Godsejer Johan Koed-Jørgensen

 

DET ER EN LANG OG FACETTERET LANDBRUGSKARRIERE, GODSEJER JOHAN KOED-JØRGENSEN (f. 1942) KAN OPREGNE, NÅR MAN KIGGER TILBAGE PÅ HANS VIRKE.

En meget dygtig og driftig landmand og forretningsmand

I 1964 kom en ung landmand fra Midtjylland til Vendsyssel. Navnet var Johan Koed-Jørgensen. Han er født på gården/godset Julianelyst nær Horsens. Efter realeksamen blev han som 15årig landvæsenselev, aftjente sin værnepligt ved livgarden og derefter rejste Johan Koed-Jørgensen til USA for at uddanne sig. Han gik på universitetet i Michigan, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var det, han ville og søgte derefter ud til det praktiske landbrug for at videreuddanne sig indenfor landbrug

Som 21-årig købte han sit første landbrug, Ny Hammelmose ved Brønderslev i Vendsyssel.

Driften af Ny Hammelmose gav mulighed for at tilkøbe endnu en nærliggende gård, Blåsiggård, i 1966.

I 1970 realiserede Johan Koed-Jørgensen det, han selv kalder et pænt millionbeløb ved at sælge de to gårde og investerede herefter i 425 ha afvandede arealer ved Øland Attrup nær Limfjorden, til dels uopdyrket og uden bygninger.

Ny Hammelmose og Blåsiggård blev solgt til godsejer Ole Højgaard, som senere solgte til Hans Toft som nu har overdraget til en søn Mads Toft.

Johan Koed-Jørgensen havde opkøbt 425 ha fugtige enge ved Limfjorden ved Øland-Attrup, som ligger syd for byens Brovst. Engene var blevet tørlagt da der i 1917 blev opført en dæmning stort set med håndkraft og trillebør. Et nyt, forstærket dige blev bygget i 1954 og sikrede dyrkningssikrede arealer i de gamle naturområder.

I 1974 blev opført hovedbygning med tilhørende avlsbygninger midt ude på den gamle fjordbund, efter at han i årene forinden havde drænet de fugtige enge. Engene havde i mange år været forsøgt opdyrket, men det blev opgivet, da jorden var for sumpet. Området blev drænet i starten af 1970erne og tilsat snittet halm, som efterhånden gjorde jorden drægtig.

Her blev han gift med, der gennem alle årene har været ham en fantastisk støtte.

Driften af de inddæmmede arealer indbragte gode resultater, og Johan Koed-Jørgensen fik skabt et helt nyt og velproportioneret bygningsanlæg, helt fra bunden, i dag kendt som Øland Attrup Gods, ”Danmarks nyeste herregårdsanlæg”.

Johan Koed-Jørgensen var som sagt en driftig landmand og forretningsmand. Han ejede Øland-Attrup indtil 1993.

Ny ejer fra 1993-2009: Henrik Fenger i et ApS og fra 2009 blev ApS igen solgt med hovedaktionærer Kirsten og Poul Jørgensen som ejer naboejendommen til Øland-Attrup, Klavsholm.

Johan Koed-Jørgensen var blandt initiativtagerne til at oprette et privathospital i Skørping. I dag er han medejer af hospitalet. Han har også grundlagt Dansk Kornlager A/S, det skete i 1982. I 1986 blev han medejer af Erhvervsparken Dania Industri K/S ved Mariager.

I 1976 købte han sit barndomshjem, godset Julianelyst, af moderen. Denne gård solgte han senere videre 2010 til LEGO ejeren Kjeld Kirk Kristiansens datter Agnete Kirk Thinggaard og hendes mand Claus Thinggaard for 175 mio kr.

I 1993 købte Koed-Jørgensen det store gods Aakjær ved Odder på en tvangsauktion.

“DE SIDSTE ÅR PÅ GODSET for den tidligere ejer”:

De sidste år godset Aakær var I Ebba Neergaards eje, gav det stort set ingen penge. Hun havde arvet nogle ØK-aktier, men de blev mindre og mindre værd. Kreditforeningen havde pant i godset, og i 1993 gik det ikke længere. Tvangsauktionen blev berammet – første gang blev den udsat. Anden gang blev den aflyst kort før den skulle være gået igang. Godset var solgt til Johan Koed-Jørgensen. En del af købsaftalen var, at Ebba Neergaard kunne blive boende i en fløj af hovedbygningen.

Det varede dog ikke længe, før idyllen var forbi. Og hun måtte have rettens ord for, at Koed kun måtte komme ind i hendes fløj én gang om året i selskab med hendes advokat. Hun fik også rettens ord for, at hun havde hun ret til at færdes i en radius på 25 meter på godset.

Hun faldt og brækkede hoften og kom aldrig til at gå igen, men nægtede at modtage hjemmehjælp. Sten Henriksen, som hun havde stor tillid til, blev ansat til at komme og hjælpe hende.”

Siden har Koed-Jørgensen restaureret og udvidet gods og drevet det med stor dygtighed. I dag bor Koed-Jørgensen og hustruen Lisbeth, på Aakjær Gods.

Fra 1996 indtil 2002 sad han i bestyrelsen for Gisselfeld ved Haslev, efter at klostrets arveligt indsatte overdirektør, greve Erik Danneskiold-Samsøe, tilkaldte ham. Fra 1998 var han formand for bestyrelsen og blev genstand for megen medieomtale, fordi mange af godsets medarbejdere sagde op; angiveligt på grund af chikane. Hans sidste handling i bestyrelsen var at afsætte greven i forbindelse med Gisselfeld-sagen, der var en strid om kontrollen med klosteret. Efterfølgende er Koed-Jørgensen også blevet kritiseret af sin tidligere bestyrelseskollega, general K.G.H. Hillingsø.

Provenuet fra salget af Julianelyst brugt Koed-Jørgensen til at købe Rodsteenseje i 2011 og Tammestrup i 2012.

For at sikre en profitabel landbrugsdrift gik godsejeren i gang med at ”genoprette” de mange naturområder på ejendommen, hvilket udløste en stribe konfrontationer med miljømyndighederne i det daværende Århus Amt.

Godsejer og Århus Amt gik i forhandlinger om en helhedsplan for driften af godset, hvis formål var at tilgodese såvel godsejerens indtjening som naturbeskyttelseslovens hensyn.

Koed-Jørgensen har fået hård kritik fra flere naturbeskyttelsesforeninger.

Nogle kalder ham Danmarks dygtigste landmand. Andre kalder ham en primitiv bondeknold. Meningerne om godsejer Johan Koed-Jørgensen er stærkt delte.

Jeg har stor respekt for Johan Koed-Jørgensen for det han har udrettet.

Jeg kender ham fra mit arbejdsliv som en hård forretningsmand, en person som man skulle kende godt, for ikke at få et forkert indtryk af ham.

jens otto madsen

Aakær herregård har været en af Jyllands største herregårde, lige siden Århus-bisperne i senmiddelalderen samlede deres gods i Hads Herred.

Aakær Slot var kongeligt len 1548-1660.

Ved Enevældens indførelse 1660 var Aakær en af de gårde, som Kronen gav i bytte til Joachim Gersdorff og dennes slægt.

Aakærs bygninger var i 1600-tallet nedbrudte.

I slutningen af 1600-tallet opførtes den hovedbygning, der endnu eksisterer.