Christen Ørnholm er født 2. januar 1857 – død 3.februar 1936.
Christen Ørnholm var født i Ugilt men kom som treårig med forældrene til Åsendrup i Vrensted sogn. Han blev udlært som grovsmed og beslog en hest som
svendestykke, var derefter ude at sejle. Efter overstået værnepligt var han “på valsen” i Tyskland og Schweiz.
Men ingen undgår sin skæbne, og forresten i en dygtig smed, er der stof til alt muligt. Som smed lærte han at behandle jern og stål, men det blev ikke ved med at forme sig til hestesko. Den store by drog ham. Han fik arbejde på en symaskinefabrik i Odense som mekaniker men flyttede senere til København som finmekaniker og blev der i 10 år, som ansat ved en mekaniker som befattede sig en del med selvregistrerende apparater, og heri fandt han en god hjælper i Ørnholm.
I 1907 startede han sammen med en bekendt en fabrik, der fremstillede biografmaskiner. Samtidig begyndte han på fremstilling af tårnure.
Det første urværk Ørnholm byggede er på Meteorologisk Institut i Bukarest. Det er et differantiale-ur til en barograf som blev bygget der. I disse år passede Ørnholm alle instrumenterne på Meteorologisk Institut i København og rundt om i landet. Det drejede sig bl.a. om selvregistrerende vandstandsmålere, barografer, termografer, pluviometre, vindretningsmålere, vindstyrkemålere og solskinsmålere. Herfra til at lave tidsmålere var jo kun et kort skridt. Ørnholm nåede at fremstille ca. 200 ure til offentlige bygninger, rådhuse, jernbanestationer og en del herregårde.
I 1914 flyttede han så sin virksomhed til Vrensted, hvor tårnurfabrikken fik til huse.
En usædvanlig dygtig person vidner dette avis- udklip om modtaget 26.04.2020 fra Anders Hansen gift med et tipoldebarn af Charlotte og Christen Ørnholm.
Afskrift avisartikel se nedenfor:
Hos den gamle Tårnurfabrikant
Huset ved Vrendsted kirkedam.
At der i det idylliske Vrendsted findes en virksomhed, som har båret den lille bys navn viden om, er der kun de færreste, der ved. Ved det smukke anlæg omkring kirkedammen ligger et hus, der fortæller, at her bor en tårnurfabrikant, og kommer man indenfor. træffer man den snart halvfjerdsårige tårnurfabrikant Chr. Ørnholm, hvis han da ikke er på en af sine mange og ofte lange rejser i kundekredsen, der strækker sig fra Nordgrønland og Spitzbergen til meteorologiske stationer i Indien. Thi gamle Ørnholm er intet mindre end et geni i sit fag. I øjeblikket er han i færd med at lave et apparat til meteologisk institut. Det skal anvendes til at måle, fotografere og registrere jordmagnetismen med og får plads i et observatorium. Instituttet har i Rudersdal skov. Når dette sindrige instrument er afprøvet, skal der laves to lignende apparater til brug ved meteologiske undersøgelser i Nordgrønland og på Spitzbergen. Det er dog ikke de eneste bestillinger, den gamle urspecialist har liggende. Der skal laves differentialure til meteologisk institut i Warzava, selvregistrerende barograf til instituttet i København, og lignende instrumenter både til Bukarest og Indien. Endelig tjener det også Ørnholm til al mulig ære, at han har holdt meteologisk instituts ure i orden i en halvv snes år. Man må beundre Ørnholm for hans flid og kærlighed til sit fag. Vrendsted by har grund til at være stolte af, at den huser en virksomhed, som selv om den bor i et lille, uanseligt hus, er ganske enestående i sin art.
Det store billede af Ørnholms værksted viser et værksted med adskillige drejebænke, fræse og boremaskiner. Midt i det hele står den gamle mester, ret en type på en arbejdets mand. Man tager næppe fejl når man siger, at hele denne virksomhed ikke er blevet til ved at dyrke normalarbejdsdagen. Slid har det kostet, arbejde tidlig og silde, man kan se, hvor den mand er at træffe når som helst. Arbejdet var hans kærlighed, og han blev på skansen til det sidste En af Ørnholm sorger var at han ikke havde en værdig arvtager til virksomheden.
Henry Kjeldsen Nielsen der var udlært hos Ørnholm overtog firmaet efter
dennes død i 1936 , og flyttede firmaet til Løkken. Men i 1979 stoppede produktionen, nu var tiden inde til elektriske ure.
Stolte håndværkere viser uret til Assens Kirke frem efter en gennemgribende restaurering. Det er Henry Kjeldsen Nielsen yderst til venstre.
Afskrift fra avisartikel i Løkken Folkeblad:
Af særlig interesse for “Ugeavisen”s læsere er en artikel af Erik Egebak og Peter Ussing Olsen. Den er med til at gøre Vendsyssel Historiske Museum synlig i Løkken-Vraa Kommune og handler om tårnurfabrikken i Vrensted og senere Løkken:
Christen Ørnholm var født i Ugilt: 1857 og kom som ung med forældrene til Åsendrup. Han blevet udlært smed, var ude a sejle og var efter værnepligten ”På valsen” i Tyskland og Schweiz. Da han kom tilbage, fik han arbejde på en symaskinefabrik i Odense, men kom senere til København som finmekaniker.
I 1907 startede han sammen med en bekend en fabrik, der fremstillede biografmaskiner. Samtdig begyndte han på fremstilling af tårnure.
I 1914 flyttede han sin virksomhed til Vrensted, hvor tårnurfabrikken fik til huse i en bygning, der nu er revet ned. Den lå nær ved kirken. Her blev der i de følgende to årtier fremstillet adskillige ure til bl.a., kirker, store gårde, rådhuse og jernbanestationer Det var Ørnholms store bekymring, hvad der skulle ske med hans fine maskiner og instrumenter, når han ikke var mere. Han var nu oppe i 70 erne. Men så købte snedkermester Anders Kjeldsen Nielsen, Løkken fabrikken i 1936. Samme år døde Ørnholm.
Anders Kjeldsen Nielsen flyttede samme år fabrikken til Løkken, og den fik til huse i Jernbanegade, nu Vendelbogade 34, Den ene af Kjeldsen Nielsens sønner, Henry, var udlært tårnurmager hos Ørnholm, og han skulle nu sammen med broderen, Harald stå for fabrikken. Ørnholms fabrik var landskendt. og med flytningen til Løkken gik Virksomheden ind i en ny æra, fortsat med fremstilling af bl.a. kirkeure og perron ure til jernbanestationerne Den største opgave var rådhuset i Århus. Det blev opsat 1943 og havde dengang Nordeuropas største urskive – 7 m i diameter. Den store viser med kontravægt måler 3,85 m. Det blev ikke det eneste ur fra fabrikken i Løkken.
Artiklen bringer en liste over ure, alene opsat i det nordlige Jylland, og den er lang. Også på Færøerne og I Grønland er der ure fra Løkken. I 1963 delte de to brødre virksomheden, så Henry fortsatte ur fremstillingen, nu i Vendelbo gade 27, mens Harald Kjeldsen Nielsen fortsat havde sin virksomhed i nr. 34. Da Henry Kjeldsen Nielsen solgte huset 1979 ophørte tårnurfabrikken.
Christen Ørnholm og hustru ligger begravet på Vrensted Kirkegård
