Stiftet 13. april 1950
Pedershaab Maskinfabrik A/S købte i 1950 Jysk Jernstøberi og Maskinfabrik, som var kendt for sine fine kirkeklokker, men støbte også mange andre støbegodsartikler som for eksempel pumpehuse.
Virksomheden kom til at hedde A/S Pedershaab Jernstøberi med en årlig støbegodsproduktion på ca. 700 tons med Pedershaab Maskinfabrik A/S som den største aftager.
Firmaet havde omkring 1920 opfundet og fået patent på en kartoffellægger, som var meget efterspurgt, men det blev klokkerne, firmaet for alvor blev kendt på.
Der hænger klokker fra støberiet mange steder rundt om i Danmark for eksempel rådhusklokkerne i Aarhus, Sankt Knuds Kirke i Odense, kirkerne i Frederikshavn, Sankt Catarina i Hjørring, Serritslev, Øster Brønderslev, Svendborg, Brønderslev, Ribe Domkirke, flere kendte kirker i København, Roskilde Domkirke og rådhusene i Frederiksberg og Ringkøbing.
Støberiet har siden oprettelsen i 1918 haft skiftende ejere og firmanavn, og økonomien har ofte været dårlig.
I Brønderslev var klokkestøberiet beliggende på hjørnet af Vestergade og Søndergade, der hvor Pedershaab Maskinfabrik A/S senere etablerede en motorafdeling. Senere blev støberiet placeret i Grønnegade.
I årene 1957 til 1960 var jeg bydreng hos købmand Bæk i Grønnegården, som lå næsten nabo til støberiet med kun ca. 50 meters afstand i Grønnegade. Jeg har ofte været inde på støberiet med øl til både støberne og kontorpersonalet.
I støberiet var der et underligt klima, påvirket af de materialer, der blev brugt til at lave støbeformene af. Det var en slags jord, der blev brugt til at stampe omkring modeller af træ med facon, som det emne, der skulle støbes.
Det mest mærkelige var dog det gule lys, der kom fra nogle specielle, jeg tror de hed natriumlamper, der hang i loftet.
Det gule lys var nyttigt, når der blev hældt flydende støbestål ned i formene. Det flydende stål har en temperatur på ca. 1375 grader celsius og udstrålede utrolig meget lys og især varme, derfor øllerne til støberne. Natriumlyset skulle på en måde mindske ulempen ved det stærke lys fra det flydende stål.
Det var et fantastisk syn at se det smeltede stål blive hældt ned i formene fra en smeltedigel, der hang i en traverskran. Der blev ofte ramt lidt ved siden af, og så fløj dråber af smeltet stål rundt som lyskugler i luften, og så var det med at holde afstand.
Støberiet eksisterer ikke mere, men på den samme plads, ligger nu et plejecenter kaldet ”Støberiet”.
Tonny Bistrup – maj 2021
Billeder fra Lokalhistorisk Arkiv
