“Holmen” var en af de større gårde i Vrensted, højt beliggende syd for byen mod Bådstedhede og Thise og kan føres tilbage til før år 1632. Holmen var en enestergård, dvs. en gård uden markfællesskab med andre ejendomme, uden lod i fællesmarken, og den hørte under Børglum Kloster.
I 1688 var det dyrkede areal på 25 tdr. land, ca. 13 ha.
i 2016 er der et tilhørende areal på 140 ha.
Følgende har ejet Holmen:
ejer i 2016: Niels Chr. Michaelsen som overtog
efter sin far, der i 1972 overtog efter
gårdejer Niels Østergaard, Vrensted (f.1922, d. 2001) som i 1966 overtog “Holmen” efter
gårdejer Kristen Jensen Rendbæk, Øster Brønderslev (f.1888, d.1981) som overtog efter sin svigerfar
gårdejer Hans Christian Holmen, Vrensted (f.1858, d.1943). Han overtog Holmen efter sin far Jens Ole Hansen. (ved folketælling i 1890, 6 tjenestefolk og i 1901, 8 tjenestefolk)
gårdejer Jens Ole Hansen, Vrensted (f.1828, d.1900) overtog Holmen i 1856 fra Hans Christensen (ved folketælling i 1870, 4 tjenestefolk)
gårdejer Hans Christensen overtog Holmen i 1828 efter Lars Sørensen Jelstrups bo – antagelig den tidligere skudehandler i Kjul og ejer af Mølgaard i Asdal
I 1688 var “Holmens” dyrkede areal 25 tdr. land og ejendommen kan føres tilbage til før år 1632.