I LÆRE I MØLLER LEE’s TØMMERHANDEL

Når jeg går rundt i indkøbscentret METROPOL, går mine tanker tilbage til dengang jeg gik eller cyklede rundt under åben himmel på tømmerpladsen.

Min far Edvard skaffede mig en læreplads i tømmerhandlen, hvor jeg stod i lære fra 1963 til 1967.

Det må være storesøster Henny, der i 1950’erne havde fået en kontoruddannelse dér, som havde været med til at bane vejen for mig, der som ung trælastmand også fik en del af uddannelsen som ekspedient ude på den store tømmerplads mellem Østergade og Parallelvej.

Jeg har kendt firmaets grundlægger, tømmerhandler Jens Møller Lee (1884-1965).

En af de første dage i læretiden satte tømmerhandleren mig på en lille, men betydningsfuld prøve: Han gav mig en postpakke omvundet med snor, som han bad mig om at åbne.

Jeg rakte ud efter en saks, som jeg ville klippe snoren over med. Her greb Møller Lee ind og sagde: “Den snor kan genbruges, den må du ikke ødelægge!”

Det var en værdifuld lektion i genbrug, en lektion som bevirkede, at jeg blev en, der lige siden har øvet mig i genbrug.

Vi skrev nye ordrer op på konvolutter, som tømmerhandleren selv på det bagerste kontor omhyggeligt havde sprættet op med en papirkniv.

Gamle fakturakopier, som vi skulle gemme i 5 år, blev ligeledes – maskinelt – skåret op til ordresedler, hvor ordrerne kunne skrives på bagsiden.

Den “køb-og-smid-væk-kultur”, som mange tog til sig dengang, gjaldt bare ikke i Møller Lee’s Tømmerhandel.

Mine nærmeste foresatte på kontoret var de to sønner, Ole Møller Lee og Poul Møller Lee.

Vi sagde selvfølgelig De til dem, mens vi selv – i læretiden – blev tiltalt med du og fornavn.

Ude på lageret var vi alle dus, selv med lagerforvalter Ivan Elling, som mange i Hjørring sikkert husker.

Jeg besøger Ivan Ellings gravsted, som ligger tæt på Urnelunden.

Jeg kan for mit indre øje og øre se og høre Elling og alle de andre i firmaet nu så mange år senere. Når vi for eksempel snakkede om “møllevinger”, var det lidt indforstået snak mellem os.

Chaufførerne, hvis navne jeg husker meget godt, kørte på faste landture i Vendsyssel. Enkelte chauffører som Mortensen og Poul Jensen kørte langture til for eksempel Rold Skov efter tømmer i store dimensioner.

Næsten alt blev målt i engelske tommer og alen.

Jeg gjorde mig lidt “uundværlig”, fordi jeg med min regnestok i brystlommen med få forskydninger af “tungen” på regnestokken hurtigt kunne regne materialeforbrug og hældningsvinkler ud.

Nogle på tømmerpladsen havde været ansatte i op til 40 år. Det gjaldt Svend og Nicolaisen. Sidstnævnte var betroet til at sortere trælast fra Sverige og Finland i forskellige sorteringer som “prima, ekstra, almindelig eller kvinta”.

Nicolaisen havde “kenderblik”, han var en meget anerkendt og respekteret mand i firmaet.

På kontoret ekspederede jeg ved telefon og disk og satte også priser til varearterne i bøgerne med kopi af følgesedlerne, som blev skrevet med kuglepen ved ethvert salg.

I disse bøger var der to kopier, som blev tilsat priser hver for sig og derefter sammenlignet for at opnå en korrekt fakturering, som blev foretaget i et stort “glasbur”, befolket af kompetente og flittige kontordamer.

“Glasburet” lå lige overfor Ole Møller Lee’s kontor.

Brødrene Mølls autoværksted blev under min læretid købt af Møller Lee og indrettet som prøve- og demonstrationsrum.

Jeg er ikke begavet med håndværkersnilde, men jeg kunne alligevel give “gode råd”, som jeg havde læst i brochurerne.

Midtvejs i min læretid – i 1965 – døde tømmerhandler Møller Lee, 81 år gammel.

Lige til det sidste gik han sin daglige rute mellem privatboligen i Brinck Seidelins Gade 9 og tømmerhandlen. Møller Lee skød genvej gennem skolegården på Amtmandstoften. Han havde så at sige sin egen dør, der gik ind til den kære tømmerplads.

Alle ansatte deltog i den meget stilfulde begravelse på Hjørring Kirkegård. Arbejdere og chauffører bar egetræskisten helt ned i graven.

Der var gravet trin, så at denne nedbæring kunne lade sig gøre.

Efter begravelsen var der stor bespisning for alle på Phønix i Jernbanegade.

Det er den mest stilfulde begravelse, jeg nogensinde har været til.

Det siger jeg som den, der fra 1980 til 2011 har virket som præst ved en kirke i København.

Jeg vil kalde tømmerhandler Jens Møller Lee for “den fødte købmand” af den bundsolide slags. Sønnerne Ole Lee og Poul Lee brugte om dem selv netop titlen Købmand.

Det siges, at Jens Møller Lee i sin barndom i Leegaard i Rakkeby dér havde indrettet en lille købmandsbutik.

Jens Møller Lee var vokset op i Leegaard i Rakkeby.

Som ung mand tog han navneforandring fra Olsen til Lee, et navn som er knyttet til Rakkeby, hvor jeg selv blev født i 1946.

Navnet eksisterer stadig, men tømmerhandlen kom senere på andre hænder og føres videre på Frederikshavnsvej under et andet firmanavn.

I et byggemarked af den nutidige slags er der slet ikke den atmosfære og duft af lagret træ, som jeg har oplevet i Møller Lee’s Tømmerhandel.

Jeg har stadigvæk mange gode og levende minder fra min tid i Møller Lee’s Tømmerhandel.

Send Møller Lee’s Tømmerhandel en venlig tanke, når du næste gang besøger Metropol!

Hvis nogen husker “ham med regnestokken”, må de også gerne sende en lille tanke til mig. Hav det selv godt!