Nytårsløjer med “Baluba-krigerne” på Bådstedhede ved Vrensted

 

Nytårsløjer med ”Baluba-Krigerne”

En beretning fra dengang der var nytårsløjer til, skrevet den 27.12.1994 af journalist Poul Christoffersen opvokset på en ejendom på Bådstedhede, Vrensted.

Da lovgiverne fandt ud af at forbyde brug af fyrværkeri med knaldeffekt af betydning, faldt en del af fornøjelsen ved nytårsløjer væk. I begyndelsen af 1960erne og før forbudstiden trådte i kraft var løjerne omkring jul og nytår en af de begivenheder, jeg som stor knægt i Vrensted så frem til. Der var altid nogle steder, som vi 7-8 drenge på Bådstedhedevej med fornøjelsen generede de aftener, hvor løjerne foregik. Ikke fordi de var uvenlige naboer i det daglige . Tværtimod. Men når det blev 2. juledags aften, nytårsaften og hellig tre kongers aften, så begyndte blodet at rulle meget hurtigt, specielt et sted. For vi fandt hurtigt ud af, at fire midaldrende søskende, som boede på en lille ældre går, var nemme at tirre, når vi kom med kanonslag, affaldsspande og hvad vi ellers kunne finde på at genere dem med.

Grovfilen frem.

På vores runde til de ca. 25 gårde og huse langs vejen var det ellers mest trillebører, madam blå og juletræer som vi forsøgte at få fat i, men ikke hos de fire søskende. Her gjaldt det om at få dem til at rende efter os. Derfor blev løjerne grovere end de andre steder. En 2. juledagsaften startede vi med at smide aske, som var efterladt i en spand, ind gennem brevsprækken og lidt efter kom et kanonslag samme vej, så asken formentlig stod til alle sider. En hund inde i stuen peb og hylede, og så blev der tændt lys over det hele. Lidt efter blev stuehusdøren lukket hurtigt op og en spand vand blev kylet ud mod os. Vi fortrak helt ud i mørket, men da roen havde lagt sig
på ny, listede vi tilbage og affyrede nye kanonslag i vindueskarmene så ruderne sang og klirrede.

På løbetur      

Igen blev døren åbnet og ud trådte en midaldrende dame med en lang kæp i hånden og en lasket stor hund pilende omkring sig. Hun råbte og truede af os, så vi løb ud på vejen, men aldrig så snart hun og hunden var inde igen, så stod vi der igen foran stuehuset. Kanonslag blev smidt i askespanden, så den rungede højt, og de sidste rester af asken røg op i luften. Så kom kvinden ud igen med kæp og hund samt med en søster i baggrunden, med en ny spand koldt vand. Derimod holdt deres to mandlige søskende sig fortsat inde i stuehuset. Vi løb igen ud på vejen. Denne gang forfulgt af den balstyriske kvinde og hendes lidt mindre hidsige søster. Ta dem, råbte kvinden med kæppen til sin hund. En af drengene tændte i en fart en lynkineser og smed den tilbage mod hunden, så den peb i stedet for at gø, løb ind under kvindens lange skørter og forsøgte at gemme sig. Jeg slår dig faneme ihjel, Ole, råbte kvinden endnu mere ophidset, mens hun løb efter os med stokken højt hævet.

I hønsegården

Vi løb ned ad en markvej, hen over nyplantede træer og pludselig løb et par af drengene ind i en mur af hønsetråd. De var havnet inde i en stor hønsegård og der løb de forvildet rundt for at finde udgangen igen skarpt forfulgt af kvinden med kæppen. En eller anden fik væltet en del af hønsegården, så kammeraterne kravlede ud i det fri. Derefter råbte og truede kvinden med politiet, før vi tog til det næste sted. De fire søskende lod vi være i fred resten af den aften, men hver gang vi så billygter i det fjerne, spang vi skyndsomt til side for at gemme os. Et kvikt hoved bøbte på stedet de fire søskende som Balumba-krigerne. Navnet kommer fra nogle stammekrigere i Congo, som netop havde nedslagtet den nye stats første præsident, Patrich Lumumba.

Løjerne fusede ud

To dage efter disse begivenheder kørte en betjent rundt for at forhøre sig om, hvem der havde været med til at genere de fire søskende og lavet hærværk på et læplantningshegn og nabohønsegården. Rygtet om ”Baluba-krigerne” på Bådstedhedevej spredte sig hurtigt, og allerede nytårsaften kom en flok på 20-25 drenge og enkelte piger for at være med i løjerne. Desværre blev aftenen en rigtig nytårsfuser, for inde hos ”Balubakrigerne” sad en betjent store dele af aftenen. Og politibilen var selvfølgelig parkeret meget synligt

Fortebyen i Vrensted

Vrensted er beliggende i landskabet midt i det vestlige Vendsyssel.

Vrensted ligger i et større åbent landbrugsland. Byen er lokaliseret centralt på en yoldiahalvø, der hæver sig svagt over omgivende engarealer på den tidligere havbund i litorinahavet.

Struktur.

Vrensted består i byplanen af to udviklingstrin. Mod syd og øst ligger den oprindelige landsby, som er en uregelmæssig vejforteby. Denne del af byen med gårde og beboelseshus, der ligger spredt på den store grønne forte, er stort set bevaret i sin oprindelige struktur. Envidere er den et godt eksempel på den tilpasning til de lokale terrænforhold, som er karakteristisk for uregelmæssige vejfortebyer. Foruden forten udgør Vrensted kirke et markant træk i denne bydel.

Mod nord og vest ligger byens nye del, stationsbyen. Denne del er vokset op frem efter århundredeskiftet på baggrund af jernbanens oprettelse i 1913 og Vrensteds centrale placering i områdets vejnet. Både stationen og banen er nu nedlagt. Væksten er sket langs indfaldsvejen mod nord og et par nyanlagte veje mod vest til stationen. Gaderne i stationsbydelen er lige og de mange bygmesterhuse ligger tæt ved siden af hinanden helt ud til vejarealet. Nogle steder er der med små forhaver. I de seneste år er der bygget en del parcelhuse, især i byens nordvestlige del.

Bebyggelse.

Byens to hovedudviklingstrin kommer også til udtryk gennem byens huse. På og omkring forten ligger gårde og mindre huse. Det er enkle, hvidkalkede længehuse med tagbeklædning af både pandeplader og tegl.
I stationsbydelen er de tætliggende bygmesterhuse opført i tyvernes og tredivernes byggestil. Husene er opført med kviste, gesimser og bånd, uanset om de står i blank mur eller pudsede.

Beplantning.

syd og vest for byen ligger engarealerne åbne og vidtstrakte, og med enkelte spredte læhegn som en kontrast til byens bevoksning af store træer. Forten er udlagt som græsningsareal, og ligger som en stor grøn plads omgivet af træer.

Der er to ting der karakteriserer Vrensted:

For det første den store og velbevarede forte.
for det andet opdelingen i byplanen der klart afspejler byens udviklingsforløb.

Beskrivelse af en forte:

En forte var i landsbyfællesskabets tid et fælles areal midt i landsbyen og kunne bestå af gadekær omgivet af vedvarende græs, der blev gennemskåret af hjulspor fra de veje der gik til og fra byen.

På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det vandet, og her har oldermandslauget måske holdt rådslagning.

Om sommeren var forten stedet, hvor de unge holdt majfester.

forten har været byens og omegnens samlingssted, og om sommeren blev husdyrene drevet ind fra græsningsareal omkring byen til malkning og vanding.

forten har oprindelig været helt fri for bebyggelse, men kan senere være helt eller delvist bebygget.

FORTEBYEN I VRENSTED:

Huse på Gl. byvej

Lille Knudsgaard, Byskolen og Kirken
Bådstedhedevej ved Kirkedammen år ca. 1900

Den oprindelige og sydlige del af Vrensted er et typisk eksempel på en uregelmæssig forteby.

En forteby er en landsbytype fra middelalderen, hvor husene lå omkring en åben plads kaldet forten.

På forten var der som regel et gadekær, hvor dyrene blev vandet.

Gadekæret var også branddam. Uden om gårdene var der opdyrket jord, som var delt op i vange.

De uregelmæssige fortebyer var ofte tilpasset lokale terrænforhold, der kom til at bestemme byens udformning.

Vrensted ligger i et landskab, hvor terrænet er fyldt med små lavninger, som byens gårde grupperer sig rundt om.

Den store forte med spredte klynger af gårde og huse er stadig intakt, selvom nye huse er kommet til.

Vrensted blev stationsby i 1913. På grund af stationens placering og koblingen til områdets vejnet, udviklede landsbyens nordlige del herefter kraftigt.

Byen er omfattet af en lokalplan, som indeholder bevarende bestemmelser for fortebyen.

afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den sydlige del af Vrensted omkring Gl. Byvej og Bådstedhedevej.

Lille Knudsgaard Vrensted Kirke og den gamle Byskole

kilde: lokalplan fra 1987 og fra 2016 for Vrensted område.