📜 POSTMESTEREN, SOGNERÅDSFORMANDEN OG BANKMANDEN OLUF JENSEN fra Saltum –
Oluf Jensen på Posthuset i 1975 ekspederer Madsine Jacobsen og Marie Jensen fra ”Klitrosen” i Blokhus
Da Saltum blev styret fra ét og samme skrivebord i 1950’erne og 1960’erne
Af Jens Otto Madsen
Når man i dag kører gennem Saltum, tænker de fleste måske på byen som en hyggelig oase i Jammerbugten, tæt på Vesterhavets brede sandstrande og det summende ferieliv. Men spoler vi tiden tilbage til årtierne efter anden verdenskrig – nærmere bestemt 1950’erne og 1960’erne – var Saltum rammen om en hæsblæsende lokal udvikling.
Dengang var det hverken regioner eller fjerne storkommuner, der bestemte hverdagens gang. Det var Saltum-Hune Sogneråd.
I spidsen for dette lokalstyre stod en mand, der bar tre af sognets mest betydningsfulde kasketter: Han var byens betroede postmester, han var sognerådsformand, og så var han Brønderslev Banks uundværlige lokalmand.
Hans navn var Oluf Jensen (1908–1986).
Oluf Jensen blev lidt af en legende i P&T, da han var ansat i systemet omkring 60 år – hvilket resulterede i, at når postmestrene i landet samledes, ja så sad Oluf til højbords med Generaldirektøren i P&T.
Oluf Jensen er født i Saltum 1908 søn af Thomas Jensen og Mette Marie Larsen. Han blev gift med Ketty Marie Jørgensen født i Saltum 1907. Hendes forældre var Peter Anton Jørgensen og hustru Ingeborg Jensen Nielsen.
Ingeborg er født 1881 i Brødslev datter af Jens Nielsen f 1837 købmand i Brødslev og hustru Ursille Catrine Pedersdatter født 1839.
Bemærkning: Olufs far, Thomas Jensen, kaldet “Malt Thomas”, fik oprindeligt tilbudt post-jobbet på apoteket, da det i 1919 flyttede op overfor Thomas gård. Men allerede pr. 1. nov. 1921 drev Thomas postkontor fra egne lokaler overfor apoteket. Og her fik de store af hans 16 børn tidligt arbejde – her iblandt Oluf Jensen, der i 1934 rev sit hjem ned og byggede det nye posthus i Saltum.
Her i midten det store nye posthus i Saltum
Dette er historien om en svunden tid, hvor posten, politikken og pengene mødtes ved det samme skrivebord – krydret med mine egne personlige minder fra en sjov og spændende tid i Saltum.
KAPITEL 1:
Med hele sognets liv i hænderne
At være postmester (eller postekspeditør) i en levende stationsby som Saltum i midten af det 20. århundrede var ikke blot et erhverv – det var en livsstil. Posthuset var byens ubestridte nervesystem. Det var her, de vigtige telegrammer tikkede ind med nyheder om fødsler, bryllupper og dødsfald. Det var her, sognets ældre fik udbetalt deres pension, og det var her, bønderne og de erhvervsdrivende hentede deres livsvigtige korrespondance og fagblade.
Når Oluf Jensen mødte på arbejde om morgenen, vidste han præcis, hvad der rørte sig i hver eneste krog af området, lige fra det driftige Nørre Saltum til det stationsnære Sønder Saltum. Denne enorme, daglige berøringsflade med borgerne gjorde ham til det helt naturlige samlingspunkt, da sognets beboere skulle vælge deres politiske leder.
Som sognerådsformand mødte Oluf Jensen ikke borgerne fra et fjernt kontor i en administrationsbygning; han mødte dem i øjenhøjde over skranken, når de kom for at sende en pakke eller indløse et girokort.
Oluf Jensen som nyvalgt sognerådsformand i 1954
Postmester Oluf Jensen var medlem af Saltum-Hune Sogneråd (byråd) i 16 år, og han fungerede som sognerådsformand i alle de 16 år.
Hans embedsperiode ophørte ved kommunalreformen i 1970, hvor Saltum-Hune blev lagt sammen med andre omegnskommuner. Det vides, at han blandt andet sad på posten i 1966, hvilket betyder, at hans samlede periode strakte sig fra 1954 til 1970. Efter sammenlægningen fortsatte han i en periode som menigt medlem af det nye Pandrup Byråd.
KAPITEL 2:
Velfærdsstatens indtog og de store anlægsår1950’erne blev årtiet, hvor det gamle, traditionelle landbrugssamfund i Vendsyssel mødte den moderne velfærdsstats spæde start. Som formand for sognerådet stod Oluf Jensen i spidsen for en række visionære beslutninger, der ændrede Saltum for altid.
Foto fra 1965- Saltum Plejehjem.
I årene 1954 og 1955 opførte kommunen det topmoderne Saltum Alderdomshjem (det senere plejehjem).
Det var et gigantisk socialt fremskridt for sognets ældre, som indtil da ofte havde levet under trange og beskedne kår. Bygget i 1954, men nedlagt da der blev bygget “Plejehjem Syd” i 1976. Bygningen blev en tid brugt som Pandrup kommunes Daghøjskole.
Men det største monument over denne gyldne vækstperiode kom i 1956, da Saltum Centralskole med tilhørende realafdeling slog dørene op.
Den nye Saltum Centralskole fra 1956 men senere udbygget
Skolen, der blev tegnet af de kendte Aalborg-arkitekter Villy G. Hansen og K.W. Orland, samlede børnene fra de mindre skoler i Saltum, Fårup-Ejersted og Rendbæk.
Fra 1960 kom der endda overbygningselever til fra nabosognene Hune, Ingstrup og Vester Hjermitslev. At lede et sogneråd, der skulle finansiere og gennemføre så tunge anlægsprojekter, krævede en formand med ben i næsen, økonomisk snilde og evnen til at mægle mellem land og by. Det havde Oluf Jensen.
Sognerådsmøderne foregik i det karakteristiske kommunekontor på Fælledvej (opført i 1941, udbygget i 1949). Her mødtes sognets udvalgte – landmænd, håndværkere og husmødre – under postmesterens faste ledelse. Tonen kunne være skarp, for pengene var små, og sognene Saltum og Hune havde ikke altid ens interesser.
Hune kiggede mod turismen i Blokhus, mens Saltum var det solide, erhvervsdrivende centrum med eget AmtsSygehus
Saltum Sygehus ca. 1960 med den store have syd og vest for sygehuset, og nyttehaven syd for kapellet.
Og eget apotek
her som det så ud i 1930erne.
Apoteket lå tidligere i Apotekergården, der lå lige syd for distriktslægeboligen på hjørnet af Vestergårdsvej og Tinghøjgade. Men den ny apoteker fik i 1918 påbud om senest et år senere at flytte sit apotek til nye bygninger, da de gamle fik for mange anmærkninger i visitationen.
Foto fra apoteker Harald Viggo Petersens periode 1919-1938.
Der var også Andelsmejeriet og en driftig Sparekasse og mange detailforretninger hvoraf de fleste nu er lukket. I Saltum er dog tilbage en stor dagligvareforretning ved navn Meny som drives nu af 4. generation af købmandsfamilien Andersen.
Men med Oluf Jensens hånd på dirigentstokken fandt man altid et fornuftigt, vendsysselsk kompromis.
KAPITEL 3:
Da banken kom til byen som – “Saltum Bank”
Saltum Bank
Men Oluf Jensens virke stoppede ikke ved posten og politikken. Hvis man i 1950’erne og 1960’erne trådte ind på byens Kommunekontor om mandagen, onsdagen eller fredagen, mødte man et stykke helt særligt og unikt vendsysselsk bankhistorie.
Hvornår kom Saltum Bank filial af Brønderslev til Saltum?
Den havde kontorlokaler i det gamle Kommunekontor i den sydlige ende med navneskilt Saltum Bank
Saltum Bank var en filial af Brønderslev Bank i Saltum (hvor den lokalt bar navneskiltet Saltum Bank). Saltum Bank havde til huse i stueetagen til højre ved indgangen – over de nederste 2 vinduer til højre stod med store bogstaver SALTUM BANK
Saltum Bank blev etableret i årene efter 1920 som led i Brønderslev Banks genopbygning og ekspansion efter en større økonomisk krise. Brønderslev Bank ramtes af store tab under krisen i 1920 og måtte rekonstrueres. Efter rekonstruktionen gik banken ind i en ny fremgangsperiode, hvor man sikrede sig grebet om oplandet ved at oprette strategiske filialer i Hallund, Jerslev, Vester Hjermitslev og netop Saltum (Nørre Saltum).
Herover ”Det gamle Kommunekontor”, som i dag har adresse på Tinghøjgade i Saltum (hvor Saltum-Hune Sogneråd holdt til før kommunalreformen).
Afslutningen: Filialen eksisterede frem til 1. juli 1967.
KAPITEL 4:
Kreditvurdering over skranken og sognets forretningsliv.
I en tid, hvor der hverken fandtes computere, digitale kreditvurderinger, NemID eller centraliserede pointsystemer, var personlig tillid og indgående lokalkendskab alt afgørende. Og ingen kendte Saltum-borgerne bedre end Oluf Jensen. Han vidste nøjagtigt, hvem der passede sine ting, hvem der havde gang i en sund forretning, og hvem der måske haltede lidt bagefter.
Når en lokal borger eller landmand mødte op i banken for at søge om et lån eller en kassekredit, var det i høj grad Oluf Jensens ord, der talte. Han tog beslutningen. Hvis Oluf nikkede til den unge bankassistent fra Brønderslev og godkendte ansøgeren, så blev lånet bevilget. Det var tillidsbaseret bankdrift, når det var allermest jordnært.
Fordi Oluf Jensen var det naturlige omdrejningspunkt, trak “Saltum Bank” næsten hele byens driftige forretningsliv til sig i åbningstiden. Her mødte sognets handlende op: Byens købmænd, tøjforretninger, bagere og elektrikeren, autoværkstedet og håndværkere, der skulle have sat ugens omsætning i banken. Guldsmeden og urmageren, som havde brug for finansiering og sikkerhed.
De lokale handelsmænd, der mødte op med fysiske veksler, som de havde indgået med omegnens landmænd efter salg af kreaturer på markederne.
Banken var Saltums økonomiske motor, og inden for de få åbningstimer mærkede man byens puls, handel og vendsysselske lune i fulde drag.
KAPITEL 5:
Mine egne minder fra Kommunekontoret.
At jeg kan sidde i dag og skrive denne historie med så mange detaljer, skyldes ikke kun historiske arkivalier. Det skyldes, at jeg selv har været en del af historien.
I en 2-årig periode i 1960’erne var det nemlig mig, der som ung bankmand fik opgaven med at pakke bilen i Brønderslev med kontantkassen og den tunge regnemaskine for at køre turen ud til Saltum Bank. Det var en utrolig sjov, spændende og lærerig tid.
Jeg husker tydeligt samarbejdet med Oluf Jensen på Kommunekontoret. Han var en markant skikkelse, men altid med en fantastisk sans for det lokale liv og de mennesker, der boede i byen.
At sidde der som ung assistent og opleve, hvordan store beslutninger, personlige skæbner og sognets økonomi blev klaret med et fast håndtryk og sund fornuft, har brændt sig fast i min erindring. I dag bor jeg selv i mit sommerhus i netop Saltum, og når jeg kører gennem byen, kan jeg ikke lade være med at sende en kærlig tanke tilbage til de dage på det gamle kontor.
KAPITEL 6:
En gylden æra slutter.
Alt har dog sin tid. I midten af 1960’erne begyndte den moderne verden for alvor at banke på døren. Bankverdenen begyndte at centralisere og rationalisere. Kravene til sikkerhed, bokshvælv og daglig bogføring voksede, og de små, ugentlige filialer, der blev betjent af rejsende personale med maskiner i bagagerummet, blev langsomt overhalet af tiden.
Den 1. juli i 1967 blev Saltum Bank endeligt nedlagt som filial af Brønderslev Bank som var fusioneret til med Kjøbenhavns Handelsbank til nu Handelsbanken i Brønderslev, filial af Kjøbenhavns Handelsbank.
Den Københavnske Bank havde besluttet at de små filialer skulle lukkes, de var ikke længere rentable.
Det var det første varsel om, at en epoke var ved at være slut.
Få år efter, i 1970, ramte den store kommunalreform Danmark. Saltum-Hune Sognekommune blev nedlagt og indlemmet i den nye Pandrup Kommune, og det gamle, stolte kommunekontor blev senere omdannet til lejeboliger.
Også postvæsenet gennemgik enorme centraliseringer.
Med disse reformer forsvandt den gamle type lokalpolitikere og personligheder – de flittige embedsmænd og samfundsstøtter, som bar hele lokalsamfundet på deres skuldre.
Oluf Jensen, der i årtier havde kendt hver mands navn, sorteret sognets post og underskrevet byens vigtigste beslutninger, overlod scenen til den nye tids strukturerede administration.
Men mindet om dengang, hvor posten, politikken, banken og fremskridtet mødtes ved samme skrivebord hos Oluf Jensen i Saltum, lever heldigvis endnu.
En lille hilsen til FB-gruppen:
Jeg håber, denne historie vækker minder hos nogle af de ældre medlemmer her i gruppen. Er der andre herinde, der kan huske Oluf Jensen, de gamle postbiler, eller som selv har stået i kø i den lille bankfilial på Kommunekontoret for at ordne forretninger? Del meget gerne jeres historier og minder i kommentarfeltet nedenfor!