nummer – Aalborg Stiftstidende, Søndag Middag den 28. Januar 1917:
Rovmord i Pandrup
Bankdirektøren findes kvalt.
–
6000 Kr. stjaalet
I Pandrup Sparekasse er i Nat Kl. 12 Kassereren, Kancelliraad Bentzen fundet myrdet i Bankens Forlokale. Han var bundet paa Hænder og Fødder med og Snøre, en af hans egne Uldvanter var stoppet i Hans Mund og bundet fast med en Snor bag om Hovedet.
Han havde blødt lidt fra Ansigtet, men dog øjensynlig kun fra overfladiske Saar.
Der er stjaalet ca. 6000 Kr., deraf 2000 Kr. i Hundredekronesedler, 2000 Kr. i Halvtredskronesedler og Resten i Ti- og Femkronesedler.
Det menes at Mordet er sket ved 8-9 Tiden, idet Kancelliraaden havde Overfrakke paa og Liget var ganske koldt. Han var, som han plejede, gaaet i Sparekassen Kl. 8 og da han ved 12 Tiden endnu ikke var kommet hjem, fattede hans Hustru Mistanke og sendte sin Pige derop.
—-
Vor Meddeler i Pandrup fortæller:
”Formanden for Sparekassen, Bisgaard, havde været sammen med Bentzen umiddelbar førend han spiste til Aften. Kl. 8 spiste han i sit Hjem, gik saa til Sparekassen, og siden har ingen set ham.
Han blevet fundet med bundne Hænder og Fødder og en Hanske stoppet i Munden, hans forlorne Tænder laa i et Hjørne af Stuen, hans Hue i et andet. Man formoder, at Morderne har slaaet ham ned, inden de bandt ham, men han er næppe død af Slaget men ved Kvælning.
I hans Lomme har de taget hans Nøgler, lukket Pengeskabet op og taget Pengene godt 5500 Kr. men længere inde i Lokalet laa et andet Sted mange flere Tusinder, og dem har de ikke fundet.
Da Pigen kom for at søge Kancelliraaden, var Sparekassens Dør var lukket og der var slukket.
Der blev slaaet Alarm og Døren brudt op.”
Eftersøgning
Herredsfogden og Politiet i Pandrup har straks sat sig i bevægelse. Statspolitiet i Hjørring og Aalborg har givet Møde tidlig i Morges med d’Herrer Klitten og Jensen
Liget og Lokalerne er blevet fotograferet.
Politiet siger foreløbig intet Spor at have.
—–
Kancelliraad, exam. jur. Bentzen er født i Hune gamle Kro i Saltum Sogn, som han selv siden blev Ejer af. Han blev udnævnt til Kancelliraad, da han i 25 Aar havde været Forligsmægler i Hvetbo Herred. Han blev omtrent 74 Aar og var gift 3die Gang.
Formand i Sparekassen er Proprietær Petersen, Bisgaard. Bentzen var Kasserer.
Aalborg Stiftstidenden, Mandag 29 januar 1917:
Rovmord i Pandrup
Bankkasseren, Kancellieraad Bentzen findes kvalt
Ca. 6000 kr. Stjaalet
I Pandrup Sparekasse er Lørdag Nat Kl. 12 Kasseren, Kancelliraad Bentzen, fundet myrdet i Bankens Forlokale. Han var bundet på Hænder og Fødder med en ny Snøre, en af hans Uldvanter var stoppet i hans Mund og bundet fast med Snøren om Hovedet.
Han havde blødt lidt fra Ansigtet, men dog øjensynlig, dog kun fra overfladigske Saar, tillige var der mærker paa Ligets Hals som af Hænder, der ville kvæle ham.
Der er stjålet ca 6000 Kr., deraf 2000 i Hundredekronerssedler, 200 i Halvtredskronerssedler og Resten i Ti- og Femkronerssedler.
Det menes, at Mordet er sket ved 8-9 tiden, idet Kancellieraaden havde Overfrakke paa, og Liget var ganske koldt.
Vor Meddeler i Pandrup fortæller :
Formanden for Sparekassen, Bisgaard, havde været sammen med Bentzen umiddelbart, førend han spiste til Aften. Kl 8 spiste han i sit hjem, gik saa til Sparekassen, og siden har ingen set ham.
Han blev fundet med bundne Hænder og Fødder og en Hanske stoppet i Munden – Hans forlorne Tænder laa i et hjørne af Stuen, hans Hue i et andet. Man formoder, at Morderne har slaaet ham ned, inden de bandt ham, men han er næppe død af Slaget, men ved Kvælning.
I hans Lomme har de taget hans Nøgler, lukket Pengeskabet op og taget Pengene. Men længere inde i Lokalet laa et andet Sted mange flere Tusinde, og dem har de ikke fundet. Da Pigen kom for at søge Kancellieraaden, var Sparekassens Dør lukket, og der var slukket.
Huset hvor Mordet fandt sted
Eftersøgning
Herredsfogeden og Politiet i Pandrup har straks sat sig i Bevægelse, Statspolitiet i Hjørring og Aalborg har givet Møde tidlig søndag Morgen med d’Herrer Klitten og Jensen.
Politiet siger forløbig intet Spor at have.
— — —
Formand i Sparekassen er Propritær Petersen, Bisgaard. Bentzen har været Bogholder i Sparekassen i 50 Aar.
Mordet opdages .
(Fra vore udsendte Korrespondent.)
Det er nu oplyst, at Kancellieraad Bentzen ved 8-Tiden efter Aftensmaaltidet i sit Hjem var gaaet over i Sparekassens Kontor, hvor han regelmæssig plejer at opholde sig nogle Timer hver Aften. Kl. ca. 10 ½ plejede han at vende tilbage til sit Hjem, men da han kl. 11 endnu ikke havde indfundet sig, sendte Fruen Bud over for at se efter ham. Tjenestepigen kom tilbage med en Meldning, at der var lukket og slukket i Sparekassens Kontor, og man mente da, at Kancellieraaden var gaaet ind til en af Naboerne, hvad ham ellers ikke plejede paa denne Tid af Døgnet; efter endnu en Stunds Venten blev Fruen dog urolig og gik da først til Naboerene for at finde ham. Da det viste sig at være forgæves, hentede man et ekstra Nøgle til Kontoret og lukkede sig ind.
Lige inde for Døren i Venteværelset laa Kancellieraaden bastet, bundet og kneblet med en af sine egne Vanter stoppet i Munden. Der blev straks gjort Anskrig, og Herredsfoged og Herredsfuldmægtig kom til Stede. Bentzen laa med Overfrakke og Galoscher paa, Huen var slaaet til en Side, hans Stok til en anden, og i et Hjørne af Værelset laa hans Gebis, alt hans Tøj var oprevet, og Blod stod ham ud af Næse og Mund. Rundt i Værelset laa spredst Kancellieraadens Tegnebog, Portemonnæ og et Par opbrudte Pengekonvolutter. Nøglerne til Pengeskabet var taget af hans Lomme, og Skabet, hvori Pengebrevene beroede, stod aabent.
Der menes at være taget 5-6000 Kr.. Sparekassen havde samme Dagen modtaget 16,000 Kr., men de 10,000 laa i et andet rum, hvortil Kasseren, Gmd. Pedersen, Bisgaard havde nøglen; dette Beløb var i Behold.
Kancelliraadens Gulduhr havde Morderen ladet urørt, og paa Skrivebordet laa to Tikronesedler, som ligeledes var efterladt. Dette i forbindelse med de efterladte Konvolutter, Tegnebog og Portemonnæ kunde maaske tyde paa, at Morderen ikke har været nogen professionel Forbryder.
Det menes, at Morderen eller Morderne har staaet paa Lur, da Bentzen er gaaet ind ad Døren, og er da spruget bagfra ind paa ham, inden døren er bleven lukket, og inden Lyset blev Tændt. Kancellieraaden plejede nemlig aldrig at have rullet Gardinerne ned for Vinduerne. En ung Dame fra Naboejendommen gik ved 8-Tiden forbi Sparekassens Ejendom og mente da at have hørt en Tummel med Stole, men anede iøvrigt intet usædvanligt.
Blod saas der ikke meget af; dog laa Hovedet i en Blodpøl, der havde dannet sig fra Blod, som var strømmet fra Næse og Mund. Han havde øjensynligt faaet et hårdt Slag i Ansigtet og var derefter falden bag over med Hovedet mod Døren til Ekspeditionslokalet. Uden Tvivl havde der funden en kort Kamp Sted; paa Ligets venstre Haand fandt man nemlig et Par Skrammer, og paa Halsen var der spor af et par kværkende Hænder, og Ansigtet var noget fortrukket. Kroppen var noget sammenbøjet, men Liget indtog ellers en forholdsvis naturlig stilling.
Et Spor?
Overbetjent Klitten var allerede Kl. 4 Morgen kommet til Stede samt Betjent Jensen fra Hjørring, men der savnedes ethvert Spor. Forbryderende have anvendt et Stykke tyndt, nyt reb, men ingen af de handlende kunne erindre at have solgt det. En noget mistænkeligt udseende, kraftig bygget Mand havde, umiddelbart inden Mordet er foregaaet, vakt Mistænksomhed hos en handlende i Byen, hvor han havde købt Sprit og Glycerin, og et Par Damer mener efter opgivet Signalement at havet set vedkommende Mandsperson i ilsom Gang af Toftegaardsvejen lidt efter nævnte Tid.
Efter Overbetjent Klittens Ankomst til Aabybro Søndag Eftermiddag blev meldt til ham, at en Murer paa Aaby Kær havde fundet to Tikronersedler paa Vejen undenfor sit Hus. Derudover findes ingen som helst Spor, ligesom det heller ikke kan afgøres, om der har været flere om Forbrydelsen. Kancellieraaden var trods en høje alder en ret kraftig Mand, som ikke enhver med lethed kunne overmande.
Dødsaarsagen.
Den legale Lægeundersøgelse kunde ikke afgøre, om Døden var indtraadt ved Kvælning eller som Følge af et Hul, som fandtes i Baghovedet, og Liget førtes derfor til Saltum Sygehus til Obduktion.
I Kancellieraadens Hjem
er der selvfølgelig den dybeste Sorg, men Fru Bentzen og hendes Børn forstod dog at takke, fordi de kun havde gode Minder at tænke tilbage paa om den afdøde, og en stor Trøst i deres Sorg er den enestaaende Deltagelse i hele Sognet og langt ud over dets Grænser. Ved næsten ethvert Hus stod der Folk i Klynger Dagen igennem, og paa deres alvorlige Miner kunde enhver straks spore, at der var forgaaet noget meget alvorligt, som er gaaet den til Hjertet.
Kancelliraad Bentzen var en meget agtet og afholdt Mand, altid rolig og behersket, der vanskeligt kunne tænkes at have nogen Uven. Han besad en sjælden Arbejdsevne og Energi, hvorom hans næste utallige Bestillinger og Tillidshverv var et talende Vidnesbyrd om. Han fødtes den 13de Januar 1843 og blev altsaa 74 Aar. 22 Aar gammel blev han exam. jur. ved Universitet i København, og efter et Par Aars Virksomhed paa et Sagførerkontor i Aalborg overtog han sit fødehjem Hune Kro; ved siden af at drive Krohold, Købmandsforretning og Landbrug fik han Tid til at lægge et betydeligt og samvittighedsfuldt Arbejde i Sognets Tjeneste. Han var saaledes i 12 Aars Formand for Saltum-Hune Sogneraad, Formand for Hune Plantage, Formand for Aabybro og Omegns Plantningsforening, for Hesteavlsforeningen og Hesteforsikring , for Umyndiges Midler, Jordboniteringsmand, i omtrent 50 Aar Forligsmægler og i lige saa lang tid Sparekassebogholder, vurderingsmand for Landkreditforeningen i Viborg o. s. v.
Da Herredskontoret for 24 aar siden flyttede til Pandrup, flyttede Bentzen Kroen dertil, og samtidig flyttedes Sparekassen dertil. Efter at have virket som Vurderingsmand for Kreditforeningen i 25 Aar udnævntes han til Kancellieraad. Alle de mange Hverv optog mere og mere den aldrende Mands Tid, men Energien beholdt han til det sidste, og han forstod hele Tiden i sit Forhold til de mange Mennesker, han kom i Berøring med, at vinde alles Agtelse og Tillid. Til den stor Sorg over hans uhyggelige Bortgang knyttes derfor savnet af en god Mand for sit Hjem og sit sogn.
Sporet?
Vi har i Dag talt med berømmelige Overbetjent Klitten, der allerede er langt inde i Arbejdet med at opklare den mystiske og uhyggelige Begivenhed.
”Der er intet Spor endnu,” siger han.
”Den mystiske Mandsperson, der købte Glycerin og Sprit og siden skal være set paa Toftegaardsvejen —? ” sprørger vi.
” Det klares nok, det Punkt, i Løbet af Dagen, jeg tror nu ikke, det har noget med denne Sag at gøre; men selvfølgelig skal det opklares til Bunds.”
Ogsaa Statsbetjenten fra Thisted havde givet Møde.
Sparekassen.
Da Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse stiftedes i 1867, blev Bentzen antaget som Bogholder. Hans Regnskaber var altid i en mønsterværdig Orden, og trods Sparekassens stærke Udvikling, fra en Aktiekapital paa 7000 Kr. er Indskydskapitalen vokset til ca. 1,400,000 Kr., passede han lige til det sidste Bogholderiet uden nogen Medhjælp.
Hvem er Morderen?
Der kan næppe være Tvilvl om, at det ikke har været Morderens Hensigt at dræber Kancellieraaden; derpaa tyder, at der jo slet ikke var Tale om hverken Skud eller Stik, og Døbsaarsagen er da sikkert nok dels Faldet, idet Morderen eller Morderne slog ham til Jorden, dels Kvælning paa Grund af, at Morderen for at uskadeliggøre ham greb ham om Halsen og stoppede Hansken i Munden paa ham, dels vel ogsaa et Nervechock.
Det maa have været stedkendte Folk, der har forøvet Mordet; der er jo ikke andre end lokalkendte Mennesker, der kunde vide, at den dræbte havde for Skik hver Aften ved 8-Tiden at gaa hen til Sparekassen, og endnu mindre kunde Folk andetsteds fra ane, at Sparekassen netop i Lørdags laa med større Beløb, 16,000 Kr., hvoraf en Del af Formanden, Pedersen, Bisgaard, var gemt i et Rum, der ikke var tømt, mens de 6000 Kr., som Ingstrup Mejeri, skulde have, skulde ligge saaledes, at Bentzen kunde tage dem frem uden Formandens Hjælp.
Man maa derfor antage, at Morderen eller Morderne er Folk, der i al Fald en Tid har været paa Egnen, og den Omstændighed gør selvfølgelig ikke Begivenheden mindre uhyggelig.
Nogen professionel Storforbryder er der næppe Tale om, at der har været paa Spil.
”Morderen fanget!”
lød en opsigtsvækkende Meddelelse, vi i Formiddags fik fra Aabybro, hvor en Jernbanefunktionær, der kom med Toget fra Aalborg, fortalte, at Aalborg Politi havde fanget en ”Bisse”, som havde mange Penge paa sig.
Historien har dog intet paa sig. Togføreren paa et tog fra Aabybro havde givet Politiet Besked om at se lidt efter, et Par skumle Personer, der var med toget, men Penge der ingen set af, og en Anholdelse eller nogensomhelst i den Retning var der ikke Tale om.
Familien.
Kancellieraad Bentzen var 3die Gang gift. Enken er Datter Af afdøde Niels Christian Christensen i Kvorup. Der er 4 Børn af 3die Ægteskab og 2 af 2det. Det yngste Barn er 17 Aar gl., Ingen af Børnene var Hjemme, En Datter har overtaget Hune Kro, en Datter er ugift, en søn er Gaardejer i Haldager.
Til Kasserer
har Bestyrelsen paa et Møde i Gaar valgt Kontorist Enevoldsen.
Ducør
Samtidig har Bestyrelsen udlovet 600 Kr. til den, der oplyser noget, der fører til Rovmoderens Paagribelse.
Ved Obduktionen
i Middags, der foretoges paa Saltum Sygehus i Overværelse af Herredsfogeden, konstateredes, at Dødsaarsagen var Kvælning, foraarsaget af Hansken, der havde været stoppet i afdødes Hals.
I Pandrup Sparekasse er Lørdag Nat Kl. 12 Kasseren, Kancelliraad Bentzen, fundet myrdet i Bankens Forlokale. Han var bundet på Hænder og Fødder med en ny Snøre, en af hans Uldvanter var stoppet i hans Mund og bundet fast med Snøren om Hovedet.
Han havde blødt lidt fra Ansigtet, men dog øjensynlig, dog kun fra overfladigske Saar, tillige var der mærker paa Ligets Hals som af Hænder, der ville kvæle ham.
Der er stjålet ca 6000 Kr., deraf 2000 i Hundredekronerssedler, 200 i Halvtredskronerssedler og Resten i Ti- og Femkronerssedler.
Det menes, at Mordet er sket ved 8-9 tiden, idet Kancellieraaden havde Overfrakke paa, og Liget var ganske koldt.
Vor Meddeler i Pandrup fortæller :
Formanden for Sparekassen, Bisgaard, havde været sammen med Bentzen umiddelbart, førend han spiste til Aften. Kl 8 spiste han i sit hjem, gik saa til Sparekassen, og siden har ingen set ham.
Han blev fundet med bundne Hænder og Fødder og en Hanske stoppet i Munden – Hans forlorne Tænder laa i et hjørne af Stuen, hans Hue i et andet. Man formoder, at Morderne har slaaet ham ned, inden de bandt ham, men han er næppe død af Slaget, men ved Kvælning.
I hans Lomme har de taget hans Nøgler, lukket Pengeskabet op og taget Pengene. Men længere inde i Lokalet laa et andet Sted mange flere Tusinde, og dem har de ikke fundet. Da Pigen kom for at søge Kancellieraaden, var Sparekassens Dør lukket, og der var slukket.
Eftersøgning
Herredsfogeden og Politiet i Pandrup har straks sat sig i Bevægelse, Statspolitiet i Hjørring og Aalborg har givet Møde tidlig søndag Morgen med d’Herrer Klitten og Jensen.
Politiet siger forløbig intet Spor at have.
— — —
Formand i Sparekassen er Propritær Petersen, Bisgaard. Bentzen har været Bogholder i Sparekassen i 50 Aar.
Mordet opdages .
(Fra vore udsendte Korrespondent.)
Det er nu oplyst, at Kancellieraad Bentzen ved 8-Tiden efter Aftensmaaltidet i sit Hjem var gaaet over i Sparekassens Kontor, hvor han regelmæssig plejer at opholde sig nogle Timer hver Aften. Kl. ca. 10 ½ plejede han at vende tilbage til sit Hjem, men da han kl. 11 endnu ikke havde indfundet sig, sendte Fruen Bud over for at se efter ham. Tjenestepigen kom tilbage med en Meldning, at der var lukket og slukket i Sparekassens Kontor, og man mente da, at Kancellieraaden var gaaet ind til en af Naboerne, hvad ham ellers ikke plejede paa denne Tid af Døgnet; efter endnu en Stunds Venten blev Fruen dog urolig og gik da først til Naboerene for at finde ham. Da det viste sig at være forgæves, hentede man et ekstra Nøgle til Kontoret og lukkede sig ind.
Lige inde for Døren i Venteværelset laa Kancellieraaden bastet, bundet og kneblet med en af sine egne Vanter stoppet i Munden. Der blev straks gjort Anskrig, og Herredsfoged og Herredsfuldmægtig kom til Stede. Bentzen laa med Overfrakke og Galoscher paa, Huen var slaaet til en Side, hans Stok til en anden, og i et Hjørne af Værelset laa hans Gebis, alt hans Tøj var oprevet, og Blod stod ham ud af Næse og Mund. Rundt i Værelset laa spredst Kancellieraadens Tegnebog, Portemonnæ og et Par opbrudte Pengekonvolutter. Nøglerne til Pengeskabet var taget af hans Lomme, og Skabet, hvori Pengebrevene beroede, stod aabent.
Der menes at være taget 5-6000 Kr.. Sparekassen havde samme Dagen modtaget 16,000 Kr., men de 10,000 laa i et andet rum, hvortil Kasseren, Gmd. Pedersen, Bisgaard havde nøglen; dette Beløb var i Behold.
Kancelliraadens Gulduhr havde Morderen ladet urørt, og paa Skrivebordet laa to Tikronesedler, som ligeledes var efterladt. Dette i forbindelse med de efterladte Konvolutter, Tegnebog og Portemonnæ kunde maaske tyde paa, at Morderen ikke har været nogen professionel Forbryder.
Det menes, at Morderen eller Morderne har staaet paa Lur, da Bentzen er gaaet ind ad Døren, og er da spruget bagfra ind paa ham, inden døren er bleven lukket, og inden Lyset blev Tændt. Kancellieraaden plejede nemlig aldrig at have rullet Gardinerne ned for Vinduerne. En ung Dame fra Naboejendommen gik ved 8-Tiden forbi Sparekassens Ejendom og mente da at have hørt en Tummel med Stole, men anede iøvrigt intet usædvanligt.
Blod saas der ikke meget af; dog laa Hovedet i en Blodpøl, der havde dannet sig fra Blod, som var strømmet fra Næse og Mund. Han havde øjensynligt faaet et hårdt Slag i Ansigtet og var derefter falden bag over med Hovedet mod Døren til Ekspeditionslokalet. Uden Tvivl havde der funden en kort Kamp Sted; paa Ligets venstre Haand fandt man nemlig et Par Skrammer, og paa Halsen var der spor af et par kværkende Hænder, og Ansigtet var noget fortrukket. Kroppen var noget sammenbøjet, men Liget indtog ellers en forholdsvis naturlig stilling.
Et Spor?
Overbetjent Klitten var allerede Kl. 4 Morgen kommet til Stede samt Betjent Jensen fra Hjørring, men der savnedes ethvert Spor. Forbryderende have anvendt et Stykke tyndt, nyt reb, men ingen af de handlende kunne erindre at have solgt det. En noget mistænkeligt udseende, kraftig bygget Mand havde, umiddelbart inden Mordet er foregaaet, vakt Mistænksomhed hos en handlende i Byen, hvor han havde købt Sprit og Glycerin, og et Par Damer mener efter opgivet Signalement at havet set vedkommende Mandsperson i ilsom Gang af Toftegaardsvejen lidt efter nævnte Tid.
Efter Overbetjent Klittens Ankomst til Aabybro Søndag Eftermiddag blev meldt til ham, at en Murer paa Aaby Kær havde fundet to Tikronersedler paa Vejen undenfor sit Hus. Derudover findes ingen som helst Spor, ligesom det heller ikke kan afgøres, om der har været flere om Forbrydelsen. Kancellieraaden var trods en høje alder en ret kraftig Mand, som ikke enhver med lethed kunne overmande.
Dødsaarsagen.
Den legale Lægeundersøgelse kunde ikke afgøre, om Døden var indtraadt ved Kvælning eller som Følge af et Hul, som fandtes i Baghovedet, og Liget førtes derfor til Saltum Sygehus til Obduktion.
I Kancellieraadens Hjem
er der selvfølgelig den dybeste Sorg, men Fru Bentzen og hendes Børn forstod dog at takke, fordi de kun havde gode Minder at tænke tilbage paa om den afdøde, og en stor Trøst i deres Sorg er den enestaaende Deltagelse i hele Sognet og langt ud over dets Grænser. Ved næsten ethvert Hus stod der Folk i Klynger Dagen igennem, og paa deres alvorlige Miner kunde enhver straks spore, at der var forgaaet noget meget alvorligt, som er gaaet den til Hjertet.
Kancelliraad Bentzen var en meget agtet og afholdt Mand, altid rolig og behersket, der vanskeligt kunne tænkes at have nogen Uven. Han besad en sjælden Arbejdsevne og Energi, hvorom hans næste utallige Bestillinger og Tillidshverv var et talende Vidnesbyrd om. Han fødtes den 13de Januar 1843 og blev altsaa 74 Aar. 22 Aar gammel blev han exam. jur. ved Universitet i København, og efter et Par Aars Virksomhed paa et Sagførerkontor i Aalborg overtog han sit fødehjem Hune Kro; ved siden af at drive Krohold, Købmandsforretning og Landbrug fik han Tid til at lægge et betydeligt og samvittighedsfuldt Arbejde i Sognets Tjeneste. Han var saaledes i 12 Aars Formand for Saltum-Hune Sogneraad, Formand for Hune Plantage, Formand for Aabybro og Omegns Plantningsforening, for Hesteavlsforeningen og Hesteforsikring , for Umyndiges Midler, Jordboniteringsmand, i omtrent 50 Aar Forligsmægler og i lige saa lang tid Sparekassebogholder, vurderingsmand for Landkreditforeningen i Viborg o. s. v.
Da Herredskontoret for 24 aar siden flyttede til Pandrup, flyttede Bentzen Kroen dertil, og samtidig flyttedes Sparekassen dertil. Efter at have virket som Vurderingsmand for Kreditforeningen i 25 Aar udnævntes han til Kancellieraad. Alle de mange Hverv optog mere og mere den aldrende Mands Tid, men Energien beholdt han til det sidste, og han forstod hele Tiden i sit Forhold til de mange Mennesker, han kom i Berøring med, at vinde alles Agtelse og Tillid. Til den stor Sorg over hans uhyggelige Bortgang knyttes derfor savnet af en god Mand for sit Hjem og sit sogn.
Sporet?
Vi har i Dag talt med berømmelige Overbetjent Klitten, der allerede er langt inde i Arbejdet med at opklare den mystiske og uhyggelige Begivenhed.
”Der er intet Spor endnu,” siger han.
”Den mystiske Mandsperson, der købte Glycerin og Sprit og siden skal være set paa Toftegaardsvejen —? ” sprørger vi.
” Det klares nok, det Punkt, i Løbet af Dagen, jeg tror nu ikke, det har noget med denne Sag at gøre; men selvfølgelig skal det opklares til Bunds.”
Ogsaa Statsbetjenten fra Thisted havde givet Møde.
Sparekassen.
Da Hvetbo Herreds Spare- og Laanekasse stiftedes i 1867, blev Bentzen antaget som Bogholder. Hans Regnskaber var altid i en mønsterværdig Orden, og trods Sparekassens stærke Udvikling, fra en Aktiekapital paa 7000 Kr. er Indskydskapitalen vokset til ca. 1,400,000 Kr., passede han lige til det sidste Bogholderiet uden nogen Medhjælp.
Hvem er Morderen?
Der kan næppe være Tvilvl om, at det ikke har været Morderens Hensigt at dræber Kancellieraaden; derpaa tyder, at der jo slet ikke var Tale om hverken Skud eller Stik, og Døbsaarsagen er da sikkert nok dels Faldet, idet Morderen eller Morderne slog ham til Jorden, dels Kvælning paa Grund af, at Morderen for at uskadeliggøre ham greb ham om Halsen og stoppede Hansken i Munden paa ham, dels vel ogsaa et Nervechock.
Det maa have været stedkendte Folk, der har forøvet Mordet; der er jo ikke andre end lokalkendte Mennesker, der kunde vide, at den dræbte havde for Skik hver Aften ved 8-Tiden at gaa hen til Sparekassen, og endnu mindre kunde Folk andetsteds fra ane, at Sparekassen netop i Lørdags laa med større Beløb, 16,000 Kr., hvoraf en Del af Formanden, Pedersen, Bisgaard, var gemt i et Rum, der ikke var tømt, mens de 6000 Kr., som Ingstrup Mejeri, skulde have, skulde ligge saaledes, at Bentzen kunde tage dem frem uden Formandens Hjælp.
Man maa derfor antage, at Morderen eller Morderne er Folk, der i al Fald en Tid har været paa Egnen, og den Omstændighed gør selvfølgelig ikke Begivenheden mindre uhyggelig.
Nogen professionel Storforbryder er der næppe Tale om, at der har været paa Spil.
”Morderen fanget!”
lød en opsigtsvækkende Meddelelse, vi i Formiddags fik fra Aabybro, hvor en Jernbanefunktionær, der kom med Toget fra Aalborg, fortalte, at Aalborg Politi havde fanget en ”Bisse”, som havde mange Penge paa sig.
Historien har dog intet paa sig. Togføreren paa et tog fra Aabybro havde givet Politiet Besked om at se lidt efter, et Par skumle Personer, der var med toget, men Penge der ingen set af, og en Anholdelse eller nogensomhelst i den Retning var der ikke Tale om.
Familien.
Kancellieraad Bentzen var 3die Gang gift. Enken er Datter Af afdøde Niels Christian Christensen i Kvorup. Der er 4 Børn af 3die Ægteskab og 2 af 2det. Det yngste Barn er 17 Aar gl., Ingen af Børnene var Hjemme, En Datter har overtaget Hune Kro, en Datter er ugift, en søn er Gaardejer i Haldager.
Til Kasserer
har Bestyrelsen paa et Møde i Gaar valgt Kontorist Enevoldsen.
Ducør
Samtidig har Bestyrelsen udlovet 600 Kr. til den, der oplyser noget, der fører til Rovmoderens Paagribelse.
Ved Obduktionen
i Middags, der foretoges paa Saltum Sygehus i Overværelse af Herredsfogeden, konstateredes, at Dødsaarsagen var Kvælning, foraarsaget af Hansken, der havde været stoppet i afdødes Hals.
Dødsannonce 28. Januar 1917
Kancelliraad Bentzens Begravelse.
( Pr. Telefon fra vor udsendte Medarbejder.)
I den smukke, hvide Jetsmark Kirke med de mange Kalkmalerier samledes i Eftermiddag ca. 400 Mennesker; men en Mængde maatte blive udenfor Kirken, hvor der ikke var rart at være i den stærke Storm. Der laa over Baaren en overvældende Mængde Blomster og Kranse, og paa Kisten laa paa en Fløjlspude en Sølvkrans fra Beboerne i Pandrup.
Pastor Therkildsen tog sit udgangspunkt i Ordet: ” Trange Tider langsomt skrider.” Han manede til Alvor og Eftertanke og lagde paa Sinde at sætte sin Lid til Herren. Under stærk Bevægelse dvælede han ved den Sorg, der havde ramt de efterladte. Og han lagde slutteligt paa Hjerte ogsaa at sende en Tanke til den stakkels forvildede Fange, der nu sad i Ensomhed og gruede for sin Gerning.
Otte af Sparekassens Bestyrelse bar Kisten til Graven.