Svend Sanvig, Landsretssagfører og tidligere Landsholdsspiller

 

Et 3 minutters indlæg holdt på et Rotary møde (for mange år siden) af landsretssagfører Svend Sanvig, som blev den første fodboldspiller fra Brønderslev som kom på Fodboldlandsholdet.

Her landsretssagfører Svend Sanvig som ung fodboldspiller, f. 1909, d. 1992

KLUBBER SOM LANDSHOLDSSPILLER

Klub          Startet                        Stoppet    Bemærkning

AaB           01-07-1935               31-12-1936

AB             01-01-1934               30-06-1935

LANDSHOLDSSTATISTIK

Hold                           Kampe       Vundne    Uafgjorte Tabte

A-Landshold              4                4                0                0

Svend Sanvig´s indlæg på et ROTARY møde   

Er Sport et Emne, der kan interessere i vor Rotary Klub. Det er vist meget få af os, der længere dyrker aktiv Sport, men på et tidligere Tidspunkt har vist de fleste af os gjort det, mere eller mindre, så jeg har besluttet mig til at holde mig til det Emne, som vor Præsident inden min Ferie opgav mig, nemlig at sige nogle Bemærkninger om min Fodboldtid. Hvad er Sport?

Hvad er Sport?

Det er musklernes Spil,

er en Hærden af Skuldre og Lænder,

ja, de allerforskelligste Ender,

hvor der blot er en Muskel, der vil-

Hvad er Sport? det er Liv for Sjæl,

en Forfriskelse, Frihed og Stigen

og en navnløs, en smertefuld Skrigen-

når man rammer et Ben med sin Hæl.

 

 

Det er et vers fra en gammel A.B. Sang.

Et andet vers fra en anden A. B. Sang lyder sådan:

 

Unge Rus, når du føler den spirende Lyst

til for verden at vise dig stærk;

når du sporer den vågnende Trang i dit Bryst

til at se et Hercules-Værk,

kom da ud mellem os, her er plads for det mod,

her er Luft for din Lunge og Spark for din Fod,

her er Dåd for den virksomme Hånd,

og en mark for din Feltherreånd,

Her er Sundhedens glød

til at brune din Lød,

her er Ansigtets Sved til dit Brød.

 

Det er et par fortrinlige Viser, og de siger noget rigtigt om Sporten, om Træning af Muskler og vilje, om fornøjeligt! Kammeratskab og om Sundhed.

De fleste i denne Forsamling ved vist, at jeg er Brønderslev Dreng, og mine tidligste Erindringer fra Sporten er derfor knyttet til denne By. Jeg husker mange af de gamle fodboldspillere, navnlig Konrad Andersen, Danmarks Konrad

Og fra Tennisbanen husker jeg bl.a. Brødrene Carstensen og P. Og 0. Nielsen. Om Konrad er der jo et utal af Historier. Han var en meget stærk og hurtig Spiller med en god vilje til at gøre noget. Jeg husker en Bemærkning om hård Svenskekamp engang, og Konrads Kommentar hertil var den, at da de ville vinde, og vi ikke ville tabe, så skulle det jo gå lidt hårdt til. Det lå vel nærmest i forholdets Natur, at jeg selv blev aktiv Spiller, min bror og flere af mine skolekammerater, bl. a. Hans Henriksen og Skotte Madsen var ivrige Boldspillere, og jeg blev også snart indfanget af Sporten. Som så mange andre, spillerede jeg både Tennis og Fodbold i Drengeårene, og som 16-17årig vandt jeg Doublemesterskabet sammen med min Broder og Singlemesterskabet i Byen.

Det var ofte vanskeligt at forene de to Sportsgrene, når Kampene faldt på samme Dag. Sommetider var det jo umuligt at forene det, når de afholdtes forskellige Steder, men mange Gang lykkedes det både at få spillet Tennis kampe og 1 Fodboldkamp samme Dag. Kræfterne var jo uudtømmelige på det Tidspunkt. I min Gymnasietid i Hjørring spillerede jeg fortsat for Brønderslev og var i denne tid – i disse dage netop for 25 har siden med til at spille Brønderslev op i Mesterrækken, en Præstation som intet andet Brønderslev Hold efter den tid har overgået.

Der var den Gang 12 Hold i Jylland i Mesterrækken og ingen Danmarksturnering. Der er nu 20 Hold i Mesterækken og 10-12 Hold i Divisionerne, så det var en Præstation af Brønderslev, at være blandt Jyllands 12 bedste Hold. På vor Vej op måtte bl.a. et af de stærke Aarhus hold, Randers Freja og Holstebro lade Livet, så det var 11 stolte Spillere, dermed Ekstratog rullede hjem til Brønderslev.

En af Historierne fra omkring den Tid er om “Nolle”, en af Blikkenslager Jensens Sønner. Den stammer fra Skagen, hvor Fodboldbanen lå med et par Landeveje omkring, og det er jo en kendt sag, at Christian den X ofte var på Skagen. Når Bolden blev sparket ud på Vejen, må der jo een ud at hente den. En Gang var det Nolles Tur, og da det varede lidt længe, angav han som Grund, at Bolden havde ramt Kongen, der stod med den, da Nolle kom, og som Svar paa Nolles Beklagelse af det passerede, svarede Kongen: “Skide med det Nolle”.

Efter Studentereksamen i 1928 meldte jeg mig i København ind i A. B. Det første Aars Tid fortsatte jeg med at spiller i Brønderslev og det varede derfor lidt, inden jeg voksede fast i Klubben. A. B. er en af vore store klubber med mange gode gamle Traditioner een af dem er Rusgildet, hvor Årets Høst af Studenter modtages og placeres ved Borde mellem gamle rutinerede medlemmer. Smørrebrød, øl og Snaps klarede de fleste stolt, men når man så kommer til Punchen, denne saftevandsagtige – Drik, så går det i Reglen galt. Stemningen er fornøjelig. Forskellige Drikkeviser og Taler veksler.

 

 

Bl.a. kan jeg nævne et Vers af en Vise:

 

Du fine Jurist med det årvågne Blik,

Blikket for Lov og Ret,

du strenge Mand, mon Brød og Vand

gør Hjertet og hjernen let?

Nej drik kun i Dag, i Morgen så klag

Og suk over Punchen, du nyder;

men hvis det er Retsdag i morgen, Ja så –

Gud nåde hver arme Forbryder.

Røver – Horder – og Tyve pak,

hver Storbedrager, Hæler,

få ret at mærke i Morten, ak!

hvad Dom’ren i Aften pægler.

Hostrups: Nu er det stille, han har os forladt og en vise, der hedder,”skal der endelig være Gilde”, der beskriver, hvor ledes man nu agter at gå til Sagen, fremhæver Venskab og Lyssyn.

Sidste Vers synges dels stående på Gulvet, dels på Stolene og lyder sådan:

Ha! sporer i nu Duften,

nu er Harper der i Luften.

Som en vil musik

denne Gudedrik

tænder Glød i hvert et Blik.

Op! griber nu Pokalen,

der er Lys og Fest i salen.

Vi vil tage fat

til den mørke Nat

viger som en skoldet Kat.

Nu er hele verden din.

Du har Ungdom, Venner, Vin –

Så drik ud, du gamle Dreng.

Bacchi Arme skal dig varme.

Ja drik ud, du gamle Dreng,

til du bæres hjem i Seng.

Lad det være nok at sige, at de fleste Russer følger

Parolen.

 

Min første 1.ste Holds Kamp var i Odense mod 0.B.

og derfra erindrer jeg at have gjort en af mine bedste Tacklinger —-

 

 

Fra 21-Års Alderen hørte jeg til bal, at den stamme 1.ste Hold blev udtaget af og var de sidste år i København fast mand på Holdet o også anfører for det. De år gav mange gode kampe mod inden- og udenlandske Hold, navnlig var Kampen mod de engelske Hold, der jo var professionelle 1.ste Divisions Hold, fortrinlige at deltage i.

Dixi Bean —-

Krigen har øvet stor indflydelse på engelsk Fodbold, der vel først nu igen er ved at nærme sig før krigstidens høje Standard.

I For sommeren 1934 fik jeg en Chance på Landsholdet. Under træning lige op til Landskampen fik jeg en lille Brystskade, som jeg ikke regnede med, den generede imidlertid stærkt under kampen, der var mod Polen. Vi vandt Kampen, men det var ikke min skyld. Dels denne Skade, dels Militærtjeneste, og dels det at jeg i Efteråret 1934 flyttede til Hjørring og blev gift, gjorde at jeg omtrent lå stille som Fodboldspiller resten af 1934 og indtil Sommeren 1935. I den Tid nåede jeg dog en dejlig Tur med A.B. til Letland, Litauen og Øst Tyskland. Det var med meget kort varsel – 3 Min. –

Med A.B. havde jeg også en dejlig Tur til Norge og Sverige og en herlig Sommertur i Jylland, hvor vi bl.a. spillede her i Byen. Ved Afslutningen i Aarhus gik det hyggeligt til, der sad de mere udholdende hele Natten i Ritz’ Kælder og tømte Flasker. En af Lederne var blevet træt, og jeg havde fået ham op på hans Værelse og låst ham inde her hen på Morgenstunden. Imidlertid var han ikke helt færdig med Festen og fik efter at have taget Pyjamas på, Lyst til at være med igen. Da Døren jo var låst, tog han så Vinduet på 1.ste Sal, hvor der var en bred Gesims, men var så uheldig under Udstigningen at tabe Bukserne, så der var god Udsigt fra Gaden. Det samlede hurtigt et interesseret Opløb, men det medførte jo også at vi hurtigt fik Kalorius transporteret til Ro igen. Det var en dejligtid i A. B. mellem gode kammerater som jeg af og til er sammen med. Når man holder sig for øje at formålet med Tiden ved Universitetet jo er at erhverve tilstrækkelige Kundskaber i sit Fag og passer Arbejdet med det først, så vil der alligevel blive så megen Tid til overs til andet, at der også til Sport kan afses megen Tid. Jeg gjorde det og var glad for det. Men vi, der var fremme i forreste Række fik selvfølgelig også mange gange at vide, at Livet ikke er lutter Fodbold. De år man har til det er begrænsede, og det kan ikkenytte noget, efter nogle år som feteret 1.ste Holdsspiller at stå uden Eksamen, men som Sports idiot. Hver Ting til sin Tid.

I sommeren 1935 begyndte jeg så sidste Etape som Fodboldspiller og det var i Aa.B., hvor jeg spillede til Foråret 1937. Jeg havde her en god Tid – meget nært knyttet til Englænderen Graham Locky, der både var en fortrinlig Fodboldspiller og kammerat. Vi havde et godt Hold i Aa.B. i disse år, hvor vi spillede i 1.ste Division og nåede op til 3. Pladsen og i 1936 nåede jeg yderligere 3 Landskampe, deraf 2 som Anfører for Landsholdet. Den morsomste og i det hele en af de mest interessante og afvekslende kampe, jeg har været med til, var mod Sverige i København, hvor vi vandt 4-3 efter vekslende Føring og Selvmål og brændt Straffespark og alt, hvad Hjertet kan begære. Det var en af mine A.B.-Kammerater, Toft Jensen, der lavede Selvmålet. Det førte med sig, at en anden A.B. Mand Eyolf Kleven, da vi kort tid efter spillede Landskamp i Helsingfors, fra vort Hotelværelse ringede Toft Jensen op på hans Værelse og angav, at han var Journalist fra Huvudstadsbladet og lavede et herligt Interview med Toft Jensen over Emnet, hvordan føles det lave Selvmål. I Helsingfors vandt vi 2-1, og jer er i øvrigt så heldig kun at være med til at vinde Landskampe.

Efter Landskampen i Helsingfors, sad jeg lige ved siden af et finsktalende Bord på en Danserestaurant –

Noget af det, jeg iøvrigt husker tydeligst fra denne tid, er iøvrigt Optakten til den omtalte svenske Landskamp. Vi klædte om i omklædningsrummet i Kælderetagen, hvor der var svalt og Skygge. Gennem en underjordisk gang kommer man så op til Idrætsparkens Grønsværd. Det var en strålende varm sommerdag, hvor Portene var sprængt og over 20.000 Mennesker var mødt som Tilskuere. Overgangen fra Omklædningsrummets Kølighed og Ro til sommerdagens skærende Sol og Braget fra de 20.000 Stemmer, der slog imod os, da jeg som Holdets Anfører kom først op i Lyset, var ligefrem af slående virkning. I det hele taget er Sceneriet og folkelivet. vel næsten det mest centrale ved en Fodboldlandskamp. Det er i Reglen samtidig en Folkefest, hvor man møder i god Tid med en madpakke og godt Humør med Hurtigmaler, Bilhorn, Hylekor og alt muligt andet. For godt Fodboldspils skyld skal man sjældent gå til en venskabskamp, dertil er Nerverne ofte for meget på Højkant, men selvfølgelig kan det jo ske, at en Landskamp også byder på godt fodboldspil, og det er jo kun en charme.

Det var i min A.B. Tid en af de engelske klubber Sheffield United tror jeg, tilbød Locks og mig, at vi kunne komme til England og spille et Par Kampe som Amatører for dem. Det var inden Italienseventyret. Vi reflekterede ikke, syntes ikke, vi kunne afse en månedstid til det, men det er faktisk i dag, det eneste der ærgrer mig fra den tid, at man ikke fik den fornøjelse med.

Jeg spillede i denne periode også en Del kampe for Jylland og andre udvalgte Hold. Den Gang boede jeg på en Gaard lige ved Sæby og havde mit arbejde i Frederikshavn, og når jeg trænede, var jeg væk Tirsdag Aften, Torsdag aften og fra Lørdag Morgen til mandag Aften. Det blev efterhånden lidt for meget, og da jeg i Foråret 1937 fik en knæskade, der ikke var særlig slem.- Jeg har været heldig, og ikke haft Uheld af nogen Betydning – benyttede jeg Lejligheden til at kvittere Fodbolden, godt 27 år gammel. Beslutningen herom var iøvrigt ikke så vanskelig. Jeg havde jo nået det højeste Mål, en Fodboldspiller kan have at stille op i Landskamp og så er det jo lige som om, man har fået det hele med. Min Broder Kaj var en ganske fortrinlig Spiller. På adskillige Området givetvis væsentlig bedre end jeg. Han kom herhjemme ikke fodboldmæssig så meget frem, som han fortjente, da han jo en halv snes år af sin bedste tid var i Canada, hvor han iøvrigt også spillede repræsentative kampe. Jeg Husker, han har fortalt om en kamp derovre, hvor de spillede i Lys, at en Spiller, hvis Hårvækst var ligesom Thorvald Jensens gik op i Luften for at tage en Bold med Hovedet. Bolden gled imidlertid af og fortsatte nogenlunde i uændret Retning. Det medførte et af disse ubetalelige Tilråb fra en eller anden Tilskuer, nemlig, “Kridt Køen, Mand”. Om Tilskuermentaliteten herhjemme må jeg iøvrigt sige, at Danmarks bedste, mest Loyale og mindst lokalpatriotiske Publikum afgjort findes i København. Der bliver enhver god Præstation honoraret af Publikun uanset fra hvilket Hold det kommer. Det tror jeg, alle Provinshold, der har spillet i København vil give mig Ret i. Derimod kan man beklageligvis på Provinsens Baner, i hvert fald for år tilbage, ofte komme ud for et Publikum, der kun kan se et Hold på Banen, nemlig Hjemmeholdet.

Hvis man nu vil spørge mig, om jeg ser tilbage på min Tid som fodboldspiller med Glæde og mener, at jeg har taget noget godt med mig derfra, så må jeg svare med et ubetinget Ja.

Også når man tager Hensyn til, at Spillet foregår i de ung år, hvor Livet på mange Måder er lysere, lettere og mere ansvarsfrit, og at Mindet derfor vil påvirkes i en lys og festlig Retning. Hvori ligger så Værdien, bortset fra den umiddelbare Livsudfoldelse og det fysiske Velvære, man når ved at være gennem trænet og være i fin fysisk Form. Den ligger efter min mening i et kammeratskab og et Sammenhold der ikke er dikteret af nogen form for Egoisme, men går ud på at arbejde for sit Hold og sin Klub som et led i en større Helhed.

Den ligger i, at man ikke spørger efter Indtægt og position, men alene bedømmer en kammerat efter, hvad han er værd som kammerat og menneske og uden for banen – hvis han er Turneringsspiller interesserer man sig jo selvsagt også for om han kan spille Fodbold -. Den ligger i, at man er fri for at spørge efter Religion og Politik og blot samles i en fælles Interesse. Det er efter mit Skøn ikke nogen dårlig Forskole for kommende Borgere i et demokratisk Samfund at have været Medlem af en Sportsforening og gjort sig fortrolig med tonen og ånden der. Selvfølgelig forudsat, at Ledelsen magter sin opgave, hvad den har gjort de Steder, hvor jeg har været Medlem. Jeg anser selv min Tid som aktiv Fodboldspiller og Klubmedlem for ualmindeligt godt givet ud – ikke så meget for de fornøjelser og Rejser man foretager, men nok så meget fordi denne Tid har givet mig Kammeratskab til mange Sider, Forståelse for andres Levevilkår og Synspunkter og styrket Viljen til som et Led i en Helhed at gå ind for Løsningen af fælles Opgaver. Egenskaber som der jo altid er brug for i det daglige, og som jo også ligger tæt op ad Rotarys Mål og Ideer.

Til slut vil jeg blot sige et Par Ord om Arbejdet med Ledelsen. Her ligger en kæmpeopgave, der løses på Frivillighedens Grund. Lederne er jo ulønnede og ofte må de, ved siden af at ofre en stor del af deres Fritid, selv have en Del Udlæg. Det er prisværdigt, at der findes Folk, der vil ofre tid og penge til gavn for Ungdommen. Iblandt denne Klubs Medlemmer kender Sofus Vilhelm Turen og jeg håber inderligt, at det fortsat må lykkes at skaffe dygtige ledere.

Det er disse mennesker, der er de ydende inde for sporten, medens udøverne, selv allerbedst, er de nydende.

Man har en herlig tid som aktiv spiller, og var jeg 25 år yngre, gjorde jeg gerne det hele igen.

En af BI´s tidligere fodboldformænd udtaler:

Den største profil ligger helt tilbage før anden Verdenskrig.

Svend Vilhelm Sund Sanvig spillede som junior og ungsenior i Brønderslev Idrætsforening inden han i 1930 skiftede til AB og siden AaB. Centerhalfen Sanvig fik 4 A Landskampe for Danmark og er så vidt vides den eneste landsholdspiller, klubben har fostret. Sanvig vendte senere tilbage til Brønderslev, hvor han overtog faderens advokatfirma, der stadig eksisterer.