I Brønderslev omtalt som Harald C.R. Thomsen. I over fire årtier år drev han en forretning med papir og kontorartikler foruden lædervarer i Nygade i Brønderslev, deltog aktivt i foreningslivet i Brønderslev bl.a. Grænseforeningen og Foreningen Norden m.fl.
Harald Thomsen blev født den 30. maj 1918 i landsbyen Hundelev i den nord- vestlige del af Vendsyssel midt mellem Løkken og Hjørring og voksede op på en mindre gård som den næstyngste af en søskendeflok på seks. Allerede som toårig fik han konstateret polio i sit højre ben, men det lagde ikke bånd på hans appetit på livet.
Hans forældre drev gården sammen, og de havde både grise og køer, “og så var der selvfølgelig heste til arbejdet i marken”. Hans forældre havde begge gået på Kvissel Højskole i den lille stationsby af samme navn lidt nordvest for Frederikshavn, og med sig derfra havde de et nært forhold til salmebogen og Højskolesangbogen og en interesse for det sønderjyske spørgsmål.
Mit første minde om Grænseforeningen er fra midten af 1920’erne. Vores lærer havde fået nogle Dybbøl-mærker tilsendt. Så han må jo have været engageret i Grænseforeningen på en eller anden måde, men jeg ved ikke præcis hvordan. Jeg var bare en lille dreng, men jeg husker tydeligt, at han kom med de der mærker og spurgte, om vi kunne tænke os at gå ud og sælge nogle af dem. Så var vi en flok drenge, der gik rundt i sognet og solgte Dybbølmærker. Vi blev taget godt imod, for man kendte hinanden, og mange var meget optaget af spørgsmålet om danskhed og Sydslesvig i de år, for det var jo lige efter Genforeningen”, siger Harald Thomsen, der hedder Christian Richard til mellemnavn.
“Jeg ved ikke, om mine forældre var medlemmer af Grænseforeningen, men jeg fornemmede, at de ligesom andre i sognet var optaget af, hvordan det danske mindretal syd for grænsen kunne klare sig, og hvordan man kunne støtte dem. Jeg tror ikke, at de var med ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke i 1920. Men jeg husker, at de talte om det, og som barn syntes jeg, at det var vældig spændende. Siden kom jeg på Halvorsminde Ungdomsskole ved Hjørring, hvor lærerne og forstanderne var meget interesserede i det grænsepolitiske”.
Inden Harald Thomsen kom på ungdomsskole, havde han mistet sin mor.
“Jeg fik selv en alvorlig lungebetændelse som 12-årig, som lægen sagde, at det var heldigt, at jeg overlevede. Året efter døde min mor af lungebetændelse, og min ældste søster, som ellers skulle ud at tjene, måtte blive hjemme i nogle år og hjælpe min far med at holde hus og tage sig af os mindre søskende”, fortæller han. “Så jo, det er egentlig heldigt, at jeg overhovedet nåede at blive voksen”, tilføjer han.
Han tog præliminæreksamen fra gymnasiet i Rønde. Derfra flyttede han til Aarhus for at gå på Den jyske Handelshøjskole, hvorfra han tog handelseksamen i 1938. Derefter gik turen til Toftlund i Sønderjylland, hvor han arbejdede som kontorassistent hos et derværende firma et års tid.
DET UNGE GRÆNSEVÆRN
Han erindrer ikke med sikkerhed, hvordan det gik til, at han besluttede at blive medlem af Grænseforeningen, udover at det faldt naturligt som en fortsættelse af hans engagement i Det unge Grænseværn (DuG), en fællesorganisation for de eksisterende ungdomsforeninger i Sønderjylland, der blev stiftet i 1934 med det formål at være et fælles værn og en styrkelse af dansk-nordisk ånds- og kulturliv i grænselandet. I april 1933 besluttede repræsentanter for ungdomsorganisationerne ved et møde i Aabenraa at samarbejde på tværs, og efter et gymnastikstævne i Tønder med 10.000 deltagere måneden efter og et møde på Dybbøl med 40-50.000 deltagere dannede man DuG. I løbet af få år opnåede DuG stor tilslutning over hele landet, og i 1939 var der 30.000 medlemmer, der samledes til foredrag, idræt, folkedans, vandreture, husflids- kurser m.m.
Harald C.R. Thomsen fik kendskab til DuG kort efter organisationens grundlæggelse, mens hans boede i Rønde. I studieårene var han aktiv i DuG, som i 1940 skiftede navn til Dansk-nordisk ungdomsforbund, og i 1942 var han med til at stifte en lokalafdeling af Foreningen Norden i Brønderslev. Omtrent samtidig meldte han sig ind i Grænseforeningen. I 2017 kunne han således – som den eneste, der havde været med fra begyndelsen – deltage i fejringen af 75-års jubilæet for Foreningen Norden i Brønderslev og blev ved samme lejlighed udnævnt til æresmedlem. Året efter blev han ligeledes udnævnt til æresmedlem af Grænseforeningen for Vendsyssel.
“Det nordiske og det sønderjyske har fulgtes ad for mig. Mit engagement i Grænseforeningen har ikke haft noget direkte med mine egne erfaringer fra grænselandet at gøre”, siger han.
TOFTLUND VED ET TILFÆLDE
Harald C.R. Thomsens familie havde ikke som sådan nogen relation til grænselandet. Men to af hans brødre kom i landbrugslære i Sønderjylland, den ene i Bevtoft, den anden i Toftlund, og Harald Thomsen var nede og besøge dem begge. Da han havde fået sin handelseksamen, ville han gerne blive boende i Aarhus, men da der ikke umiddelbart var nogle stillinger at få, søgte han andre steder i landet. På et tidspunkt så han en annonce i Berlingske Tidende om en kontorassistentstilling. Så vidt han husker, fremgik det ikke, hvor i landet virksomheden lå, men han søgte om stillingen, og da han blev ringet op af direktøren og tilbudt jobbet, viste det sig, at der var tale om et firma i Toftlund i Sønderjylland.
“Så på den måde kom jeg til Toftlund, som jeg jo kendte lidt til fra min ene brors ophold dernede. Jeg havde ikke tænkt på at søge derned, og jeg havde altid vidst, at landbruget ikke var mit gebet. Som lille blev jeg ramt af polio, og selv om jeg slap nogenlunde billigt fra det, betød det, at jeg ikke kunne lave det samme fysiske arbejde på gården som mine søskende. Jeg havde en lille have med grøntsager, som jeg nød at dyrke. Jeg har også selv anlagt haven her”, siger Harald C.R. Thomsen og peger ud i den velplejede have, hvor der på terrassen står krukker med blomster i mange farver.
“Men ellers har jeg altid mest været til noget med papirer”, siger han med et blik på de sirligt ordnede bunker af papirer, han har fundet frem.
Der er notater om hans foreningsarbejde, breve, avisudklip og andre papirer, der dokumenterer hans mangesidede virke. Også en gæstebog, som blev indviet, da han blev gift med sin Karen den 29. december 1944 og er ført op til hans 100-års fødselsdagsfest sidste år, har han fundet frem. Fra tiden i Toftlund har han ikke mange papirer, for opholdet varede kun et års tid. Men han nåede at få et vist indblik i stemningen i grænselandet mindre end to årtier efter Genforeningen.
TELEFONCENTRALEN VAR STADIG TYSK
“Jeg bemærkede, at der var forskel på, hvor nationalt interesserede folk var, og jeg husker, at telefoncentralen, som direktørens hustru bestyrede, endnu ikke var kommet ind under Jysk Telefon, men stadig var under tysk administration”, siger han.
Vi skal blive ved med at betragte os som ét samfund, selv om vi bor på hver sin side af grænsen.
Efter et år i Toftlund blev Harald Thomsen tilbudt en stilling som kontorassistent hos Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev, hvor han arbejdede frem til 1944. Fra krigsårene husker han især en episode, hvor den lokale tyske kommandant spærrede hele Brønderslev og Hjørring af og lukkede for lys, gas og vand i tre døgn som reaktion på sabotage mod jernbanen.
“Jeg sad sammen med nogle venner og lyttede til en batteridrevet radio for at op- snappe meldinger fra Sverige og London. En af mine venner skrev referater af det, og så lavede vi et blad, Brønderslevkureren, inde på mit kontor og delte det ud i byen”, siger Harald CR Thomsen.
Det var under krigen han mødte sin hustru, Karen. “Jeg var inviteret til indvielse af et sommerhus i Lønstrup, som nogle af mine venner havde bygget. Karen var ung pige i huset hos naboen og blev inviteret med til festen. Næste dag gik vi på besøg hos hende, og da jeg så den kærlighed, der var mellem hende og de to børn i familien, faldt jeg for hende. Jeg har altid været meget glad for børn”, siger han og udpeger de nyeste billeder af sine oldebørn, som står på et bord i det åbne køkkenalrum.
Han og Karen flyttede ind i en lejlighed i Vestergade i Brønderslev i januar 1945, efter at de var blevet gift i al hast. “Dengang kunne man ikke få en lejlighed, hvis man ikke var gift, så selv om det egentlig ikke var planen, at vi ville gifte os på det tidspunkt, måtte vi jo få det arrangeret. Min svigerfar, som var tømrermester i Mygdal nord for Hjørring, ryddede sit værksted og lavede det om til en festsal, og så inviterede vi alle dem, der var plads til”, fortæller han.
ÅBENT HUS FOR FORENINGERNE
Samme år havde han åbnet Harald CR Thomsen Kontor- og Papirvarehandel i centrum af Brønderslev,
Harald Christian Richard Thomsen (1918-2019)
hvor hans kone også hjalp til, og året efter fik de datteren Hella. Siden kom der to børnebørn og fire oldebørn til, der alle bor i københavnsområdet. Han har god kontakt med dem alle både ved højtider og i ferier. Som enkemand har han samlet familien til en stor fest hvert femte år.
“Da jeg fyldte 70 år, inviterede jeg til åbent hus om dagen – så var jeg sikker på ikke at glemme nogen af alle dem, jeg kender fra de tosset mange foreninger, jeg er medlem af – og til festmiddag om aftenen for familien og de nærmeste venner. Det har jeg gjort siden ved min runde og halvrunde fødselsdage, så da jeg fyldte 100 år, var det syvende gang, jeg markerede min fødselsdag på den måde”, siger Harald C.R. Thomsen.
Til åbent hus-arrangementet dukkede mange af Harald C.R. Thomsens bekendte og venner fra foreningslivet op, ligesom viceborgmesteren i Brønderslev kom forbi og opfordrede Harald til at kigge en ekstra gang i postkassen efter fødselsdagspost. “Og så var der sørme kommet brev fra dronning Margrethe, som jeg læste op for gæsterne”, siger han.
KARL OTTO MEYER KOM FORBI
På bogreolen i stuen står der biografier om så forskellige personer som kronprins Frederik, Nelson Mandela og Karl Otto Meyer (fhv. chefredaktør på Flensborg Avis og mangeårigt landdagsmedlem i Slesvig-Holsten for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), red.) samt en erindringsbog, Hjertesprog, af sidstnævntes kone, Marie Meyer. Desuden bøger om kunst, kristendom, sydslesvigsk historie og lokalhistorie fra Vendsyssel.
“Karl Otto Meyer mødte jeg nogle gange via Grænseforeningen, og han har også været på besøg herhjemme hos mig. Han var en stor personlighed, som har gjort meget for danskheden i Sydslesvig, så ham var jeg glad for at få lov at møde”, siger Harald Thomsen.
Han tilføjer, at han gennem årene har været på mange besøg i grænselandet, både i regi af DuG, på bilture med sin kone, datter og svigerforældre og på busture med Grænseforeningens lokalafdeling.
VI SKAL BETRAGTE OS SOM ÉT SAMFUND
Gennem tiden har han beklædt adskillige poster i Grænseforeningen, herunder formandsposten i lokalafdelingen i Brønderslev – i dag Grænseforeningen Vendsyssel – foruden en periode med sæde i hovedbestyrelsen for Grænseforeningen. Han blev formand for Grænseforeningen i Brønderslev i 1986 og var formand frem til 2015, hvor lokalforeningerne i Brønderslev og Vrå blev slået samen til Grænse- foreningen Vendsyssel, hvor Harald Thomsen sidder i bestyrelsen.
“Medlemstallet er faldet. Det synes jeg er meget beklageligt, for det er så vigtig en sag. Vi skal vise verden, at det er helt nødvendigt at enes om at gøre noget sammen.
Hele spørgsmålet om indvandring og grænser er imidlertid kompliceret og svært at have enkle holdninger til, synes Harald C.R. Thomsen.
“Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om genindførelsen af grænsekontrollen. Det er vigtigt at have kontrol med grænsen, men om kontrollen skal være så barsk, som den er blevet, ved jeg ikke. Til gen- gæld er jeg ikke i tvivl om, at vi har brug for EU. Der er ganske vist en masse uro internt i EU, men det er helt nødvendigt at enes om at gøre noget sammen.”
HARALD C. R. THOMSEN er født 30. maj 1919 og har været medlem af både Grænseforeningen og Foreningen Norden i over 75 år. Han er som nævnt æresmedlem af lokalafdelingerne af begge foreninger og af flere andre foreninger i Brønderslev og omegn, som han har engageret sig i. Hans seneste æresmedlemskab er af Museumsforeningen for Vildmosemuseet.
“Brønderslev har i mange år været venskabsby med Tønning i Sydslesvig, så der har vi haft mange gode oplevelser. Jeg har stadig kontakt med gode venner dernede, og jeg havde håbet, at jeg kunne komme derned til genforeningsjubilæet, men det kan jeg nok ikke klare.
Det er vigtigt, at vi støtter danskerne i Sydslesvig i at bevare deres kærlighed til Danmark. Vi skal blive ved at betragte os som ét samfund, selv om vi bor på hver sin side af grænsen. Som danske har vi noget, som er værd at bevare. Jeg holder især af den nærhed, vi har til hinanden i Danmark. At man kommer sammen og hygger sig og respekterer hinanden. Jeg oplever det personligt her med mine naboer, som er nogle utroligt rare mennesker. Og heldigvis er der også mange eksempler på, at nye mindretal i Danmark bliver modtaget på en god måde, hvor de mødes med den stedlige befolkning og drikker kaffe og føler, at de er velkomne.
Foreningslivet var altid et afgørende omdrejningspunkt i Harald C.R. Thomsen liv, og med stort engagement og interesse var han medlem af mange foreninger. Det var I forbindelse med foreningens 75-årsjubilæum i 2017, at han blev udnævnt til æresmedlem af foreningen.
Også grænseegnen interesserede Harald Thomsen meget, og han beklædte gennem en årrække adskillige poster i Grænseforeningen, herunder formandsposten i lokalafdelingen i Brønderslev – i dag Grænseforeningen Vendsyssel – foruden en periode, hvor han havde plads i hovedbestyrelsen for Grænseforeningen.
Fra 1989 blev han et aktivt medlem, også som bestyrelsesmedlem, af Støtteforeningen for Neuroenhed Nord – Brønderslev, hvor man genoptræner patienter med hjerneskader, og fra 2013 var han æresmedlem i foreningen og kommitteret til bestyrelsen.
I 1973 blev Harald Thomsen valgt ind i Brønderslev Menighedsråd, hvor han sad som medlem indtil år 2000. Han beklædte gennem 18 af de 27 år i menighedsrådet posten som formand. I sit lange virke her sad han også i en årrække som næstformand i provstiudvalget for Brønderslev Provsti. Desuden var Harald Thomsen i samme periode medlem af Stift Middeludvalget i Aalborg Stift.
Som 100-årig levede Harald stadig et aktivt liv, hvor han var engageret i foreningslivet og altid glædede dig til at tilbringe tid sammen med familie og nære venner. Familien bestod af en datter, to børnebørn og fire oldebørn.
Jubilæumsfest i 2017
Det er sjældent, at man oplever en 75-årig forening, der har et medlem, der har været med i alle årene. Men det kan Foreningen Norden i Brønderslev præstere. Harald C. R. Thomsen deltog i jubilæumsfesten, hvor han fortalte om tilblivelsen i 1942.
Der var en gruppe af initiativrige personer, der sluttede op om foreningen, fortalte han, at han var med i den allerførste bestyrelse, der blev dannet, sammen med en gruppe borgere.
Harald C.R. Thomsen sagde, at der nu som aldrig før er brug for Foreningen Norden, da der er mange aktuelle forhold, der kræver sammenhold. Det er helt enestående, at der ikke kræves pas for at komme mellem de fem nordiske lande. På den måde betragtes de fem lande nærmest som ét land.
Foreningen Norden i Brønderslev som noget helt unikt.
Det er en forening, der er lagt mærke til på landsplan. Vi var meget spændte på, hvad der skete med foreningen, da foreningens formand, overlærer Axel Schade, døde i 2013 efter 33 år på formandsposten, men den ny bestyrelse har løftet arven på fantastisk vis.
Han fortalte at Brønderslev Kommune har nære bånd til den svenske venskabsby Nässjö, hvor der jævnligt er besøg fra, ligesom der arrangeres besøg i Nässjö fra både Brønderslev Kommune og Foreningen Norden.
Brønderslev har stor glæde af dette samarbejde og påpegede, at det nordiske samarbejde er af stor betydning for Danmark
På grund af den forestående kommunalreform i Norge, er samarbejdet med Eidsberg Kommune gledet ud, men der arbejdes på at finde en ny venskabskommune, og at kommunen vil bakke op om dette initiativ.
En halv snes medlemmer fra Nässjö besøgte Brønderslev i tre dage i forbindelse med jubilæet.
Et besøg hos Harald C.R. Thomsen
Her fortæller Harald C. R. Thomsen at han var med til at udgive illegal avis i Brønderslev og var et af de sidste vidner til krigsårene i Brønderslev.
Mens der drikkes formiddagskaffe i den hyggelige stue i udkanten af byen, finder han et gulnet papir ud af en større bunke minder på sofabordet.
Papiret får ham til at tænke tilbage på, hvordan han oplevede besættelsesdagen, den 9. april 1940.
Det er jo forfærdeligt, og det gør ondt at se på, hvordan tyskerne vælter ind over Brønderslev og resten af landet, siger Harald C. R. Tomsen, når han mindes sine tanker på besættelsesdagen.
Luften vibrerer af dyb motorlarm allerede tidligt om morgenen, da snesevis af tungtlastede krigsfly kravler hen over den mørke himmel i større og mindre grupper.
Hitlers Luftwaffe er lastet med ydmygelser, undertrykkelse, lemlæstelse og død til både Danmark og Norge.
Nogle af flyene smider flyverblade ud over Brønderslev, og kort tid efter regner det ned med ”Oprop”, et papir, som Harald C. R. Thomsen viser frem mellem kaffekopperne på sofabordet.
Papiret opfordrer befolkningen til at holde sig i ro og samarbejde med tyskerne.
På det tidspunkt bor jeg i Fredensgade 1 i Brønderslev, og alle i byen er chokerede over synet på himlen. Jeg får det stadig helt dårligt, når jeg tænker på alt det tyske krigsmateriel, som også kommer til at rulle oppe på jernbanen. Og de tyske tropper, som pludselig tramper rundt i byen, fortæller Harald C. R. Tomsen, der som aktiv i Konservativ Ungdom godt nok går ind for både gud, konge og fædreland, men vel at mærke et fædreland uden tyske tropper.
Nej, KU er altså ikke tyskervenlig, og jeg kan der i 1940 ikke lade være med at tænke på, hvordan vi dog skal komme af med alle de tyskere og deres elendige krigsskrammel igen, husker Harald C. R. Tomsen, som først i 1940’erne har god medvind på det personlige plan.
Tosset med papir
Da krigen bryder ud, er jeg 21 år og arbejder som kontorassistent på Pedershaab Maskinfabrik, men da jeg så ser nogle ledige lokaler i Nygade, og den 1. november 1941 var det jeg åbnede min egen forretning med kontorartikler og papir, for jeg har altid været tosset med papir, fortæller Harald C. R. Tomsen.
Det skal senere vise sig at blive til stor nytte, da forretningen giver mulighed for aktiviteter, som ville have gjort byens tyske kommandant rasende – eller rettere sagt: Endnu mere rasende.
Høje brag i natten
Som en reaktion på de allieredes invasion i Frankrig den 6. juni 1944, begynder tyskerne at trække våben, ammunition og tropper fra nord mod syd.
Dermed bliver jernbanen mellem Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Brønderslev og Aalborg ekstrem vigtig for tyskerne, og det gør de mange kilometer togskinner, lokomotiver og vogne til oplagte mål for modstandsbevægelsen.
Strækningen er da også udsat for sabotage flere gange i løbet af efteråret 1944, da modstandsfolk sender skinner og tog til himmels med høje brag i natten.
Den 22. september 1944 har en aldeles rasende tysk kommandant fået nok af de genstridige vendelboer.
Han lukker for lys, gas, telefoner og vand, og der er erklæret undtagelsestilstand med vagter på vejene i flere byer i Vendsyssel, husker Harald C. R. Tomsen, der ikke selv deltager i sabotageaktioner.
”Da jeg har haft Polio, også kaldet børnelammelse, som helt lille, har det for stedse ødelagt min evne til at gå og løbe normalt, og det dur ikke, hvis man skal være aktiv modstandsmand med sprængstoffer og våben”, fortæller Harald C. R. Tomsen.
Men han er gode venner med en redaktør Svend Gjedsig, og alle i omgangskredsen er frustrerede over nu at være afskåret fra reelle nyheder, da de rasende tyskere gør det umuligt at distribuere de sædvanlige illegale aviser.
Hallo, her er London
I den periode sidder vi flere oppe på 1. sal i en bygning i Bredgade, hvor der nu er sundhedshus, og lytter til forbudt radio fra London og Sverige. Da den tyske kommandant afskærer byen fra omverdenen, er der behov for en illegal avis, og det er lige en opgave for Svend Gjedsig at organisere det praktiske, fortæller Harald C. R. Tomsen.
Flere af vi illegale radiolyttere sørger for at skrive nyhederne ned på papir, og så ryger ”Brønderslev Kureren” i trykken på en trykkemaskine bagerst i min forretning, fortæller Harald C. R. Tomsen, der dog ikke selv er med til selve trykningen.
De borer et lille hul i et vindue i baggården, så de kan få vinduet haspet af og komme til at trykke avisen. Bagefter lægger de et pænt brev med tak for lån. Hvis tyskerne kommer ind i forretningen, vil det dermed se ud, som om forretningen intet har at gøre med sagen, husker Harald C. R. Thomsen, mens han finder brevet frem og lægger det mellem kaffekopperne.
Han husker ikke længere de øvrige navne på initiativtagerne til ”Brønderslev Kureren”, kun at der nok foruden Svend Gjedsig deltager yderligere en tre-fire mand, og at ”Brønderslev Kureren” udkommer under tyskernes afspærring af byen den 22., 24. og 26. september 1944.
Den udkom kun, mens der var lukket for gas, lys og vand. Da undtagelsestilstandens bliver ophævet igen, ophører bladet med at udkomme, for så kunne byens borgere igen modtage de ordinære illegale blade udefra, husker Harald C. R. Thomsen.
Jeg møder jo min dejlige Karen til en fest i et sommerhus i Lønstrup i 1944, og vi bliver gift den 29. december samme år. Det var en dejlig tid, mens vi lærer hinanden at kende, og det lykkes os også at få en lille lejlighed i Vestergade, men tyskernes besættelse er stadig forfærdelig, siger Harald C. R. Thomsen og lader blikket flakke mellem stuens fotos af familien og de gulnede papirer på bordet.
Helt glad er jeg jo først, da jeg hører i radioen den 4. maj 1945, at de tyske tropper har overgivet sig. Samme aften er der fest overalt. Folk løber rundt i gaderne og er vilde af glæde, husker Harald C. R. Thomsen, der selv i dag har svært ved at sætte ord på sine følelser på befrielsesdagen.
Det er altså svært at forklare. Jeg tror man skal have oplevet det, for at forstå de følelser, der er i spil. Det er bare så vidunderligt. Alle er der. Alle er glade, og der er faktisk kun en måde at beskrive det på: ”Det er en befrielse”, siger Harald C. R. Thomsen.
Som 67-årig og efter mere end 40 års ægteskab mistede han sin kone i 1985. Samme år afhændede han butikken. Det blev startskuddet til en meget aktiv tredje alder. Først erhvervede han sig kørekort som 67-årig, og i en alder af 74 år, valgte han at skifte lejligheden i bymidten ud med en andelsbolig med egen have nogle kilometer uden for centrum.
Mens uret kukker, lægger han de gulnede papirer tilbage i bunken.
Tidligere præst i Brønderslev Henning Christensen fortalte bl.a. ved Harald C.R. Tfølgendehomsens begravelse forsamlingen :
En oplevet hændelse fra en gang jeg besøgte Harald CR.
Thomsen i butikken i Nygade.
Det siger med få ord meget, om hvilken person Thomsen var.
”Han fortalte mig, at han havde sendt regnskabet fra butikken til skattevæsenet i Frederikshavn, men kunne ikke forstå, hvorfor han ikke havde fået det tilbage igen, for nu var der gåen ret lang tid, siden det blev afleveret.
Men så ringede de en dag fra momskontoret og undskyldte, at de ikke havde returneret regnskabet endnu, men de ville gerne beholde det lidt endnu, for som de sagde, så ville de bruge det for a vise andre, hvordan et regnskab skulle føres.”