Dyrlægemordet:
Gunvors morfar blev dræbt af danske nazister i 1944
april 2020
Journalist Josefine Blicher Brader
Dyrlæge Axel Richard Møller og assistent Ole Vagn Larsen blev slået ihjel af medlemmer af Petergruppen under 2. verdenskrig. Drabene var blandt gruppens mest brutale aktioner i Nordjylland
Et af Gunvor Bjerres første barndomsminder er et minde om hendes mor, der græder. Gunvor var på det tidspunkt knap tre år gammel. Hun forstod ikke, hvorfor hendes mor – den stærke støtte og beskytter – pludselig var i tårer.
– Det gjorde dybt indtryk på mig, siger Gunvor Bjerre.
Aftenen forinden havde telefonen ringet i bedsteforældrenes hjem i Brønderslev, hvor Gunvor Bjerre tilfældigvis var på besøg med sine forældre. Det var Gunvors mor, der tog telefonen.
Personen i røret fortalte på vendelbomål, at en ko på en gård i Øster Hjermitslev havde problemer med at kælve.
Gunvors morfar var dyrlægen Axel Richard Møller, og sammen med sin assistent, Ole Vagn Larsen, tog han afsted for at hjælpe.
Det var om aftenen 12. januar 1944, og det var sidste gang, familien så dem i live.
– Først næste dag blev vi ringet op. Man fortalte, at man havde fundet min morfars lig i hans bil i Aalborg, siger Gunvor Bjerre.
– Det har været et traume i vores familie lige siden.
PETERGRUPPEN: ET REJSEHOLD I DØD OG ØDELÆGGELSE
I 1943 opstod Petergruppen. Petergruppen var en terrorgruppe med tyske og danske nazister, der under direkte ordrer fra Heinrich Himmler tog på hævnaktioner for modstandsbevægelsens sabotager.
Petergruppen stod bag flere voldsomme aktioner i de 15 måneder, de var aktive. De bombede betydningsfulde bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.
Et af de mest kendte attentater er mordet på digteren og præsten Kaj Munk.
Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse.Jens Christian Hansen, Vendsyssel Historiske Museum
– Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse. Man ville vise øje for øje og tand for tand, at modstand havde konsekvenser, siger Jens Christian Hansen, der er formidlingschef ved Vendsyssel Historiske Museum.
Sådan var det også den 12. januar 1944 om aftenen, da telefonen ringede i dyrlæge Møllers hus. Petergruppen var på hævntogt.
EFTERLADT DØD I SIN BIL
Det var mørkt udenfor, og Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var på vej mod Øster Hjermitslev, da de blev standset af nogen, der udgav sig for at være fra tysk politi. I virkeligheden var de medlemmer af Petergruppen.
De to mænd fik at vide, at de skulle med til afhøring i Aalborg.
Dyrlæge Møller blev gennet over på passagersædet i sin egen bil, mens assistent Larsen fik besked på at gå over i Petergruppens bil – og så blev kursen sat mod Aalborg.
– De har haft rigtig lang tid til at tænke over, hvad der nu skulle ske med dem, siger Jens Christian Hansen fra Vendsyssel Historiske Museum og påpeger, at bilerne ikke kørte så stærkt dengang.
Pludselig standsede bilerne, og assistent Ole Vagn Larsen blev taget ud, dræbt af skud i nakken og efterladt i en grøft.
I samme øjeblik blev Axel Richard Møller skudt med maskinpistol i bilen.
Petergruppen slog også en læge fra Aalborg ihjel. Foto: Candofilm
Liget blev kørt til Aalborg, og i Skipper Clements Gade blev han efterladt død i sin bil – på samme sted, hvor modstandsbevægelsen havde likvideret en lokal topnazist.
– Tyskerne ville vise, at det her var sket på grund af modstandsbevægelsens gerning, siger Jens Christian Hansen.
Dyrlæge Møller var formentlig blevet udvalgt som offer, fordi han var en kendt og respekteret person i Brønderslev, hvor han tidligere havde været konservativ borgmester. Ole Vagn Larsen blev dræbt, fordi han var i bilen med Axel Richard Møller.
– Petergruppen udpegede systematisk kendte personer i lokalsamfundet, siger Jens Christian Hansen.
– DET HAR BERØRT MIG MED EN VREDE
Drabene på dyrlæge Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var blandt Petergruppens mest brutale aktioner i Nordjylland.
Aage Thomas Mariegaard var glødende nazist. Foto: Candofilm
En af gerningsmændene bag drabene var den 22-årige Aage Thomas Mariegaard fra Tømmerby i Vendsyssel.
Aage talte vendelbomål, og det var ham, der ringede hjem til familien Møller under påskud af at have brug for dyrlægehjælp.
Aage Thomas Mariegaard havde været en del af Frikorps Danmarks kampe i Rusland, men på grund af hjerteproblemer blev han erklæret kun delvist tjenestedygtig. Han kom hjem til Danmark og blev en del af Petergruppen.
Det faktum, at danske nazister var med til at slå Gunvor Bjerres morfar ihjel, påvirker hende.
Gunvor fortæller hvordan mordet påvirker hende.
– Det har berørt mig med en vrede, at danske folk gik i tyskernes tjeneste som lejemordere og myrdede landsmænd, siger hun.
Aage Thomas Mariegaard blev senere henrettet for sine gerninger.
GREBET AF NAZISMEN
D. 5 december 2017
Af Esben Heine , Nordjyske
“Radikaliseret – Aage Thomas Mariegaard og nazismen”. Det er temaet for en forskningsartikel, som museumsleder, cand.mag. Jens-Christian Hansen fra Museerne i Brønderslev, har skrevet, og som bringes i bogen “Vendsyssel Nu & Da”.
– Jeg synes, der mangler perspektivering med hensyntagen til nyere forskning, og det vil jeg råde bod på, siger Jens-Christian Hansen.
Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor der tales meget radikalisering.
– Det er kun et par generationer siden, det skete i Vendsyssel.
Aage Thomas Mariegaard fra Stenum var en ung mand, der tidligt valgte sit ideologiske ståsted, og lod sig hverve til fremmed krigstjeneste og endte med at deltage i terrordrab på sine landsmænd.
– Aage Thomas Mariegaard var ikke den eneste, der blev fascineret, fanget og forført af nazismen, for siden at blive dennes bøddel under besættelsen. Han var én blandt mange, og en stor del var nordjyder.
– Aage Mariegaards historie er en historie om konsekvenserne af den danske nazisme i 1930’erne og 1940’erne. Den inddrager både internationale, nationale og lokale perspektiver på historien og er med til at forklare, hvordan verdenspolitikken allerede i 1930’erne kunne have fatale konsekvenser for udviklingens udvikling i mange vendsysselske landsbyer.
– I sommeren 1941 tog Aage Mariegaard, der var 18 år, sammen med sin fætter på et såkaldt terrænsportskursus i Hamburg. Træningen på sådanne kurser lignede den, som rekrutter modtog, og skulle begejstre unge mennesker til at melde sig frivilligt som tysk soldat.
– For Aage Mariegaard og fætteren gav kurset mulighed for at se lidt af verden, det forjættede Tyskland og ikke mindst storbyen Hamburg, der stod i stærk kontrast til den landlige vendsysselske provins, som de kom fra.
– I juli 1941 meldte både Aage Mariegaard og hans fætter sig frivilligt til Frikorps Danmark. Her modtog soldaterne både militær og ideologisk træning med det særkende, at man tog højde for de frivilliges nationalitet og bildte dem ind, at de særligt kæmpede for, at Danmark ikke skulle blive overrendt af Den Røde Hær.
– I maj 1942 sluttede Aage Mariegaard sin ideologiske og militære uddannelse i Treskai i Polen. Han blev sammen med kammeraterne kommanderet til Østfronten.
– Aage Mariegaard har beskrevet sine oplevelser som “Stovt og fantastisk” eller “kold og fuldkommen rolig kæmper”.
Jens-Christian Hansen fortæller, at det ikke har været muligt at finde frem til, om Aage Mariegaard personligt har været involveret i egentlige krigsforbrydelser.
I maj 1943 fik Aage Mariegaard ordre til at melde sig hos Germanische Leitstelle i København med henblik på at blive instruktør for rekrutterne i det, der skulle blive til Schalburgkorpset.
Aage Thomas Mariegaard var med i den gruppe, der likviderede dyrlæge Axel Møller, Brønderslev. Henrettelsen af Axel Møller og hans assistent, Ole Vagn Larsen, var gengældelse for likvideringen i Aalborg af de danske nazister Søren Georg Andersen og Ejnar Laursen. Det skete nøjagtigt et år efter likvideringen af Kaj Munk. Det var Aage Mariegaard, der på sit vendelbomål ringede til dyrlæge Axel Møller. Han udgav sig for at være landmand fra Øster Hjermitslev, der havde en ko, der havde besvær med at kælve.
Ole Vagn Larsen blev likvideret i Bouet ved Nørresundby. Axel Møller blev dræbt af en maskinpistolsalve i sin egen bil uden for Brønderslev.
Aage Mariegaard blev idømt dødsstraf som landsforrædder og henrettet natten til 9. maj 1947. Dødsdommen faldt i Københavns Byret 10. juli 1946. Der var 46 danskere, der blev henrettet på dette grundlag.
