Om Birgitte Kirstine Mathilde Pedersen af hendes skudsmålsbog fremgår :
at hun er døbt 26 dec.1875 og efter udskrivning af skolen confirmeret i Hammer kirke d. 6 oktober (16. søn. e. Trin.) 1889. Ess. 30,15 Underskrevet Horsens Præstegård 0. Boeck, sognepræst. 8.10.89. Videre står der: Meldt afgang fra Hammer til N. Sundby Sogn d. 1/11 93. H. Christensen, Sognefoged. Meldt tilgang. N. Sundby 5/11 93. E. Nielsen. Birgitte Christine Mathilde Larsen er fæstet hertil fra 1 Maj 1896 til 1 November samme år som ene pige for løn 55 kr. H. 01 sen, Nørre Sundby. Birgitte Larsen har tjent hos undertegnede fra 1 maj til 1 nov. d. 8. N. Sundby d. 1/11 96 I. F. Olsen. Meldt afgang til Hammer sogn, N. Sundby d. 3/11 1896. E Nielsen. Meldt tilgang til Hammer Sogn 4/11 96. 11. Christensen, Sognefoged.
Hun blev i 189? gift med Jens Hyldgaard Pedersen. De kom til “Søndergaard” i Åsendrup ved Vrensted i 1916, fra en gård i Langholdt som Jens Hyldgaard Pedersen havde overtaget efter sin far.
De fik sammen 13 børn, hvoraf 1 barn døde et halvt år gammel.
Jens Hyldgaard Pedersen døde i 1923 kun 59 år gammel. Herefter drev Birgitte Pedersen gården videre bl.a. ved børnenes hjælp indtil 1944 hvor den blev solgt.
TUREN TIL AMERIKA:
En spændende fortælling om en rejse til U S A i 1938 , fortalt af Birgitte Hyldgaard Pedersen.
Hun har tidligere boet på gårdene ”Søndergaard” og et hus i Vrensted og senest på ”Roden” i Åsendrup,Vrensted hos en søn.
Hun besøgte en datter og søn der havde bosat sig i USA.
REJSEN TIL U S A
I 1938 gjorde Birgitte Kirstine Mathilde Larsen, f. 1875 d. 1951 en rejse til U. S. A.
Af hendes pas, der er udstedt d. 22 april 1938 fremgår det at hendes bopæl er Løkken, vækst : middel, hår: blondt, øjne: 5.18.
Passet er stemplet: Uppvisat vid avresan d. 16 maj 1938. Folisen i Gøteborg. Admitted at Nev York, N. Y. on may 26 1938, under paragraph 2, section 3, immigration att. of 1924 for 6 mo. Immigrant Inspektor. Indrejst den 18 dec.
1938 København. I paskontrollen. I hendes dagbog kan læses:
Onsdag d. ll maj ankom jeg til København med damper, og jeg sov fra det hele og Thoral og Inga kom til damperen efter mig, og vi kørte lige ud til Thoral og Elna, frokosten stod på bordet da vi kom og Inga var med her ude. Så om eftermiddagen fulgtes Inga og mig på kontoret til Jakobsen og han kørte med mig på konsulatet og på det Svenske American Line kontor og alt blev ordnet på bedste måde og så kørte Jakobsen mig ud til Thoral igen.
Vi spiste til middag en dejlig hønsekødsuppe og sovs og kød. Elnas søster og svoger var her og sidste sammen med os, og vi havde en dejlig tid sammen, vi drak kaffe og kage og så gik vi i seng, og jeg sov så godt og rolig og er så glad og taknemlig for alt godt. Alle beder lige hilse mine kære børn hjemme, dermed slutter jeg for idag.
Torsdag den 12 maj.
Ja så har jeg været her en dag og idag kom Marius og Tante og Kristine og en dame til og vi kørte så ud til Tante og fik kaffe og æbleskiver og anden fin kage, og så spiste vi til aften, vi spiste koteletter her ved Tante og så var vi ved Kristine og drak kaffe, og så sov jeg hos Tante om natten og sov så godt det var en lyst. Så dejlig som Tante hun bor og så hjemligt og skjønt, I kan tro det er flot herude, store flotte haver og fuld udsprungne træer, og deres villa er flot, vi havde vel nok en hyggelig aften. Inga er hos mig hele tiden hun forlader mig ikke, imorgen skal hun så komme og følge mig ud til Thoral vi skal jo så køre med sporvognen, for der er så lang afstand imellem at det ikke er til at gå.
Fredag den 13 maj.
Ja idag var Inga og mig på farten igen, jeg sov jo så ved Tante og så kom Inga og hjalp mig ud til Thoral, han er jo ikke på arbejde idag så vi skal jo være sammen nu han er hjemme, og så var vi oppe ved Olga og drikke kaffe, så hjem og spise til aften, vi spiste bøf og rabarbergrød, men så blev jeg dårlig om natten, men så skulle jeg jo rejse ud til Tante om søndagen igen. Ja kære børn, det kan jo sagtens gå, når jeg er hos Thoral, de har jo et dejligt hjem, ja nu skriver jeg ikke mere, nu kun kærlig hilsen fra turen.
Søndag morgen 22 maj kl. halv 8
har været dækket rundt 4 gange, vi sidder her begge to og jeg er rask og vel tilpas. Kl. 8 skal vi spise, vandet er så stille ikke så høje søer som i Vesterhavet, men jeg har ingen fisk set og heller ingen damper. Nu tænker jeg i har spist hjemme og har kyllinger fodret. Mine tanker er hos Eder hele tiden, det er forskellig fra hvad jeg er vant til. Kl. er 9 og vi har spist havregrød, mælk, svesker, røræg og mælk, jeg drikker ikke kaffe. Kaffen er ikke til at drikke.
Søndag den 22 maj.
Søndagen havde vi fin vejr og vi fik en fin middag, suppe med gulerødder, peberrødder, flæskesteg kartofler sovs, grønærter, tyttebær og en fin budding, kaffe og kage og så sov jeg til middag, og kl. 4 havde vi gudstjeneste, men på svensk og koncert har vi hele tiden. Til aften spiste vi kalvekoteletter, kartoffelsalat, grønærter, tyttebær, al slags pålæg, som de bærer rundt på store sølvfade og et æble og en appelsin, som jeg ikke kan spise, dem putter jeg i kufferten, og kaffe the, kakao og mælk. Jeg har ingen fisk set men mange dampere, så går jeg iseng og sover godt. Vi har megen tåge men alt vel.
Mandag morgen den 23 maj.
Så har jeg spist min havregrød og mælk og ostebrød og mælk men i kan ikke tænke det slags mad de kan få og fin opvartning. Jeg kan ikke skrive så meget for jeg har hovedpine.
Mandag eftermiddag, ja så har vi spist til middag, en dejlig middag kød suppe og kød i peberrodssovs og gullerødder, kartofler, rabarbergrød og dansk rugbrød I kan tro det ver en mid dag for mig. I aften skal vi i biografen. I eftermiddag var jeg ovre på turist klassen og drikke kaffe og fik en god passiar med Fru Madsen, der er dejligt, det er min fører der inviterede mig, han er et dejligt menneske.
Tirsdag den 24.
Imorges stod vi op kl. 7 og gik morgentur på dækket, der er fin vejjer, søen stille og nu har vi spist fro kost og nu skal vi til at skrive. Ja så har vi spist til mid dag vi fik flæskekød salt og kartofler og stuede kål og alt slags pålæg og kaffe og så havde vi kaptajnen til middag. Ja aldrig har jeg set noget finere, spisesalen var pyntet så fint så jeg aldrig har set noget finere og så fik vi hver sin hat, så komisk så der blev sådan et leve, og så spiste vi suppe, kalkunsteg, kartofler, blomkål, salat og gulerødder, syltetøj og is, så flot så jeg har aldrig set noget lignende, det fineste jeg har.
Onsdag den 25 maj.
Onsdag morgen var jeg tidlig oppe og der var stærk tåge, vi skulle så have været inde i dag, men kommer ikke grundet på tågen, men alt går vel her ombord. Andersen var hos os da mig og Fru Jørgensen gik tur på dækket , det gør vi hver morgen kl. 7 så har vi god a petit til frokost. Ja jeg skulle jo skrive meget mer, men vi skal også tale, nu skal vi jo snart skilles og jeg kan sige at vi har meget at glæde os over og allerførst vil vi takke Gud for en dejlig tur over vandet og så kan vi pakke vort mandskab for god forplejning og dernæst min gode ven Andersen, det er den danske fører, for det gode han har gjort for mig.
12 juni 1938.
Erindring fra Seneca Lake and Watkins Glen N. J. Ja det var altså søndag d. 12 juni, vi bilede dertil og vi gik a mil ind i bjergene inden vi nåede toppen, ja noget så stor slået har jeg aldrig set, der var vand der kom ud gennem bjer gene lige fra det øverste og de tre mil lang, ja der er ingen mennesker, der ikke har set det, der kan forestille sig den storslåede natur . Der var trapper hele vejen og da vi nåede toppen var der en stor forlystelses plads deroppe og så var der plantning oppe på toppen og der var jo ene sten, det hele var så flot så jeg har ikke set noget lignende, men Lars siger at det vand fald er ikke det flotteste, det skal vilop til på søndag. Så da vi gik ned, gik vi igennem skoven, der var ikke slet så langt men vidunderligt, alperoser på begge sider af gangen og det var også naturskønhed og træer så store så vi kunne ikke se til toppen. Derfra havde vi udsigt over hele vandfaldet, når vi stod deroppe og så ned i dybet så var menneskerne kunstdukker, i den stengrube. Da så vi kom ned til bilen, der var en stor parkeringsplads, ja der er millioner af biler, det er ikke i tusindvis, kan I tro, og der er store pavilioner, hvor folk kan sætte sig og spise deres mad, alle har mad med selv, så drak vi kaffe og spiste mad og så tog vi bilen og kørte ind i en park med en stor så, og de biler der var der, er ikke til at beskrive. Der var lystflyvemaskiner, lystsejlere og alt mulig gøgl og hvor folk badede. Ja så kom der regn og så gik vi hjem og havde haft en dejlig dag og kan have dejlige minder fra den dejlige tid fra min Amerika tur.
Erindring fra den 19 juni.
Jeg var ude ved Erling i Mensfield han har jo gartneri, jeg kom der fredag aften, om lørdagen blev Erling hjemme for at vise mig rundt og søndagen var vi på udflugt til Harrison State Fark og havde en dejlig dag, og så kon Lars efter mig om eftermiddagen.
Sommeren 1938 den 3 juli.
Til erindring om udflugten til Kanada og Niagara Falls N.J.
Ja kl. 7 om morgenen kørte Lars, Ethel og Charllotte mig ud i den vide verden, helt op til Niagara Falls, ja et sted så dej dejligt er der ingen mennesker de kan tænke sig, der ikke har set det. Der er loo mil fra Vestfield og da vi kom derud var kl. 2 og så spiste vi af den medbragte mad og kaffe, og så begynd te vi at gå rundt, vi var i en park så vidunderlig, træerne så høje at vi kna? kunne se toppen af dem, og græsplæner overalt. og et vandfald så pragtfuldt, det bruste ud fra klipperne og ned i en flod, og ved kanterne var der sten så store at man ikke kan tænke sig. Et sted i klippen var der lagt bro så folk kunne gå der, men så skulle de have olietøj på og det kunne de leje i pavilionen og så kom de ned med elevator igennem klip perne og kom ud gennem en haf, så regnede der, og der kunne være store regnbuer, ja I kan tro det var smukt, og så var der et klippedrag til , der var mig og Lars nede, ja det var det mest forunderlige jeg så, vi kom ind i en hal, med trapper ned i for hallen og igennem et hjul, og der skulle vi putte lo cent i så så kunne vi gå hen i en anden hal og så kom vi i elevator ned på bunden og så kunne vi gå lige ud, men der oplevede jeg det m mest forunderligesyn, det kan jeg ikke beskrive, så gik vi fra den ene sten til den anden, og vandet strømmede ned, vi så mennesker stå der oppe ved kanten, der var et stort jernrækværk overalt med tråd imellem for faldt en ned deroppe fra var han knust øjeblikkelig. Lars havde fotografiapparatet med og han tog flere billeder deraf, og jeg blev også taget et billede af oppe på de høje sten. Den flod laver de elektricitet af til hele New York State. Kanada var jo på den anden side af floden, der var en bro over, så var vi i Kanada, og de laver jo hele deres elektricitet deraf også, men der var vel nok vidunderligt, og vi kørte lige op ad Buffals , ja den vidunderlighed jeg så der, den glemmer jeg aldrig så længe jeg lever, og så kl 5 spiste vi igen og så skulle vi på hjemturen og det forløb godt uden uheld Det var nogen brede veje, der kan køre 3 biler lige side om side og så så smukt alle vegne, så på en side af vejen kunne der være jernbaneskinner, hvor der var 7 a 8 spor side on side, der kører loo a 20 – 30 vogne i et tog og de er på 20 tons så der er noget at se af alt, ja og så store floder overalt langs vejen og så stenklipper med træer overalt, men overalt er der gode veje men ikke alle lige vejje, så kan vi være oppe på toppen af et bjerg og så nede i en dal, men alle vegne smukt. Ja der så jeg noget af alt, men kun ene naturskønhed så det er en tur er i østen af Amerika , jeg glemmer det aldrig, jeg kan glæde mig over det al tid, når jeg kommer hjem til mit lille land igen og så vil jeg takke min søde dreng Lars for det at han har kørt mig rundt og se alt den naturskønhed og jeg kan glæde mig over at jeg er rask og kan glæde mig over det. Så havde vi 4. juli og da var vi også ude at bile, vi var i Mensfield ved Erling og Gunner og havde en dejlig tur, og om aftenen havde vi fyrværkeri, til minde om den 4. juli, og det var så pragtfuldt så vi havde en dejlig tid.
Søndag 4 december 1938.
Den sidste søndag i Amerika det var ved Lars og vi havde en dejlig dag, Erling og kone, Tom og hans kone og mig, vi spiste andesteg og rødkål, æblekage og kaffe, og så kom Gunnar Rasmussen og hans kone. Så herlig en tid, og alle gav mig dejlige minder med hjem til Danmark, den søndag glemmer jeg ikke, den står i min erindring om min Amerika tur.
Birgitte Hyldgård.
En avisnotits fra U, S. A. lyder:
Fra Løkken, Danmark er Fru Birgitte Petersen kommet i besøg hos sin datter og svigersøn, Mr. og Mrs. Peter Jensen 6018 Frederick St. Før hun kom her havde Fru Petersen besøgt sønnen Lars i Mansfield, I’a. og senere er det meningen hun skal besøge en datter i Bruce S. Dak. Fru Petersen havde en ualmindelig god rejse over Atlanterhavet, og både den og besøget hos børn og børnebørn her er hende til stor glæde. Sikkert også til glæde for hendes pårørende, Mrs. Petersen vil måske opholde sig her i landet et helt år.
En dansk avisnotits:
Mandag d. 4. juni fylder Enkefru Birgitte Hyldgård, Vrensted , 70 år. I begyndelsen af den første verdens krig kom hun og hendes mand Jens Hyldgård fra Langholt til Vrensted, hvor de købte gården Søndergård i Åsendrup). I 1924 døde hendes mand og hun har siden drevet den forholdsvis store gård med dygtighed. I nogle år var en søn bestyrer for hende. For et års tid siden solgte hun gården og købte en villa i Vrensted by. Der er 12 børn i ægteskabet, og de er alle i gode stillinger.
Hendes død bekendtgjordes således:
Det bekendtgøres herved for slægt og venner, at vor moder, svigermoder, bedstemoder og oldemoder, Birgitte Hyldgård Pedersen, født Larsen, idag stille er sovet ind, 76 år gammel.
Roden i Åsendrup, den 21 september 1951.
Børn, svigerbørn og børnebørn.
Senere kunne man læse:
Enkefru Birgitte Hyldgård Pedersen , Roden, Åsendrup er død efter nogen tids sygdom. I 1916 købte hendes mand Jens Hyldgård Pedersen, gården Søndergård i Åsendrup, men allerede i 1923 døde han, og enken sad til bage med en stor familie, 12 børn ialt. Hun drev gården indtil 1944, bl.a. ved børnenes hjælp, og købte en villa i Vrensted by hvor hun boede indtil hendes helbred ikke tillod hende mere at bo alene. Hun flyttede så til sønnen Verner Hyldgård på gård Roden, hvor hun fik en god og kærlig pleje, Birgitte Hyldgård og hendes mand stammede fra Horsens ved Langholt. Hun var en god og flittig kvinde, der efterlader det bedste minde i slægten og blandt vennerne.
Nedenfor historien om datteren Lilly Hyldgaard Nielsen:
- Hun gør det samme som sin mor – Rejsen til USA i 1983
- En børnerig familie – Familien Hyldgaard Nielsen, Kongsengene, Vrensted
juni 2019-jens otto madsen