Danmarks Radios Pigekor var i 35 år under ledelse af Tage Mortensen, hvis far var stationsforstander i Brønderslev. Tage Mortensen var en kolerisk, men dygtig dirigent for pigekoret. Nogle af pigerne frygtede hans temperament, men ville dog alligevel være med i koret, fordi det havde deres store interesse.
Tage Mortensen deltog i 1994 i en radioudsendelse på P2 med titlen, ”Brønderslevmusik”, hvor der var optagelser af Danmarks Radios Pigekor, der tidligere på året havde givet koncert i Brønderslev ny kirke med musik af Rasmus Mortensen, som det år kunne være blevet 100 år.
Vendsyssel er måske ikke kendt for store musikalske personligheder, men Brønderslev har blandt andet fostret violinisten Peder Møller, der levede fra 1877 til 1940. Han videreuddannede sig i Paris og spillede i forskellige franske orkestre. Han fik en fremragende position som koncertmester igennem ti år ved Concerts Symphoniques du Jardin D’acclimatation og ved en omfattende solistvirksomhed.
Henry Holst boede som barn i Sæby, hvor Peder Møller hørte ham spille violin så godt, at han opmuntrede den unge mand til at gå på musikkonservatoriet i København, hvilket medførte en stor karriere for violinisten Henry Holst.
Af andre store navne fra Vendsyssel indenfor musikken kan nævnes operasanger
Ruth Guldbæk fra Frederikshavn, trompetisten Knud Hovaldt fra Hjørring og den verdenskendte pianist fra Asaa Mogens Dalgaard.
I en lidt anden genre er Niels Hausgaard fra Hirtshals. Han blev landskendt på sine musikalske, satiriske causerier på vendelbomål. Han måtte dog af hensyn til forståelsen ændre sproget til rigsdansk.
De populære børnesange, ’Slikke Hans’, ’Hør den lille stær’, ’Hvem mon bor i hytten der’, er skrevet og komponeret af Rasmus Mortensen, der voksede op i Brønderslev.
Rasmus Mortensens far, M. V. Mortensen, var overbetjent i Brønderslev og selv meget glad for at synge. Sang og musik prægede hjemmet, og de otte drenge og deres ene søster inspirerede hinanden til at udfolde sig musikalsk på forskellige instrumenter. Faderens så dog helst, at børnene uddannede sig i fag, man kunne leve af, helst i offentlig tjeneste.
På Hjørring Seminarium blev Rasmus Mortensen uddannet folkeskolelærer, som han ernærede sig ved samtidig med, at han hos dygtige organister lærte at spille orgel og fik kundskab om musik.
I 1920 flyttede han til Esbjerg og fik ansættelse som skolelærer en stilling, han beklædte til sin død i 1942.
Rasmus Mortensen følte en stærkere og stærkere trang til selv at skrive musik. Derfor havde han altid en notesbog på sig til at notere de ideer, han fik til musik, uanset hvor han befandt sig.
I ferierne rejste han ud til kurser for at lære teoretiske og praktiske færdigheder som musikhistorie, instrumentering, harmonilære, sangpædagogik, direktion og orgelspil. Han er blandt andet blevet undervist af en af dansk musiks markante personligheder, dirigent, korleder og organist Mogens Wöldike og kapelmester Martellius Lundquist fra Odense Byorkester.
Denne private uddannelse på kurser og hos dygtige musikere svarer til en musiklederuddannelse fra et musikkonservatorium.
Lærergerningen sikrede en indtægt, men Rasmus Mortensen udviklede et dirigenttalent, som førte til korledelse på højt niveau.
En anmeldelse i et blad i Brønderslev fremhævede, at den unge dirigent førte sine Tropper an ved sin rolige og afdæmpede optræden.
I perioden 1920 til 1940 skete der meget indenfor musikken. Jazzen kom til og forargede mange. Amatørorkestre dukkede op. Børn og unge blev forbrugere af kultur og blev et væsentligt kundesegment i butikker og ved musikalske begivenheder.
Rasmus Mortensen blev i 1924 gift med violinisten Edel Hasbro.
Familien boede i en femværelses lejlighed i Englandsgade i Esbjerg til en betragtelig husleje på 123 kroner om måneden. Fruen fik indrettet et rum til musikskole, og Rasmus fik indrettet et nodebibliotek og læsestue.
Sønnen, overlærer Jørgen-Vilhelm Mortensen, Aarhus, fortæller om et hjem, hvor der blev sørget godt for børnene Karen Margrethe og Jørgen-Vilhelm. Faderen noterede flittigt i sin notesbog om børnenes vægt og højde samt, hvilke ord de kunne sige som små.
Forældrene var travle mennesker, som børnene ikke så så meget til på hverdage. Dagen kunne begynde kl. 6 og først slutte om natten ved
2-tiden for faderens vedkommende. Børnenes samvær med forældrene var på helligdage og ude i naturen.
Rasmus Mortensen blev langt ud i landet en kendt musikleder og musikskribent. Hans sange blev udgivet som bøger eller i løsblade.
Det var en sensationel begivenhed, at radioen sendte koncerter fra Esbjerg med Esbjerg Byorkester og Rasmus Mortensen som dirigent. Hans egne kompositioner blev efterhånden sunget af radioens forskellige kor.
Rasmus Mortensen døde, da sønnen kun var 13 år, men Jørgen-Vilhelm oplevede sin far som en kendt og agtet mand, som tog hatten af, når han hilste på folk på gaden. Sønnen talte en dag, hvor mange gange faderen tog hatten af for folk – det var mange.
Rasmus Mortensen døde af en nyrelidelse kun 48 år gammel. Han efterlod sig hustru og 3 børn.
Udover familien efterlod Rasmus Mortensen en musikpædagogisk og sangglad bølge i Esbjerg. Han efterlod ca. 200 sange og nogle kantater.
Rasmus Mortensen havde et spændende men kort liv, der endte tragisk. Endelig var han brudt igennem i branchen, men dør så, lige da han var ved at få landsdækkende fodfæste og anerkendelse.
Rasmus Mortensen kunne udtrykke sin tilværelse som tolket i en af Davids salmer, han holdt så meget af: ” Jeg skal endnu stå ved håbets port og synge min ungdoms sang”.
Nogle dage efter radioudsendelsen skulle Danmarks Radios Pigekor synge ungdomssange af Rasmus Mortensens fra Brønderslev Kirke, dirigeret af Tage Mortensen