Lokalhistorisk har været på besøg hos Ejvind Jensen i Biersted og lavet et længere interview med ham, og herunder også om tiden, hvor han var forsanger i “The Shanes”, som var et meget populært band i det nordjyske i 1960’erne.

Det startede i tidernes morgen, da han var ”en stor hvalp”. Faderen “Villa Jens” og Ejvind har spillet og sunget altid i familien. De 3 søstre var også gode til at synge. Edith kunne spille på klaver og faderen kunne spille på trommer, violin og harmonika. De turnerede rundt på plejehjem med gamle viser, da Ejvind havde nået en vis alder, og han var kun en stor knægt.

Ejvind stillede op til en amatør sangkonkurrence i Kås, hvor han også vandt. Førstepræmien var 100 kr. Ejvinds bedste kammerat Per Pedersen (søn af Ingeborg og ”Piesen”) var også med, men kun som ”bodyguard”. Dengang kostede det 5 kr. at komme ind til bal. Derefter tog de til bal i Aabybro og de havde brugt hele skidtet, da de kom hjem.

Da han arbejdede på kontoret på cementstøberiet i Aabybro, blev han shanghajet af 3 unge ”kløere” fra Ryå og en enkelt fra Halvrimmen. De var rigtig gode til at spille, men manglede en forsanger, og de havde fået nys om konkurrencen i Kås. De blev enige om at prøve. Ejvind var den ældste. De kaldte sig ”The Shanes” og navnet Shane kommer måske fra filmen ”Shane – den tavse rytter”, en western klassiker fra 1953.

Det gik ret godt. De øvede 2 gange om ugen. Ejvind havde aldrig haft sprog, og det var Beatles tiden, hvor alt var på engelsk. Trommeslageren var rigtig god til engelsk, og han lærte ham det hele fra bunden. De havde 400-500 numre, så der var mange tekster. Udtalen var ikke den bedste, men det kørte. De har været rundt til baller mange steder på egnen, og de spillede 4 år på Kildekroen i Sæby. Det var hver søndag og torsdag.

Ejvind var ældst og den eneste med mulighed for det, så han købte en folkevognsbus, lysegrå forneden og mørkebrun foroven, og ruder hele vejen rundt. Det midterste sæde kom ud, så der var plads til instrumenterne. Om søndagen var det matiné om eftermiddagen, og det var meget populært mange steder med levende musik. Der var 4 orkestre i Sæby, de 3 andre var fra Aalborg. De fik 500 kr. hver pr. gang, og det var gode penge dengang. Ejvinds løn på cementstøberiet var 450 kr. om ugen.

De brugte også mange penge på tøj osv. Men de blev ikke millionærer på det.

Så skulle Ejvind giftes og de fik et barn, så det at turnere rundt var ikke Sonjas kop the. Det blev måske også lidt for skægt en gang imellem. Ejvind havde et stort ønske om at leve af musikken, og det har han fortrudt mange år efter. Det var det han ville.

Ejvind var en slags faderskikkelse for bandet. De 3 gik på realskolen og den fjerde var i lære. Ejvind bestemte også at der ikke skulle være spiritus, hverken på scenen eller bagefter. Øl måtte de tage i deres fritid. Det var en fantastisk, men hård tid. Somme tider fredag, lørdag og søndag. Så var dagen lang på kontoret om mandagen, når solen stod ind ad vinduet på cementstøberiet. De blev enige om at stoppe, men de andre fortsatte et års tid, men det gik så ikke med fremmede folk

I Nordjyske Avisarkiv er der annoncer for en række arrangementer i det nordjyske i perioden 1964-1967, bl.a. en fra Kildekroen i Sæby, hvor omtalen er: ”The Shanes – med solosangeren, charmetrolden og grammofonstjernen Ejvind Jensen”.