Hvad postmester, sognerådsformand, lokal tillidsmand i Saltum Bank og frihedskæmper, Oluf Jensen, Saltum har fortalt:
Postmester Oluf Jensen, Saltum var også Frihedskæmper da Danmark var besat fra 1940-1945
Her havde Oluf Jensen opført et nyt postkontor med beboelse
Saltum Gruppen under 2. verdenskrig da Danmark var besat fra 1940 til 1945
Begyndelsen på Saltum Gruppen var den, at der kom en ganske ubekendt Mand ind i Olufs Træsko- og Tobaksforetning, og spurgte om han ville prøve at starte en modstandsgrubbe her i Saltum, uden at vide hvem manden var sagde Oluf straks ja og sammen med K. G. Wanting gik de i gang. I starten var der Harry Kirkbak, Ejner Andersen (Karetmager) Jens Christensen, Aksel Drustrup, Oluf og Wanting, Kirk Jacobsen V. Hjermitslev.
Jeg vil prøve at fortælle så godt som det er mig muligt, og efter Olufs beretning om den skæbnesvangre nedkastning i Saltum Dale, En af modstandsfolkene kom til at rive et skud af, det var for så vidt heldigt for Tyskerne begyndte at skyde og på den måde nåede de ikke at omringe vore folk der alle slap væk.
Oluf Jensen kom op over Kirkebak gennem Pigtråd og spanske Ryttere rev sit Tøj i laser og mens han sad der i Pigtråden var der pludselig nok en Mand i mørket et stykke fra ham, der kæmpede for at komme over, begge var bange, og troede at den anden var en Tysker, men Gudskelov skød de ikke på hinanden, måtte vel begge trods alt have haft en følelse af samhørighed, den anden Mand viste sig at være Harry Kirkbak, Oluf travede videre gennem Skoven op til Guldager hvor han bankede sin Svoger Niels Guldager op og sagde: Ingen lys, jeg må have lidt at drikke, Niels og Oluf gik da ned i Kælderen og lukkede Lemmen over sig de sad på Salt karrerne og fik en Øl. Oluf turde ikke blive, han mente det var så nær Familie, at her ville Tyskerne søge, Niels og Oluf aftalte at Niels skulle køre på Kringel næste Dag og spørge om Levin havde en Hest til salg. Oluf ville prøve at nå derop. Næste Dag cyklede Niels Guldager på Kringel for at se på nævnte Hest og Oluf var gemt der, så aftalte de at Niels skulle køre op til Ketty Olufs Kone for at fortælle det og hvis at alt var roligt skulle Oluf jo hjem for ikke at vække mistanke, Ketty skulle så om Aftenen ringe til Kringel og sige at de Træsko Levin havde bestilt var færdige og kunne afhentes, det var så Budskabet om, at Oluf måtte hjem igen. Om Natten gik han så imod Hjemmet i Saltum. Der mødte han Frederik Jensen fra Jonstrup, der havde en So der fik Grise, han var gået ud for at trække frisk Luft. Oluf var bange men Frederik Jensen så en anden Vej og nævnede først sit møde efter Krigen, heldigvis blev Grubben ikke optrævlet, om de to fra Ejersted ved vi, at de også kom godt hjem.
Aksel Drustrup lod sig glide ned i den revne der kan blive mellem to Gulve, Karen og Jens Christensen lå i den yderste ende af Høstænget det var nogle hårde Dage fyldt med angst og spænding.
Beretning af:
Karen Guldager Askevej 1, Saltum.
Ved en Frihedskæmper Sammenkomst paa Ejerstedgaard, Lørdag den 26. Maj 1945.
Mel:.Ved Bov der slog en Kugle……
Da her vi nu i Aften samlet er, faldera
den ganske Saltum Frihedskæmperhær, — faldera
vi mindes vil, hvad vi bedrevet har,– faldera
fra Dagen da vi offensiven ta’r, faldera.
Først Wanting vi som Fører præsenter’, faldera
han er i Spidsen, hvad der saa end sker,
han ikke saad ‘n som Hitler stod i Krog,
og brugte et forbandet sjofelt Sprog,
En Indsats har jo alle Sejgaten gjort, faldera
om hver især man dog ej kender stort,
vi nævner her dog kun en Smule Træk,
hvor blot en enkelt, faar et lille rak,
Den Nat de efter Vaaben var i Dal’, faldera
I Vej’n kom de forbande’d Russerka’l
hvad sa mon Oluf, da han møj forleg’n,
til tørre hængte, i et Pigtraadshegn. faldera
Jens Christensen har Gaard med Køer og Føl, faldera
og Henriksen vil gerne have øl,
vi alle har jo haft en lille Tjans
fra Fører, Kredsen rundt til Ordenants
Da Nimbus ville med i vores Hår,——-faldera
han havde Bajonet, og selv Gevær,
man spurgte hvad bag Jak, var stukket ned?”
En Fil,.A” stryger Bajonetten med—–
Den Dag Gestapo gennem Landet fo’r
ej Tid vi fik at si’, Farvel til Mor,
da sagde Ejner, Gunnar den er gal,—–
de skyder os, jeg ej la’r Bøssen knald’- faldera
Da vi paa, Vivex” hentede tre Mand,—–faldera
I bare Skjorte, -Adolf traadte an,—
tja, bor og bor, det mente Adolf ej—-
de ligger ved Olivia og mig,”
Da vi i Pansergraven laa i Dæk,——
der skal om Kærsig nævnes
her et Træk, han med Gevær paa Skulder, tog derned,
for hvis det kneb, han vilde hjælpe te —-faldera
Til Slut Fru Olsen, Tak vi sige vil— faldera
for her i Aften vi, blev budt til Gild’
vi raaber nu saa kraftig et Hurra,
at Taget helt af Huset ryger a’.
Herunder et billede af Oluf Jensens barndomshjem på Tinghøjgade 14 i Saltum. Ejendommen blev revet ned i 1934 for at give plads til det nye posthus, hvor Oluf Jensen, senere blev byens postmester igennem mange år.
Oluf Jensens far var Maltgører Thomas Jensen og moderen hed Mette Marie Larsen og de fik 12 børn. Herunder et billede af børnene:
Oluf Jensen havde en bror som man i Saltum kaldte ”Magisteren”
Han boede i København og havde der et mekanisk værksted, hvor han lavede instrumenter, blandt andet for atomfysikeren Niels Bohr.
Hvert år holdt han ferie i Saltum og nogle af hans redskaber står i Egnssamlingen i Saltum.
Hans Jørgen Poulsen /jens otto madsen
August 2026