Gårdejer -Kresten Rykind Eriksen f. 1898 d. 1988

Han havde det ikke fra fremmede: Hans morfar, Christen Christensen Rykind (med sin søn Niels Christian) var med til at få et af de første andelsmejerier, “Lykkens Prøve” etableret på Vrenstedvej i 1890 og Hjørring Amts Andels-Svineslagteri i 1891 (efter hans død i 1889)

Kresten Rykind Eriksen var født og opvokset på slægtsgården, ”Rykind” i Vrensted. Gården hørte oprindelig under Børglum Kloster, hvorfra Kresten Rykinds morfar købte den i 1868. Ved sin overtagelse af gården blev han 5. generation, som skulle drive den videre.

 

 

 

 

 

I sin ungdom dygtig gjorde Chresten Rykind Eriksen (1898 – 1988) sig ved forskellige

 

Her viste han sin dygtighed, ikke mindst i avlsarbejdet inden for den sortbrogede danske malkerace, hvor han på dyrskuet i Hjørring og landsskuet i Herning og andre steder hjemførte den ene første præmie efter den anden. Besætningen på Rykind var kendt ikke blot i Vendsyssel, men over det ganske land, og tyrekalve fra Rykind blev efterhånden eftertragtet over hele landet. Utallige selskaber med landmænd har været på besøg på Rykind i Vrensted for at høre om den sortbrogede stambesætning.

Kresten Rykind var også meget udadvendt i hele sit liv. Med sin dygtighed og sine eminente evner, blev han snart valgt til mange tillidsposter. Han var således primus motor ved oprettelsen af Vrensted Brugsforening i 1932 og ligeledes ved opførelsen af det nye Vrensted Forsamlingshus i 1935. Senere kom han i sognerådet og blev her i perioden 1953-1958 valgt til sognerådsformand i den daværende Vrensted-Thise Kommune. Han blev også medlem af bestyrelsen og senere formand for Hjørring landøkonomiske Selskab.

Inden for landspolitik var Kresten Rykind også virksom og spillede i sin tid en vigtig rolle inden for partiet Retsforbundet, hvor han en tid var folketingskandidat. I hans sidste år kom hans politiske interesse til udtryk gennem Fremskridtspartiet, hvor han var meget aktiv, og hvor han blev udnævnt til æresmedlem.

Efter at Kresten Rykind afhændede gården til en søn, opførte han og hustruen Ellen, en ny villa på Stationsvej i Vrensted, hvor de fik et godt og langt otium.

Fra 1868 til 1983 var gården Rykind i familien Rykind Eriksens eje.

Kresten Rykind Eriksen overtog ejendommen i 1927 og solgte i 1960 gården til sønnen Niels. Efter dennes død blev den i 1983 købt tilbage til Børglum Kloster.

”Rykind” blev kendt i vide kredse ikke mindst i avlsarbejdet inden for den sortbrogede danske malkerace, hvor man på dyrskuet i Hjørring og landsskuet i Herning og andre steder hjemførte den ene første præmie efter den anden. Besætningen på Rykind var kendt ikke blot i Vendsyssel, men over det ganske land, og tyrekalve fra Rykind blev efterhånden eftertragtet over hele landet. Utallige selskaber med landmænd har været på besøg på Rykind i Vrensted for at høre om den sortbrogede.

Gården “Rykind” på Rykindvej 14, Vrensted

Gården har eksisteret helt tilbage til 1750 hvor den hed “Ryttgaarden”.  Gården skiftede navn i 1806 fra Ryttergården til Rykindgården. Børglum Kloster  solgte Rykindgården til Christensen-Rykind slægten i 1867, men før det havde slægten været fæstebønder på gården siden 2. september 1790.

Den 4. Christensen-Rykind gårdsejer valgte at lade sin dygtige datter Johanne (2.8.1858-6-5.1920) overtage slægtsgården (istedet for sin tvillingebror Christian!!) i 1890 og derved blev det til at Rykind-Eriksen overtog gården, idet hun giftede sig med den 3 år yngre Mads Eriksen den 19 Feb. 1891 i Vrensted Kirke.

Det er hendes søn Kristen Rykind Ejner Eriksen der blev født den 13 Jan. 1898 i Rykind . Han døde den 13 Jan. 1988 i Vrensted i en alder af 90 år

 Max Vittrup Jensen fortæller.

“I min slægt siges det at det startede med tip-tip-tip-oldefar, Chresten Christensen Rykind (1747-1827) der overtog fæstet på Rykind gården i 1790.

Det fæste overtog hans søn Christen Christensen Rykind (1790-1867) i 1817. Det siges at både som landmand og sognefoged gav han Rykind-navnet et godt ry i sognet og at Rykindgården blev den bedste gård i Vrensted under hans drift.

Det var imidlertid først hans søn, Chresten Christensen Rykind (1824-1899) der fik mulighed for at købe Rykind gården i 1867:

“Christian Michael Rottbøll, eier af hovedgården Børglum-kloster med underliggende gør vitterligt: at jeg i overensstemmelse med foranstående arvefæstekontrakt af 9. august 1867 har solgt, lige som jeg herved fra mig og mine arvinger, overdrager og tilskjøder Chresten Christensen Rykind den i nævnte arvefæstecontract betegnede, hidtil under Børglumkloster gods hørende fra Vrensted by udfløttede gård i Vrensted by og sogn, Børglum herred, Hjørring amt er ansat for hartkorn, i alt 5 tdr. 8 skpr. 2frk, 1 ¾ album
Bemeldte gård med alle rettigheder samt byrder og forpligtelser således som foranstående købecontract nærmere bestemmer (der foreligger 6½ maskinskrevne sider detaljer), tilhører fra nu af Chresten Christensen Rykind som hans lovlige arvefæsteejendom, og da har berigtiget den accorderede købesum 5000 rigsdaler (2.500 kontant, 2.500 i panteobligation.) rigsdaler rigsmønt, så meddeles ham herved dette arvefæsteskøde, som jeg til bekræftelse har underskrevet og forseglet i overværelse af tvende vitterligheds vidner.
Børglumkloster, den 15. oktober 1868 C. Rottbøll”

Chresten valgte at give Rykind videre til sin datter Johanne der giftet sig med Mads Eriksen, og derved stoppede 150 år med Cristensen slægten som ejere af Rykindgården. Deres søn blev døbt Kristen Rykind Eriksen og han arvede den efter Mads, men ingen af hans drenge kom til at hedde Rykind, de fik mellemnavnet Skovrider efter deres mor.

Johannes tvillingebror, Christen Christensen Rykind, blev nok lidt knotten over at han ikke fik Rykind gården, så han flyttede til Sindal en stund, men efter nogen år returnerede han og købte Søndergård og dermed blev han kendt som Christen Søndergård Christensen. En af hans sønner fik navnet Jens Vittrup Christensen (Vittrup efter hans morfar), og det er gartneren fra Vrensted, der blev stor planteskoleejer i Hjørring, men det er en anden historie

 

 

 

 

 

 

Gårdejer Jens Drivsholm f.1889 d.1987.

Gårdejer Jens Drivsholm var født på gården Drivsholm, beliggende ved Munkebrovej mellem Vrensted og Børglum Kloster.

Han begyndte tidligt i arbejdet på sit fødehjem, men allerede som 16 årig kom han på Vraa Højskole som elev der. Dengang var det ganske udsædvanligt at komme på højskole i så ung en alder. Men det højskoleophold kom til at præge ham livet igennem.

Derefter kom han ud at tjene, bl.a på en gård i Himmerland og kun 20 år gammel blev han bestyrer på sin fødegård Drivsholm, idet forældrene havde købt en gård mere i Stenvad ved Vraa.

Jens Drivsholm ville dygtiggøre sig, så det blev til flere skoleophold. Han tog ophold på Thune Landbrugsskole for at få mere viden inden for sit fag, landbruget.

Endnu et højskoleophold på Askov Højskole blev det til, inden han  i 1915 blev gift med Ane og overtog Drivsholm.

De drev sammen gården i 45 år hvor de skabte et godt hjem for dem selv og deres børn.

Jens Drivsholm var ikke alene en dygtig landmand men havde også mange gode interesser. Han havde stor glæde af de foredragsholdere der bl.a. kom til Vrensted og han var velbevandret i historie, kulturhistorie med mere. Hjemmet var desuden meget kirkeligt orienteret.

Hans dygtighed og personlighed gjorde, at det også blev kaldt på ham udefra. Han var bl.a. medlem af Vrensted-Thise sogneråd i 9 år. I 50 år sad han i bestyrelsen for Løkken Sparekasse, heraf 17 år som en meget dygtig formand.

Løkken Sparekasse havde på daværende tidspunkt en filial på mejeriet i Vrensted, hvor han en gang om ugen sad sammen med en sparekasseassistent fra Løkken, som kom cyklende til Vrensted. Her kunne man så få klaret sine sparekasse sager, måske indsætte eller hæve penge på sin sparekassebog eller underskrive lånedokumenter m.m.

Han var også i en meget lang årrække i bestyrelsen for Vraa Højskole og desuden også med i mange forskellige lokale bestyrelser.

Efter at have solgt gården til et barnebarn, byggede han hus i Vrensted og nød der et langt otium.

Som jeg husker det havde vi i Vrensted i min barndom tre murermestre

Murermester Charles Andersen,

gik i faderens fodspor og etablerede sig med egen forretning som murermester i 1935.

Utallige er de huse og gårde og institutioner, han har været mester for at opføre. Bl.a. opførte han det nye Vrensted Forsamlingshus i 1935.

Restaureringsarbejderne på omegnens kirker i Tolstrup, Stenum og Vrensted blev også hurtigt lagt i hænderne på Charles Andersen, der har sat sit præg på såvel Thise Kirke, Tolstrup Kirke og Vrensted Kirke.

Udover at virke som murermester virkede han i mere end 25 år som husflidslærer i Tolstrup, Stenum og Vrensted.

Han havde også tillidshverv. Var en årrække kasserer for Vrensted Forsamlingshus og var medlem af Svendekommissionen og i bestyrelsen for Murerforbundet 4. hovedkreds.

Fritiden brugte Charles Andersen på musikken. Han spillede i 17 år til folkedans og komponerede også. Han underholdt ofte sammen med sønnen Keld Martin.

Murermester Christian Nielsen,

var født og opvokset i Vrensted på Nørkær. Faderen var også murer. Chr. Nielsen etablerede sig som selvstændig murermester i 1927. Utallige er de arbejder som Chr. Nielsen har været med i.

Sammen med Charles Andersen havde han murerarbejdet på Vrensted Alderdomshjem og Vrensted Skole

da de blev opført. Desuden arbejder på Vrensted kirke, landbrugsejendomme og huse i Vrensted og omegn. I 1960 gik han i kompagni med sin søn Svend Nielsen og otte år senere overtog Svend Nielsen forretningen. Chr. Nielsen fortsatte med at arbejde en tid herefter. Han tog sig af småreparationer og mindre arbejder indtil han blev 80 år. Da byggeriet var på sit højeste havde han mellem 15 og 20 mand i sving.

Murermester Svend Nielsen som jf. ovenfor tog over efter sin far, fortsatte med at have mange arbejder inden for parcelhusbyggeri og landbrugsbyggeri og fortsatte med den store mandskabsstyrke. Efter en brand på gården Haugaard, opførte han der, de nye stalde og lade. Byggeboomet satte ind i 1960erne så der var nok at lave.

Han opførte bl.a. også parcelhuset her på Anders Olesens vej 8

Så også Svend Nielsen havde en stor del af nybyggeriet, ombygninger og reparationer i Vrensted og omegn. Ved sin pensionering lukke han forretningen.

Her i 2018 er der ikke længere nogen murermester i Vrensted

Sommerfest i anlægget i Vrensted, det var før 1965, noget som Vrensteds borgere så frem til hvert år, med  fest og forlystelser  lørdag og søndag og med dans for børn om eftermiddagen og voksne om aftenen og ringridning søndag på sportspladsen.

Om sommeren blev der holdt sommerfest i anlægget nede ved Stationen.

Anlægget er nu nedlagt og fjernet, købt af mekaniker Svend Andersen.

Stedet var dengang ejet af Vrensted borgerforeningen.

Anlægget var omkranset af en stor hæk med indgang både fra nord siden og syd siden. Der var bygget et fint langt lavt træhus malet rødt og med pap tag. Her opbevarede man bænke, borde og dansegulv. Når der var sommerfest var huset ryddet. Der blev lagt dansegulv ud, stillet en gummivogn op til orkesteret og overdækket med presenninger (sikkert fra vognmand Mathis Westergaards lastbiler) og sat sne skærme rundt om dansegulvet. Lørdag og søndag var der så stor fest.

I huset kunne skodderne fjernes, således der blev flere åbninger ind i huset.
Man kunne bl.a. skyde efter skiver med luftbøsser, der var tombola med flottegevinster. Der var også et stort spil der blev stillet op på bukke ude på græsset med et lærredstag over. Her kunne man spille på de forskellige spillekort hvor man lagde 10 ører og når der blev trykket på en stor knap kørte skiven rundt og der hvor pilen stillede sig vandt man så sit indskud –måske x 10 ?. Det var sjovt og spændende, men det var ikke nemt at ha penge nok til det, idet man sjældent var heldig.

Ved sommerfesten var der også arrangeret ringridning om søndagen på sportspladsen. Jeg husker især, Lis Mørk, Hanne Helledie, Niels Elmer Helledie, Erik Korsbæk og så alle karlene ude fra de forskellige gårde som kom med deres flotte og pyntede heste. Det var sjovt og spændende at overvære, samt meget prestigefyldt at blive ridderkonge.

Selma Mølgaard Hansen fortæller:

“Senere kom der også tivoli til sommerfesten. Det var Svends Tivoli. Jeg tror de var der i 1 uge i forbindelse med sommerfesten Så vidt jeg husker, var der spilleautomater, en karrusel, radiobiler og ikke mindst luftgynger. Luftgyngerne syntes vi var vildt udfordrende. De var udformet som små både, og vi skulle selv få dem op i luften. Når vi fik rigtig gang i dem, gyngede vi så højt, at vi næsten stod på hovedet.”

Disse sommerfester kunne virklig samle børn og voksne fra både by og land og det var noget man så frem til.

Chr. Roden, der er født på gården Roden i Åsendrup uddannede sig i tømrerfaget og allerede i 1913 etablerede han sig i Vrensted som tømrermester, hvor han havde virksomhed helt til 1947, da en søn overtog virksomheden. Chr. Roden var en dygtig håndværker, der sjældent manglede arbejde. Han har været med til at bygge adskillig af de huse der er opført i Vrensted og omegn. Men ud over håndværket fik han overdraget adskillige tillidsposter. Han var formand for Vrensted Sogns sygekasse og fra 1937 til 1967 var han formand for Almindelig Brand landbrugsforsikringer og fra 1937 til 1971 for Hjørring Amts Kær Herreders Brandforsikring. Chr. Roden opførte ved overdragelsen til sønnen Morten Roden et nyt hus på den modsatte side af vejen og havde der Apoteksudsalg fra Løkken Apotek i mange år.

Morten Roden drev herefter virksomheden dygtigt indtil 1980 og havde i den periode mange arbejder i Vrensted og omegn. Han overtog efter faderens død dennes hus på modsat side af vejen.

Men i 1979 overtog hans svend, Bjarne Svenningsen, virksomheden. Bjarne havde stået i lære hos Morten Roden. Fremgangen for virksomheden fortsatte med Bjarne ved roret. I 1988 blev der pladsmangel og virksomheden måtte udvides med et nyt værksted således at der kunne rådes over 220 m2 værksted incl. Kontor, lager og mandskabsrum. Bjarne drev virksomheden indtil 2015.

 

 

 

 

 

Tidligere havde Vrensted yderligere 2 tømrermestre Marius Ejersted på Ingstrupvej og Ejnar Miller på Gl. Byvej. Begge lukkede ned ved deres pensionering for mange år siden.

Desuden var der i Vrensted midt i byen, en karetmager og snedkermester Villy Christensen, der også drev forretning i mange år. Her overtog sønnen Elmer Christensen efter faderen. Denne virksomhed er nu også lukket ned.

Karetmager Villy Christensens værksted på Vrenstedvej midt i byen.Foruden før omtalte virksomheder var der også i Vrensted en møbelsnedker Oluf Jensen, som hovedsagelig fremstillede, reparerede og restaurerede møbler. Oluf Jensen er omtalt i en anden Vrensted Historie.

 

Fortalt af Christian Larsen, Brønderslev, opvokset på Bådstedhede og udlært elektriker hos Vrensted El-Installationsforretning v/ Marie og Knud Erik Jensen.

Udskiftning af mastesikring.

Som de fleste nok er bekendt med, har jeg været i lære som elektriker i Vrensted El forretning. Forretningen er for længst nedlagt
Forretningen var i den bygning lige ud for A.C. Andersens vej , og som nu tilhører Jørgen Michaelsen.
Virksomheden ejedes af elinstallatør Knud Erik Jensen, og ikke at forglemme Marie.
Vrensted El forretning var efter datidens forhold en stor forretning, jeg mener at vi var op til syv personer ansat. Ud over almindelig installationsarbejde, havde vi også alle de omkringliggende transformatorforeninger at arbejde for.
Som yngste lærling havde jeg flere opgaver, blandt andet passe deres have, feje fortov og ikke mindst kigge efter deres to børn, Jes og Per.
Medens jeg var i lære i Vrensted, startede min mester, en filial op i Tylstrup, hvor Johannes Pedersen og undertegnede arbejde, når der var behov for det.
Da jeg ikke havde kørekort på det tidspunkt, kørte Knud Erik mig til Tylstrup hver morgen, og ligeledes hentede mig om aftenen. Hvis jeg var heldig fik jeg lov til at køre bilen hjem, dog kun ude for bymæssig bebyggelse.
Da jeg var gammel nok til at få kørekort, hændte det at jeg fik lov til at tage en firmabil hjem.
En kold vinteraften lige før Jul ringede Knud Erik, og spurgte om ikke jeg ville køre til Ajstrup og skifte en mastesikring, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til.
Jeg boede hjemme på det tidspunkt, så min fader spurgte om han ikke måtte komme med til Ajstrup, hvilket han selvfølgelig fik lov til.
Jeg fik skiftet mastesikringen, og konen i huset spurgte om ikke jeg ville have kaffe, og hun spurgte samtidig om jeg var alene i bilen, hvilket jeg desværre svarede ja til.
Familien der var lykkelige over at have fået strøm igen, beværtede mig med masser af kage, og noget af familiens julebag. Da jeg jo havde sagt at jeg var alene i bilen, kunne jeg jo ikke meddele at min fader sad derude i bilen – og frøs.
Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men det var en meget sur og kold fader, da jeg kom retur til bilen igen, og jeg kan ikke mindes at han spurgte om han måtte komme med på arbejde en anden gang.

Christian Larsen, 18.11.2018

 

 

Mælketur fra Bådstedhede til Vrensted mejeri skrevet af Christian Larsen, Brønderslev opvokset på en ejendom aller sydligst på Bådstedhede.

Som dreng var det en stor oplevelse at komme med mælkemanden på mejeriet. Mine forældre leverede mælk til mejeriet i Manna, men da vi havde mest tilknytning til Vrensted, hændte det oftest at jeg kom med på mælketuren til Vrensted.
Mælkekusken var på et tidspunkt Svend Erik Kristensen, Bådstedhedevej 159,. Turen startede helt ude ved Svend Pedersen, videre til Sø-Åge, Stadsvold og Marius i Rørbæk, det sydligste af Bådstedhede o.s.v. ind mod Vrensted by og mejeriet.
På turen til Vrensted, havde de forskellige mælkeleverandører typisk skrevet en indkøbsseddel, som mælkekusken afleverede i Brugsen, og på hjemvejen tog mælkekusken varerne med hjem.
Når vi kom til mejeriet, var der to mejerister der tømte de tunge mælkejunger ned i et stort kar, hvor det leverede mælk blev vejet, inden mælken gik ind til videre forarbejdning.
I Vrensted var man god til at producere smør, og det var spændende og se, når det færdigproducerede smør kom ud af den store beholder, hvor smørret blev produceret.
Jeg kan desværre ikke huske det, men jeg mener at smørret blev hældt i dritler – tønder magen til dem der i dag anvendes til at slå katten af tønden.
Når al mælk var afleveret, blev mælkejungerne fyldt op med valle – et restprodukt ved smørproduktionen, og herefter afleveret ved de forskellige mælkeleverandører.
I mit hjem havde vi en lille mælkejunge, som mejeriet fyldte op med nylavet kernemælk – det var bare godt.
På mejeriet kunne man også få kogt kartofler, som blev anvendt til foder til dyrene. Der blev boret to huller i bagsmækken af gummivognen, hvorefter der blev stukket to damprør ind i disse, og efter at der var lagt en presenning over kartoflerne, blev der sendt damp ind i disse.
Da jeg senere kom i lære som elektriker, var det altid en stor udfordring at udføre arbejde på det lokale mejeri, som jo for længst er nedlagt.

Christian Larsen 18.11.2018

Selv om der i Vrensted aldrig har været mulighed for privat musikundervisning eller der har været nogen form for musikskole, har der alligevel været unge mennesker som har haft lyst til at spille på et instrument. Det resulterede nogen gange i, at de lærte sig selv at spille efter gehør eller nogle havde nogen i familien der kunne spille på et instrument, harmonika eller violin måske, som de kunne lære af.

Men  i slut 1940 erne har  der dog  i Vrensted været flere som havde håndelag og gehør for at spille musik. I min barndom var det traktor Charles, fra Nyhavn på harmonika sammen med Gunnar Gade på banjo som spillede op til årets juletræsfest i forsamlingshuset, senere sammen med sønnen Leo på trommer.

Så i 1950 erne kom Ivan Krag som sammen med Carlo Westergaard og nogle flere dannede orkestret Arizona Boys, som spillede i egnens forsamlingshuse, men det var før jeg selv begyndte at gå til bal.

Senere kom der så i midt 1960 erne et orkester med Keld Andersen, Kristian Andersen (Kesse) og Jens Tilsig samt Per Vandkrog. De spillede også mange steder i omegnen. Senere blev det orkester til Keld Martins orkester omkring 1968.

Da det ophørte, var kun tilbage Gunnar Gade  som stadig var aktiv sammen med Helga Pallesen på harmonika,  især underholdt man i  pensionistforeninger og på plejehjem.

Senest har Vrensted så fostret et By Orkester  eller også kaldet for Vrensted  Musikforsyning med sangerinde. Det stiller ofter op ved forenings arrangementer  i Vrensted og omegn.

Herunder billede af Keld Martins orkester 1968,

Gunnar Gade og Helga Pallesen 1992 og

Vrensted By Orkester 2016.

Skulle nogen ligge inde med foto af de andre orkestre kunne det være sjovt at få dem frem i lyset.

Vrensted By Orkester består normalt af Peter, Leo og Jørgen samt Annemarie, Hanne og Elin alle kendte i Vrensted og omegn