Der er ansat endnu en ny præst i Løkken Storpastorat. Det er sognepræst Gitte Lykke Andersen. Hun blev indsat ved gudstjenester i Løkken, Vrensted, Vittrup og Lyngby kirker søndag den 31. januar 2021, og er nu flyttet ind i Vrensted præstegård.
Her fortæller den nye præst, hvem hun er:
Jeg er opvokset i Århus, men har siden 2004 været bosiddende i Brønderslev, hvor jeg har haft embede i Brønderslev Serritslev pastorat – de første 8 år tilknyttet Psykiatrisk sygehus og Kirkens Korshær, de seneste 8 år været kirkebogsførende sognepræst og Teamleder. Udover de almindelige pastorale opgaver, har jeg været formand for menighedsplejen samt indsamlingsleder og kommunekoordinator for Folkekirkens Nødhjælp.
– Jeg er 51 år gammel. Er mor til David på snart 29 år og Maria på 24 år, mormor til Liv på 4 år. I min fritid er jeg glad for at løbe, cykle, lange gåture og startede som aktiv dykker i sommeren 2020. En god bog under tæppet med en kop te, madlavning og kreative sysler gør mig også glad.
– Mine børn er flyttet hjemmefra for længe siden, og jeg har simpelthen lyst til at prøve noget nyt, hvorfor jeg søgte nyt embede i efteråret.
– Lykke er naturligvis individuelt for hver enkelt. For mig er det blandt meget andet lykke, nu at blive en del af de nye lokalsamfund, jeg skal virke i som præst og som menneske.
Valget faldt på Løkken Storpastorat, fordi jeg nyder de store vidder og havet og fordi, jeg er et sted i mit liv, hvor jeg kan se mig selv indgå i mindre lokalsamfund, som nu også bliver mine menigheder.
– Vrensted og præstegården her bliver min base, og det glæder jeg mig meget til. Området er mig ikke ubekendt, fordi det var en del af mit gamle pastorat, før kommunerne blev sammenlagt tilbage i 2007, siger hun.
– Som præst glæder jeg mig til at indgå i det daglige samarbejde med kirkernes ansatte, med min kollega Kenneth Berg i Løkken og det nye menighedsråd. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad jeg kan bidrage med af gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter.
– Jeg er ikke vokset op i en kirkelig familie, men den glæde og tryghed troen giver mig, er overvældende. Den åbner livet op på en helt særlig måde. Det er fællesskabet både i og udenfor de smukke kirkerum og kirkebygninger, jeg glæder mig til at være en del af. At se hvad mine nye medmennesker og jeg kan få ud af livet sammen i storpastoratet.