Sagen om den døde bogholders tomme pengeskab

Brandtaxationsprotokollen 1841. Opslag 232.  Taxationsnummer 666.  Mergels vandmølle tilhørende Niels Christian Christensen.

1. Et hus bestående af 4 fag, 12 alen lang og 9 alen vid, opført af fyrreplanker og drivtømmer med mur af brændte sten, stråtag med deri værende vandmølle. B. Indretning hvis gange hjul er 2 alen 20 tommer i gjennemsnit, vandhjulet 4 alen 3 tommer i gjennemsnit. Stenene i mål værende 8 kvarter 2 tommer i diameter, den ene 11 og den anden 5 tommer tyk. Taxeret med øvrige hjul og drev, jordearbejdet, vandkasserne og stigbord til 550 rigsbankdaler.       C. 6 fag tilbygget lade, 16 alen lang, 10 alen vid, opført af 1 stens grundmur med fyrretræstømmer, stråtag, loft over 3 fag, indrettet vognhus og hestestald. Taxeret til 180 rigsbankdaler.     De under nr. 666 taxerede bygninger ere alle forsvarligt med ildsvåde og have brandredskaber.

1842-14-2. År 1842 den 2 februar blev af sogneforstanderskabet for Jetsmark sogn afholdt forsamling i Jetsmark søndre skole og mødte således formanden Erik Christensen Sigsgård, skolelærer Hauerslev, gårdmændene Jens Laursen Kås og Bertel  Andersen af Blegrav, Knud Eriksen af Bundgård og Ole Jensen af Fruensgård, og hvilke 6 mænd alle var tilstede, og mødte derhos hr. overauditør herredsfoged Lange og hr. pastor Obel. Ejeren af Lundergård hr. propritær Hastrup har meldt forfald ved forretningen. Formanden bemærkede at der fra hr. Balzer Bøgild, forpagter af Toftegård var modtaget underretning om at han har erholdt konstitution til at møde på hr. kammerherre Skeels vegne der uagtet han ikke er bosat i kommunen dog således vil lade møde ved forhandlingerne.

1842-5-7. Den 5 juli holdt sogneforstanderskabet et extraordinært møde i Jetsmark præstegård i anledning af skrivelse fra amtet af 13 samme år angående drengen Christen Jensen som efter bemeldte skrivelse bliver fattigvæsnet her at refundere af repartionsfonden de pågældende udgifter som for ham er og bliver udlagt. Og blev det vedtaget, da ingen efter forn skete bekendtgørelse om at antage bemeldte dreng i kost og pleje meldte sig, at gårdmand Erik Christensen af Sigsgård modtager ham indtil videre mod 3 mk. ugentlig for kost og pleje, samt foruden afkortning for de nødvendige klæder, får et par lærredsbukser, en skjorte, en vest og en trøje efter specificeret regning som ved årets udgang indleves, og desuden forpligtelse om at holde ham til stadig skolegang de befalede dage som er 3 dage ugentlig.

1842-7-9. Sogneforstanderskabet bestemte at drengen Christen Jensen efter de om ham tilsendte oplysninger om hans hjemsted skal afgives til øvrigheden for at transporteres til Vinding sogn.

1842-25-8 En skrivelse af 14 d. m. fra en Hans Jensen smed på Toftegård som fader til et uden for ægteskab avlet barn i dåben kaldet Mads Hansen med dets nu afdøde moder Ane Margrethe Madsdatter af Jetsmark sogn. Barnet skal nu være noget over 9 år gammel, og blev vedtaget at barnet fra dato bliver at overtage med hensyn til dets forsørgelse osv. imod at der gøres rede for dets mødrenearv.

Samme dato. En skrivelse fra Hjørring amt af 11 d m. med en ansøgning fra dannebrogsmand Henrich Christensen Holmen i anledning af pensionstillæg, og blev da vedtaget at bemeldte Henrick Christensens formueforfatning just ikke kan kaldes god, men efter vor formening dog ikke burde komme i betragtning med hensyn til det ansøgte for tiden.

Samme dato. I anledning af Garversvend Hans Peter Lund Smiths andragende om betænkning over at han nedsætter sig i Jetsmark sogn som forhen i Åbye, og blev da vedtaget at sogneforstanderskabet intet havde derimod at erindre, men hellere at ønske og anbefaler ham bede allerunderdanigst til Hans Majestæts nåde.

Samme dato. Forstanderskabet sluttede akkord med Jens Christensen af Lundergårds mølle om ligkister til fattiglemmer der ved døden afgår indtil 1 januar 1844 således at der for lig for børn til 6 år betales 8 mark pr kiste, fra 6 til 16 år 12 mark, og fra 16 år til højeste alder 13 mark.

1842-2-11 Post 2 Det vedtoges at drengen Anders Chr. Trane Kudsk skulle gå på omgang i sognet efter den begyndte tur indtil anderledes bliver bestemt.

Post 4 Den i post 2 omtalte dreng bør have et par lærreds underbukser, et par strømper, et par vanter og en kort vadmels trøje og det blev Ole Fruensgård overdraget at besørge disse klæder anskaffet for billig betaling og derom indkomme med regning for kommissionen.

Ligeledes blev drengen Ander Chr. Romp hos Peder Drejer tilstået et par bukser af banket skind, en nattrøje af samme slags, en hvergarns vest, et par strømper og et par vanter samt et par træsko, og blev det Bertel Andersen overdraget derom at føre anstalt imod billig betaling og derom indkomme med regning.

———————————————————

    Jordemødre og jordemoderhuset i Jetsmark sogn. ( Huset er i dag Brogårdsgade 33, ejer G Dahl. På vestre gavl står Jordemoderhuset. Det er antagelig det oprindelige hus.)

1842 Opslag 4. Udgifterne ved jordemodervæsnet antages at måtte udredes ved ligning ved sogneforstanderskabet, og da det antages nødvendigt at der forskaffes jordemoderen i Jetsmark sogn Jordemoderinstrumenter som hun ikke forhen har haft, om hvilke desårsag vil blive foranstaltet af forstanderskabet efter at samme forud har indhentet erklæring fra stiftsfycikus eller distriktslægen hvorledes de bedst kan anskaffes.

1842-7-9. Opslag 12. Stk 2. Til forpagter Bøggild blev overdraget at anskaffe de til jordemoderen bestemte instrumenter.

1842-16-12 Forpagter Bøgild fremsendte de tilforn omtalte jordemoderinstrumenter nemlig trende tinkleistesyrøyter, et modersyrøyterrør, et vandrør af sølv, et åreladejern med medfølgende snappert, tvende sakse, hvilket af jordemoderen Ane Kirstine Nielsdatter her af sognet blev modtaget og mod egenhændig underskrift derfor givet til hende.

1845-11-4. Stk g. Dernæst skredes til forhandling angående jordemoderens embedsbopæl og græsning I sognet, og var derhos den beskikkede jordemoder i sognet anmodet at give møde. Jordemoderen blev af forstanderskabet, hvor til herredsfoged Ammitsbøl var anmodet at give møde, tilbudet betaling for husleje og ildebrændsel og græsning, nemlig 20 rdl årlig, eller 6 rdl. for husleje, men ville jordemoderen ikke imodtage en sådan overenskomst, hvorfor man akkorderede med gårdmand Jens Peder Kieldsen i Sønderby om fra 1 oktober at afgive fornøden huslejlighed, den befalede ildebrændsel og græsning til jordemoderen imod en årlig godtgørelse af 20 rdl. hvilken akkord fra udlejers side bliver uopsigelig i trende år, hvorimod forstanderskabet forbeholder sig ½ års opsigelse. I stedet for de akkorderingsmæssige 2 favne brænde skal leveres 12 læs skudtørv a 20 snese pr. læs. Huset er beliggende i Sønderby og skal udlejeren holde i forsvarlig stand og forsyne stuen med kakkelovn. Denne akkord blev underskrevet af udlejeren Kjeldsen.

1845-18-7. Da som Peter Kieldsen ved døden er afgået og hans bo var ude af stand til at opfylde de forpligtelser som han under 11 april sidst for sogneforstanderskabet havde påtaget sig med hensyn til at forskaffe bopæl til jordemoderen i sognet, vedtog medlemmerne at søge en ny akkord indgået med hensyn til denne genstand således at dette spørgsmål kunne komme under ventilation i næste møde.

1845-6-9. Med snedker Johannes Nielsen blev akkorderet om et hus i Kås by der forhen har været beboet af forrige jordemoder, hvilket hus forstanderstabet lejede af ovenmeldte Johannes Nielsen fra 1 oktober dette år til 1 november 1846 imod deraf at svare i leje for den tid 5 rdl. 2 sk. imod at afleveres til 1 oktober i forsvarlig beboelig stand med kakkelovn, og brugen af den til huset liggende have tillige med samme. Det vedtoges at den ler som måtte findes nødvendig til vægenes klining skulle sogneforstanderskabet foranstalte leveret ved huset, og bliver huslejen at betale til 1ste marts dette år og 1ste maj næste år med det halve. Denne akkord underskrives af udlejeren.  Johannes Nielsen.

1845-21-10. Fremlagt en klage fra jordemoderen i sognet til herredsfogden af dato 25 september der går ud på hendes utilfredshed med den hende anviste bopæl i Kås. Man efterså derhos bemeldte bopæl og befandtes denne af sogneforstanderskabet at være således at den uforsvarlig kunne ydes jordemoderen. Som erstatning for græsning for sommeren tilstedes hende 5 rdl. og for haven 1 rdl. Summen foran bliver af formanden at tilmelde herredsfogden og udgifterne at fordele på ligningen.

1845-14-11. Fremlagt en skrivelse fra hr. herredsfoged Ammitsbøl af 10 november med bilagt en skrivelse fra Åby sogn af dato 8 november , hvori fremsættes det ønskelige om at der anskaffedes en fast bopæl og jord for jordemoderen. Da man fandt dette forslag i lige måde ønskeligt besluttedes ved kirkestævne at opfordre sælgere til at tilbyde jord og vilkår om afståelsen, og derom nærmere at akkordere med autoriteterne.

1846-3-1. Stk. 8. Dernæst blev i forening med sogneforstanderskabet for Åby sogn som ligeledes var tilstede taget under overvejelse hvorvidt en grund med husplads og græslod til en ko burde anskaffes for jordemoderen for Hjørring amts 31te distrikt bestående af Jetsmark sogn og vestre Åby sogn. Begge forstanderskaber er enige om det ønskelige i anskaffelsen heraf samt om at denne bør søges erhvervet på det mest belejlige sted for hele distriktet. Man begav sig først til parcelist Niels Søren Jensen Båre i Sønderby som påviste et stykke jord af areal omtrent 1½ tønde land beliggende omtrent midt for Sønderby med vestre ende mod den almindelige sognevej et stykke neden for Jetsmark søndre skole. For den jord var han villig til at afhænde for 150 rigsdaler. Denne jordlod fandtes passende af tilstrækkelig størrelse til byggeplads og til at afgive græsning for en ko. Jetsmark sogneforstanderskab fandt denne lods beliggenhed bekvem for Jetsmark sogn, hvorimod Åby sogneforstanderskab fandt den for langt fraliggende for Åby sogn. Begge forstanderskaber var enige om at en plads sydøst for Brogård ville være mest belejliget for hele distriktet og man indledte derfor underhandling med gårdmand Jens Nielsen af Øster Brogård om at afhænde et stykke af hans der beliggende jord, men han var dertil aldeles uvillig. Da ingen af sogneforstanderskaberne vidste nogen anden mere belejligt beliggende lod som kunne fås til købs end forannævnte på Niels Søren Jensens jord, og da det antages at en forsvarlig bygning derpå kunne opføres for 250 rigsbankdaler, samt da man ikke anså den af ejeren begærede købesum for ubillig så stemte Jetsmark forstanderskab og så var stemningen for at denne lod købes og snarest muligt bebygges. Åby sogneforstanderskab fandt derimod enstemmig at burde erklære sig imod denne lods indkøb som beliggende alt for langt fra og ubelejlig for Åby sogn da den ligger en mil og mere fra den større del af sognet hvorfor bemeldte forstanderskab ønskede at jord måtte blive udlagt på anordningsmæssig måde nemlig på Øster Brogårds ejendom i nærheden af sognevejen mellem Brogård og Åbybro. Herredsfoged Ammitsbøl som ligeledes var tilstede foreholdt sig nærmere at ytre sig om sagen ved dennes indstilling til højere autoritet. Underskrevet af Åby forstanderskab der derefter aftrådte.

1846-10-8. Opslag 70.

Stk 1. Fremlagt tegning og overslag fra Åby pastorats sogneforstanderskab over jordemoderbolig for dette distrikt hvori androges en overslagssum af 343 rigsdaler 5 mark 5 skilling som befindes hensigtsværende og overensstemmende med rigtighed, dog bemærkes at der kunne have været omsendt nogen beskrivelse med hensyn til materialers og bygningers størrelse eller højde, dog ville man ikke gøre nogen væsentlig forandring derimod for at forhindre sagens hurtige fremgang, med undtagelse at man fandt at til omsætningsmursten kunne anvendes 1/3 del halvbrændte mursten, og i stedet for kløvede sten ville rå kampesten være mere hensigtsmæssige og billigere og disse måtte i det mindste udgøre opfyldningens dybde, tillige fandt man at det ville være hensigtsmæssigt at anbringe nogle murankre til murenes soliditet.

1846-24-9. Opslag 72. Stk. 8. I anledning af en skrivelse af 14 september fra hr. herredsfoged Ammitsbøl om at sogneforstanderskabet ville bifalde jordemoderens godtgørelse i penge med 10 rigsdaler årligt for hendes lovbefalede ildebrændsel som så fordeles på hele distriktet, hvilket sogneforstanderskabet tiltrådte enstemmig.

Syn på det nybyggede Jordemoderhus.

År 1846 den 6 november var sogneforstanderskabet med herredsfogden og på Åby sogneforstanderskabs vegne Dyve Rasmussen og Jens Jungersen samlet i Mergelsbæk mølle hvor da blev fremlagt en i dag i de sammes overværelse afholdt synsforretning over det nye Jordemoderhus for Hjørring Amts 31te distrikt. Med hensyn til de ved forretningen udtalte mangler, for så vidt disse ikke ere anset udbedrede, altså ved opfyldingen, foruden den udvendige afpudsning af væggene, malingen og bjelkerne nedtages det -? Ikke behøves at fordybes, samt at bjelkerne kunne blive som de ere uden afkortning i licitationssummen, hvorimod det øvrige -? istandsættes med undtagelse af -?  påses af Anders Andersen og Jens Laursen at vorde forsvarlig istandsat senest til 10 dennes, til hvilken tid entreprenøren lovede at have det foretaget.

Angående manglerne ved afpudsningen vedtoges det at tage imod entreprenørens løfte om at gøre det i stand næste sommer inden St. Hansdag år 1847 såfremt noget falder ned. Såfremt øvrige bemeldte mangler af synsmændene findes forsvarlig afhjulpne den 10 samme måned fritages entreprenøren for mulkt for for sildig friførelse imod at han udreder alle de omkostninger som måtte følge af at jordemoderen forbliver over 1ste november i hendes nuværende bopæl. Heri erklærede entreprenøren Niels Findinge sig enig.

Det vedtoges videre at der reparteres 8 rbdl. på Distriktet for den hos Erick Sigsgård købte og i Jordemoderhuset indsatte kakkelovn. Ligeledes at opfyldingen omkring huset indfattes med digetørv ½ alen bred forneden og med en spandtørv foroven, hvilket udføres ved lejet folk og overdrages Anders Brogård at foranstalte dette i dette efterår så billigt som muligt. Ligeledes foranstalter han ved lejede folk for billig betaling pladsen mellem huset og vejen opfyldt, så vidt det efter de 54 kubik alen på stedet behøves, og planeret

Oplæst og underskrevet.

Rasmussen.  Jungersen.  Niels Findinge.           Derefter fratrådte Åby sogneforstanderskab.

Brandtaxationsprotokollen Jetsmark sogn 1844-1855, opslag 36. Jordemoderhus på Brogårds mark tilhørende Jetsmark og Åby sogne. Huset 5 fag, 13½ alen lang, 10 ¼ alen bred, opført af 1½ stens grundmur med fyrretræstømmer og stråtag, loft overalt til 1 stue, 2 kamre, gang, køkken med skorsten og ovn, fæhus. Taxeret til 380 rdl. Stederne forsvarlige og har brandredskaber.

                                                   ———————————————————-

1842-16-12. Endvidere blev vedtaget at der til gode ønskers vedtagelse blev vedtaget at der også i den forestående nytårs aften og morgen nu må foretages skydning med geværer, hvorved oftest stor skade er vederfaret, og at kundgørelse derom bliver at foranstalte med tilføjelse om at ansvar bliver de pågældende at underkaste sig.

1843-2-2 Var mødt Christen Christensen Filholm som udbad sig sogneforstanderskabets attest meddelt for derefter at kunne erholde tilladelse til at være kludesamler. Denne begæring blev enstemmig bevilliget og anmeldes formanden at meddele ham denne attest.

Stk. 2 Sogneforstanderskabet vedtog at der skulle tilskrives præsten for Saltum sogn hr. pastor Chorsen og nedlægges forbud på Jetsmark fattigforstanderskabs  vegne imod at husfæster Trond Christen Christensen Hat bliver gift med pigen Methe, for hvilke der efter sigende er lyst fra prædikestolen, da ovennævnte Thrond Hat her fra sognet i en tid har fået understøttelse fra fattigvæsnet og pigen Methe er sognet bekendt som et berygtet fruentimmer der med sit uægte barn ikke vil kunne bidrage til Thrond Hats fremtids vel.

Stk. 4 Vedtaget at der til amtsrådet skal indgives begæring om hjælp fra vedkommende til lindring for sognet til at afholde den på soldat Jens Chr. Jensen af Sønderby  indkomne regning fra Hjørring sygestue stor 75 rdl. 74 skl og anmodet formanden til desangående at foranstalte det fornødne.

Stk. 5 Vedtaget at anmode sognets præst hr. pastor Obel om at advare husmand Niels Jespersen på Krogsgårds Kær om ikke at beholde i sit hus, men øjeblikkelig af sognet at bortvise den berygtede pige Marie, da det for forstanderskabet er blevet bekendt at han med hende lever et løsagtig og forargeligt levned og sådant strider mod den politi orden som kommunalanordningens  & 20 pålægger forstanderskabet at bidrage til at fremme og opretholde.

Stk. 8 Det vedtoges at hos samtlige fattiglemmer i sognet skal foretages en registreringsforretning over disses ejendele og denne tinglæses, og blev det overdraget vedkommende fattigforstander at foretage denne registrering,  hver i sit distrikt.

1843- 20-3. Anders Pedersen i Hedegård mødte og med ham blev indgået efterfølgende akkord om drengen Anders Chr. Pedersen således at Anders Pedersen erholder for denne drengs forplejning og tilsyn i trende år 24 rdl. der erlægges med 5 rdl. kvartalet i det første år og 4 rdl. i det femte kvartal og gives drengen af fattigvæsnet de nødtørftigste klæder. Denne betaling erlægges således forskudsvis med hensyn til at drengen i det sidste år skulle kunne ved gårdmand Anders Pedersen Hedegårds vejledning tjene selv for føden. Denne akkord underskrives hermed af vedkommende.  Anders Pedersen Hedegård.

Stk. 9 Anmodet Bertel Andersen om til drengen Anders Chr. Pedersen på fattigvæsnets regning at anskaffe en hue eller gammel hat, en nattrøje, 2 skjorter, et par lærreds bukser, et halstørklæde og et par træsko og en vest. Alt på billigste måde.

1843-25-4 Fremlagt en begæring fra gårdmand Henrick Holm om forstanderskabets erklæring om hans ejendoms værdi, hvilket skøn skulle tjene som betryggelse for Ålborghus sparekasse for et dersteds attrået lån af 800 rdl. Man antog ejendommen at være værd 1600 rdl. og følgelig et betryggende pant for 800 rdl.

Stk. 4 Fremlagt skrivelse fra den konstituerede herredsfoged hvori han opmuntrer forstanderskabet til at søge smugbrænderier hævede i området, hvorpå blev vedtaget førstkommende søndag ved kirken at lade sognets beboere tilkendegive sogneforstanderskabets bestemte hensigt, på enhver måde at søge smugbrænderier hævede, og i modsat fald derom at gøre fornøden anmeldelse på vedkommende steder.

1844-28-3. Fremlagt en plakat over faren ved brugen af arsenik og en ditto fortegnelse over de som er grebne i brugen af ulovlig brændevinsbrænding. Begge plakater oversendes til cirkulation.

———————————————————————

Forskellige uddrag vedrørende sognets nordre og søndre skoler.

Skolerne var brandforsikrede og i taxationsprotokollen opslag 7 til brandforsikring 1844-1855 er der følgende oplysninger om skolerne.

Søndre skole. Tilhører sognebeboerne. Skolebygningen er 14 fag, 30 ¼ alen lang, 11 ½ alen vid i vester og 9 ½ alen i øster ende, udskud for 4 fag i søndre og for 5 fag i nordre side, 1 stens grundmur for 10 fag i sønder og -? fag i nord, i øvrigt fyrrebindingsværk med blændinger og stråtag. Loft over 10 og fjellegulv i 3½ fag. Til skolestue. Beboelse for læreren af 2 stuer, 2 kamre, forgang, køkken med skorsten og liden bryggers. Lo og lade.  Taxeret til 560 rdl. Ældre forsikring udgår.

Nordre skole. Tilhører sognebeboerne.

A Skolehuset 9 fag, 23 alen lang, 9 ¼ alen vid i østen, 10 ¼ alen vid i vestre ende, udskud for 2 fag i nordre side, 1 stens grundmur undtagen for udskud der er fyrrebindingsværk med klinede vægge, og stråtag. Loft over alle og fjællegulv i 3 fag. Indeholder skolestue, beboelse til læreren med stue, 3 kamre, gang, køkken med skorsten og ovn. Taxeret til 350 rdl.

B Laden 3 gulve, 9 ¾ alen lang med taske i vestre ende, 11 ½ alen vid med udskud for begge sider, fyrretømmer, blandingsmur, stråtag. Til lade og kostald.   Taxeret til 80 rdl.   I alt 450 rdl.

De forsikrede bygninger forsvarlige mod ildfare og har brandredskaber.

1844-8-6. Blev afholdt sognerådsmøde i Jetsmark søndre skole og blev vedtaget.

Stk. 6. Der foretoges en bortakkordering af arbejdet der efter sidste møde skulle foretages ved sognets søndre skole der efter foretaget overslag af 1 maj beløb sig til 120 rdl. Efter som bydende sig til dette arbejde var kun mødt tømmermand Lars Agesen i Kås indgik man med ham denne akkord således. Lars Agesen påtager sig såvel murer som tømrerarbejdet således som aftalt er, og lige med hvad forrige år blev foretaget ved den nordre skole såvel indvendig som udvendig arbejde. Arbejdet påbegyndes senest til i dag 14 dage og fortsætte således at alt det indvendige arbejde kan være færdigt inden 3 uger efter. For dette arbejde hvor under er indbefattet akkordningen af murerarbejdet udvendig der skal udføres til næste år modtager Lars Agesen i betaling 34 rdl, er tredive og fire rigsbankdaler, der erlægges så snart som arbejdet er udført og synet forsvarligt. Tillige blev vedtaget at det stod sogneforstanderskabet åbent om en billigere akkord kunne afstedekommes med en anden inden for 8 dage. Det overlodes til skoleforstanderen Jens Laursen og tømmermand Lars Agesen at indkøbe bygningsmaterialer.

Stk. 12 Tilbygningen til den søndre skole blev vedtaget at skulle påbegyndes så snart sæden er lagt, og til materialernes indkøb, håndværkerarbejdet udføres på akkord og det daglige tilsyn med arbejdet blev det overdraget skolepatronen, skoleforstanderen og Anders Andersen og Erik Pedersen at besørge.

1852. Opslag 178. Det blev vedtaget at der snarest skal anskaffes til sognets skoler 3 skriftlæsningsaparater og 2 Danmarks og 2 Europa kort.

1855-25-10 Opslag 221. Fremlagt andragende fra skolelærer Stenum hvori han andrager for amtsskoledirektionen om at der til næste sommer må vorde en ny skolebygning opført ved nordre skole i stedet for den nuværende gamle skolebygning der efter hans formening afgiver utilstrækkelig beboelses lejlighed for ham og familie, og tilmed er for gammel. Man vedtog efter dennes tagen betænkning at ytre: Da der efter sogneforstanderskabets formening forestår en omorganisation i skoledistriktet, og beboelseslejligheden i sognets nordre skole er i den tilstand at denne foreløbig kan afbenyttes, tror man det ønskeligt at den ansøgte opførelse af ny skolebygning stilles i bero.  Denne erklæring blev påtegnet selve andragenet.

1857-5-2 Opslag 236. Stk. 1 Fremlagt en skrivelse fra skoledirektionen hvori samme formener at en ny skolebygning vil blive at opføres ved nordre skole på grund af indgiven besværing derover fra skolelærer Stenum, og vedtog man i denne anledning ærbødigst at ytre. Sogneforstanderskabet fandt at måtte imødekomme den høje direktion i det man vedtog at bygge en ny skolestue med forstue syd fra østre ende af den hidtil værende bygning og dernæst lærerens beboelseslejlighed, dels i den nye og dels i den gamle bygning, alt efter vedlagte tegning og overslag, og for så vidt samme måtte finde villig approbation mente man lige ærbødigst bede den høje direktion forsyne formuen til nævnte bygning på så billig vilkår som det er rimeligt.

Samme dag stk. 5. Fremlagt en skrivelse fra skolepatron Thøger Nielsen i Skaland hvori han har besværing over at indsidder Erick Christian, eller som han i daglig tale benævnes Benthe Christian, har nægtet at møde ved nordre skole i efteråret til en dags arbejde, og i udeblivelsestilfældet blev der lejet en i hans sted, og vedtog man at anmelde til politimesteren sådant til inddrivelse af lejebetalingen 3 mark. og den mulige mulkt der følger for en sådan overtrædelse. Formanden påtog sig at tilskrive hr. herredsfogden desangående.

1857-23-4. Opslag 240. Stk 4. Fremlagt en skrivelse fra skoledirektionen af 15 marts dette år hvori samme gør forstanderskabet opmærksom på at den fuldstændige grad af undervisningen i gymnastik indføres ved Jetsmark nordre skole i løbet af 1857 efter anskaffelsen af de for den undervisningsgrad i den autoriserede lærebog foreskrevne redskaber.

1857-28-8 Opslag 254. Forhandling med provst Damkier om den nye skolebygning ved nordre skole.

1858-25-3. Opslag 250. Det følgende er en klage over skolelærer Hauerslev som der tidligere i sogneprotokollen har været indført klager over. Hauerslev var medlem af forstanderskabet og var den som almindeligvis førte protokollen. Han deltog antagelig ikke i mødet idet klagen er indført i protokollen med en anden håndskrift.  Klagen ordlyd: I anledning fra biskoppen gennem provsten tilsendt klage fra Peder Thonsgård i Kås over skolelærere Hauerslev i søndre skole hvorom var forlangt sogneforstanderskabets erklæring vedtoges at afsende følgende erklæring: I anledning af den af deres ærværdighed til sogneforstanderskabet tilsendte klage da må sogneforstanderskabet erklære det for sin overbevisning at skolelærer Hauerslev desværre stundom lader sig henrive til hård og ublid medfart af de ham betroede børn. Men hvad klagen andrager på: at skolelærer Hauerslev skal afskediges, da formener sogneforstanderskabet at det ikke ubetinget er nødvendigt. Det mener nemlig at det attråede, at børnene betroes til en anden lærer, kan opnås ved at det pålægges hr. Hauerslev at benytte den ham givne tilladelse til at holde hjælpelærer, navnlig når det ærede direktion er skolelærer Haurslev behjælpelig til snarest mulig at erholde en dygtig medhjælper, og når skoleundervisningen lægges i dennes hånd. Men hvis det derimod skulle vise sig at skolen kom til at lide ved hyppig at skifte lærer eller at skolens bestyrelse ej kom til at blive overdraget den eventuelle hjælpelærer og det altså blev klart at det attråede ej kan opnås uden ved at skolelærer Hauerslev tager sin afsked, så må sogneforstanderskabet erklære dette for ønskeligt.

1858-2-7 Opslag 254. Efter at grundtegningen og overslag til skolebygningen ved sognets nordre skole nu er affattede og således fra sogneforstanderskabets side færdige at indsende til skoledirektionen fandt man at burde bringe direktionen i erindring hvad forhen er meldt at et lån stort 1500 rdl. ønskes lånt på så billig vilkår som muligt og helst på afdrag med årlige forhøjet rente, og påtog hr. pastor Obel sig at tilskrive direktionen efter det ovenstående.

1859-19-2. Opslag 262. År 1859 den 19 februar var sogneforstanderskabet samlet i nordre skole efter aftale ved sidste møde og offentlig tilsigelse på kirkestævne hvortil sognets indvånere var anmeldte til at give deres samtykke til den ved sidste møde trufne akkord om opførelsen af nordre skole, og tilbud om billigen pris er senere udløben. En stor mængde beboere var mødte og ytrede tilfredshed med det forhandlede. Kun enkelte ytrede at sogneforstanderskabet burde sikre sig lovligheden af det skete med approbation på skoleregulativet på det forhandlede, hvorvidt man skulle tage nævnte ytring til efterretning, men meningen delte. Laveste bud på det afmeldte arbejde og tillæg efter vedlagte konditioner blev givet af husmand Søren Jensen af Høkkerimme med 540 rdl. og næstlaveste bud med 548 rdl. af Niels Christian Christensen af Kvorup men da forskellen var så forskellig fandt man at burde antage mindste bud indtil videre og ellers det approberes af formanden og efter konditionernes bestemmelser. Til at iagttage sognets interesser ved indkøbet af navnlig tømmermaterialer blev med flest stemmer valgt møller Søren Sørensen af Mergelsbæk mølle og gårdmand Peder Chr. Nielsen af Kvorup, og blev man enige om at de valgte bør nyde godtgørelse for tilsætning af tæring.

1859-25-3.  Stk 5  Forstanderskabet vedtog et forslag fra Jens Sørensen af Klostergårds Hede om at forskaffe 10000 ler mursten til skillemur m. m. i sognets nordre skole for 10 mk. pr tusinde mod at afhentes hos ham. Stenene skulle holde en størrelse af 3½ tomme tyk, 4½ tomme bred og 5 tommer lange.

Samme dag. Det vedtoges at anmode skoledirektionen om at få en 2 lærer ved nordre skole.

1859-30-6. Stk 5. Skrivelse fra hr. Kappelan Vahl angående en forespørgsel om det kunne tillades at leje den nordre skoles gamle bygninger til brug for eventuel bondehøjskole. Derom vedtoge man at ytre at den del af skolen som ej behøves til den nye skole bør sælges ved offentlig auktion for at udbringe den højst mulige betaling.

1859-28-7. Stk. 2 Omtales den gamle lade ved nordre skole skal tækkes i år.

Samme dag stk. 3 Det blev vedtaget at indkøbet af de nødvendige materialer til skolens inventarium blev overdraget mølleejer Søren Sørensen og gmd. Christian Andersen af Risager. Det blev endvidere overdraget de nævnte mænd at besørge de nævnte gjerninger foranstaltet.

Samme dag stk. 8. Skrivelse fra skolelærer Pedersen i nordre skole angående en latrins opførelse ved bemeldte skole, hvilket efter forestående er afgjort derhen at denne lades opført i dette efterår. Ved samme lejlighed blev det også vedtaget at en latrin bliver opført ved den søndre skole i dette efterår.

Samme dag stk. 8. Det blev vedtaget at det ved sidste auktion over nordre skoles bygning (indkomne bud) ikke burde approberes, hvorimod en ny auktion bliver at afholde efter omtrent 3 uger.

1859-30-8. Ved den den 18 d. m. afholdte offentlige auktion over beboelsesværelserne og skolestue ved sognets nordre skole blev det højeste bud 120 rdl. af Jens Christensen Myrthue af Bisgårds Mark, men buddets approbation blev udsat til 1ste september. Efter nøje overvejelse blev man i dag enige om at approbere det gjorte bud og formanden påtog sig at tilmelde herredsfogden samme, samt køberen.

Samme dag stk. 7. Komfur blev bestemt ved nordre skole, i det højeste 10 rdl, hvad mere det koster betales af skolelæreren selv.

1859-21-9. Stk. 1. Det blev vedtaget at nye kakkelovne, nemlig 5 stk, købes på kommunens regning snarest muligt og til indkøbet komiteredes Salicat, Søren Sørensen, Peder Chr. Nielsen og Hauerslev. Det blev vedtaget at købet skulle ske i Sundby eller Ålborg.

Samme dag stk. 3 Man blev enige med Søren Jensen Knudsen af Høkkerimme om at lave inventariet i nordre skolestue, køkken og spisekammer efter en ham meddelt optegnelse for den sum 50 rdl, er halvtredsindstyve rigsdaler, som betales 11 december dette år.

1859-17-10 Stk. 6. Sogneforstanderskabet fandt efter flere samtaler og aftaler at udstede panteobligation for 1000 rdl. til Hjørring amts fattigkasse mod 4 % og en årlig afbetaling af 100 rdl. med pant i Jetsmark sogns nordre skoles bygninger med dets tilliggende jorder og underskreven af samlede forstanderskab.

1859-31-10. Stk. 7. Det blev vedtaget at den nordre skole er efter ønske på nogle få undtagelser nær som blev afhjulpet eller lovet afhjulpet det først muligt, så entrepreneuren er fralyst fra akkorden og betalingen er ham tildelt. Det blev også vedtaget at vi samtlige skulle forsvare vore handlinger med hensyn til skolens opførelse.

Samme dag. Stk. 3. Mulkten for udeblivelse ved eksamen blev bestemt til 2 skilling for hvert barn, og udleveret til skoleforstanderne til opkrævning.

Samme dag. Stk.9. Det blev også vedtaget at der indsættes 5 ventiler i nordre skole og 4 do i søndre skole.

—————————————————————-

1844-6-7 Med gårdmand Niels Knudsen i Pandrup blev akkorderet om afståelse af et stykke jord norden for hans iboende gård i Pandrup som forstanderskabet vil leje af ham til bebyggelse af et fattighus som agtes opbygget i dette efterår, således Niels Knudsen lejer til Jetsmark sogns fattigvæsen omtalte stykke jord således som samme er anvist til sogneforstander Ole Jensen og Thrond Eriksen imod deraf årlig at erholde i leje 1 rdl, er en rigsbankdaler sedler, der erlægges et hvert års nytår. Lejen vedvarer til evig tid så længe lejen fra fattigvæsnets side erlægges, og denne kontrakt må forlanges udfærdiget på behørigt stemplet papir og således vedtaget.                               Niels Knudsen med ført pen.

Samme dag. Fremlagt en skrivelse fra amtet af 24 juni hvori anmodes forstanderskabet om at drage omsorg for den døvstumme dreng Niels Jensen, gårdmand Jens Laursens barn i Kås. Det overdrages til pastor Obel at foranstalte det fornødne i så henseende og til formanden til amtet at tilmelde at gårdmand Jens Laursen ved at modtage drengen som befalet allerede vil være meget bebyrdet og at hans formueomstændigheder som ejer af en lille ejendom og familiefader til 5 børn og med en svag svigermoder i ophold er således at han kun med stor afsavn vil kunne erlægge den befalede betaling, hvorfor man måtte anbefale bemeldte fader til fritagelse for sådant bidrag.

Samme dag. Fremlagt en ansøgning fra Christen Andersen i Lille Pandrup om bevilling som skrædder. Det vedtoges at anbefale ansøgningen og tillige at attestere at han ikke er af helbred skikket til bondehåndtering.

Samme dag. Fremlagt en klage fra gårdmand Erik Andersen Holmgård i Kås over skolelærer Hauerslev, hans behandling med dennes barn. Det vedtoges at tilmelde skoledirektionen at af de oplysninger man har kunnet erholde i henhold til skolelærerens erklæring troede man ikke at der kunne reflekteres på medfulgte klage. Medens denne sag forhandledes var skolelærer Hauerslev borte fra forhandlingerne.

——————————————————–

Forskellige uddrag vedrørende Jes (Jetsmark) marked som i mange år blev afholdt på marken vest for Sigsgård.

1843-18-10. Stk. 6. Da det her i egnen ville være af særdeles nytte om der i Jetsmark sogn blev afholdt et kvæg og hestemarked om efteråret omtrentlig imellem Lerup og Løkken marked vedtoges det at søge på højere steder om en sådan tilladelse og anmodede formanden om desangående at affatte en begæring og omsende samme til Åby og Saltum med hensyn til sognenes erklæring.

1844-7-5. Fremlagt en skrivelse fra amtet af 15 april betræffendes en ansøgning fra dette hvori udbedes sogneforstanderskabets betænkning over en ansøgning fra gårdejer Erik Christensen af Sigsgård om bevilling til at anlægge et brændevinsbrænderi. Forstanderskabet antog at det ville være nyttigt for egnen at brænderibevilling meddeltes og således også at nærværende ansøgning bevilligedes , ligesom også at det ville være nyttigt at brændevinsudsalg haves i sognet. Erik Christensen fandt sig foranlediget til at bemærke at han i tiden ikke ønsker sig en sådan bevilling da hans anskuelse om denne genstand ikke er mere som for 2 år siden.

1844-14-8. Stk 3. Formand forpagter Bøgild. Afskrift af en bevilling til et marked i Jetsmark sogn den 1ste eller 2 dag efter Løkken marked under 6 juli dette år, tillige med en skrivelse fra stedets herredsfoged i denne anledning til sogneforstanderskabet om at udse en plads der bekvemt kan afbenyttes til bemeldte marked, og blev da i denne anledning givet tilbud af gårdejer Erik Christensen af Sigsgård om et stykke jord lige vesten hans gård, cirka 12 tønder land, og da det er markjord som kunde antages i våde år blive for løs og våd forpligtede gårdejeren sig til at lade det halve af bemeldte stykke jord udlægge i 3 på hinanden følgende år og derefter det andet halve stykke udlægge, og om fornødent gøres afbenytte hele det ommeldte stykke og endvidere i så fald ej at pløje den sidste halvdel, hvorimod grundejeren mest ønskede at have de få sådanne marker i sædvanlig markgænge, i alt fald er tilladelsen til markedet lige så -?.

1846-26-3. Opslag 57. Stk. 8. Dernæst fremlagdes et andragende fra gårdmand Erik Christensen Sigsgård til kongen om at erholde tilladelse til at erholde stadepenge af butikkers vogne og borde ved det på hans ejendom holdte marked. Da forstanderskabet fandt dublikantens andragende i overensstemmelse med sandheden vedtoges at anbefale samme.

1847. Opslag 92. Det blev vedtaget at begæring skulle indgives om at der måtte blive kræmmermarked her i sognet i forening med kvægmarkedet og at det måtte udstrækkes til 2 dage.

Gården Sigsgårds stuehus og 2 sidebygninger blev opført i 1845-46 og i 1847 vurderet ved brandforsikring således.   1847, opslag 66. Gården Sigsgård tilhørende Erik Christensen.   A  Det nye stuehus, 20 fag, 40 alen langt og 13½ alen bredt, opført af 1½ stens grundmur på 1½ alen høj mur af hugne kampesten, fyrretræstømmer og stråtag, loft overalt, fjellegulv i tag-? tæt til skorsten og 2 gæstekamre, gang og køkken med dagligstue og sovekammer, storstue og køkken med skorsten, gang, brøggers med skorsten, mælkekælder, 2 kamre samt en af kampesten opsat 3 alen dyb jordkælder under gulvdelen af 4 fag, taxeret i færdig stand til 2000 rigsdaler.   B.  Hus vest i gården 9 fag 18½ alen langt og 9 ¾ alen bredt, opført af stens grundmur på en 1½ alen høj kampestens mur, fyrretræstømmer, stråtag, loft overalt, til skur med skorsten og 2 kamre samt materialekammer, taxeret til 300 rigsdaler.    C.   Hus øst i gården, 9 fag 18½ alen langt og 7 ¾  alen bredt, opført af samme materialer, loft overalt, til bagehus med skorsten og ovn, tørvehus, hønsehus og huggehus, taxeret til 200 rigsdaler.

(Da arealet blev inddraget til industriområde blev alle Sigsgårds bygninger omkring 2007 nedrevet. Nogle af de lange hugne kampesten fra stuehuset blev transporteret til Egnssamlingen og brugt til vartegnet ved Egnssamlingen.)

————————————————————-

1845-29-5 Det vedtoges at anbefale den brandlidte husmand Niels Nielsen, efter hans anmodning, til understøttelse af amtsfattigkassen og tilladelse til at indsamle bidrag.

Samme dag. Det vedtoges at udstede en mindelig opfordring til sognet om at lade assurandere deres tilhørende bygninger da sogneforstanderskabet har vedtaget i fremtiden ikke, med undtagelse af særlige hensyn, at anbefale nogen brandlidte til understøttelse som ikke har assuranderet bygningerne.

1845-18-7. Med hensyn til stenkisten ved præstegården der skal være 9 alen bred, 5 kvarter vid og 1 alen dyb vandgang af kløvede sten der ved overslag er ansat til 93 alen hugne sten vedtages at arbejdet måtte akkorderes til husmand Niels Christensen ved Mergels mølle for den forlangte sum 11 rdl. 4 mark.

1846-14-7. Opslag 68. Fremlagt en skrivelse af 24 juni fra købmand Klitgård med anmodning om at opføre en bro over Hune bæk. Sogneforstanderskabet finder sig ikke beføjet til at opfylde begæringen fordi at ingen offentlig vej fører dertil.

1846-14-12. opslag 80. Stk. 5 Det vedtoges at almisselemmerne Thomine Thorsen, Jens Tang og Knud Halt skulle indstilles til vand og brød til at afsone resterende skolemulkter for sidste halvår 1845 og første halvår 1846 som de hid førte  restancelister udviser.

1847-12-3. Stk. 3 Fremlagt en begæring fra Niels Kjeld Jensen af Mosehusene om at gå omkring at bede om hjælp til en ko, hvilken begæring blev anbefalet.

1847-4-8. Opslag 96 Fremlagt skrivelse fra købmand Klitgård af 24 juli angående broen mellem Hune og Jetsmark, dens omsætning eller -?. Sogneforstanderskabet for Saltum og Hune sogne mødte og vare alle enige i at intet behøvedes foretagen i denne anledning, hvorimod bækken mod vejen i øst muligvis burde opkastes da broen i sit vandslug optager alt det vand der kommer fra vesten.

1848-1-2. Opslag 104.  Sognerådsmøde i Sigsgård. Et lokale til sogneforstanderskabets forhandlinger er efter tagen bestemmelse i forrige møde lejet af gårdmand Erik Christensen i Sigsgård med varme i den kolde årstid imod betaling for et år 4 rigsdaler.

Samme dag. Ved blokkens åbning (kirkeblokken) af hr. pastor Obel med tiltagne fattigforstander Jens Nielsen af Kvorup og Anders Eriksen Gravet af Store Pandrup forefandtes 22 rigsdaler 8 skilling som blev overladt hr. pastor Obel.

1848. Opslag 105. Formanden fremlagde en skrivelse fra herredsfoged Ammitsbøl i anledning af Otto Jacob Wallondoms ankomst til Jetsmark sogn fra rasphuset i København, hvorefter han har taget ophold hos sin svigersøn skomager Jens Mathiasen Blok på Klarborg Hede, og blev sogneforstanderskabet anmodet om så vidt muligt at føre tilsyn med at pågældende har lovlig erhverv, samt at melde mig når sådant ikke længere finder sted.

1848-2-5. Opslag 107.  (Alt det efterfølgende denne dato har sandsynligvis forbindelse til den såkaldte slavekrig)

Stk. 1 Fremlagt Hjørring amts skrivelse af 1ste april hvorved mandskabets sammenkaldelse bortfalder for øjeblikket, denne skrivelse modtaget den11 april.

Stk 2 Herredsfoged Ammitsbøl skrivelse af 11 april med amtets skrivelse af 6 april hvori generalkommandoen har overdraget general Molcte at berejse Nørre Jylland for at organisere folkebevæbningen m.v.

Stk. 3 Fremlagt sammes skrivelse af 11 april med amtets af 6 april om hvilke pastoratets beboere måtte være villige til at indtræde i er frivilligt Lavetteriecorps m. v.

Stk. 4 Sammes skrivelse af 11 april med et skema til en liste over folkebevæbningen i Jetsmark sogn fra 18 til 45 års alder.

Stk. 5 Hjørring amts skrivelse af 8 april hvori er henstillet til sogneforstanderskabet at virke til ved arbejde at komme de mindre grundbesiddere til hjælp og på denne eller anden måde understøtte navnligen de familier der således for en tid mister deres forsørgend.

Stk. 6 Sammes skrivelse af 10 april melder at der i amtsrådets skrivelse af 31te ommeldte extraordinære udskrivning fra Fyn og Nørre Jylland af heste for tiden kunde ansættes til 600 i stedet for som tidlige kalkuleret 2000 hvoraf altså følger at den af amtsrådet iværksatte repartition kan nedsættes til i det mindste 1/3 del.

Stk. 7. Sammes skrivelse af 17 april med cirkulation fra Justitsministeriet af 8 april, at det ikke er usansynligt  at der i -? vil opstå ønske om at få de vedkommende kommuneråds forsamlinger afholdte for åbne døre.   I den anledning udbeder det høje amt sig forstanderskabets mening meddelt.

Stk. 8. Sammes skrivelse af 20 april med cirkulære fra Justitsministeriet af 12 april om beboerne i Jetsmark sogns forstanderskabs distrikt ytrer ønske om at  Kystmillitsvæsnet der måtte blive reorganiseret.

Stk. 9. Sammes skrivelse af 15 april med opfordring til de kommuner der har bestemt sig til frivillig at stille heste til armeen disposition, såvel som de private mænd der endnu tænker på sådan frivillig afståelse af heste, snarest mulig at sende hestene til Randers og derom underrette amtet.

Stk. 10. Herredsfoged Ammitsbøls skrivelse af 23 april med 2 eksemplarer af forskrifter generalleutnant Kragh Guldberg har meddelt amtet betræffende sognebevæbninger.

Stk. 11. Sammes skrivelse af 30 april efter amtets skrivelse af 27 dennes, som melder at kammerherre Skeel på Birkelse er af generalmajor Molthe bleven ansat til at assistere ved organisationen af folkebevæbningen og ledelse af våbenøvelser i Hvetbo med flere herreder.

1848-6-6. Opslag 109.

Stk. 1. Herredsfoged Ammitsbøls skrivelse af 14 juni indeholdende en takkeskrivelse fra konstitueret amtmand Vitte i Vejle af 30te samme år, hvori Jetsmarks sognebeboere takkes for den påtænkte indsamling af korn og anden vikketualie der er efter de affattede lister, Lundergård og Toftegård fraregnet, 29 tdr. 1½ skp. Rug, 19 tdr. 7 skp. Byg, 7 skp ærter, 12 u. (måske lispund) flæsk, 5 u. smør og 6 stk. 3 u. oste, bestemt til hensendelse til Vejle og Skanderborg amter, men som efter bemeldte skrivelse nu bortfalder.

Stk. 2. Hjørring amts skrivelse af 29 maj 1848 i anledning af lovning ikke kan tilstås af en læge i Hvetbo herred og en del sogne i Børglum herred af det offentlige, og altså indtil videre må bero med mindre beboerne i det påtænkte lægedistrikt måtte være villige at skaffe erstatningssummer til veje ved frivillig bidrag, eller og de værende pågældende distriktslæger måtte frafalde krav på erstatning.

1849. Opslag 131. Det blev overdraget til Jens Nielsen i Kvorup og Simon Krog Christensen i Skaland at gøre indkøb af 23 til 24 alen blå lærred til linned og lagen til det nordre hospital, og vadmel til bukser og nattrøjer og lærred til -? og til en ny skjorte til almisselem Anders Christian Pedersen.

1850-21-5. Opslag 141.

Stk. 3. Efter klage fra sogneforstandeskabet af 21 s. m. blev ved forligskommissionens mægling indgået forlig med aftægtsmand Lars Jensen smed af Pirup – Hune sogn hvorved han tilpligter sig at indbetale inden nytår 1850 7 rigsdaler til Jetsmark fattigkasse som han skylder til afdøde fattiglem Maren Christensdatter Høeg.

Stk. 4 Udkommanderet Lars Sørensens kone af Dyrengen blev tillagt 2 skp. rug og 1 skp. byg og 2 mark.

Stk. 5 Fremlagt amtets skrivelse af 6 maj som svar på sogneforstanderskabets af 28 forrige måned om hvad hjælp de udkommanderedes koner efter lovgivningen kan tilkomme, hvorved tilkendegives at lovgivningen så godt som ubetinget tilstår hjælp for gårdmænd til naturalarbejdet af kommunen, hvorimod husmænds hjælp er betinget af at jorden ikke kan drives ved kones og børns hjælp.

Stk. 9. Fremlagt pastor Boesens skrivelse af 18 april og 11 maj samme år hvorved ombedes, efter at politiforhør er afholdt over Søren Jensen Bundgårds forsørgelsessted, at afhente ham til sognet da han er meget syg og refundere Saltum pastorats forstanderskab den på den syge udlagte udgifter, hvilket man indrømmede og vedtog at afhente ham, om han er til at flytte, så snart som muligt  og indlægge ham i det nordre fattighus.

1850-21-10. Opslag 152. Fremlagt komiteen til understøttelse for de sårede og faldnes efterladte skrivelse af 30 september hvori der tilsendes den faldne soldat Poul Jensens enke en skrivelse hvorefter hun af komiteen er tilstået 4 rigsdaler månedlig indtil videre som kan søges på Ålborg Amtsstue ved forevisning af denne skrivelse som er hende bleven overleveret.

Stk. 14. Med hensyn til udkommanderede Poul Lausen af Store Pandrups kone vedtog man at Anders Eriksen og Simon Krog skulle være hende behjælpelig med at få en mand til at arbejde med hestene, og hvis der ingen kunne fås da at rekvirere noget gangarbejde af sognet til at sæden bliver lagt

1850-2-11. Opslag 154. Man udfærdigede en erklæring til Jørgen Gartner som sognefogden meddeles til forkyndelse for vedkommende, at bemeldte mand uopholdelig afsondrer sig fra Lars Skomagers enke da det er bekendt at de lever et uanstændigt levned, i andet fald tiltales de efter loven.

1851-21-1. Opslag 154. Det blev vedtaget at til linned til de fattige i hospitalet skulle indkøbes 30 alen blårlærred hvilket hverv overdroges fattigforstander Bendt Madsen efter tilbud af fattigkassen. Ligeledes vedtog man at Mette Kirstine som besørger de fattiges renlighed i hospitalet skulle dertil nyde et tillæg af 12 skilling kvartalet.

1852. Opslag 178. Blev vedtaget at husmanden Niels Vestergård og Niels Husar på Krogsgårds Kær samt husmand Lars Sørensen i Kås skulle anklages for politimesteren for ulovlig krohold.

Brandtaxationsprotokollen 1844-1855. Opslag 282. Vurdering af Mergelsbæk vindmølle som er nyopført. Ejer Søren Sørensen. Der er også en taxering 26 december 1844 af Mergelsbæk vindmølle, ejer Niels Chr. Christensens enke, taxeret til 2000 rigsdaler. Der må være tale om en ældre mølle.

Mærgelsbæk mølle. Den nye vejrmølle syd/sydvest for vandmøllen, der er ottekantet af hollandsk konstruktion og opført på en grundmuret fod 1 ¾ alen høj, af ege og fyrre tømmer med lyngbeklædning, hattens tag er af strå. Møllens højde er fra grunden til hætten 11 ½ alen, hættens højde 7 ½ alen, der er kælder under møllen og 3 lofter hvoraf det nederste er 9 ¼ alen, det mellemste 8 alen og det øverste 6 ¼ alen i diameter. Krandsen er 6 alen i diameter og vindfanget 24 alen.  – ? bjælkerne af egetræ er 7 alen lange og 11×8 tommer i kant, akselen af egetræ er 7½ alen lang og 18½ tommer i diameter. Møllen er indrettet til at drive 2 kværne nemlig 1 brækkværn og 1 pillekværn, stenen i den førstnævnte er 50 tommer i diameter, den ene 15 den anden 12½ tomme tyk af rihnsk materiale, i pillekværnen er stenen 10 kvarter og 2 tommer i diameter og 10 ¾ tommer tyk, det er en engelsk sten. På stjerten er 1 jernhjul med drag. Møllen er opført af nyt indeværende sommer af fortrindeligt materiale hvilket også gælder alt til møllen hørende inventarium. Kronhjulet er 3 alen 18 tommer i diameter. Brandredskaber er tilstede. Taxation i den stand den nu befindes. Tømmermaterialer 1280 rigsdaler, møllesten 100 rigsdaler, mursten og kalk 58 rigsdaler, tag og sygårn 100 rigsdaler.  (Antarv ? og -?) arbejde samt jernhjul 350 rigsdaler. Transport af materialer 300 rigsdaler, arbejdsløn 700 rigsdaler, sejl 40 rigsdaler, grund som den forstyrres ved ildsvåde 10 rigsdaler. Efter dette overslag og på ejerens begæring taxeredes denne mølle til brandforsikring med 3000 rigsdaler. Forsikring under bygning af nærværende bygning udgår med 1900 rigsdaler.     Som bygningskyndig havde møllebygger Peder Thorning af Gjøttrup været tilstede. Sogneforstander skolelærer Hauerslev var ligeledes tilstede og havde på forstanderskabets vegne intet at bemærke, han fandt navnlig taxationssummerne sande. Forsamlingen sluttet.

1856-1-3 Opslag 224. Stk. 6. I anledning af hr. kanceliråd herredsfoged Saxilds skrivelse med andragende fra forpagter Salicath på Toftegård til amtsrådet om at få en bro over Ryå ved Toftegård, samt vejen fra skellet mellem Åby sogn og Toftegårds ejendom til den offentlige bivej i Jetsmark på regulativet. Svaret på dette andragende overdrages formanden at foranstalte på dets vegne.

1857-6-3. Opslag 237. stk. 1. Blev fremlagt en ansøgning fra Saltum sogn til Indenrigsminissteriet om at få et landapotek bevilget i Nørre Saltum hvor doktoren bor, og blev påtegnet her ligeledes: Sogneforstanderskabet deler de anskuelser der er udtalte i denne ansøgning og tillader sig derfor underdanigst at begære det ansøgte må bevilges.

Stk. 7. Fremlagt en skrivelse af 16 februar 1857 fra hr. kanceliråd Saxild hvori tilmeldes at høkerpatent er meddelt husmand Niels Andersen af Sønderby.

Stk. 11. Fremlagt en ansøgning fra bagersvend F C Mås af Holsten der har arbejdet her i Danmark en 5/4 år, om at anlægge et bageri ved Mergels Mølle hvor han har forpagtet en jordlod til derpå at anlægge et sådant, og derom ytrede man sig således: Det ansøgte anser man meget ønskeligt idet erfaringen har lært os at mange i de sidste åringer har ladet bage deres rugbrød ved bagerierne og flere køber deres brød hos samme. Da samme anledning og grund er til at bage fint brød ønsker vi det ansøgte bevilget.

Stk. 12. Fremlagt en ansøgning fra gård og mølleejer Bendt Madsen i Kvorup om at anlægge et kro og gæstgiveri i og ved sin bopæl på grund af stedets beliggenhed og derfor stor ulejlighed med rejsende samt bekostninger i samme anledning, og ikke røber at beliggenheden er belejlig, og ytrede man sig da derom således. At ansøgningens indhold er overensstemmende med sandhed, derom er vi overbeviste, og kan vistnok være i de rejsendes interesse at et sådan kro blev anlagt på nævnte sted.

1857-26-6. Stk. 6. Det har været under ventilation på forlangende af Niels Pedersens enke i hospitalet at udsætte 2 af hendes børn i kost og pleje til sognets beboere. Den fornødne opfordring til sognebeboerne om i den anledning at melde sig var betimelig sket ved kirkestævne og meldte sig efter denne opfordring adskillige og blev man efter der var givet flere tilbud enig med gårdejer Anders Eriksen i Store Pandrup om at han fra næste kvartals begyndelse modtager bemeldte kones datter som er i 9ende år for 12 rigsdaler imod derfor i 1 år fra kvartalets begyndelse at koste og pleje samt med klæder vedligeholde bemeldte barn. Ligeledes traf man akkord med Steffen Christensen, husmand i Lille Pandrup, om at modtage Niels Pedersens enkes søn, 6 år gammel, på samme tid og samme vilkår som datteren imod 13 rigsdaler. Den akkord vedtages af de vedkommende fra 1ste juli og modtager da med børnene ¼ del af betalingen og fremdeles ¼ ved hvert kvartals uddeling. Med de formeldte børns moder blev man dernæst enig om at hun den 1ste Juli næstkommende fraflytter hospitalet og selv fremtidig besørger sig husly og ildebrændsel og kort sagt alt nødvendigt til sig og 2 børns underholdning, den ene 4 år og den anden 11 år gammel, imod at nyde af fattigvæsnet ved tildelingen til næste jule højtid ½ tønde rug.

1857-10-12. Opslag 247. Stk. 7. Jacob Vallendon mødte med sin stifdatter Ane Kathrine Larsdatter der har den bekendte knæskade. Hun ytrede nu som flere gange forhen at hun havde lyst til at lære skræddergerning, og fik man Søren Jepsen tilkaldt hvis kone er skrædder, og traf man med ham følgende overenskomst, at han modtager ovenmeldte pige i bemeldte skrædderlære for et år og forsyner hende med kost, logi og fornøden pleje, og derfor af kommunen erholder kvartalsvis 3 skp. rug, 3 skp. byg og 1 rdl. i penge. Tiltrædelsen til læren sker til 1 ste. Januar 1858. Akkorden eller overenskomsten bekræftes med den pågældendes underskrift.     Søren Jepsen.

1858-20-1. Opslag 249. Stk. 2. Modtaget en skrivelse fra jordemoderen Ane Sophie Christensen om betaling for at sætte klystere til Christen Moses søn 4 gange a 3 mark og at sætte iller (skal nok være igler) på Christen Lundbak 2 mark, i alt 2 rigsdaler 2 mark som hun gør fordring på at udbetales af fattigvæsnet, men da bemeldte personer ikke er under fattigforsørgelse gav man brevet følgende påtegning: Da de pågældende patienter ikke er almisselemmer anser forstanderskabet eller fattigvæsnet sig ikke forpligtet til at udbetale samme.

1859-17-10. Opslag 271. Stk. 4. Ligeledes en ansøgning til indenrigsministeriet om tilladelse til at udstykke en hidtil i sæder ejende gård, Hjørnet kaldet, nemlig Jens Larsen af Gammelgård og Niels Thomsen. Imod ansøgningen fandt man intet at indvende og gav ansøgningen en sådan påtegning.

1888-3-12. Opslag 2003. Man akkorderede med husejer Anders Pedersen af Lundbak om en betaling af 1000 kr. for 1 tønde land af hans ejendom matr. 23, mellemste del, på Lundbak i Jetsmark sogn til anvendelse af grusgrav m. m. til kommunens veje.

1888-18-12. Opslag 2005. Efter forudgående lovlig bekendtgørelse foretoges valg på 3 medlemmer her i sognet til at bestyre den frie fattigkasse her i sognet for 3 år 1889-91 og valgt blev gårdmand Mads Chr. Pedersen af Kås, gårdmand Niels Poulsen Nielsen og gårdmand Jens Chr. Christensen af Sønderby, de to sidste har erklæret sig villig til at modtage genvalg. Ved valget fik N C P 7 stemmer og N P N og J C C hver 8 stemmer.

1888 Samme dag. Det vedtoges at lade daglejer Christen Jørgensens allementationsbidrag i tiden fra 25 februar til 25 august dette år anses som ydet fattighjælp. Det bemærkes at Chr. Jørgensen har betalt 10 kr på forudgående halvår. Hans gæld til dato er i alt 25 kr. Beløbet er endnu ikke helt betalt til barnemoderen Maren Jensen Krog.

1888-28-12. Opslag 2007. Indkommen i skolemulkter for nordre skole for november 2 kr. 40 øre, for december 1 kr. 32 øre. Dito for Blegrav skole for august 1 kr. 74 øre, For september 2 kr. 52 øre, for oktober 1 kr. 62 øre. Dito for søndre skole for september 3 kr. 78 øre, for okrober 5 kr. 22 øre.

1889-2-1. Opslag 2009. Skrivelse fra skoledirektionen at seminarist Søren Pedersen Krog er kaldet til lærer i Moseby skole. Toges til efterretning.

Samme dag. Skrivelse fra Hvetbo Herredskontor at detaillist H P Jansen af Klostergård fra 1 januar dette år har frasagt sig sin næringsret som brændevinshandler. Toges til efterretning.

1889-10-1. Opslag 2010. Vedtoges at få optrillet 60 kubikfavne i sydlige del. Mads Chr. Pedersen og Anders Holmsgård samt Søren Kjeldsen og Jens Eriksen Sigsgård bort akkorderer optrillingen af samme, endvidere vedtoges at optrille 45 kubikfavne ved Lundbak. Bortakkorderes af ovennævnte førstkommende onsdag den 16 januar. Mødested A Holmsgårds grusgrav kl. 9 formiddag, ved Pandrup grusgrav kl. 12 og ved Lundbak kl.2. Man vedtog at harpe lidt af gruset.

1889-4-2. Opslag 2012. Skrivelse fra Hjørring amt af 16 januar at gårdejer Søren Nielsen af Ny Pilgård er beskikket til brandfoged fir 5te sydøstre brandfogeddistrikt.

Samme dag. Lars Larsen (bødkers) ejendom i Mosehusene med påstående bygning samt tilhørende kærlod er købt for 3750 kr. Der skal opføres en skole på stedet.

Samme dag. Fattiglem Anthon Larsen (Aggersen) er fæstet til at tjene Peder Jensen Øster Pilgård fra 1 april til 1 november for løn 35 kroner.

Samme dag. Vedtoges at give Peder Chr. Christensen en understøttelse af 3 rugbrød, 2 pund smør og 2 potter mælk ugentlig til 1 marts.

1889. Opslag 2014. Gennemsnitlig udbytte af høsten i året 1888 pr. tønde land var af rug 5 tdr, byg 7 tdr, havre 9 tdr, blandsæd 8 tdr, kartofler 15 tdr, rodfrugter 100 tdr, agerhø 500 pund og enghø 1000 pund.

1889-6-3. Opslag 2018. Obligation på 8000 kr. som skal lånes til skolebygningen og ejendom i Mosehusene blev underskrevet af samtlige medlemmer.

Samme dag. Vedtoges at lærer Eriksen måtte for kommunens regning anskaffe de i ministeriets regulativ af 21-2 dette år for sangundervisningen i almue skolerne på landet nødvendige sangbøger og noder samt Berggrens Koralbog til søndre skole.

1889-6-3. Opslag 2019. Skrivelse fra Hvetbo Herredskontor om fortegnelse over dem som i 1888 var under lægebehandling for tyfus under den her i sognet herskende tyfusepidemi med anmodning til sognerådet om at opgive hvilke man anså for formuende. Man anså kun fru Bertelsen for at være formuende, de øvrige ansås for uformuende.

Samme dag. Til bygningskomite ved opførelsen af skolen i Mosehusene valgtes Mads Chr. Pedersen, Søren Chr. Kjeldsen, Lars Larsen Kok og Jens Olsen Kvorup der har at gøre indkøb af alle de materialer som behøves til skolebygningen og tilhørende udhus, samt sørge for at få udfærdiget tegning og overslag og få licitation afholdt over opførelsen af bygningen. Komiteen overleveres beløbet der er lånt som kan afhentes på Åbybro posthus i dag, og betale alt vedrørende skolen. Vedtoges at tække skolebygningen og udhus med stråtag. Skolebygningen opføres af mursten og udhus af kampesten og mursten.

Opslag 2921 Vedtoges at Søren Kr. Kjeldsen og Jens Olsen akkorderer med Vikmand af Bundgård om at huse og køre med sprøjten i ildebrandstilfælde.

1889-1-8. Opslag 2022. Der udbetales Lars Jørgensen Kok Mosehusene en hjælp af 12 kr. til sædekorn.

Samme dag. Vedtoges at anskaffe 2 protokoller til Moseby skole. Det i huset værende halm som Lars Bødker ikke har forbrugt må lærer Krog afbenytte efter forgodtbefindende, men ikke sælge.

Samme dag. Man akkorderede med Peter Jensen Rod om at han overtager fattiglem Ane Sophie Christensdatter til fremtidig forsørgelse fra 1 april dette år at regne og bekoster hendes begravelse for en betaling af 100 kroner årlig så længe hun lever, som betales ham med 25 kroner hvert kvartal. Han modtager alle hendes ejendele, det være sig penge og øvrige gods som hun har medbragt til fattiggården.

1889-11-4. Opslag 2023. Vedtages til skolebygningen i Moseby at købe vinduer og døre færdige samt høvlede og pløjede fjæl til gulve og lofter. Gerikter og fodlister anskaffes ligeledes færdige. Vedtages at anskaffe en kakkelovn til nævnte skole af samme slags og størrelse som den der er opstillet i den østre skolestue i nordre skole.

1889-11-4. Opslag 2025. Man akkorderede med Jens Hedegård om for en betaling af 20 kroner at rense latrinerne ved sognets 4 skoler et år til 1 maj 1890.

1889-15-5. Opslag 2026 Man akkorderede med skorstensfejer Christen Pedersen om at rengøre skorsten, komfurer og kakkelovne i sognets skoler i året til 1 maj 1890 for en betaling af 10 kr. som udbetales ham med 4 kr. den 1 oktober og 6 kr. 1 maj.

Samme dag. Vedtoges at anskaffe 20 stk. skoleborde (tomands) til Moseby skole. Snedker Niels Peter Jensen i Klostergård forfærdiger et til eftersyn, og kan der så gives tilbud af forskellige snedkere på hvad de forlanger pr. stk. skriftlig til formanden til den 11 juni.

Samme dag. Vedtoges at Niels Nielsen Pilgård skulle påse hvad tøj og linned Anton Larsen (Aggesen) mangler, samt forskaffe det nødvendige.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra lærer Eriksen om at få tilladelse til at drive hans private ejendom sammen med skolelodden. Det vedtoges at give ham denne tilladelse på ubestemt tid og imod at skolens ejendom ikke forringes.

1889-12-6. Opslag 2027. Fremlagdes indenrigsministeriets cirkulære af 17 april 1889 angående at der i indeværende finansår vil der ligesom tilfældet har været i de nærmeste forgående finansår blive anvendt 20000 kr. til rentebærende udlån til hedekommuner for derved at sætte disse istand til ved lån at understøtte uformuende flittige opdyrkere af hedelodder.

1889-25-6. Fremlagde amtets skrivelse af 15 juni dette år hvorved samme meddeler tilladelse til af kommunekassen at yde et bidrag til Marie Stil af 50 kr. for indeværende år.

Samme dag. Vedtoges at købe kakkelovn, komfur, pumpe, jernvinduer med mere til Moseby skole hos jernstøber N P Larsen i Løkken. Til at gøre indkøbet valgtes Søren Chr. Kjeldsen, Jens Olesen og Niels Nielsen Pilgård.

1889-16-7. Andragende fra deltagerne i begge de sidste Slesvigske krige om at afbenytte sognerådets lokaler i søndre skole til en festlig sammenkomst. Tillodes.

Samme dag. Vedtoges at tage grus på Jens Eriksen Sigsgårds ejendom fra østre side af det stykke som amtet har købt til grusgrav af ham.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra bestyrelsen for den nyoprettede sygeforening om af kommunens kasse at nyde et bidrag til samme for 1889. Vedtoges at yde et bidrag til Jetsmark sogns sygeforening af 15 kr. for indeværende år.

1889-5-8. Opslag 2033. Til at udtage heste og vogne der i tilfælde af udskrivning skal afleveres til hærens brug samt dertil hørende seletøj m. m. valgtes Søren Chr. Kjeldsen, Anders Holmsgård og Niels Nielsen Hønsholm.

1889-27-8. Opslag 2033. Fremlagdes skrivelse fra amtet af 24 dennes hvorved påbydes at Toftegårds og Rendbæk bro over Ryå skal tjæres inden 15 september. Jens Eriksen Sigsgård sørger for det nævnte.

Samme dag. Om foranstaltninger til forebyggelse af ulykkestilfælde ved brug af maskiner som drives ved vind, vand eller dyriske kræfter valgtes som tilsynsmand husmand og tømrer Jens Chr. Larsen af Kalsensgårds Kær og til suppleant snedker Niels Peter Christensen af Klostergård.

1889-23-9. Opslag 2034. Vedtoges at anbringe dobbelte vinduer i anden lærerens værelse i nordre skole.

Samme dag. Vedtoges at få affattet sundhedsvedtægter for herværende kommune der fremlægges i næste sognerådsmøde.

Samme dag. Til et møde i Saltum den 24 september for i forening med 2 amtsrådsmedlemmer samt deltagelse af sognerådene i den øvrige del af herredet at drøfte sagen angående Ting og Arresthusets flytning fra Blokhus valgtes Mads Chr. Pedersen. Søren Chr. Kjeldsen og Niels Nielsen Pilgård.

Samme dag. Vedtoges at få Anders Anton Andersen af Kås hede anbragt på en arbejdsanstalt.

1889-4-11. Opslag 2038. Til at ledsage fattiglem Anders Anton Andersen på hans vandring til arbejdsanstalten valgtes Anders Johan Eriksen. Hvilken anstalt han skal indlægges på bestemmes senere.

1889-19-11. Opslag 2040. Vedtoges at give Niels Bærentsen en understøttelse af 6 kr. månedlig i 5 måneder til april. (Niels B var veteran fra krigen i 1864 og var delvis invalid)

Samme dag. Vedtoges at indlægge fattiglem Anders Anton Andersen på Horsens arbejdsanstalt.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra lærer Krogh i Moseby skole om at få tilladelse til at indhegne skolelodden med levende hegn. Herimod havde sognerådet intet at indvende og anbefalede andragendet.

1889-3-12. Fremlagde skrivelse fra Hjørring amt gennem Hvetbo Herredskontor at Chr. Villadsen Lise og hans fraseparerede kone atter er rette ægtefolk, og idet han har erklæret sig rede til at flytte sammen med konen og børnene, ikke kan pålægges ham at udrede et nærmere bestemt bidrag til familiens underhold.

Samme dag. Vedtoges at støtte sognets afholdsforening med 5 kr. for indeværende år.

Samme dag. Vedtoges at Christen Nielsen skulle få en ny fjæl-? nedlagt på vejen fra bageriet ved Mergelsbæk i vest til Tranekær og imod trækbanen fra Lundergårds mose.

1889-30-12. Opslag 2044. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt at praktiserende jordemoder Boline Jensen er beskikket til distriktsjordemoder for Jetsmark og Vester Åby jordemoderdistrikt fra den 1 januar 1890 at regne.

Samme dag. Vedtoges at fordele forretningen i sognerådet for det kommende år således. Formand Christen Nielsen. Kasserer Mads Chr. Pedersen. Skoleforstander Lars Chr. Larsen Kok for Mærgelsbæk og Moseby skoler. Skoleforstander Niels Nielsen Hønsholm for nordre skole og A Holmsgård for søndre skole. Skolepatroner Søren Chr. Kjældsen for nordre og søndre skole og Lars Chr. Larsen Kok for Moseby og Mærgelsbæk skoler.

Til at varetage bojningen i nordre del Jens Eriksen Sigsgård og i søndre del Mads Chr. Pedersen.

Til at tiltræde fattigudvalget Jens Olesen. Til fattigforstander for nordlige del Jens Olesen og for sydlige del Niels Nielsen Pilgård.

1890-3-3. Opslag 2055. Jens Nielsen Lille Pandrup gav møde og modtog en hjælp af 10 kr. til afbetaling på en symaskine.

Samme dag. Til at varetage kommunens tarv i anledning af en fattiglem Villads Nielsen Kalkbrænder tilfaldende arv valgtes Christen Nielsen.

1890-8-5. Opslag 2072. Man vedtog af kommunekassen at yde et tilskud til opførelsen af den påtænkte bolig for herredsfogden i Pandrup af indtil 4000kr og ikke derudover.

1891-3-2 Opslag 2115. Man akkorderede med Anders Johan Eriksen om at afhente fattiglem Anders Anton Andersen i Sæby hvor han sidder arresteret samt forsyne ham med de af byfogden anordnede klædestykker m. m.

1891-17-2. Opslag 2118. Vedtoges at anerkende Anders Simonsen, født i Risager teglværk 4 januar 1863 forsørgelsesberettiget hersteds, men ikke udbetale et ham påhvilende almentationsbidrag med mindre man bliver dømt dertil af retten idet han er udvandret til Amerika.

1891. Opslag 2130. Der tilstedes Bui Sine en hjælp til tøj, linned og træsko til den pige som skal konfirmeres. Niels Nielsen Pilgård forskaffer tøjet og sørger for at få det syet.
1892. Opslag 2131. Vedtoges at planere legepladsen ved Moseby skole og påkøre samme et passende lag hvidler og grus. Lars Chr. Larsen Kok og Anders Johan Eriksen bortakkorderer arbejdet.

Samme dag På grund af den her i kommunen herskende difteritis vedtoges ikke at mulktere for skoleforsømmelser i Februar, med undtagelse af Moseby skole der ikke har været lukket.

1891. Opslag 2137. Fortegnelse over de offentlige gangstier i kommunen fremlagdes, og vedtoges for de kommende 3 år fra 12 april dette år at regne en kirkesti nr. 1 skal begynde ved bivej nr. 7 (kirkegårdsvejen) og gå i nordøstlig retning over Bundgårdenes og præstegårdens jorder til amtsvejen.
1892. Opslag 2138. Spåntaget på søndre skole er meget dårligt og vedtog man desårsag at foranstalte nyt stråtag pålagt i stedet. Det halve fra vestre ende omlægges i indeværende sommer, den anden halvdel omlægges til næste år.
1893. Opslag 2139. Fremlagt skrivelse fra Saltum Hune sogneråd at Maren Jensen Krog havde indgået på at hun for at Thomas Christensen Jensen kan undgå afsoning vil renovere på bidraget til det ene barn. Herpå kunde herværende sogneråd ikke indlade sig.
1894. Opslag 2140. Fremlagt skrivelse til Indenrigsministeriet fra landinspektør Messersmidt om approbation på udstykning af Morten Sørensens gård i Klostergård, og proprietær Vickmands gård Bundgård af 28 april dette år, hvilket vedtoges at anbefale.
1895. Opslag 2144. Vedtoges at indlægge fattiglem Anders Anton Andersen på Korsøer Tvangs og Arbejdsanstalt snarest muligt. Anders Holmsgård bringer ham til anstalten.
1896. Opslag 2145. Vedtoges at yde i alderdoms understøttelse til mand og kone årlig foreløbig 225 kr, til enlige mænd 150 kr og til enlige kvinder 125 kr, under forudsætning af at de intet har at leve af uden understøttelsen.
1897. Opslag 2146. Det overdrages Lars Chr. Larsen Kok at foranstalte en ny bræddelo lagt i udbygningen til Moseby skole , den nuværende tærskelo er ubrugelig.
1898. Opslag 2147. Man akkorderede med husmand Søren Chr. Larsen på Åby Hede om at han overtager hans moder Mette Kirstine Blok af Moseby til fremtidig forsørgelse for en betaling af 120 kr. årlig der udbetales ham kvartårlig, men ikke forud. Han modtager med hende kun hendes gang og sengeklæder der tilhører kommunen efter hendes død, mod at man bekoster hendes begravelse. Søren Chr. Larsen afhenter hende. Underskrift Søren Chr. Larsen  (med ført pen)
1899. Opslag 2148. Fremlagt skrivelse fra amtet at der skal indsættes trævinduer i soveværelserne nr. 14 – 15 og 16 på fattiggården. Vedtoges at andrage om udsættelse hermed til 1 juli 1892.
1900. Opslag 2151. Vedtoges for indeværende år at give et bidrag af 15 kr. til Jetsmark sogns læseforening.
1901. Opslag 2151. Fremlagdes amtets skrivelse som tillader at man optager et lån på 4000 kr som bidrag til den nye fogedbolig der skal opføres i Pandrup, at afdrage med 2000kr i 1893 og 2000 kr i året 1894.
1902. Opslag 2153. Fremlagt skrivelse fra fattiglem Ander Anton Andersen på Korsør arbejdsanstalt om atter at komme på fri fod. Vedtoges at lade ham forblive på anstalten til 1 april 1892.

Samme dag. Fremlagt skrivelse fra Bøggildgård Institut hvormed meddeles at drengen Jacob Knudsen er flink til at arbejde. I skolen går det fremad.

Samme dag. Der akkorderedes med proprietær Vichmand af Bundgård om at huse sognets sprøjte 1 år til 1 april 1892 og fremdeles til opsigelse sker for en betaling af 25 kr. årlig. For en tur til ildebrand 8 kr, 2 mand følger, til øvelse 2,50 kr. Opsigelse sker med 3 måneders varsel fra begge sider. Kontakten opbevares i sognerådets arkiv.

1891. Opslag 2154. Vedtoges i henhold til Torslev sogneråds skrivelse af 19 dette år at give fattiglem Niels Peter Villadsen af Attrup en understøttelse af 25 kr. til hjælp til en ko i stedet for en han har mistet.
1892. Opslag 21. Fremlagt andragende fra lærer Jacobsen nordre skole på flere afholdsforeningers vegne stillet til kongen om tilladelse til i Store Pandrup at drive Afholdsgæstgiveri, hvilket vedtoges at anbefale af 4 af sognerådets medlemmer, 4 stemte mod andragendet og en Jens Olesen var fraværende.
1893. Opslag 2159. Valg til sognerådet 23 – 11. Valg af 5 nye medlemmer, valgt for perioden 1892 – 97.

Gårdejer Poul Christensen Kås               43 stemmer.

• Niels Andersen Mejlholm        41       –
• Jens Chr. Larsen Putgrave        38      –
• Niels Peter Jensen Kvorup        34     –
• Peter Nielsen Fruensgård          30     –

1891. Opslag 2161. Fremlagdes andragende til amtet fra Erik Chr. Sørensen af Sønder Saltum om tilladelse til krohold i Store Pandrup. Vedtoges at henlægge til et senere sognerådsmøde.
1892. Opslag 2163. Vedtoges til næste sommer at udvide skolestuen i Mergelsbæk skole så at den kommer til at indeholde de kubikfod rum som loven byder i forhold til børneantallet samt samtidig anbringe et værelse til i lærer Stiils beboelseslejlighed.
1893. Opslag 2164. Fremlagdes andragende fra Jens Chr. Christensen Pandrup Kær om at erholde alderdomsunderstøttelse. Da det ifølge det som er opført på skemaet fremgår at han er ejer af 4560 kroner, hans ejendom er ansat til værdi 7000 kr. og gæld 2440 kroner befandt man at der ikke er nogen – somhelst grund til at yde ham den forlangte understøttelse.
1894. Opslag 2164. Fremlagt et andragende til indenrigsministeriet fra kroejer M P Bentsen i Hune kro om at den ham forundte ret til at drive gæstgiveri og krohold i Hune by og sogn må flyttes til Store Pandrup i Jetsmark sogn, hvortil han forlangte sognerådets anbefaling. Af sognerådets medlemmer, der var mødt fuldtallig, stemte 5 for flytningen, 1 stemte imod og 3 mænd stemte ikke.

Samme dag. Fremlagt et andragende til Hjørring amt fra Erik Chr. Sørensen af Saltum om at erholde bevilling til krohold i Store Pandrup i Jetsmark sogn, hvilket man ikke fandt Grund til at anbefale.

1891. Opslag 2165. Vedtoges ifølge aftale med gårdejer Knud Andersen af Sønderby at Telle Jacob Jensens datter Grethe skal tjene ham et år fra 1 maj 1892 mod at hun dersteds erholder i løn de fornødne træsko hun skal bruge i dette tidsrum, samt syr og vasker for hende. Hun må ikke forsømme skolen og møder de dage hun er pligtig til ved præsten i anledning af hendes konfirmation som skal foregå til foråret 1893.
1892. Opslag 2168. Af den afgåede formand for sognerådet møllejer Christen Nielsen afleveredes til den nuværende formand Jens Olesen 1 sparekassebog der tilhører Lars Chr. Nielsen Stagsted, 1 der tilhører Johanne Kristine Kristensen Tip og 7 stk sparekassebøger der tilhører forskellige fattigbørn. Beløbene indestår i Hune Sparekasse.
1893. Opslag 2169. Gennemsnitsudbyttet af høsten pr. tønde land i 1891 var af rug 6 trd, byg 7 tdr, havre 8 tdr, kartofler 30 tdr, rodfrugter 150 tdr, agerhø 1½ læs a 1000 pund, enghø 1½ læs a 100 pund og blandsæd 7 tdr.
1894. Opslag 2170. Fremlagdes andragende fra pensioneret jordemoder Kirsten Pedersdatter der er pensioneret med 140 kr. årlig om at anbefale en forhøjelse i pensionen indsendt til amtet. Vedtoges enstemmigt at anbefale samme.

Samme dag. Amtet tilstiller sognerådet til erklæring hvorfor Morten Kristensen (Murer) er nægtet alderdomsunderstøttelse, det vedtoges at svare at andrageren ikke er ædruelig.

1892. Opslag 2171. Fremlagdes andragende til kongen fra gårdmand Peder Østerrøgild Larsen af Jetsmark om at drive afholdsgæstgiveri med fornøden staldplads i Store Pandrup hvortil han forlanger sognerådets anbefaling. Af sognerådets medlemmer stemte 3 for, 2 imod, 3 stemte ikke og 1 var fraværende.
1893. Opslag 2172. Fremlagdes ordre fra doktor Hansted om at indlægge Villads Nielsen Moseby på et sygehus, det vedtoges at indlægge ham på Hjørring Amts sygehus.

Samme dag Ifølge skrivelse fra herredskontoret af 20 januar angående lægebehandlingen af difteritisepidemien med forespørgsel om hvem der anses for formuende til at kunne betale lægebehandlingen. Dertil ansås Lars Pedersen Tvilstedgård, Lars Brogård, Morten Nielsen Store Pandrup.

1892. Opslag 2173. Vedtoges at anskaffe linned og en symaskine til ca. 40 kr. Det overlodes til Niels Andersen Mejlholm at anskaffe samme til Peder Meldes stumme datter.

Samme dag. Fremlagdes begæring fra lærerinde jomfru Stiil om at yde hende understøttelse til den af hende afholdte poge og håndgerningsskole. Det vedtoges at andrage til amtet om at bevilge hende 100 kr. i indeværende år.

1892. Opslag 2176. Fremlagdes indbydelse fra pontonbroudvalget om at repræsentere mødet i håndværkerforeningens lille sal angående fri passage over pontonbroen. Niels Peter Jensen valgtes til at repræsentere.

Samme dag. Man akkorderede med Jens Chr. Pedersen om tækkearbejdet på den østlige halvdel af søndre skole for en betaling af 14 øre pr. kvadratalen imod at han tillige nedbryder de gamle spån og mønner. Arbejdet skal være færdig til 1ste august.

1892. Opslag 2178. Man akkorderede med sypige Dorthea Mikkelsen for en betaling af 35 kr. og 45 øre for hver søgnedag hun giver Peder Meldes stumme datter kost og imod at hun giver 25 øre daglig i løn hver søgnedag i marts, april og maj og tilligemed lærer hende at skære.
1893. Opslag 2189. Det vedtoges at bygge ca. 10 alen til østre ende af Mergelsbæk skole og at indrette bygningen indvendig, at få et værelse mere til læreren. Til bygningskomite valgtes Kristen Nielsen, Poul Kristensen, Anders Holmsgård og Lars Kr. Larsen der har at gøre indkøb af alle materialerne der behøves til tilbygningen samt sørge for at få udfærdiget tegning og overslag og få licitation afholdt.
1894. Opslag 2193. Lars Bisgård Moseby fremstod og forlangte understøttelse for kost og pleje til sin sindssyge datter. Han tilstodes en månedlig betaling af 12 kr. fra 1ste maj til 1 ste november.
1895. Opslag 2203. Man akkorderede med Jens Pedersen (Lundtoft) om at rense latrinerne i sognets fire skoler for en betaling 24 kr. for 1 år fra 1 juni at regne.
1896. Opslag 2205. Vedtoges at af de 10 alen der skal tilbygges Mergelsbæk skole skal der være 3 alen fra den østre ende til gang, 7 alen til skolestue med 4 alen af den gamle stue = 11 alen. Resten af den gamle skolestue indrettes til en gæstestue til læreren, imod nordsiden 7 alen og lig overfor imod sydsiden et gæsteværelse 3 alen og forstue 4 alen lang.
1897. Opslag 2207. Vedtoges at anskaffe en tønde finsk tjære til at tjære broerne ved Gammel Toftegård og Rendbæk bro over Ryå samt broen over Albæk ved Hune kro. Det overlodes til Peder Nielsen Fruensgård at anskaffe tjæret og besørge nævnte broer tjæret.

Samme dag. Det vedtoges at modtage Anders Villadsen Murers tilbud på murerarbejdet ved tilbygningen til Mergelsbæk skole for en betaling af 150 kr.

Samme dag. Det vedtoges at modtage tømrer Jens Chr. Agesens tilbud på tømrer, tække og glasmesterarbejde ved tilbygningen af Mergelsbæk skole for en betaling af 165 kr.

1892. Opslag 2213. Fremlagdes skrivelse fra amtet at der fastsættes en vis frist inden enmandssenge vil være gennemført på fattiggården. Det vedtoges at forespørge hos amtet om at blive fri for denne gennemførelse.
1893. Opslag 2215. Fremlagt forslag fra Stiftsfysikatet i Ålborg til affattelse af en sundhedsvedtægt for kommunen, det vedtoges ikke at affatte nogen sundhedsvedtægt.
1894. Opslag 2223. Det vedtoges at Anders Anton Andersen med politimesterens samtykke hensættes i simpelt fængsel i 2 gange 5 dage for hans utilbørlige forhold mod kone og børn.
1895. Opslag 2224. Det vedtoges at forespørge hos amtet hvor meget byggeplads og havejord til herredsfogedboligen samt opførelse af samme efter den af Jetsmark sogneråd antagne tegning og overslag har kostet udover 11000 kr. Specificeret regning over omkostningerne ønskes.
1896. Opslag 2230. Fremlagdes klage fra herredsfuldmægtig Schmidt i Pandrup over at være for højt ansat i kommuneskat på formue og lejlighed i indeværende år. Det vedtoges at nesætte hans udestående kapital med 8000 kr. og i forhold dertil nedsætte hans skat med 40 takster.
1897. Opslag 2232. Skatteklage fra gendarm Jensen Pandrup. Sognerådet lod det forblive ved det først ansatte.

Skatteklage fra gendarm Lassen Pandrup. Sognerådet lod det forblive ved det først ansatte.

1893. Opslag 2240. Det vedtoges at lade dagligstuen i Mergelsbæk skole male med oliefarve, vægge og døre, samt at forny gulvtræerne under samme stues gulv.
1894. Opslag 2243. Fremlagdes skrivelse fra politimesteren i Hvetbo Herred med anmodning om at besørge branddammene oprensede. Det vedtoges at man er villig til at oprense følgende samme hvis forholdene tillader det nemlig: Dammen ved Yde Olesens i Kvorup og ved Morten Nielsen Murers gård i Kvorup, dammen ved præstegården og dammen i Kås gade.
1895. Opslag 2244. Vedtoges at indsætte 6 stk. nye vindueskarme og vinduer i beboelseslejligheden på sydsiden af nordre skole, det overdroges til Niels Andersen at besørge vinduerne indsat. Vedtoges at anskaffe en ny kakkelovn i den vestre skolestue i nordre skole. Det overlodes til Niels Andersen at anskaffe samme. Vedtoges at tække et nyt stykke tag på nordre side og østre ende af ladebygningen i nordre skole. Det overlodes til Niels Andersen at besørge arbejdet udført.
1896. Opslag 2247. Vedtoges at afholde licitation over omlægning af broen over Engesgårdsvejen ved bødker Lars Chr. Nielsens hus samme dag som licitationen afholdes over broen ved Åby sogneskel.
1897. Opslag 2248. Fremlagt skrivelse fra Hjørring amt at Slesvigere efter 5 års stadig ophold i en kommune vinder forsørgelsesret i samme kommune.
1898. Opslag 2254. Da den påtænkte Nørre Sundby – Fjerritslev bane ikke kommer til at berøre de punkter i Jetsmark sogn som sognerådet i tidligere tilbud har betinget sig vil der ikke herfra blive ydet noget bidrag til nævnte banes anlæg.

Samme dag. Som svar på forespørgsel fra kaptajn Jensen Lundergårds mose om hvorvidt Jetsmark kommune vil anlægge en trækbane fra Pandrup til Toftegårds Åbro når Ryå bliver sejlbar vedtoges at før der foretages videre i denne sag vil sognerådet afvente resultatet af Nørre Sundby Fjerritslev banen.

1893. Opslag 2256. Torsdag den2de november undersøger sognerådet efter gruslejer på kommunens ejendomme, dette bekendtgøres ved kirkestævne.
1894. Opslag 2264. Der fremlagdes fra skoledirektionen 10 ansøgere til det ved nordre skole ledige andenlærerembede for at gøre indstilling, hvilket skete.

1 Martin Andersen Sønderby pr. Horsens nr. 1.

Lavrits Rasmussen Kjettrup pr. Fjerritslev nr. 2.

Peder Kristian Pedersen Hørning pr. Horsens. Nr. 3.

1894. Opslag 2276. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt om at anskaffe det på medfølgende skema optegnede antal heste og vogne som Jetsmark kommune skal opstille ved mønstringsstedet ved Åbybro forlanges. Toges til efterretning.
1895. Opslag 2304. Fremlagdes skrivelse fra skolelærer Jacobsen om at erholde sognerådets skøn over hvor meget gendarm Lassen og Jensen bør yde i højtidsoffer for hver højtid. Det vedtoges at foreslå 25 øre for hver højtid for hver.
1896. Opslag 2310. Skrivelse fra aktieselskabet Nordre Forsamlingshus og maler Bjørn om at måtte fritages for at få vejgrøften oprenset norden om forsamlingshuset og maler Bjørns bygning. Kunne ikke tillades.
1897. Opslag 2312. Vedtoges at købe høet af en vildmoseeng til fattiggården. Det overlodes til Anders Johan Eriksen at købe høet.
1898. Opslag 2316. Fremlagdes andragende fra lærer Jacobsen om at få en lille ajlebeholder til skolens latringødning og ligeledes at få lavet en lille bageovn i skolens bryggers, ligeledes en ladedør. Dette bevilgedes.
1899. Opslag 2320. Vedtoges at Line Peter hensættes i simpel fængsel i 5 dage når han kommer tilbage igen til fattiggården.

Samme dag. Vedtoges at foreskrive et tomandsbord fra N C Rom i København som prøve til skoleborde.

1895. Opslag 2340. Lærer Stiil andrager om at beplante den plet jord på søndre side af skolen i lige linje med sydsiden af skolen til vejen øst for skolen. Samt fra samme mand andragende om at få leveret materiale til en murstens skillevæg imellem et påtænkt kohus og tørvehus i vestre ende af skolens tørvehus. Begge andragender tillodes.

Samme dag. Andragende fra lærerinde Karen Bertelsen om understøttelse til sin poge og håndgerningsskole i Pandrup. Der tillodes hende den sum 60 kr.

Samme dag. Andragende fra husmand Kresten Pedersen Purkær om alderdomsunderstøttelse. I forrige år

var hans arbejdsfortjeneste 300 kr. og det er ikke sognerådet bekendt at han har været syg eller lignende. Kunne ikke bevilges.

1895. Opslag 2343. Sadelmager Vrå forlanger en fattighjælp på 7 kr. for marts måned. Det vedtoges at yde ham disse, samt for eftertiden at yde ham fattighjælp i natura.

Samme dag. Lars Pedersen Bisgård Moseby andrager om hjælp til underhold for sin datter Anna Larsen der er bleven frugtsommelig. Det vedtoges at yde en hjælp af 12 kr. månedlig indtil videre.

1895. Opslag 2344. Hjørring amt har approberet at der må udbetales af Jetsmark kommunekasse til sammes fri fattigkasse den sum 500kr. for året 1895.
1896. Opslag 2347. Det tillodes rebslagersvend Erik Hansens hustru at forlade fattiggården når hun ønsker det.
1897. Opslag 2349. Det overlodes til Niels Peter Jensen og Anders Nielsen at rejse til strandauktion og se at købe træsager til kommunens broer.
1898. Opslag 2354. Jens Kr. Larsen Putgrave og Anders Nielsen Røde Hede valgtes til at tilse om pige Else Marie Thomsen er fuldstændig udlært som sypige og kan selv skære og tegne, hvilket bestemtes til mandag den 22 april hos Peder Lundtoft Mergelsbæk.
1899. Opslag 2363. Fremlagt meddelelse fra skoledirektionen at hidtil værende andenlærer ved Jetsmark nordre skole er kaldet til andenlærer ved Kvejsel skole, endvidere anmodes sognerådet om at opgive embedets indtægter og indsende til skoledirektionen. Embedets indtægter er for tiden pengeløn 600 kr, skolepenge 74 kr, 6000 tørv og bolig for en ugift.

Samme dag. Fremlagdes andragende fra en del beboere i Jetsmark nordre skoledistrikt med begæring om at få mødetiden for de 2 yngste klassers vedkommende forandret til kl. 8½ formiddag, med skolekommissionens påtegning og henstilling til sognerådet om at forandre mødetiden til kl 8 formiddag og slutte skoleundervisningen kl 12 ¾ eftermiddag imod at de 2 nævnte klasser får 5dages undervisning ugentlig. Foranlediget deraf vedtog sognerådet at svare når 4 dages undervisning ugentlig bibeholdes kan sognerådet af hensyn til de små klasser billige at mødetiden reguleres derhen at de møder kl 7½ i skolen, dog under forudsætning af at denne ordning gennemføres for alle sognets skolers vedkommende og i øvrigt efter de hidtidige regler.

1895. Opslag 2365. Vedtoges at lade opføre et kammer på loftet i nordre skole som vil blive brugt som pigekammer.

Samme dag. Fremlagdes cirkulære fra kirke og undervisningsministeriet  om kommuners pligt til at anskaffe bøger til lærerbogsamlinger efter en medfølgende fortegnelse.

1895. Opslag 2367. Indkommen ved næringskendelse for dansetilladelse. 5-6-95 ved nordre forsamlingshus 2 kr. 9-6-95 dito ved søndre forsamlingshus 2 kr.
1896. Opslag 2371. Efter indhentede oplysninger om et barn der er sat i pleje hos husmand Karl Kristian Andersen af Kvorup Mark vedtoges at meddele Ålborg byråd at pladsen er mindre heldig for barnet, endvidere vedtog man yderligere at lade sagen undersøge af politiet.
1897. Opslag 2372. Seminarist Johannes Andersen er kaldet til at være andenlærer ved Jetsmark nordre skole den 27 juli 1895.
1898. Opslag 2382. Spørgsmål om jernbanesagen blev sat til forhandling om hvorvidt kommunen vil yde tilskud til en eventuel jernbane fra Åby til Blokhus. Vedtoges at yde til en let smalsporet bane indtil 4 kr. pr tønde hartkorn og til en let bredsporet bane lig med statsbanerne i sporvidde indtil 6 kr pr tønde hartkorn med rentegaranti i 20 år, dog under forudsætning af amtets approbation.
1899. Opslag 2385. Andragende fra lærer Jacobsen om at blive fritaget for at være kirkesanger under sin sygdom. Det vedtoges at vælge lærer Eriksen i søndre skole til at være kirkesanger under lærer Jacobsens sygdom.
1900. Opslag 2391. Fremlagdes amtets skrivelse af 13 november hvori forlanges sognerådets udtalelse angående bager Niels Kr. Nielsen af Skadbak der ansøger om bevilling til i forening at drive næring som detaillist og bager. Det vedtoges at anbefale det ansøgte.
1901. Opslag 2393. Der akkorderedes med Hans ved kirken for 1 år regnet fra 1 januar 1896 til 1 januar 1897 at fyre i kirkens kakkelovne for sum 25 kr, ligeledes tillagdes ham 2 kr for kørsel af grus over hans ejendom.
1902. Opslag 2403 Ifølge klage fra Mads Kr Mikkelsen Røde Hede, Thomas P Pedersen Moseby, Mads Peter Jensen Moseby, der ønsker og forlanger sig fritaget for at yde bidrag til kirkens opvarmning. Det vedtoges at fritage dem og tilbagebetale dem det pålignede beløb.
1903. Opslag 2405. Martin Villadsen af Randers har afsonet sit alimentationsbidrag for ½ år til den 7de december forrige år 20 kroner med fængsel på vand og brød i 5 dage ifølge skrivelse fra Randers amt den 24 marts 1896.
1904. Opslag 2410. Det vedtoges at anlægge søgsmål mod proprietær Jørgen Nielsen Lundergård i anledning af at han har fordret husmand Jens Olesen af Hune sogn indført for hartkorn af Lundergård uden dennes samtykke og uden fremlæggelse af behørig dokumentation. (såfremt Jørgen Nielsen ikke besvarer sognerådets skrivelse tilfredsstillende).
1905. Opslag 2411. På anledning vedtoges at udvalgsmedlemmerne skal undersøge forholdene ved de børn der kommer ud at tjene fra fattiggården og fæstes bort af udvalget.
1906. Opslag 2416. Fremlagdes til sognerådets erklæring et andragende fra lærer Eriksen søndre skole om tilladelse til at holde hjælpelærer. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte på betingelse af at den antagne hjælpelærer kan forrette kirkesang og overtage kirkesangerbestillingen såfremt lærer Eriksen også fordrer sig fritaget for dette hverv som kirkebyens lærer.
1907. Opslag 2418. Til at besørge Jørgine Jørgensens 3 børn med beklædning til deres rejse til Amerika valgtes Niels Peter Jensen Kvorup og Anders Nielsen Røde Hede.
1908. Opslag 2419. Det vedtoges at nedlægge et nyt gulv i søndre skole samt fjerne en del under gulvet liggende jord således at der bliver gennemtrængende luft under gulvet samt rister i muren.
1909. Opslag 2427. Til udvalg for indkøb af tørv til kirkens opvarmning valgtes N Nielsen og P Nielsen.
1910. Opslag 2428. Fremlagdes andragende fra pastor Berthelsens datter Sigrid Emilie Berthelsen og fra gårdejer Jens Kr. Kristjansens datter Birthe Marie Kristjansen af Sønderby med begæring om statsunderstøttelse til et højskolekursus næste år. Sognerådet vedtog at anbefale og indstille ansøgte til Hjørring amtsråd.

Samme dag: På anledning vedtog sognerådet at meddele lærer Eriksen søndre skole at man for fremtiden ikke vil tåle at skolens gang afbenyttes til oplagsplads for købmandsvarer.

1896. Opslag 2431. Fremlagdes indenrigsministeriets skrivelse af 14-11-96 angående forlæggelse af Jetsmark marked til en anden dag. Sogneråder foreslår at henstille om ikke det pågældende marked kunne forelægges til 1ste torsdag efter 4de mandag i September.
1897. Opslag 2433. Det vedtoges at yde lærer Stiil 24000 tørv, lærer Krogh 24000 tørv, lærer Jacobsen 24000 tørv, lærer Eriksen 26000 tørv og lærer Andersen 12000 tørv.
1898. Opslag 10006. Fremlagdes begæring fra distriktslæge Gjersing om oplysning om plejebørn, drikfældigheden, bestyrelsen for afholdsforeningen og sammes støtte af kommunen, endvidere om hvilken varmegrad det fra andelsmejeriet udleverede mælk opvarmes til. Det vedtoges at svare: Plejebørnene bor under samme vilkår som den almindelige bondestand. Drikfældigheden er nærmest i aftagen. Bestyrelsen farver L P Andersen, tømrer Lars Mikael Jensen, tømre Jens Andreas Andersen, Niels Andersens kone Mejlholm, læge Andersens frue Pandrup. Afholdsforeningen støttes af kommunen med penge. Den udleverede mælk opvarmes til 70 grader reamur.
1899. Opslag 10009. Fremlagdes begæring fra lærer Jacobsen nordre skole om at få kommunen til at bekoste materialer til et karlekammer i skolens lade imod at han selv bekoster arbejdet ved samme og imod at det forbliver ved lærerens bortflytning. Tilstodes.
1900. Opslag 10027. Johan Arvesen tilstodes 1 fjersæt, dynebetræk, 25 alen lærred og 1 læs tørv.
1901. Opslag 10028. Fremlagdes indenrigsministeriets skrivelse at der er bevilget Jens Kristian Kristensen at drive krohold i Pandrup kro i Jetsmark fra 1 april dette år at regne.

Samme dag. Fremlagdes udstyknings bevilling for Jørgen Nielsen Lundergård der er en udstykningsbevilling på 28 parceller af Lundergårds Hovedgårds jorder.

Samme dag. Den offentlige vacination for Jetsmark sogn er ansat således, Jetsmark søndre skole den 26 maj kl. 3, Jetsmark nordre skole samme dag kl. 5.

Samme dag. Fremlagdes begæring fra L E Enevoldsen Rødhus skole om at få en anbefaling. Sognerådet afgav en sådan.

1897. Opslag 10030. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt at ministeriet har resolveret at distrikts –jordemoder Boline Jensen for fremtiden skal for at betjene et fattiglem ved barnefødsel der nyder fast fattigunderstøttelse hele året rundt, en betaling af 4 kr. selv om vedkommende fattiglem selv vil betale jordemoderen for hjælpen, i henhold til reglerne for betaling af jordemoderløn i lighed med husmænd og indsiddere.
1898. Opslag 10035. På anledning vedtog sognerådet at Niels Poulsens enke Fruensgård må nedlægge sin gård som gård.
1899. Opslag 10057. Vejmand Niels Bendtsen Kås vedtoges at tilstille et gratiale af 6 kr. for udvist flid.
1900. Opslag 10063. Fremlagdes klage fra Svend Andersen Silkeborghuset om at få nedsættelse af sin skat. Sognerådet fandt ingen grund til nedsættelse.
1901. Opslag 10085. Tillodes Kirstine Jensen til anskaffelse af et kunstig træben 135 kr. imod at hun og hendes fader Anders Jensen (Rump) afdrager 35 kr. årlig hver december termin til lånet er afbetalt.
1902. Opslag 10087. Det vedtoges at lade opføre en brandmur 10 alen lang, 2 alen høj af kampesten ved Moseby skole, ligeledes en del hegnspæl. Det overlodes skolepatronen Anders Jacobsen.

Samme dag. Fremlagdes skrivelse fra Hvetbo herreds skoledirektion at det under den 19 marts dette år har beskikket Mathias Svenningsen til andenlærer i Jetsmark nordre skoledistrikt.

1898. Opslag 10100. Der bevilgedes Jetsmark anderkendte sygekasse 35 kroner for i år imod at sygekassemedlemmerne selv besørger kørsel med læge og jordemoder i henhold til sygekasselovens § 13.
1899. Opslag 10166. Fremlagdes amtets vejextrat hvori sognerådet pålægges at anbringe vejviser på bivejen nr. 5 ved Toftegård og bivej dito. ved Skiveren ved Thise sogneskel. Det vedtoges at anbringe jernopstandere til vejviser.
1900. Opslag 10111. Til at føre tilsyn med den af lærer Jacobsen af Jetsmark nordre skole bortforpagtede og af ham selv endnu benyttede skolejord ifølge den af ham til sognerådet fremsendte driftsplan valgtes Jens Kr. Nielsen og Pedersen Bisgård.
1901. Opslag 10123. Der tillodes Peder Kristian Nielsen Gustavsen ret til at indgå nyt ægteskab og den nydte fattighjælp er ham i denne henseende eftergivet.
1902. Opslag 10126. Fremlagdes meddelelse fra Hvetbo Herredskontor at brugsforeningen i Pandrup har løst næringsbevis for brændevinshandel den 19 september dette år.
1903. Opslag 10127. På anledning vedtog sognerådet at yde lærer J Petersen Åby Skovenge skole 1 krone månedlig af hvert barn der går til nævnte skole fra Toftegårdshusene.
1904. Opslag 10132. Man vedtog at andrage om amtets tilladelse for kommunens regning at yde indtil 400 kr. årlig til lønning af en fastansat skorstensfejer der vil påtage sig at holde alle sognets skorstene rensede til de lovbefalede tider. Tilladelsen kunne ikke gives af amtet.
1905. Opslag 10138. Fremlagdes skrivelse fra Hjørring amt af 28-12-1898 at amtet for Jetsmark kommunes vedkommende har optaget som offentlig bivej følgende: Nr. 15 Vejen fra nr. 1 ved Jetsmark forsamlingshus i vest over bivej nr. 3 til bivej nr. 12 ved Hedegårdene (Forsamlingshusvejen kaldet).
1906. Opslag 10140. På foranledning af en fremsat begæring fra en del beboere af Pandrup om at få gadelygter anskaffet for kommunens regning imod at de vedkommende ansøgere påtager sig en del af vedligeholdelsen m. v. Efter indhentet oplysning om hvad anskaffelsen af sådanne gadelygter med tilbehør tilnærmelsesvis ville koste vedtog sognerådet at svare at sognerådet var ikke uvillig til at anskaffe de forannævnte gadelygter for kommunens regning når andragerne ville påtage sig vedligeholdelsen af lygterne med tilbehør, såvel pasningen og den fornødne belysningsvædske.
1907. Opslag 10145. Fremlagdes besværing fra nordre skoledistrikts beboere angående de derværende uheldige lærerforhold og idelige skiften med lærer i 1ste lærerembedet m. v. I den anledning vedtog sognerådet at påtegne besværingen i tilslutning til skolekommissionens påtegnede erklæring. Ligeledes fremlagdes besværing fra søndre skoledistrikts beboere angående derværende uheldige lærerforhold og idelige skiften lærer m. v. I denne anledning vedtog sognerådet at påtegne besværingen i tilslutning til skolekommissionens påtegnede erklæring.
1908. Opslag 10149. Fremlagdes begæring fra gårdmand Jens Olesen Kvorup om at måtte nedlægge sin gård matr. nr. 23A af Jetsmark sogns nordlige del. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte.
1909. Opslag 10174. Fremlagt skrivelse fra Hvetbo Herredskontor den 21 juni dette år at Mads Kristian Pedersen dags dato på ubestemt tid har frasagt sig retten til at drive brændevinshandel i Kås, samt at der under dags dato er meddelt husejer Lars Kristian Hansen af Kås næringsbevis på brændevinshandel sammesteds.

Samme dag. Det vedtoges at udbetale David Guldberg for at have taget grus i hans ejendom på 470 kvadratalen a 7½ øre pr. kvadratalen og for kørsel og liggeplads 6 kr. 40 øre.

1899. Opslag 10175. Fremlagdes begæring fra Jørgen Nielsen af Lundergård med begæring – anbefaling om udstykning af hovedparcellen. Sognerådet fandt ingen anledning til at anbefale det ansøgte.
1900. Opslag 10176. I anledning af amtets skrivelse af 25 juli dette år angående sognerådets erklæring over Chr. Nielsen Nurnbergs trang til alderdomsunderstøttelse vedtog sognerådet at svare at efter den foreliggende politirapport har manden en fortjeneste af 2 kr. daglig og konen er så rask at hun kan tage på besøg i ugevis, som følge deraf finder sognerådet ikke for tiden anledning til at yde ham understøttelse.
1901. Opslag 10180. Det vedtoges at Thomas Thomsen (Bernt) af Sønderby Kær indlægges på fattiggården og fattigunderstøttelsen hæves.
1902. Opslag 10183. De 3 skoledistrikter i det sydlige halvsogn bibeholdes med samme udstrækning som hidtil, og i sognets nordlige halvdel foreslås foruden dobbeltskolen nordre skole et nyt skoledistrikt for en enelærer. Distriktets område henses: De øst for Ryå liggende ejendomme og videre Voldkær, Skødsholm, Mejlholm, Risager, Klarborg, Holmsgård, Kjædegård, Kongesbak, Trøjborg Kær, Lundbak og Lundbak hede. Skolen tænkes lagt ved Toftegårdsvejen i nærheden af Mejlholmsvejen.

Sognerådet foreslår begyndelseslønningerne således: Mergelsbæk skole 800 kr, Moseby skole 850 kr, Søndre skole 850 kr, Nordre skole 900 kr, Nordre skoles andenlærer 700 kr + 25 kr for haven, Lundbak skole 800 kr.

1899. Opslag 10190. På anledning vedtoges det at Thomas Thomsen (Bernt) foreløbig ikke indlægges på fattiggården men yder ham en understøttelse af 8 kr månedlig fra 1 oktober dette år at regne.
1900. Opslag 10194. På anledning vedtoges det at indlægge Thomas Thomsen (Bernt) på fattiggården.
1901. Opslag 10195. Ifølge fremsendt begæring fra udvalget der virker for en jernbane fra Åby i nord gennem Jetsmark til Løkken og videre i nord til Lønstrup og derfra til Hjørring har sognerådet efter først at have adspurgt sognebeboerne om deres ønske og billigelse af at kommunen optager et lån på 51000 kroner til forrentning og afdrag efter det af regering og rigsdag senere givne regler for bygning og drift af jernbaner. I den anledning vedtog sognerådet at bemyndige formanden til at fremsende et tilbud af 51000 kroner, dog under forudsætning af amtsrådets approbation, samtidig udtales ønske om et trinbræt ved bivej 8 hvor banen kommer til at skære vejen.
1902. Opslag 1919. Det vedtoges at sælge afdøde Valdemar Jørgensens ur til hans broder der tjener på Mosegården for 5 kroner.
1903. Opslag 1921. I anledning af at det har vist sig umuligt at få amtsvejen ryddet for sne i 5te snekastningskreds så betids som politimesteren fordrer det, og det uagtet et ualmindeligt stort arbejdsmandskab i denne kreds, vedtog sognerådet at andrage amtsrådet om at dette lader opføre sneskærme langs promenaden fra bivej 4 i nord til købmand Jansen og eventuelt en hvælvet beskyttelse mod sne med videre fra Pandrup kro i syd forbi Tingstedet – Herredsfogedboligen til Herredsfuldmægtigens bopæl med tilbud fra Jetsmark kommune om en mindre del af amtsrådets bekostning ved udførelsen af de anførte sneskærme langs amtsvejen.
1904. Opslag1926. I anledning af klage fra fattiggårdsbestyreren og udvalget for Jetsmark fattiggård til Hvetbo Herredskontor har herredkontoret forespurgt Jetsmark sogneråd om hvilken straf man ønsker fattiglem Thomas Thomsen Bernt tildelt for sin trods og ulydighed og for at forlade fattiggården uden tilladelse udviste forhold. Sognerådet vedtog at han burde straffes med 20 dages simpel fængsel.
1905. Opslag 1929. Fremlagdes begæring fra beboerne og lodsejerne af Mergelsbæk om at sognerådet er villig til at anbefale en besværing over amtsbroen over Mergelsbæk der har alt for lille vandslug i forhold til de i de senere år udvidede mose og kjærvandløb. Sognerådet vedtog at anbefale det ansøgte.
1906. Opslag 1969. Forslag til undervisningsplan for Jetsmark sogns skoler efter lov af 24 marts 1899 §13.
1907. Undervisningen i klasserne er fælles for drenge og piger.
1908. Der undervises 6 timer daglig.
1909. Skolegangsorden 253 skoledage. Skolehalvår fra 1 november til 30 april og fra 1 maj til 31 oktober.

1ste klasse (yngste) Fra 15 oktober til 31 december      2 dage ugentlig.

Fra 1 januar til 28 februar               1 dag ugentlig.

Fra 1 marts til 15 maj                       2 dage ugentlig.

Fra 16 maj til 15 oktober                5 dage ugentlig      = 126 skoledage.

Anden klasse (ældste)

Fra 15 oktober til 31 december     4 dage ugentlig.

Fra 1 januar til 28 februar               5 dage ugentlig.

Fra 1 marts til 15 maj                       4 dage ugentlig.

Fra 16 maj til 15 oktober                  1 dag ugentlig.

I dobbelt skolen deles børnene i 4 klasser således.

Første og anden klasse svarer til første klasse i en enkelt skole medens tredje og fjerde klasse som anden klasse i enkelt skolen. Opflytning fra yngste til ældste klasse sker ved 10 års alderen når børnene findes modne dertil. I sommerhalvåret møder yngste klasse kl 7, ældste klasse kl 6. I vinterhalvåret møder begge klasser i november, marts og april kl 8, i december, januar og februar kl 9.

Ferieplan.

Søn og helligdage                            61 dage

Juleferie                                            10 dage

Fastelavns mandag                            1 dag

Påske lørdag                                        1 dag

3die Påskedag                                      1 dag

3 die Pinsedag                                      1 dag

Kongens fødselsdag                             1 dag

Grundlovsdagen                                   1 dag

August måned                                     27 dage

Fri onsdage i september anden kl.     4 dage

Fri lørdage i juli første kl.                      4 dage

I alt                            112 dage.

Undervisningsfagene og deres timetal.

Yngste klasse.

Religion 1 time daglig                                         126 timer

Læsning og skrivning 2 timer daglig                  252 timer

Retskrivning årlig                                                   35 timer

Historie, geografi og anskuelsesundervisning    50 timer

Regning 1 time daglig                                           126 timer.

Skønskrivning årlig                                                107 timer

Sang årlig                                                                  60 timer.

I alt.                                                                         756 timer.

Ældste klasse.

Religion 1 time daglig                                            127 timer

Læsning og analyse 1 time daglig                         127 timer.

Retskrivning 1 time daglig                                      127 timer.

Skriftlæsning årlig                                                      33 timer.

Historie årlig                                                               52 timer.

Regning 1 time daglig                                              127 timer.

Geografi årlig                                                              52 timer.

Skønskrivning årlig                                                     59 timer.

Sang årlig                                                                     58 timer.

Gymnastik ½ time daglig udenfor skoletiden. For så vidt der ansættes en lærerinde ved en eller flere af kommunens skoler skal alle pigebørn i den pågældende skole undervises i håndgerning udenfor skoletiden.

Med hensyn til de mål hvortil der i de enkelte fag bør nås i hver klasse m. m. henvises til ministeriets cirkulære af 6 april 1900 der bliver at følge. I sang undervises efter regulativ af 30 maj 1899.

Jetsmark skolekommission den 27 november 1900.

L Tolstrup – Mads Kr. Pedersen – Niels Kjeldsen.

Foranstående forslag til undervisningsplan for Jetsmark sogneskoler er vedtaget af sognerådet.

2013. Hans Jørgen Poulsen, fhv. tømrermester Kaas.

Hvetbo Herreds domprotokol 1847. Opslag 89.

År 1847 den 3 juni blev under Hvetbo Herreds politiret i sagen nr. 41  – 1847 politiet contra fæstegårdmanden Jens Jensen Søborg af Rævhede angående overtrædelse af forordningen 14 maj 1845 afsagt sådan.

Dom.

Ved en efter Hjørring toldvæsens begæring den 5 maj dette år foretagen inqvisitation er hos gårdfæster Jens Jensen Søborg i Rævhede antruffen og anholdt en svaletønde til brændevinsbrænden med huller til tvende piber i hvilke huller var anbragt trætolde og er der ved samme lejlighed hos ham forefundet en indmuret jernkedel og to kar brugelige til mæskekar. På grund heraf er han ifølge Hjørring amts ordre af 17 næstefter sat under tiltale for overtrædelse af forordningen 14 maj 1845 og ved den derefter foretagne behandling af sagen har tiltalte forklaret at tønden, der tidligere har tilhørt hans forældre og er bleven brugt til svinetønde, ikke i mange år, og navnlig ikke i hans besiddelsestid har været benyttet til brændevinsbrænden, idet de, da der for over 4 år siden blev brændt brændevin i gården, benyttede en anden svaletønde som for et par år siden i tiltaltes moders besiddelsestid på grund af deslige forbud mod deslige tønder blev slået itu, at han først i afvigte forår er bleven opmærksom på at den antrufne tønde var forsynet med tolde og således en forhenværende svaletønde, at det med det samme blev besluttet at den skulde skilles ad og bringes til bødkeren for at omgøres til et bærkar og 2 spande, i hvilket formål den blev lagt ud i en dam for at snavset på samme kunde løsnes, og at den efter at være optaget af vandet kun havde stået en dag til tørring på det sted hvor den blev antruffen. I det tiltalte derhos har forsikret at det aldrig har været hans tanke nogensinde at brænde brændevin eller dertil at bruge tønden, samt at den antrufne kedel og kar ikke heller i hans besiddelse have været brugte ved brændevinsbrænden, men alene til lovlig brug i hans husholdning, har han påstået sig frifunden.

Der er ikke under sagen fremkommet noget imod rigtigheden og tiltaltes forklaring, og den navnlig for så vidt det er anført, henstod til tørring for derefter at bringes til bødkeren —- bestyrkes ved den omstændighed at den ikke fandtes i bygningen men åbenlyst henstående ved en tørvestak udenfor huset, ligesom der ej heller med hensyn til den i hullerne til brændevinsbrænden anbragte trætolde kan antages fornylig at have været brugt til brændevinsbrænden, men da den ved disses udtagelse er forbleven ubeskadiget og derefter skønnet at være i fuldkommen brugelig stand som svaletønde til brændevinsbrænden  må tiltalte alene på grund af hans besiddelse, og om endog hans forklaring i det hele var rigtig, antages at have gjort sig skyldig til straf i medfør af forordningen 14 marts, paragraf 1, hvilken, da han ikke tidligere findes at være dømt for lignende forseelse, efter omstændighederne fastsættes til en bod af 100 rigsdaler, der tilfalder den under det kongelige —- toldkammers og —collegium hørende understøttelseskasse, hvorhos den anholdte svaletønde vil være at konfiskere til fordel for bemeldte kasse. Med hensyn til den indmurede jernkedel og de tvende kar brugelige til mæskekar, der ligeledes er forefunden i tiltaltes besiddelse, da er der imod tiltaltes benægtelse, ikke tilvejebragt nogen beviser eller sikker formodning om at disse dele der i alt er vurderede til 2 rigsdaler har været anvendt til brændevinsbrænden eller i øvrigt stået i nogen forbindelse med den anførte svaletønde, og retten finder således ikke at kunde konfiskere disse eller derfor at ifinde tiltalte noget ansvar. Tiltalte bør derhos at betale alle af sagen flydende omkostninger.

Thi kendes for ret.

Tiltalte gårdfæster Jens Jensen Søborg af Rævhede bør bøde et hundrede rigsbankdaler til den under det kongelige — toldkammer og kammerets tilliggende havende understøttelseskasse samt have den den 5 maj dette år hos ham anholdte svaletønde forbrudt til fordel for samme kasse. Så bør han og at betale alle af sagen og dommens fuldbyrdelse flydende omkostninger. Det idømte at udrede inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse og dommen i øvrigt at efterkomme under adfærd efter loven.

L H Ammitzbøll.

Af fhv. tømrermester Hans Poulsen, Kaas

Nedenstående erindringsskriv fra Morten Weise Olesen skal ses som en kort og uafsluttet “pixiversion” af hans mere omfattende erindringsskriverier. Et erindringsskriv der i omfang og indhold er blevet markant ændret til at skulle blive til en bog eller rettere en familiekrønike med den foreløbige arbejdstitel:

“Weise Olesen. En familiekrønike fra Nordjylland gennem mere end 380 år – fra fæstebønder til stolte selvejerlandmænd og byboere præget af småkår, storhed, fald og genrejsning”.

Venlig hilsen
Morten Weise

Erindringer om et godt og indholdsrigt liv

– med bump på vejen.

Af sygehusdirektør Morten Weise Olesen

Forord

Af to omgange har jeg fået en opfordring fra Jens Otto Madsen til at skrive om mit liv som et blandt flere bidrag til nogle bogudgivelser omhandlende historier fra Brønderslev. Anledningen var, at Brønderslev i 2021 kunne fejre sit 100-års Købstadsjubilæum.  Først i andet forsøg i marts 2023 takkede jeg ja.

På dette tidspunkt var jeg, efter flere års tilløb, allerede i gang med mere omfattende skriverier om mit liv med dybe barndoms- og ungdomsrødder i Brønderslev. Så ”erindringstoget” var allerede startet, havde forladt perronen og bevæget sig ud i forskellige retninger, sidespor og til tider også blinde spor uden dog at blive afsporet. Efter snart flere seniorår som pensioneret sygehusdirektør og et CPR-nr., der afslører, at jeg i juli 2023 runder et skarpt hjørne og bliver 70 år, var det på tide, at skabe handling bag mine mange ønsker om at skrive mine erindringer.

Det nedenstående bidrag til Jens Otto Madsens bogudgivelse er således at betragte som en ”Pixiversion” af mine mere omfattende erindringsskriverier, som endnu ikke er færdigskrevet.

Dette erindringsskriv er beretning om et på mange måder usædvanligt, spændende og godt liv, der også har haft store bump på vejen, specielt i mine tidlige barndomsår.

Det er historien om et liv, hvor mine første leveår var præget af store familiemæssige tab/tragedier med en mor, der blev alvorligt kræftsyg kort tid efter min fødsel i 1953. Samtidig oplevede min familie den helt store økonomiske nedtur, hvor min far var tvunget til at sælge Sejlstrup Hovedgård, og hvor familien med fem børn og en kræftsyg mor var tæt på at emmigrere til Kenya i Afrika i håbet om at kunne ”starte på en frisk”.

Det er også historien om, hvordan min familie, trods sygdom og økonomisk ruin, rejste sig igen ved en ufattelig viljestyrke og fighterånd at genskabe trygge rammer for familien både økonomisk og socialt med base på Solvangsvej 36 A i Brønderslev.

Det er desuden fortællingen om en dreng, der trods nogle af barndommens tragedier som last og et middelmådigt folkeskoleforløb, hvor nogle af lærerne ikke kunne se den store fremtid for mig, alligevel formåede at blive tømrer, bygningskonstruktør, tre års arkitektstudie samt dobbeltkandidat fra Aarhus Universitet med topkarakterer.

Dertil en erhvervskarriere, der blandt andet spænder fra et job som fuldmægtig i Arbejdsmarkedsnævnets Sekretariat, planlægningschef i ni år på Skejby Sygehus, administrationschef på Randers Centralsygehus, ni år som sygehusdirektør på Horsens og Brædstrup Sygehus og som rosinen i pølseenden mange år som direktør for Det Nye Universitetshospital i Aarhus med ca. 10.000 ansatte og et anlægsbudget på ca. 10 milliarder kroner.

Det er mit ønske og håb, at min fortælling kan indgyde mod hos de mange unge, der har fået en skæv start på livet, og som for tidligt blev ”dømt ude”. Det er aldrig for sent!!

Eller som min afdøde far, Jens Weise Olesen, skrev på side et i sin dagbog fra 1933, da han lige var startet som godsforvalter på Bjørum Gods:

”Man kan hvad man vil, men slid skal der til”

        ”Hvor der er en vilje, er der en vej”.

Eller som min mor, Herdis Weise Olesen, skrev i 1950’erne, hvor hendes kræftsygdom var nådesløs:

 ”Gud give mig mod og styrke til, at ændre det, du kan ændre, tålmod       til at bære det, der ikke kan ændres, og visdom til at skelne imellem     det”.

I sandhed kloge livsanskuelser, som jeg gentagne gange i livet er vendt tilbage til, når livet bød på store udfordringer.

Jeg ønsker jer alle god læselyst og en stærk tro på livet!

Indledning – tilløb

Som baggrund for mine skriverier har jeg, foruden egne erindringer, haft en række kilder, dokumenter, billeder, forældrenes erindringer, samtaler etc. Dertil ikke mindst min hustru, Marian, der også er fra Brønderslev, og som jeg har dannet par med i snart 54 år og kendt i endnu længere tid og derfor har væsentlige fælles erindringer med.

I denne sammenhæng vil jeg også nævne fem bøger med historier fra Brønderslev, som Jens Otto Madsen har udgivet i 2021/2022. Alle disse bidrag fra personer med tilknytning til Brønderslev udgør tilsammen et væsentligt bidrag til Brønderslevs historie.

Jeg vil også fremhæve Poul Erik Andreasen og de seniorer, der sammen med ham laver et fantastisk stykke arbejde med at holde ”hjulene i gang” i Lokalhistorisk Arkiv for Brønderslev. Poul Erik bidrager med utrættelig energi til at inspirere og holde interessen oppe på Facebookgruppen ”Brønderslev. Fortiden i billeder og tekst”.

Gruppen har ca. 5.700 medlemmer, hvor stadig flere nuværende og tidligere bysbørn kommer til. Dette ikke mindst fordi Poul Erik fodrer gruppen ved næsten dagligt, at lægge billeder ud med personskildringer, dokumenter samt forenings- og erhvervsprotokoller. At dette er til stor glæde og inspiration fremgår tydeligt at den løbende kommentarlyst, som præger gruppen.

Med udgangspunkt i al denne inspiration og bidrag til genopfriskning af minder er udfordringen så, at finde ud af, hvilke episoder og faser i ens liv, man skal vælge at prioritere?

Er der enkelte år, steder eller begivenheder i ens liv, der efterhånden som tiden går, vil vise sig at være det vigtigste? Punktet, hvor passerens spids kan placeres og indfange netop de begivenheder i livet, hvorom alt tidligere drømmeagtigt peger ind imod, og hvor alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning jeg selvfølgelig ikke erkender før langt senere? Og er det muligt, at vurdere, hvilken radius der har været omkring begivenhederne, som passerens spids har identificeret?

Svaret må være, ja, det er det, og jeg skal ikke have talt længe med et andet menneske, før man kan indkredse tid og sted for dette brændpunkt i vedkommendes liv. For efterhånden som vi bliver ældre, fortæller vi ofte de sammen historier igen og igen måske i håbet om, at jeg som erindringsskriver, mens jeg fortæller, kommer til at skrive noget, der vil overraske mig selv, og måske derfor også vil være værd at læse for andre.

Man kan også spørge sig selv, hvorfor overhovedet gå i gang med at skrive sine erindringer – og for hvem? For at udsætte døden, for at vinde sin elskede tilbage, for at indfange og eviggøre øjeblikke, der ellers altid ville være gået tabt og omvendt, måske for at slippe af med andre øjeblikke i håbet om, at de ikke hjemsøger en i det uendelige?

Eller er det bare glæden ved at skrive og genopfriske livets mest vidunderlige stunder, eller for at skrive sig ud af de største modgange i livet? Foreløbig må mit svar være, som Bob Dylan sang det i 1962: ”The answer is blowin in the Wind”. Spørgsmålets besvarelse lader jeg foreløbigt ligge. Måske bliver det i bakspejlets klare lys muligt at svare under skriverierne eller når de er færdige?

Fra Jens Otto var der, bortset fra det tekniske format, frit valg på alle hylder, både hvad angår indhold og omfang. Således fritstillet var det bare at gribe pennen/tastaturet og gå i gang med erindringsskriverierne.

For yderligere at genopfriske min hukommelse og hente inspiration, specielt fra mine barndoms- og ungdomsår, har jeg været på flere ture i Brønderslev og besøgt en række steder, som har haft særlig betydning for mit liv. Disse ture langs ”Memory Lane” og samtaler med gæve Brønderslevbeboere omfattende blandt andet: Kvarteret omkring Solvangsvej, Skolegades Skole, ”Friluftsbadet”, Hedelunden, kirkegården med familiegravstedet, Hotel Phønix, Djævlebakkerne, Markedspladsen, spejderhytten i Søndergade, Brønderslev centrum, Brønderslevhallen, Smalbygård, Nørre Å, Grindsted Plantage og ikke mindst mit barndoms- og ungdomshjem på Solvangsvej 36 A osv, osv.

Med baggrund heri har jeg i dette erindringsskriv valgt, at sætte særlig fokus på min barndom og ungdom i og omkring Brønderslev fra min fødsel i 1953 til ”teltpælene” definitivt blev rykket op i 1974, hvor jeg i Aarhus fortsatte mine videregående uddannelser, stiftede familie, gjorde erhvervskarriere osv. Dog har jeg til trods for, at Aarhus i årtier har været min base, fastholdt forbindelseslinerne til Nordjylland og Brønderslev blandt andet via vores sommerhus ved Lønstrup og svigerforældrenes bopæl i Dannebrogsgade.

Familiehistorie og landmandsliv i Nordjylland – tilbage til rødderne.

Begge mine afdøde forældre har dybe fælles familierødder, der rækker flere århundreder tilbage på landet i Nordjylland og i særdeleshed områderne omkring Sejlstrup, Smidstrup, Rakkeby, Hundelev, Jelstrup, Vennebjerg osv. Når jeg skriver fælles familierødder, skal det forstås bogstaveligt, idet min fars farfar og og min mors morfar var brødre. En milepæl i min og deres fælles familiehistorie med landmandsliv var gennemførelsen af en række Landbrugsreformer, der skyllede ind over Danmark i slutningen af 1700-tallet, og som på afgørende vis ændrede vilkårene for både herregårde og fæstebønder, herunder ophævelsen af Stavnsbåndet, afskaffelse af hoveriet, udstykning af hovmarkerne omkring herregårdene osv. Alt sammen reformer, der med stor effekt satte gang i selvstændiggørelsen på landet, hvor fæstebønder i stort antal ved opkøb af jorden på hovmarkerne blev selvstændige og selvejende landmænd.

Således også for min familie, hvor mine forfædre i stort antal boede, levede og arbejdede i og omkring Sejlstrup Hovedgård. Sejlstrups historiske rødder går helt tilbage til 1200-tallet, og den var i mange år ejet af skiftevis den danske Krone og Børglumbispen. I 1534 blev Sejlstrup Hovedgård nedbrændt af Skipper Clement og hans bondehær under ”Grevens Fejde”, mens den tilhørte Børglumbispen Stygge Krumpen, som desuden havde en række andre besiddelser, blandt andet Voergård Slot. Efter branden, genopbygningen og Reformationen i 1536 overgik en række af kirkens besiddelser til Kronen, herunder også Sejlstrup Hovedgård. I slutningen af 1600-tallet og frem har gården været i privateje.

I slutningen af 1700-tallet fik Landboreformernes gennemførelse stor betydning for Sejlstrup og min familie. På dette tidspunkt var min tip-tipoldefar Mads Olesen fæstebonde på Sejlstrup. Da den daværende ejer i 1798 fik kongelig tilladelse til i henhold til Landboreformerne at påbegynde udstykning af hovmarkerne, åbnede der sig helt nye muligheder for min familie. I 1801 opkøbte min tip-tipoldefar således et stort stykke af Sejlstrups hovmark og gik fra at være fæstebonde til at være selvejerbonde på gården Flaget. En dristig beslutning, der over de næste godt 200 år betød, at min familie i den grad fik fodfæste som selvejerbønder på mange af gårdene omkring Sejlstrup. Alle sammen betydelige gårde i samtiden med hver ca. 100-200 tønder land. Det var gårde som Flaget, Krogtoft, Martineminde, Altoft, Hunderupgård, Stadegård, Smedegård, Højlund, Haungård, Smidstrupgård og Toftegård osv.

Kronen på værket kom ca. 250 år senere, da min far købte Sejlstrup Hovedgård, hvor jeg blev født den 19. juni 1953. Det skulle senere også vise sig at blive enden på en over 250-årig udbredt familiemæssig livsform som landmænd i et relativt afgrænset område i Nordjylland. En livsform, hvor driftige landmænd fra familien både var en del af og påvirkede udviklingen af lokalsamfundet i sognene omkring Hundelev. Det være sig som driftige landmænd, sognefogeder, drivning af stude langs Hærvejen til det Nordtyske marked og retur igen med prangerpungen godt snøret sammen og fyldt med klingende skilling osv. Det var bønder, der var vidne til og drivere af en omfattende og løbende forandring af dansk landbrug fra fæstebønder til stolte, selvbevidste og selvstændige landmænd, der krævede stemmeret.

Udviklingen betød samtidig et opbrud i den tryghed som landsbyfællesskabernes livsform bidrog til. De var også vidende til en udvikling af Andelsbevægelsen på landet, mekaniseringen, konkurrencen fra Amerika, hvor overgangen fra sejlskibe til dampskibe medførte en hård konkurrence fra de store oversøiske kornproducenter osv.

De var vidende til den industrielle udvikling og mekanisering, der medførte en enorm afvandring fra land til by, hvor det blev stadig sværere at brødføde de mange børn og landbrugsfamilier, der kun havde begrænsede muligheder for selv at blive selvstændige landmænd.

En udvikling, der mod slutningen af 1800-tallet medførte en betydelig affolkning fra landdistrikterne til byerne eller via emigration til specielt Amerika. Konkret betød det, at op mod 15-20% af lokalbefolkningen i dele af Nordjylland i løbet af få årtier emigrerede til oversøiske lande. Således også min egen familie, hvor flere med en enkeltbillet i lommen emigrerede til Amerika og New Zealand omkring år 1900.

Nogle blev farmere ”derovre”. Andre blev guldgravere og pelsjægere i Alaska og deltog på amerikansk side i 1. Verdenskrig, hvor de var vidende til grusomme oplevelser ved fronten med død, lemlæstelse, gasforgiftning osv. Alt sammen dokumenteret ved bevarede dagbogsoptegnelser og billeder.

Mine forældre og deres baggrund

Min far, Jens Weise Olesen, er født på Holtegård ved Tårs den 24. august 1904 og død i Brønderslev den 22. november 1990. Han var den ældste af tre brødre og ”født” til at fortsætte en århundrede lang tradition/livsform i familien og blive selvstændig landmand. I lige linje på fædresiden har man ejet og drevet landbrug på Holtegård, Martinsminde, Krogtoft, Flaget og Sejlstrup.

Sin barndom og ungdom tilbragte min far i trygge økonomiske og familiemæssige rammer i og omkring Holtegård. Hans forældre var meget strikse med, at far, foruden oplæring i landbrug, skulle passe sin skolegang og lektier, først i den lokale folkeskole i Tårs og derefter fire år på privatskole i Hjørring. Min far har foruden detaljerede dagbogsskriverier i mange år samt bevarelse af en stor billedsamling også skrevet sine sammenhængende erindringer om et landmandsliv dækkende perioden 1904-1953, hvor jeg blev født. Alle hans skriverier giver en stærk personlig og familiemæssig skildring af livet på landet gennem 50 år, men udgør foruden en slægtshistorie, også en interessant samtidshistorie.

Som ung mand på 18 år flyttede min far i 1923 hjemmefra for at starte som landvæsenselev på den store gård Gammel Buurholt med ca. 380 tønder land og en betydelig besætning og folkehold. I årene derefter fortsatte han med både praktisk, ledelses- og uddannelsesmæssig oplæring i langbrug. Han var elev på Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus og blev senere også uddannet som kontrolassistent på Asmild Klosters Landbrugsskole.

I 1930 blev far forvalter på Gammel Buurholt. Allerede i 1931 dukkede den store mulighed op for far, da han søgte og fik jobbet som godsforvalter på Bjørum Gods. Han arbejdede som godsforvalter her i fem år.

Efter et mangeårigt lærings-og uddannelsesforløb inden for landbrug besluttede han som 33-årig i 1936, at nu var tiden moden til at købe sin egen gård. Ved købet af Vester Mellerup i nærheden af Jerslev blev far proprietær og ”herre i eget hus”. Gården var på 164 tønder land og havde til start en besætning på ca. 35 brogede malkekøer og et tilsvarende antal ungkreaturer, tre spand heste, svinehold osv. Folkeholdet bestod foruden min far af en forkarl, en fast daglejer, en gift fodermester, en husbestyrerinde og en ung pige. Frue i huset kom der først syv år senere, da min far giftede sig med min mor.

Fars tvillingebrødre blev også selvstændige landmænd. Harry købte en gård i 1935 ved Skibsby lige uden for Hjørring. Martin overtog barndomshjemmet Holtegård ved faderens død i 1939.

Min mor, Herdis Toftegaard Pedersen, er født den 24. maj 1916 på Hvilshøj Mejeri ved Jerslev og død i Brønderslev den 12. april 1979. Hun var den yngste af en søskendeflok på fire, der alle er født på mejeriet.

Min mormor Hanna stammer fra Rakkeby, hvor hendes forældre ejede gården Toftegård. Hun var del af en søskendeflok på i alt syv børn, der alle er født på gården. Mormors søskende har haft en omtumlet barndom og ungdom præget af utryghed på grund af faderens lemfældige omgang med alkohol. Faderen døde i 1900 og efterlod en misligholdt gård og en enkefrue uden økonomiske midler. Børnene havde derfor ingen muligheder for at overtage gården eller udsigt til en arv, der kunne give dem et økonomisk rygstød i deres videre liv.

Konsekvenserne blev, at de tre af min mormors yngre brødre emigrerede til Amerika i 1904 og 1906 i en alder af 14, 16 og 18 år. Deres videre liv i Amerika er detaljeret beskrevet via deres udførlige dagbogsoptegnelser og billeder. Alle tre startede tilværelsen derovre med hårdt arbejde i skovene efterfulgt af senere liv som farmere i staten Washington. En af brødrene flyttede til Alaska, hvor han i ni år levede og arbejdede som guldgraver og pelsjæger indtil han som 27-årig i 1917 meldte sig til den amerikanske hær under 1. Verdenskrig. Han blev i 1918 sendt med hæren til slagmarkerne ved Argonneskovene, hvor han som skarpskytte tog del i de afgørende og grufulde slag under Meuse-Argonneoffensiven, der startede den 26. september 1918 og sluttede den 11. november 1918. I offensiven deltog ca. 550.000 mand fra Amerika, Frankrig og Tyskland, og slaget var et af 1. Verdenskrigs mest blodige, hvor ca. 290.000 soldater mistede livet. Offensivens afslutning markerede samtidigt slutningen på 1. Verdenskrig, hvor Tyskland kapitulerede. Han har i sine dagbogsoptegnelser givet en løbende og meget detaljeret beskrivelse af det helvede, som prægede skyttegravskrigens afsluttende fase.

Min mormors to søstre emigrerede til New Zealand i 1897 og kæmpede en hård kamp for at få fodfæste her.

Mormor Hanna blev livet igennem i Danmark, hvor hun i 1903 som 22-årig blev gift med mejeribestyrer Martin Pedersen. De skabte økonomisk og familiemæssigt trygge rammer for min mor og hendes tre søskendes opvækst på Hvilshøj mejeri.

Foruden den trygge opvækst var min mor, Herdis, også præget af datidens normer for kvindeopdragelse. Det vil sige, at hun foruden skolegang skulle opdrages i klassiske kvindedyder med oplæring i husførelse og forberedelse til at være den gode hustru, der tager sig af mand, hjem og børn. Det betød, at hun i 1933 kom på Halvorsminde Efterskole syd for Hjørring. Skolen var efter 1923 for både drenge og piger forstået således, at drengene gik på skolen i vinterhalvåret og havde klassiske fag inden for blandt andet sløjd, gymnastik, regning, naturlære osv. Pigerne gik på skolen i sommerhalvåret med hovedvægt på fag inden for ”husgerning”. Da min mor gik på skolen i 1933, havde man lige bygget et vævehus, der gav mulighed for udvidet sykursus. Et supplerende kursus, der senere skulle få afgørende betydning for min mors arbejdsmæssige karriere.

Efter endt skolegang på Halvorsminde, var min mor hjemme igen på Hvilshøj mejeri, hvor hun hjalp til. Her blev hun forelsket i broderen til sin bedste veninde fra Halvorsminde. Han hed Eskild Külerich og var søn af præsten fra Øster Hornum. I 1935 startede Eskild på teologistudiet på Københavns Universitet, og mor flyttede med. Allerede i 1936 flyttede hun hjem til Nordjylland, hvor hun i et år var husholdningselev på den større gård Korslund ved Hallund.

Dom i sagen procurator Dannisøe som actor contra drengen Christen Sørensen.

Drengen Christian Sørensen af Jetsmark sogn er under nærværende sag ved egen tilståelse og øvrige tilvejebragte oplysninger overbevist om at han den 12 marts dette år om eftermiddagen har borttaget 15 rigsdaler 2 mark 6 skilling i rede penge af hans morbroder tjenestekarl i Risager Christen Thomsens kiste der henstod i herberget. Pengene gik han hjem med og gemte dem på en hylde over kakkelovnen i hans moders bolig hvor de fandtes og efter at tiltalte var gået til bekendelse om at have stjålet pengene blev de tilbageleveret ejeren samme dags aften som tyveriet var begået. Nøglen sad i døren til herberget og nøglen til kisten sad i denne, og tiltalte havde set pengene i kisten samme dags formiddag da han i et andet ærinde havde været hos morbroren der den gang havde kisten åben og hvor der desuden var nogle flere penge både i sølv og sedler, men som tiltalte lod blive tilbage. Som bevægegrund til dette tyveri har tiltalte angivet at hans moder er meget fattig, hvilket også må antages at være tilfældet, og mangler sengeklæder, og at han siden ville have leveret hende pengene til at købe nogle sengeklæder for. Tyveriet havde han gentagne gange benægtet da han blev opfordret til at bekende samme. Men da hans moder vedblev at sigte ham derfor gik han til bekendelse og der er ingen formeldning om at enten hans moder eller nogen anden har været medvider eller hæler i tyveriet. Tiltalte er døbt 21 maj 1827 (1), altså nu omtrent 16 år gammel og han har ikke forhen været tiltalt eller straffet. Han vil derfor blive at straffe for simpelt tyveri første gang begået af unge mennesker imellem 15 og 18 år, og ifølge forordningen af 11 april 1840 paragraf 29 sammenholdt med paragraf 4 formenes at straffen ifølge sagens samtlige omstændigheder passende kan bestemmes til 20 slag af en rotting (2), og vil han derhos være at tilpligtes at udrede alle de af auctionen flydende omkostninger hvoriblandt salarium til actor 4 rigsbankdaler og til defensor 3 rigsbankdaler sølv. Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kendes for Ret.

Tiltalte Christen Sørensen bør gives 20 slag af en rotting (3) og derhos udrede denne sags omkostninger hvoriblandt sallarium til actor procurator Dannisøe 4 rigsdaler og til defensor procurator Sprechelsen 3 rigsdaler sølv. At efterkomme under adfærd efter loven.

Oplæst og afsagt i Kær og Hvetbo Herreders Extraret den 5 maj 1843

Ostenfeldt.

• Døbt 20 maj 1827. Forældre husmand Søren Christensen Bøssemager og hustru Ane Marie Thomsdatter i Lille Pandrup.
• Rotting, Ifølge Gyldendal Den store Danske et Spanskrør, 1 meter lang og 4 cm. i omkreds.
• Afstraffelsen blev foretaget af arrestforvareren i overværelse af herredsfogeden og har antagelig fundet sted i den gamle arrest i Blokhus.

Af. fhv. tømrermester Hans Poulsen, Kaas

               Hvetbo Herreds Politiprotokol 1846. Opslag 59.

       Sag nr. 7/1846 angående Erik Nielsen af Pandrup skal have gjort sig skyldig i Helligbrøde.

   I denne sag var fremlagt en skrivelse af 12te, den var fra kapelan Henriksen. Efter tilsigelse mødte ungkarl Erik Nielsen af Store Pandrup som først bemærkede at han er en søn af gårdmand Niels Poulsen og opholder sig hjemme hos denne. Han forklarede efter foreholdelse af den fremlagte skrivelse og efter formaning til sandhed at han og hans søster så vidt han erindrer Helligtrekongerns dag den 6te dennes rejste med sin faders vogn og bedste heste i besøg til en slægtning i Vester Brønderslev. På hjemvejen talte han enten om torsdagen eller om fredagen i samme uge, hvilken af disse dage erindrer han ikke bestemt, med sin farbroder fæstehusmand Lars Poulsen boende i Manne i Thise sogn. Denne som ikke selv holder heste og som sagde at han var i stor trang for ildebrændsel hvoraf han intet havde, bad ham om at skaffe sig et læs tørv snarest mulig fra indstævntes fader, om til købs eller til lån omtalte han ej. Indstævnte lovede at bede sin fader derom og gjorde også dette dagen efter da han var kommet hjem. Hans fader gav ham lov til at bringe farbroderen et læs tørv. Om lørdagen kunde indstævnte endnu ikke komme afsted, dels fordi hestene endnu ikke havde udhvilet efter sidste rejse og hans faders andre 2 heste, nemlig en ung plag og et gammelt lam øg ikke dertil kunde bruges, dels og formentlig fordi det var stærkt regnvejr og ondt vejr især om morgenen. Om søndagen blev det godt vejr hvorfor indstævnte alene læssede vogne om morgenen, hvilket arbejde var færdigt før klokken 8½, og da hans farbroder som anført var i stor trang for ildebrændsel troede han at det ifølge forordningen af 26 marts paragraf 2 samt med hensyn til de aktuelle omstændigheder måtte være aldeles lovlig at bringe ham tørvene samme dag, så meget mere som det efter årstidens beskaffenhed ej ganske kunde vides om vejret på næste eller følgende dage vilde tillade rejsens udførelse. På vejen imellem Hune og Ribbergård blev han tiltalt af en person som kom kørende og som fortalte at han var præst i Saltum og vilde have at vide hvem indstævnte var og hvorhen vilde han, hvilket indstævnte sagde ham. Personen sagde og at indstævnte ikke måtte køre mellem klokken 9 og 4. For øvrigt kendte indstævnte ikke personen.

Forelæst og ratificeret.    Aftrådt.

      Dommeren med vidner bemærkede at de erindrer at det lørdagen den 10 januar var ondt vejr med regn og slud.   Den mødende blev dimitteret og forhøret sluttet.

  Retten hævet.                                                                                                        J Ammitzbøll

  Vidner   M Haugård.     S Hasselbalck.

(Der er ikke fundet nogen dom i denne sag i domprotokollen så sagen er af Herredsfogden antagelig blevet henlagt)

Hvetbo Herreds domprotokol 1858 – 1864. Opslag 8.

Dom.

I sagen 1861- journal nr. 65. Actor prokurator Winther kontra Peder Mikkelsen af Hunetorp.

Ved egen med de i øvrigt tilvejebragte oplysninger, sammen med tilståelse er drengen Peder Mikkelsen af Hunetorp, der ifølge Hjørring amt ordre af 2de denne måned tiltales for tyverier overbevist om ved filgante  lejligheder at have gjort sig skyldig i nævnte forbrydelser.

• I den hensigt at tilvende sig noget tobak som tiltalte viste forvaredes i et hængeskab der hang på vægen af et af Niels Chr. Sørensen af Rødhus beboet kammer begav han sig en dag i fjor ind i dette kammer som han traf stående åbent, og da han her under sin søgen efter tobakken, hvilke det ikke lykkedes ham at sætte sig i besiddelse af da han ikke formåede at udtrække den skuffe hvor den lå, opdagede en pung med en rigsdaler tilvendte han sig samme. Tiltaltes forsøg på at bytte daleren gav anledning til at dette tyveri kort efter at det var begået opdagedes, hvorefter det stjålne udleveredes dets ejermand bemeldte N C Sørensen.
• Gennem en åbning der fandtes på vægen af Hans Thomsens under bygning værende hus i Hunetorp skaffede tiltalte en dag i sidst afvigte, forår da husets folk var fraværende, sig adgang til samme og bortstjålet derfra forskellige af ejerens ting til en værdi af i alt 3 mark 1 skilling ansatte genstande, hvilket beløb denne har påstået sig tilkendt i erstatning, da kosterne ikke er kommen tilstede.
• Endelig har tiltalte den 11 juli dette år fra nævnte hus, hvortil han da skaffede sig adgang gennem en på nordre side værende åbning til et vindue, på en tid han vidste at ingen af beboerne var hjemme, bortstjålet adskillige, dels ovennævnte Hans Thomsen og dels aftægtsmand Søren Larsen af Hunetorp tilhørende sager, hvoraf med undtagelse af en blikæske med smør der tilhørte sidstnævnte og som blev ham tilbageleveret, ingen er kommen tilstede, idet de efter hvad tiltalte har foregivet af ham dels er tabte og dels efter at være gået i stykker bortkastede, og har Hans Thomsen påstået sit tab derved erstattet med 3 skilling og Søren Larsen med 2 skilling. Ifølge tiltaltes forklaring var hans hensigt med det førstnævnte frastjålne alene at skaffe sig noget at lege med, hvorimod det var hans agt at sælge et par briller og 2 sæt strikkepinde som han frastjal sidstnævnte hvori han imidlertid forhindredes derved at de første gik i stykker for ham og de sidste tabtes af ham.

For de af tiltalte således forøvede tyverier vil han, der efter tilvejebragt dåbsattest er født den 4de september 1848 være at anses efter forordningen 11 september 1840, paragraf 26 og formenes straffen efter omstændighederne passende at kunne ansættes til 15 slag ris. Tiltalte vil derhos at udrede alle af aktionen flydende omkostninger, derunder salarium til actor og defensor som fastsættes til 4 rigsdaler for først nævnte og 3 rigsdaler for sidst nævnte, samt i overensstemmelse med de derom nedlagte påstande at udrede i erstatning til Hans Thomsen af Hunetorp 1 rigsdaler 12 skilling og til Søren Larsen sammesteds 2 skilling.

Den befalede sagførelse har været forsvarlig.

Thi kendes for ret.

Tiltalte Peder Mikkelsen af Hunetorp bør af straffes med 15 slag ris af slutteren under fogedens opsyn. Så bør tiltalte og udrede alle af aktionen flydende omkostninger, derunder salarier

til actor prokurator Winther og defensor prokurator Lund med respektive 4 rigsdaler og 3 rigsdaler, samt i erstatning til Hans Thomsen af Hunetorp 1 rigsdaler 12 skilling og til Søren Larsen sammesteds 2 skilling.

Den idømte erstatning at udrede inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse og i øvrigt at efterkomme under adfærd efter loven.

Afsagt 25 september 1861.                                           Lassen.

Pirupshvarre teglværk lå her, se kort

Fhv. tømrermester Hans Jørgen Poulsen, Kaas har sendt mig information om familien på Pirupshvarregården, i Pirupshvarre lidt nord for Blokhus som også ejede teglværket.
Historien om Peters breve kommer fra fhv. isenkræmmer Børge Møller, Pandrup,  der fik den fra Lars Enevoldsen, som havde renskrevet dem og var gift med en søster til Peter og Jakob.
Teglværket og gården lå lige neden for hulvejen i Kryle, hvilket du kan se på det medfølgende kort.

Klik på link:

Breve fra Pirupshvarre familiemedlemmer Amerika og Rusland

Pirupshvarre den 27 Juli 1898. Badesæsonen har hidtil været meget dårlig og Gjæsterne have været få. Nu har Vejret imidlertid bedret sig betydeligt. Vandets Temperatur stiger og Dag for Dag ankommer der flere og flere Gjæster. Hotellerne i Blokhus have allerede næsten fuldt Hus og flere private Folk i Byen og Omegnen have Gjæster. Hos Sognefogden i Pirupshvarre, en Fjerdingvej fra Blokhus er således 10 Badegjæster. Her er meget smukt, Gårdene ligger i en Dal, mod Øst omgivne af grønklædte Høje, de minde en Del om norske Fjældpartier hvorfor de af tilsejlende  Nordmænd ere døbte Lien. Fra Dalen er der kun nogle Minutters Gang langs en Bæk til Havet og drejer man mod Nord støder man straks på Vraget af det store norske Skib ”De tre Venner” som strandede her Nytårsaften for en 16-17 År siden. Vraget har nu boret sig meget dybt ned i Sandet men en Del af det rager endnu op over Sandfladen og er synlig i stor Afstand. I Mandags havde Pirupshvarre Besøg af Børnene fra Jetsmark nordre Skole, i alt ca 30 Vogne. Alle Børnene bleve hos Sognefogden trakterede med Kaffe hvorefter man foretog små Udflugter og derefter svingede sig i Dansen til Musikkens Toner, medens man jævnlig aflagde de medbragte Madkurve et Besøg. Kl 7 kjørte Børnene tilbage til Jetsmark. Tirsdag Eftermiddag var der Øvelse med Redningsbåden ved Rødhus, ca 3 Fjerdingvej syd for Blokhus. Det var særdeles interessant at se med hvilken Raskhed de vejrbidte Søfolk af hvilke flere vare ældre gjorde alt klar til at Båden kunde flyde i Havet. Idet Båden med alle 10 Roere siddende ved Årerne og Styrmanden på Pladsen flød ud i Havet blev den af en tilstedeværende dame fotograferet. Efter en Times Øvelse i Havet stævnede Båden mod Land igjen. En Mængde Mennesker overværede Øvelserne.

DEN LILLE VIOLINSPILLER FRA GRØNNEGADE.

af Mikkel Nielsen, Sæby historier

Man har altid i en by som Sæby ligesom i andre provinsbyer været stolte af de bysbørn, der fløj ud i landet, og gjorde det godt med hvad, de nu engang havde talent for.
Det kunne være, de kom på TV, udgav musik eller var gode til en eller anden form for sport. Ligesom fodboldspilleren Joakim Mæhle har gjort borgerne i Østervrå stolte, så har Sæby også haft eller har deres bysbørn, der har kastet lidt konfetti og glans over byen.

En af de allerstørste er der måske i dag ikke mange, der har hørt forfærdelig meget om, men den 25. juli 1899 blev der født en dreng i Grønnegade i Sæby, som havde et helt særligt talent, som kom til at blive kendt ikke blot i Danmark men i store dele af verden.

Han navn var Henry Holst. Bedstefaderen var murer Holst i Søndergade, og faderen var kommunelærer Chr. Holst, der boede i Grønnegade.
Faderen Chr. Holst døde desværre da Henry Holst endnu var et barn, men var en gennemmusikalsk personlighed.
Han var organist ved kirken, men komponerede også ikke så få musikstykker blandt andet ”Efterårsstormen, og en valsekomposition af ham ”Eufrosyne”, der i mange år blev flittigt benyttet af Sæby musikere.

Dengang faderen endnu var i live samledes fire sæbynitter i lærerhjemmet en gang om ugen til en lødig musikaften. Det var især Beethoven og Mozart man dyrkede.
De fire musikelskere var foruden lærer Holst, musikdirektør Rudolf Kjær, musiker Albert Madsen og den forhenværende fisker og musiker Christian Kejser.

Den lille Henry der senere skulle blive et verdensgeni med sin violin, har således fra ganske lille modtaget stærke musikalske impulser i barndomshjemmet i Grønnegade, og allerede i 6 års alderen viste han også fremragende evner på sin lille violin.

Sin første undervisning modtog Henry Holst af førnævnte musikdirektør Rudolf Kjær. Derefter blev det den kendte Fru Caroline Bundgaard i Frederikshavn, der kom til at lede den unge Henry ind på kunstens bane.
I en ganske ung alder gik turen så til København, hvor han gik på Københavns Musikkonservatorie. Her studerede han violin med Axel Gade og klaver under Carl Nielsen.

I sin tidlige karriere blev han koncertmester af Berliner Philharmonikerne.
Fra 1930 til 1950erne havde han sit virke i England som solokunstner og underviser. Han var professor på Royal Manchester College Of Music.

Efter 1954 flyttede han tilbage til Danmark, hvor han blev professor i violin på det Kongelige Danske Musikkonservatorie.

Selv om Henry Holst aldrig flyttede tilbage til sin fødeby, så glemte han dog ikke Sæby. Han har givet enkelte koncerter i byen, hvor en del ældre sæbynitter husker en af koncerterne i Badmintonhallen.

Hvis man kunne tænke sig at høre Henry Holst på violin, så kan man søge ”Henry Holst” på ”Youtube”, der ligger i hvert fald en enkelt indspilning fra 1930. Det er ”Sigøjnervalsen” eller ”Zigeunerweisen” for det er nemlig en tyskproduceret plade.
Det er noget musik af ældre dato, men så kan man få lidt lyd på den lille violinspiller fra Grønnegade.

Henry Holst døde 15. oktober 1991 92 år gammel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.