Poul Sørensen er sammen med Ingeborg Vernersdatter.
SCHWEIZ ELLER SVEJTS?
Min første udlandsrejse gik til Svejts i 1961.
Sådan blev dette landenavn skrevet på dansk dengang, men nu har jeg erfaret, at det siden 2012 kun er korrekt at skrive Schweiz – den tyske form – for dette land på dansk.
Nationalitetsmærket for landet er CH, noget jeg allerede vidste som dreng, da jeg sammen med andre drenge sad i vejgrøften ved hovedvejen mellem Hjørring og Løkken og skrev bilnumre op.
Landet har fire officielle sprog, tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.
For at undgå at vælge mellem de fire sprog valgtes bogstaverne CH som nationalitetsmærke.
CH er en forkortelse for latin Confoederatio Helvetica, “Den helvetiske Forbundsstat”.
Helvetia er den latinske betegnelse for landet, opkaldt efter helvetierne, keltiske folkestammer, som boede i dette bjergområde inden den romerske annektion.
Helvetierne er omtalt i værket Gallerkrigen, De Bello Gallico af Julius Cæsar, udgivet nogle årtier før Kristi fødsel.
Til sidst et andet eksempel: Siden 2021 skriver Udenrigsministeriet Belarus i stedet for Hviderusland, en international betegnelse, som landet selv har ønsket at blive kaldt.
MIN FØRSTE REJSE TIL UDLANDET
I 1961 tog tysklærerinde Dora Axelsen to klasser fra Hjørring private Realskole med på en uforglemmelig rejse til Schweiz, som var hendes fødeland.
Siden sin ungdom havde hun været lærerinde i Hjørring efter giftermål med en hjørringenser.
Dora Axelsen kunne tale de tre mest udbredte sprog i Schweiz, tysk, fransk og italiensk. Hun kom selv fra det fransksprogede område, som hun dog ikke viste os.
Hun kom til at bo det meste af sit liv i Hjørring og opnåede at blive tæt på 100 år. Hun døde for få år siden på Plejehjemmet Vellingshøj Centret i Højene.
Vi kørte med tog hele vejen til Schweiz. Det er så lang en vej, at vi om natten benyttede sovekupeer.
De første 4 dage boede vi i Bern, som er forbundshovedstad i Schweiz.
Jeg undrede mig over maden: Det forekom mig, at det var sovs, vi spiste, men det har været legerede supper, jævnet med æggeblommer, fløde og creme fraiche 38 %.
Hver dag spiste vi friske ferskner, noget som var nyt for mig.
Dora Axelsen tog os med på rundtur i Schweiz til forskellige byer, hvor vi overnattede. En af byerne var Zürich, som er den største by i Schweiz.
Bjergene så vi mest nede fra dalene, hvor vi kørte med tog eller bus.
Vi var dog med en tandhjulsbane oppe på et mindre bjerg, der hedder Rigi.
Dér gik jeg i en landsby ind i en stald, som mindede meget om en stald i Vendsyssel. På markerne så vi alpekvæg med bjælder om halsen.
Vi besøgte også kantonen Ticino, hvor sproget er italiensk.
Jeg husker to bynavne fra dette område: Airolo (vintersportssted) og Lugano, som ligger helt mod syd ved Luganosøen på grænsen mellem Schweiz og Italien.
I erindringen kan jeg godt genkalde mig billeder for mit indre øje, men jeg har ingen fotografier fra denne min første rejse til udlandet.
Foto af lærere fra Hjørring private Realskole.
Dora Axelsen ses bagerst midtfor, med mørk kjole og mørkt hår.
På billedet ser hun ud, som jeg husker hende
