I LÆRE I MØLLER LEE’s TØMMERHANDEL

1951 Møller Lee tømmerhandel
  og herunder Poul Sørensen som senere blev præst
.
.
Når jeg går rundt i indkøbscentret METROPOL, går mine tanker tilbage til dengang jeg gik eller cyklede rundt under åben himmel på tømmerpladsen.
Min far Edvard skaffede mig en læreplads i tømmerhandlen, hvor jeg stod i lære fra 1963 til 1967.
Det må være storesøster            Henny, der i 1950’erne havde fået en kontoruddannelse dér, som havde været med til at bane vejen for mig, der som ung trælastmand også fik en del af uddannelsen som ekspedient ude på den store tømmerplads mellem Østergade og Parallelvej.
Jeg har kendt firmaets grundlægger, tømmerhandler Jens Møller Lee (1884-1965).
En af de første dage i læretiden satte tømmerhandleren mig på en lille, men betydningsfuld prøve: Han gav mig en postpakke omvundet med snor, som han bad mig om at åbne.
Jeg rakte ud efter en saks, som jeg ville klippe snoren over med. Her greb Møller Lee ind og sagde: “Den snor kan genbruges, den må du ikke ødelægge!”
Det var en værdifuld lektion i genbrug, en lektion som bevirkede, at jeg blev en, der lige siden har øvet mig i genbrug.
Vi skrev nye ordrer op på konvolutter, som tømmerhandleren selv på det bagerste kontor omhyggeligt havde sprættet op med en papirkniv.
Gamle fakturakopier, som vi skulle gemme i 5 år, blev ligeledes – maskinelt – skåret op til ordresedler, hvor ordrerne kunne skrives på bagsiden.
Den “køb-og-smid-væk-kultur”, som mange tog til sig dengang, gjaldt bare ikke i Møller Lee’s Tømmerhandel.
Mine nærmeste foresatte på kontoret var de to sønner, Ole Møller Lee og Poul Møller Lee.
Vi sagde selvfølgelig De til dem, mens vi selv – i læretiden – blev tiltalt med du og fornavn.
Ude på lageret var vi alle dus, selv med lagerforvalter Ivan Elling, som mange i Hjørring sikkert husker.
Jeg besøger Ivan Ellings gravsted, som ligger tæt på Urnelunden.
Jeg kan for mit indre øje og øre se og høre Elling og alle de andre i firmaet nu så mange år senere. Når vi for eksempel snakkede om “møllevinger”, var det lidt indforstået snak mellem os.
Chaufførerne, hvis navne jeg husker meget godt, kørte på faste landture i Vendsyssel. Enkelte chauffører som Mortensen og Poul Jensen kørte langture til for eksempel Rold Skov efter tømmer i store dimensioner.
Næsten alt blev målt i engelske tommer og alen.
Jeg gjorde mig lidt “uundværlig”, fordi jeg med min regnestok i brystlommen med få forskydninger af “tungen” på regnestokken hurtigt kunne regne materialeforbrug og hældningsvinkler ud.
Nogle på tømmerpladsen havde været ansatte i op til 40 år. Det gjaldt Svend og Nicolaisen. Sidstnævnte var betroet til at sortere trælast fra Sverige og Finland i forskellige sorteringer som “prima, ekstra, almindelig eller kvinta”.
Nicolaisen havde “kenderblik”, han var en meget anerkendt og respekteret mand i firmaet.
På kontoret ekspederede jeg ved telefon og disk og satte også priser til varearterne i bøgerne med kopi af følgesedlerne, som blev skrevet med kuglepen ved ethvert salg.
I disse bøger var der to kopier, som blev tilsat priser hver for sig og derefter sammenlignet for at opnå en korrekt fakturering, som blev foretaget i et stort “glasbur”, befolket af kompetente og flittige kontordamer.
“Glasburet” lå lige overfor Ole Møller Lee’s kontor.
Brødrene Mølls autoværksted blev under min læretid købt af Møller Lee og indrettet som prøve- og demonstrationsrum.
Jeg er ikke begavet med håndværkersnilde, men jeg kunne alligevel give “gode råd”, som jeg havde læst i brochurerne.
Midtvejs i min læretid – i 1965 – døde tømmerhandler Møller Lee, 81 år gammel.
Lige til det sidste gik han sin daglige rute mellem privatboligen i Brinck Seidelins Gade 9 og tømmerhandlen. Møller Lee skød genvej gennem skolegården på Amtmandstoften. Han havde så at sige sin egen dør, der gik ind til den kære tømmerplads.
Alle ansatte deltog i den meget stilfulde begravelse på Hjørring Kirkegård. Arbejdere og chauffører bar egetræskisten helt ned i graven.
Der var gravet trin, så at denne nedbæring kunne lade sig gøre.
Efter begravelsen var der stor bespisning for alle på Phønix i Jernbanegade.
Det er den mest stilfulde begravelse, jeg nogensinde har været til.
Det siger jeg som den, der fra 1980 til 2011 har virket som præst ved en kirke i København.
Jeg vil kalde tømmerhandler Jens Møller Lee for “den fødte købmand” af den bundsolide slags. Sønnerne Ole Lee og Poul Lee brugte om dem selv netop titlen Købmand.
Det siges, at Jens Møller Lee i sin barndom i Leegaard i Rakkeby dér havde indrettet en lille købmandsbutik.
Jens Møller Lee var vokset op i Leegaard i Rakkeby.
Som ung mand tog han navneforandring fra Olsen til Lee, et navn som er knyttet til Rakkeby, hvor jeg selv blev født i 1946.
Navnet eksisterer stadig, men tømmerhandlen kom senere på andre hænder og føres videre på Frederikshavnsvej under et andet firmanavn.
I et byggemarked af den nutidige slags er der slet ikke den atmosfære og duft af lagret træ, som jeg har oplevet i Møller Lee’s Tømmerhandel.
Jeg har stadigvæk mange gode og levende minder fra min tid i Møller Lee’s Tømmerhandel.
Send Møller Lee’s Tømmerhandel en venlig tanke, når du næste gang besøger Metropol!
Hvis nogen husker “ham med regnestokken”, må de også gerne sende en lille tanke til mig. Hav det selv godt!

JEG HUSKER IVAN ELLING

I min  ovenstående fortælling på Facebook om min tid som trælastelev i Møller Lee’s Tømmerhandel nævnte jeg lagerforvalter IVAN ELLING (1920-1983) som min læremester på lageret, hvor jeg var udstationeret i 2 af 4 år i årene 1963 til 1967.
Jeg har siden den tid altid kunnet se Ivan Elling for mit indre blik, men da jeg intet foto har af ham, søgte jeg efter et billede i denne gruppe.
Af to viste billeder viser jeg her et billede, som Ivan Ellings svigerdatter har vist.
Billedet, der er et familiebillede fra 1973, viser Ivan Elling i jakkesæt, manchetskjorte og slips.
På tømmerpladsen bar Elling en pæn vindjakke, mens jeg og mine medelever, Holger, Gunnar og Kelly gik i lange, brune eller blå firmakitler.
Selv om Elling ledede og fordelte arbejdet, havde vi egentlig dengang en meget selvstændig stilling under ansvar for lagerforvalteren.
Elling udstedte ikke ordrer, men når det var ham, der viste, “hvor skabet skulle stå”, så fulgte vi naturligvis hans anvisninger!
Men der var altid plads til “forbedringer” i egne øjne!
Ivan Elling var ikke så begejstret for, at trælast, der havde udviklet sig til “møllevinger”, blev sorteret fra. Hvis det skete systematisk, så ville der til sidst kun være “møllevinger” tilbage at gøre godt med, sagde han meget rigtigt til os elever.
Hjørringdrengen Ivan Elling talte humørfyldt med tømrermestre som for eksempel en tømrermester fra Hjørring som Per Morild, der spillede i eliten som cricketspiller. De havde nok også kendt hinanden siden ungdommen og kunne derfor også tale frisprog sammen.
Ivan Elling så tingene fra den lyse side.
Derfor var han også meget afholdt af alle medarbejdere på den store lagerplads mellem Østergade og Parallelvej, hvor nu indkøbscentret Metropol ligger.
Ivan Elling, der opnåede en alder på 63 år, nåede vist ikke at gå på pension.
Derfor bør ethvert menneske ikke bare se frem til først at nyde livet, når man forlader arbejdsmarkedet.
Ingen af os får brev på at få et langt liv.
PS: Skriv gerne egne minder om Ivan Elling i kommentarfeltet!
En del, som har kendt ham, er her endnu.

Gunnar Christiansen

Kan nikke genkendende til din historie fra vor elevtid hos Møller Lee. Ivan Elling havde som forvalter retten til ,som regel om fredagen, at sættes os elever til at vaske hans sorte Vw. Som gammel militærmand kontrollerede han altid med pegefingeren om vi havde fået rengjort under skærmkanterne. Var det ikke tilfældet var det en “ommer”
Tak for historien Poul. Den vækker mange gode minder

DLH køber Møller Lee Tømmerhandel A/S

DLH Træ & Byg A/S overtager den 1. september Møller Lee Tømmerhandel A/S med tilhørende RÅD&DÅD byggemarked i Hjørring. Omsætningen i Møller Lee Tømmerhandel A/S udgør ca…

Omsætningen i Møller Lee Tømmerhandel A/S udgør ca. DKK 85 mio., hvoraf langt hovedparten er til lokale håndværksvirksomheder og private kunder.

I forbindelse med salget har direktør Jens Møller Lee valgt at fratræde sin stilling, og den daglige ledelse vil herefter overgå til virksomhedens hidtidige økonomichef Frank Jensen, som pr. 1. september udnævnes til afdelingschef med ansvar for virksomhedens samlede drift.

Familien Møller Lee vil dog fortsat være repræsenteret i virksomheden, idet Jørgen Møller Lee fortsætter i sit nuværende job som lagerforvalter.

Bygningen på Frederikshavnsvej i Hjørring, hvorfra virksomheden drives, forbliver i Jens og Jørgen Møller Lee’s fælles ejendomsselskab, hvormed der er indgået en lang-tidslejeaftale.

DLH-Gruppen er en danskejet koncern, som beskæftiger sig med træhandel og omsætter for ca. DKK 5 mia. årligt. Dalhoff Larsen & Horneman A/S er DLH-koncernens holdingselskab og noteret på Københavns Fondsbørs.

Selskabets aktiviteter foregår igen-nem de tre divisioner, Hårdttræsdivisionen, Træ- & Pladedivisionen og Byggemateria-ledivisionen.

Byggematerialedivisionen, hvis moderselskab er DLH Træ & Byg A/S, omfatter efter overtagelsen af Møller Lee Tømmerhandel 21 tømmerhandelsvirksomheder i Danmark og Grønland. 11 af disse forretninger har tilknyttet et RÅD&DÅD byggemarked.

Byggematerialedivisionen er organiseret i tre regioner og omsatte i 2004 for DKK 1,5 mia. Møller Lee Tømmerhandel vil blive tilknyttet Region Nordjylland, hvis hovedforretning er Christiansen & Nielsen, Aalborg.

Kilde: DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S

 

DER VAR ENGANG. Som tiden dog går. Man kan ikke forstå, at det er så mange år siden man kunne køre gennem Østergade og dreje ind til Møller Lee for at hente tømmer og andet til sit hus. Er der nogen her der kan huske hvornår de begyndte på nedrivning af Møller Lee. ?????