Fortællingen om Nygade.

Artikel af fhv. lærer Ella Pedersen

Tidligere købmand Jørgen Johansen, tidligere indehaver af forretningen med papir, kontorartikler og lædervarer Harald C. R. Thomsen samt Else Aabo, født Knudsen og opvokset i øverste lejlighed over Carl Lauritzens forretning på hjørnet af Bredgade-Nygade fortæller. De giver et unikt billede af Nygade i slutningen af 1940’erne og op i 1950’erne.

Nygade – et lille navn, men til meget gavn – en central gade i byen. På højre side set fra Algade – var der på hjørnet modesalonen Elegance, ejet af Rosa Nielsen. Her forhandledes damehatte. Hattene blev syet inde i rummet bag butikken, og mange kunder kom derind og fik en kop kaffe.

Ved siden af Elegance var der barber og frisør, hvis indehaver var Kaj Pedersen.

Så nåede man frem til købmand Johansens forretning, der udover kolonialvarer forhandlede korn og foderstoffer m.m. Der var næsten altid kø, for omtrent alt skulle vejes (blød sæbe, melis, mel, sirup og meget mere). Mange af kunderne havde en kontrabog, hvori købene blev noteret.

Efter købmand Johansen lå papir- og lædervareforhandler Harald C.R. Thomsens forretning. Her kunne man udover papir- og lædervarer købe foto og kunstartikler m.m. Mine bydrenge var meget dygtige, føjer Harald C. R. Thomsen til.

Derefter lå Brønderslev Andelsmejeris udsalg med frøken Olsen som bestyrerinde. Man skulle hente piskefløde i egne kander, så om søndagen stod folk med kander i kø. Derudover kunne man købe mælk, smør og ost. Det var muligt at få kredit – man blev ”skrevet”.

Lige ved siden af lå radioforhandler Harald Hansens butik. Han var den første i byen med TV. Antennen lå på taget. Han forhandlede også grammofonplader. Han var gift med damefrisør Ellitsgaard Hansen.

Så er vi nået til hesteslagter Tage B. Sørensen, der bl.a. forhandlede hestebøffer. Det fortælles, at der en dag blev glemt en lille gravhund i bagbutikken, da man lukkede og låste. Da det blev opdaget, at gravhunden var væk, ledte man overalt i byen – uden held. Da butikken åbnede næste dag, blev personalet modtaget af en kæmpestor gravhund.

Tæt ved hesteslagteren boede urmager Jens Hansen. Han havde værksted bag butikken, hvor han sad og reparerede ure. – ”Urmager, må vi komme ind til dig?”, spurgte vi, og vi fik småkager, når hans kone kom med kaffe. Det var meget flinke mennesker, fortæller Jørgen Johansen.

Den næste butik var slagter Kusks store, kendte slagterforretning. Her ekspederede bl.a. fru Kusk. Slagteren købte selv kreaturer hos landmændene.

Så er vi fremme ved Skovs Sæbehus, hvor man kunne købe håndsæbe, vaskepulver, toiletartikler og meget mere.

Næste butik var ”Sulelageret”, ledet af fru Mikkelsen. Der blev solgt spegesild, røget makrel, ost m.m.

Ved siden af lå Bager Christensens forretning med bageri i gården. – Der var en dejlig duft, mindes Jørgen Johansen.

Længere inde i gården havde skomager Jens Peter Jensen sit værksted.

Dernæst kom Ellen Christensens ”Modehuset”, hvor man især kunne købe damehatte.

Ved siden af lå skohandler Tue Pedersens forretning ”Rio Sko”.

Så lå der igen en barberforretning, ejet af barber Christoffersen.

Og så kom byens træhandler, Martinus Nielsen. Her kunne man købe lædervarer, men det var først og fremmest legetøj, der blev solgt. Der var utrolig mange varer i vinduerne, og der stod næsten altid en flok børn og trykkede næsen ind mod ruden.

På hjørnet ved Bredgade lå Carl Lauritzens tøjforretning ”Magasin du Nord”. Den blev altid kaldt Carl Lauritzen, og lederen hed Niels Richard Lauritzen. Der var to etager med tøj, dametøj, sengetøj og meget mere. Der var mange ansat.

På den anden side af Nygade, set fra Algade, lå Brønderslev Sparekasse på hjørnet med direktør Hansen som leder, efterfulgt af Laurits Østergaard. Karen Kjølholm var kasserer.

Derefter lå gartner Johan Jensens gartnerforretning, der grænsede op til gården ind til Hotel Brønderslev. Den var belagt med brosten. Hestestaldene i gården blev passet af staldforpagter Frandsen. Men staldene blev raget ned, og i stedet blev der bygget en rød ejendom. Bygherren var træhandler Kjær.

Næste forretning var ”Dansk Svensk Staal”. Der blev solgt isenkram, så som søm, skruer og lignende.

Den næste butik var fiskehandler Rudolf Nielsens forretning, og efter den lå Smørforsyningen med navnet La Palma.

På det sidste hjørne lå Jacob Christensens skotøjsforretning, ledet af Jacob Christensen. To af sønnerne fortsatte i samme genre i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn.

Det var Nygade dengang. Selv om det var småt med penge for de fleste, så huskes velvillighed, smil og glæde og god tid.