Skrevet af Birthe Helledie i Løkken Folkeblad
den 10.04.1997.
Hun har talt med graver og kirketjener ved Vrensted Kirke.
Niels Jørgensen, som efter 50 års arbejde – nu går på efterløn som 61 årig.
Niels Jørgensen foran Vrensted Kirke i 1997.
I 16 år har Niels Jørgensen passet kirkegården i Vrensted, men når han selv skal herfra, vil han gerne begraves på Grønland, hvor de efter hans mening har så smukke hvide kors.
Han stopper nu med arbejdet og går på efterløn.
Niels Jørgensen er kun 61 år, men har alligevel været på arbejdsmarkedet i 50 år. Jeg synes jeg har gjort det godt nu. Jeg har arbejdet siden jeg var 11 år. Da kom jeg ud som hyrdedreng og siden har hver dag været en arbejdsdag. Nu vil jeg give mig selv lov at dyrke mine interesse siger Niels Jørgensen, der sammen med sin grønlandske kone bor på Bådstedhedevej overfor Kirkedammen.
Oprindelig ville Niels være skibstømrer, men det var dengang umuligt at få en læreplads. Istedet blev han uddannet tømrer. men havde i flere år arbejdet som bådebygger. I 60 erne var det småt med arbejde, og Niels søgte til Grønland.
De otte år i Napasokk på Grønlands vestkyst er de bedste år i hans liv. Vi rejste huse til fiskeindustrien og det var et vidunderligt sted at bo, fortæller Niels. – Deroppe tænker man ikke så meget på luksus og prestige, folk kommer hinanden meget mere ved, og jeg kom til at holde utroligt meget af landet og menneskene der. Jeg mødte min kone og hendes fire børn deroppe, og vi blev en lille familie, som har holdt sammen siden, fortæller Niels. I 1973 vendte familien næsen hjem mod Danmark – og Vrensted.
En del år arbejdede Niels som tømrersvend, men da graverembedet ved Vrensted Kirke i 1980 blev ledigt, fik han det.
Et 7-16 job er ikke Niels. Som graver kunne han til dels selv passe tiden, bare arbejdet blev gjort. Hækkene kan jo ligeså godt klippes tidligt om morgenen, og så bliver man ikke forstyrret, siger Niels Jørgensen, der har fået mange bekendtskaber gennem sit arbejde som graver og kirketjener. Han har været med til at anlægge den nye urnekirkegård, som han kalder “græsplænen” Det er hans opfattelse, at flere og flere vælger det sidste hvilested her, fremfor et gravsted som skal holdes. Selv vil Niels gerne “hjem” til Grønland, når den tid kommer. Der har de så smukke, hvide kors uden navn på, fortæller han.
Niels har gennem sit skiftende arbejdsliv bevaret sin kærlighed til søen. Båd har han altid haft, og netop nu er han igang med at snedkerere på en, som skal søsættes til sommer på Limfjorden. Og så er der så mange gamle møbler, der skal repareres for folk. Køkkenhaven og blomster haven skal passes og de er ikke af de mindste. – Men allermest glæder jeg mig til at gense Grønland. Det sker til juli, hvor min kone og jeg tager derop i tre uger fortæller Niels Jørgensen. Vi skal besøge min kones familie og min broder, som har været deroppe siden 1967, og vi glæder os utroligt.
Niels Jørgensen døde 22/10-2016