Knud Søndergaard (1930-2019), fodboldspiller, fodboldtræner, skolelærer og foredragsholder m.m.

Af Ove S.Johansen

Tidligere elev på Søndergades Skole, Brønderslev
Knud Søndergaard, f. 1930, d. 2019       
En god dribler såvel med som uden bold, fodboldspiller, fodboldtræner, skolelærer og foredragsholder m.m.

Knud Søndergård havde et tæt og livslangt forhold til fodbold. Navnet Knud Søndergård var kendt i de nordjyske fodboldkredse, hvor han havde gjort en stor indsats såvel på, som uden for banen.

Her et billede af Taars serie 1, Knud Søndergaard er markeret med en rød ring

Han spillede på Brandes og H. I`s divisionshold i fodbold og på 1. holdet hos Viking, Rønne, men også på Brønderslevs og Tårs` førstehold. Han var en populær foredragsholder og en skattet rejseleder på Nilles busture, som gik til interessante og historiske steder i Danmark, men også på ture til de nærliggende nabolande, Norge og Sverige.

I 25 år var han instruktør for Dansk Boldspil Union. Knuds entusiasme for fodboldsporten medførte, at han ved siden af sit talent på selve banen, fik en enorm teoretisk viden på området; detaljer som han senere flittigt brugte i sin trænergerning.

Knuds barndom:

Knuds barndomshjem i Aalborg i Korsgade

Han blev født 9.10.1930 i Korsgade, i Aalborg, hvor hans forældre (Johannes og Marie) havde en slagterforretning.

Knuds barndomshjem da han var 4-5 år gammel – Øster Stoksted ved Taars

Faderen døde da Knud var ganske lille, hvilket betød at Knud og familien måtte flytte til en gård (Øster Stoksted) ved Tårs, i Vendsyssel.

Knud liv og levned:

Fra 1947-48 var Knud Søndergård landmand/karl på en bondegård på Als og fra 1949 var han karl på Bornholm. I 19-års alderen fik han

konstateret et problem med hjertet, hvilket betød at han måtte skifte levevej, så fra 1950-51 tog han på højskole i Vrå, i Vendsyssel og fra

1951-55 gik han i gang med at læse til lærer på Jelling Seminarium, som iøvrigt ligger nordvest for Vejle, mellem Give og Vejle.

I 1953 debuterede Knud på Brandes divisionshold i fodbold og blev dermed den første fodboldspiller fra Tårs, som spillede på et divisionshold i fodbold.

Efter sin lærereksamen blev Knud ansat som kommunelærer på Vestre skole i Hjørring (fra 1955-58).

Fra 1958-60 var han ansat som lærer på Søndergades skole i Brønderslev, hvor han den gang, var min gymnastik- og idrætslærer.

1960-62 Var han ansat på Tårs skole.

Fra 1974-76 var han træner for H.I. (Hjørring Idrætsforening).

I 1977 til 1979 var han ungdomstræner. Han opnåede et Jysk juniormesterskab i 1979 med bla. Mogens Krog og Co. på holdet.

I 1980-82 var han træner for Jyllandsserieholdet og opnåede bla. to 3. pladser og en 2. plads som de bedste resultater.

1980-82 Jyllandsserietræner

1984-85 Træner hos BI (Brønderslev idrætsforening).

1986-88 Træner i Aså.

1989        Træner i HI.

1990-91 Konsulent hos BI (Brønderslev).

1992-94 Jyllandsserietræner i Tårs

Efter pensioneringen fortsatte Knud sit virke på Nordjylland IdrætsHøjskole (N.I.H i Brønderslev), hvor han i 12 år havde timer i idræt, historie m.m.

Han var rejseleder i over 20 år.

 

I bogen ”Barn af Vendsyssel”  XXI fra 2017, har Knud Søndergård indgående og levende fortalt om sine meritter, sit liv, levned, meninger og gerninger.

Jeg har altid været en stor beundrer af Knud Søndergård. Det har været mig en stor fornøjelse at lære denne mand at kende og at læse om hans liv og færden, samt hans skæbne og passioner. Knud Søndergård fortæller ivrigt og tilsyneladende meget ærligt om sit liv som karl derude på landet og om de besværligheder han fik, da helbredet svigtede (dårligt hjerte), hvilket betød, at han måtte skifte landmandslivet ud med en lærergerning. Han kunne og måtte ikke dyrke sport i flere år, hvilket naturligvis gik ham på. Ved ihærdighed og qua et stort slid fik han hevet et flot eksamensresultat hjem på seminariet i Jelling. Det er utroligt, hvad Knud nåede i de 89 år han levede. Jeg kan varmt anbefale jer at læse hans indlæg i bogen ”Barn af Vendsyssel”. Denne mand gjorde så meget for idrætten og især for fodboldsporten, men også for sine medmennesker, der hvor han var og udøvede sine gerninger. Tænk bare på alle de foredrag han har beriget egnens borgere med. For mig og sikkert også for så mange andre elever i Brønderslev og Vendsyssel, var han en l æ r e r som alle respekterede og så op til. Knud Søndergård og Willy Kløve har begge signeret mit skoleidrætsbevis dateret den 5.12.1958. Uden Knud Søndergårds sublime vejledning og entusiasme var jeg nok aldrig kommet over den tværliggende ”bambuspind” i højdespring.

Tak Knud!

Jeg tillader mig lige at citere et par linjer fra bogen ”Barn af Vendsyssel XXI” fra 2017, som varmt kan anbefales.

  • Jeg kom til at vokse op på et af de smukkeste steder i verden, hvor to bække løber sammen til én – det er her Uggerby Å begynder.
  • Jeg husker tydeligt den 1. maj 1934, da vi kom til Ø. Stoksted. Det var et Eldorado – 25 køer og tilmed kvier og kalve, 6 heste, samt over 100 svin og sikkert lige så mange høns, alle af racen ”hvid Italiener”.
  • Den 1. april 1944 var jeg, efter seks års skolegang – kommet et år for tidligt ud af skolen, bla. fordi skolekommissionen sagde: ”at jeg kunne nok”. Det fandt jeg dog senere ud af, ikke var sandt/korrekt.
  • Der blev også tid til fodbold. Da jeg var juniorspiller, og når vi skulle spille på udebane, fulgtes juniorholdet altid med A-holdet (seniorspillerne). Der var stadig benzinmangel, så vi kørte i Chr. Jacobsens lastbil. A-holdet havde aldrig mere end 10 mand med, så de bad mig om at spille med på seniorholdet. Så fra kl. 19.30-20.30 var jeg juniorspiller og fra kl. 20.30-22 var jeg seniorspiller, og jeg spillede med berømtheder som Kaj Sanvig, der som 43-årig var vendt tilbage til Tårs fra Brønderslev, hvor han dengang var kendt som Jyllands bedste stopper.
  • Jeg spillede for Viking i Rønne. I min debutkamp mod Allinge-Sandvig, som vi i øvrigt vandt 8-1, scorede jeg tre gange.
  • Fra 1. april 1958 fik jeg ansættelse ved Søndergades skole i Brønderslev.
  • Her Knud Søndergaard sammen med en klasse på Søndergade Skole
  • Vi fik en rigtig dejlig treværelses lejlighed – helt ny – i Valdemarsgade 5. Her boede vi i sommeren 1960, da vores førstefødte, Lars, kom til verden den 27.2.1959.
  • Da jeg lod mig pensionere fra folkeskolen i 1992, skete der ikke de store ændringer i mit liv. Jeg havde stadig fodboldtræning og fik flere timer på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, hvor jeg ud over fodbold fik timer i litteratur og livsoplysning.
  • De sidste 20 år har jeg også været guide og rejseleder i både Danmark, Norge og Sverige.
  • Da jeg blev lærer, havde jeg måske ikke den bedste baggrund, men ved at tage mange kurser, fik jeg en udvidet mine kundskaber, der blandt andet gjorde, at jeg fik det dejligste job som skolebibliotekar, og desuden blev jeg beskikket som censor i historie og blev instruktør i DBU, Dansk Boldspil Union, i fodbold, hvor jeg bla. instruerede brødrene Laudrup, Søren Lerby og Jesper Olsen m.fl.

Man kan låne bogen på biblioteket eller selv anskaffe den.

Bogen har fået ISBN-13:978-87-998655-3-6. Knud Søndergårds indlæg fylder 13 sider, fra side 57-70.

Knud skriver:

Jeg er født i Korsgade 26 i Ålborg den 9. oktober 1930. Min mor Marie Søndergaard blev født den 16. august 1885 og min far Johannes Nielsen blev født den 20. juli 1890. Mor og far havde slagterforretning i Korsgade nr. 26. Mor var cirka 45 år gammel, da jeg kom til verden, så måske var jeg en misforståelse – dog fortælles det, at nytårsaften før min fødsel var festlig med mange familiegæster og for få sovepladser. Far skulle da have sagt: ”Marie og jeg kan sove sammen på sofaen i stuen! ”Svogeren sagde hånligt: Der sker ikke noget ved det, Johannes”, hvortil far svarede: ”Det skal jeg vise jer.” Ni måneder og ni dage efter kom jeg til verden. Mine søskende Anne Marie, Ejvind og Erik var da 8, 11 og 14 år.

Selv om jeg, efter hvad min søster Anne Marie siger, var meget fremmelig, kan jeg dog ikke huske min far, der døde af et hjertestop påskemorgen 1933, da var jeg ca. 2 ½ år gammel. Mor fik et sammenbrud, og jeg kom i pleje hos min far broder Valdemar, der boede i Aalborg. På samme tid som far døde, mistede Albert Thomsen, Ø. Stoksted i Tårs sin kone, Katrine Petersen, der havde en hatteforretning i Tårs. Mor kendte Katrine og Albert fra et højskoleophold på Vestbirk, hvor hun legede ”Kirsten Giftekniv”. Mor, Anne Marie og jeg flyttede til Ø. Stoksted. Da vi flyttede, sagde naboerne: ”Flytter du fra os lillebror?”, hvorefter jeg svarede: ”Ja, vi gifter os!”

Jeg husker tydeligt den 1. maj 1934, da vi kom til Stoksted. Det var for mig et Eldorado – 25 køer og tilmed kvier og kalve, 6 heste, over 100 svin og lige så mange høns. Hvide Italienere. Mangen en vinterdag opholdt jeg mig i hønsehuset, og her lærte jeg hakkeorden, som også praktiseres blandt mennesker.

Så snart jeg kom til Ø. Stoksted, fik jeg faste pligter i stalden, med at gøre køernes krybber rene, feje broen og strø sand på gulvene.

Jeg kom til at vokse op på et af de smukkeste steder i verden, der hvor to bække løber sammen til én – begyndelsen til Uggerby Å. Hos os kom der mange mennesker fra nær og fjern. Jeg plejer at sige, at Ø.  Stoksted var et seksuelt sted, for vi havde en hingst, en tyr og en orne, så folk kom med deres hopper, køer og søer for at få dem bedækket. Der kom også en fiskehandler, en bager og uldkræmmer for at sælge varer. De store oplevelser i barndommen var høsten, skoleudflugten og julen. Det var de tre gange om året, jeg fik sodavand. Jeg kan stadigvæk i dag komme til at længes efter en rød sodavand.

I årene inden jeg kom i skole, lagde mor sig ofte i seng, når vi havde spist. Min trøst var at min søster Anne Marie læste og sang for mig, når jeg kom i seng, men hun kom ud at tjene, før jeg kom i skole.

Jeg skulle begynde i skolen den 1. april 1938, da var jeg 7 ½ år gammel. Vinteren inden terpede mor med mig, for jeg skulle kunne læse, når jeg skulle begynde i skole, sagde hun. Det resulterede i, at jeg på kort tid avancerede til hold to af fire. Skolen var Tårs Nordre, og der var kun to klasser, så vi var ”den bette klas” fra 7-10 år og ”store klas” fra 10-14 år. Min lærer, i de seks år jeg gik i skole, var Johannes Fløe, en velbegavet lærer som kun beskæftigede sig med de fag, der interesserede ham og det var dansk, historie, geografi, religion og sang. Disse fag blev også væsentlige for mig. Fløe var en utrolig dygtig fortæller og oplæser. Frikvarterne hos Fløe var lange, hvilket udviklede os meget. Vi sprang buk, den havde vi selv lavet. Jeg leverede sække og halm. Vi spillede fodbold 20 mod 20, vi var 40 i klassen. Da vores bold gik i stykker, nedsatte vi et tre-mands-udvalg, der skulle gå til vores sognerådsformand Søren Nielsen og spørge, om sognerådet ville give os en ny bold. Jeg skulle være ordfører, vistnok fordi min søster var forlovet med Søren Nielsens søn. Søren blev forbavset, da han hørte at bolden kostede hele otte kroner, men ved næste sognerådsmøde gik bevillingen igennem, og vi hentede den lædergule bold hos isenkræmmeren.

Det var en ulempe for mig, at mine forældre var så gamle, for de mennesker, de kom sammen med, havde voksne børn, så når der var læsekreds, sad jeg og lyttede på oplæsning og diskussion.

De oplevelser, jeg husker bedst fra min barndom, vil jeg fortælle om:

Som femårig stod jeg en dag ved bækken og fiskede. Mit udstyr bestod af en ahornstage, en snor jeg havde fået af min far, en krog, der var købt og orm i en skosværteæske. Da kom på cykel fra Hjørring en mand med flot fiskeudstyr. Han foreslog at vi fulgtes ad, og kort tid efter fangede jeg den første fisk. Han sagde, jeg skulle smide den i bækken igen, da den ikke holdt målet. Kort efter fangede jeg nr. to med samme resultat. Så fangede han en ørred på ¾ kg, og da jeg lidt senere fangede nr. tre blev jeg glad, da den var lidt større end de to første. Men min voksne kammerat tog målebåndet op og målte den til 18 ½ cm, og den skulle være 20 cm. Han fik mig også til at smide den ud igen. Da han kunne se, at tårerne stod mig i øjnene, sagde han, jeg måtte få hans fisk. Det hjalp. Senere fangede han to mere også på ¾ kilo. Vi havde en dejlig dag. Jeg husker han havde jordbærsaftevand og kiks med. Da vi var på vej hjem, hørte jeg pludselig, der blev kaldt på mig, og jeg så mor og en af karlene og den unge pige oppe på marken. Jeg spurgte: ”Hvad er klokken?” Han svarede: ”Fem”. Åh, jeg skulle være hjemme klokken to. Jeg sprang over bækken og løb op til min mor, der både var bange og vred. Hun tog mig hårdt i hånden og sagde: ”Du skal hjem og have `klø!” Det havde jeg fået før, da jeg gemte mig for Dr. Bugge, der skulle trække en af mine tænder ud, så jeg vidste at afstraffelsen var tre hårde slag i den ”bare”. Jeg bad så mindeligt om at blive fri, men der var ingen kære mor. Så kom forsynet mig til hjælp, for pludselig kom jeg til at tænke på min fisk, som jeg havde fået med, så jeg viste med mine små arme, hvor stor den var. Løb ned og hent den og kom hjem og få klø, (man løber ikke, når man skal hjem og have klø). Men manden, der straks så, at der var noget galt, gav mig alle tre fisk og sagde, at min mor skulle komme ned og give ham klø, da det var hans skyld. Mor blev begejstret for de tre fisk, og hendes angst for, at der var sket mig noget, var forsvundet. Manden, der nu cyklede de 17 km. hjem til Hjørring, er en af mit livs mine helte.

Uddrag fra side 68

I 1965 byggede vi eget hus på Præstebakken, efter at have boet i en lærerbolig. Vi har kun boet tre steder og flyttede hver gang ind i noget nyt. Den 17. januar 1967 fik vi en lille køn dreng, som til stor sorg døde seks dage senere. Det var utrolig svært at komme over. Det trøstede os meget, da vi 30 maj 1969 fik Ole, en stor dreng på over otte pund. Nu var vi fem, en meget lykkelig familie, følte vi.

Mt arbejdsliv:

Da vi flyttede til Tårs, blev det meget spændende. Fra starten underviste jeg i idræt, regning, dansk historie, religion og geografi. Da jeg i 1968 blev skolebibliotekar, blev der ikke plads til så mange fag, så det blev dansk og historie i overbygningen, der blev mit undervisningsområde. Læs selv videre i ”Mit liv Barndommen.” ISBN-13:978-87-998655-3-6

Klip fra en artikel i Vendsyssel-Gildet.

I forsamlingshuset fortalte Knud Søndergård, der i en årrække har været lærer på Tårs Skole, om ”Blimsen og Gårdmanden” samt de andre landsbyoriginaler, der på den tid vandrede rundt i Tårs’ gader. Tårs-filmen fra 1963 bragte til sidst minder frem blandt de mange gæster.

Da jubilæumsarrangementet var et så stort tilløbsstykke, holder Vendsyssel-Gildet endnu et arrangement om Tårs, det sker i begyndelsen af september i den uge, hvor byjubilæet markeres.

Knud Søndergård, Tårs, sov ind på Havglimt i Hirtshals den 6.11.2019.

Tak Knud, fordi jeg fik lov at dele nogle af mine oplevelser, med dig!

Ove S. Johansen

Taastrup, september 2022