Produkthandel i Thygelsgade 12
Skrothandleren havde sin bolig og opbevaringsplads lige i nærheden af Skolegades skole?
Her har jeg og andre drenge fra Fredensbo tit afleveret små mængder jern- og metalskrot, som blev sanket på P.M´s skrotplads ved Øster Allé.
Kommentarer:
Jeg mindes ham som en yderst behagelig mand. Han gav sig god tid til at veje jernskrottet og til at snakke med os, selvom vi nok mest var til besvær. Det var ofte kun nogle få ører, vi kunne få for jernskrottet, men nok til et par lakridsstænger eller andet. Vi lærte, hvordan man afregnede, og hvordan børn og voksne respekterede hinanden. Den lærdom har været guld værd senere i livet.
Min søster og jeg nød at være på besøg hos Ester og Ejnar. Der skete en masse. Mange kom på besøg, og der var altid kaffe på kanden i Esters køkken.
Ove S. Johansen:
Det var min faster Ester, der stod for husholdningen. Der var kaffe og franskbrødsmadder på bordet. Jeg tror, at Ejnar inviterede kunderne på kaffe. Når han kom ind med sine store sorte hænder, tog han kaffeposen og vaskede det sorte af.
Hanne Thomsen
Jeg tror helt bestemt, at han var en elskværdig mand. Det var det indtryk, jeg fik af ham. Normalt fik vi knægte ikke så udsøgt opmærksomhed som hos Lab-Ejnar. Han kunne lide børn – det var umiddelbare mit indtryk i en alder af 10-12 årNederst på formularen
Boede lige over for skrotpladsen på Kløvermarksvej.
Jeg har også samlet en del småskrot på PM,s plads og tjent et par håndører ved at sælge det til skrothandleren, men blev han ikke kaldt for “labmanden”?
Det er for øvrigt utroligt, at vi hverken fik blodforgiftning eller betændelse i fingrene ved at rage i alt det skrot.
Han bliv kaldt LabEjner. Boede selv i Mejerigade og kom der tit med jern fra Krog Jensens skrotbunke.Nederst på formularen
Min forældres nedlagte gruekedel solgte jeg til LAB. Den var af kobber, hvad ingen tænkte – der var til mange biografbilletter og 5 Eifel-pakker. LAB-manden snød ikke på hverken vægt eller bonitet.
Mon ikke jeg gik i parallelklasse med hans datter Bodil.
Jeg har aldrig glemt min tristhed over, at jeg kom til sælge min elskede dukkevogn for 50 øre. Men netop lommepenge var ikke normalt i 50’erne.
Det forekommer mig at være et uovervejet salg/impulssalg. Du skulle nok have spurgt, om du kunne få 50 øre af din mor eller far. Jeg ved godt, at man kunne købe 2 salmiakstænger for en tiøre, eller var det kun én, man kunne få. Øv bøv…
Som dreng solgte jeg flere gange metalskrot til ham.
Min kære far – jeg havde en pragtfuld barndom med motorer og presning af 1 ton papirballer. Jeg var smurt ind i olie hver dag, ikke noget min mor var glad for
Af Ove S. Johansen