Med tilladelse fra Tekst og foto: Kirsten Olsen, Løkken Folkeblad
Folkeskolelærer Anna Katrine Andersen, Vrensted var sammen med sine kolleger i gang med forberedelserne til det nye skoleår august 2008 på Skolegades Skole i Brønderslev, da inspektøren fortalte hende, at der ved skolestart ville blive lidt opmærksomhed i anledning af, at hun havde 40 års jubilæum som lærer på skolen. Men at det ville gå så vidt, at hun senere skulle i audiens hos Dronningen, havde hun godt nok ikke forestillet sig. Da skolen startede efter ferien, var borgmesteren, chefen for Skole og Kultur samt en række nuværende og tidligere kolleger til stede ved en højtidelighed. Her fik Anna Katrine Andersen af borgmester Mikael Klitgaard overrakt Dronningens Fortjeneste medalje i sølv, som er med indgraveret navn og til evig arv og eje, som det hedder. – Så er det jo skik, at man kommer i audiens og takker for medaljen, så det var da ret overvældende, siger hun. Jeg fik et brev sammen med medaljen med telefonnummeret, hvor jeg skulle ringe og få oplyst datoer, og jeg valgte at møde den 15. december 2008.
Hyggelig, men meget højtidelig atmosfære
Og det var en ubeskrivelig oplevelse, fastslår Trine Andersen, som hun hedder til daglig både på skolen og hjemme i Vrensted.
Audienserne foregår på Christiansborg og der var en hyggelig og rar, men også meget højtidelig stemning der, siger hun, – man er lidt lille, når man går op ad den store marmortrappe til slottet.
Indenfor melder man sig, og der bliver kigget godt og grundigt på en. Jeg fandt senere ud af hvorfor. Der var rigtig mange andre der skulle i audiens, og der var the og kaffe og man hyggede sig sammen i ventetiden. Der blev ikke råbt navne op, der kom en herre hen og bukkede og sagde: “Anna Katrine Andersen, så er det Deres tur.” Det var derfor, han havde mærket sig ens udseende for at kunne kende de enkelte, når turen kom.
Så kom jeg ind i et forværelse, hvor man får lidt instrukser i, hvordan det foregår, og hvordan man bør gebærde sig sammen med Dronningen. Man afleverer blandt andet sin håndtaske, så man ikke fumler med den under audiensen. Instruksen gik i korthed ud på at neje, når man kommer ind. – Giv hånden og giv den så bare hele armen. Tiltalen er: Deres Majestæt. Det er næsten som at være i skole, nu er det bare Dronningen, der sidder bag kateteret, men De behøver ikke at snakke om skole hele tiden, fik jeg at vide.
Vidende og rar farmortype
Trine Andersen fortæller glad og begejstret om sin samtale med Dronningen: – Og mit indtryk af Dronningen er, at hun er dygtig og meget vidende, og så er hun en rar farmortype, så snakken gik snart livligt.
Jeg fortalte hende, at jeg stadig er lige så glad for mit arbejde som lærer, som jeg har været i alle årene, og at jeg underviser i sprog og kristendom. Dronningen stillede interesserede spørgsmål, og hun sendte venlige hilsner med tilbage både til mine elever og kolleger. Som overgang til et nyt emne, fortalte jeg, at da jeg i foråret sad og forberedte eksamen i kristendom, havde jeg den oplevelse, at helikopteren med Dronningen fløj lige hen over mit hjem, da hun var på vej til Børglum Kloster for at se udstillingen Kongelige Kostumer i Kongesalen. – Det var da morsomt, udbrød Dronningen, og fortalte om den store fornøjelse hun havde haft af sit besøg på Børglum Kloster. – Jeg fortalte videre om min 94årige svigermor, der med besvær forcerede trappen op til Kongesalen og hvilken oplevelse, det har været for hende at se udstillingen. Så bad Dronningen mig hilse min svigermor, så det var virkeligt så rørende og personligt, siger Trine Andersen glad.
På virkelig bølgelængde
Videre kom vi ind på gravhunde, der er en interesse, som vi her i huset har tilfælles med regentfamilien. – Vores hund kommer fra den samme kennel i Vilsted ved Løgstør, som Dronningens hund Selemine var fra. Der havde vi jo ligefrem fælles bekendte, så da kom vi da i hvert fald på bølgelængde, hvis vi ikke havde været det før, lyder det begejstret.
Trine Andersen er Volvo fan, og det er da også det mærke, som hendes mand Svend Andersen har specialiseret sig i på sit autoværksted Autogården. Et pragteksemplar af en gammel rød Volvo Amazone er Trines transportmiddel til arbejde, – i hvert fald når det er godt vejr, for den kommer ikke ud i alt slags vejr, forsikrer hun. – Jeg vidste, at Dronningens første bil, da hun blev 18 og fik bil, var netop en Volvo Amazone, så jeg fik også fortalt om denne fælles interesse. – En Volvo Amazone-jamen det er jo en kuriositet, udbrød Dronningen begejstret, før audiensen var slut. – Under forberedelsen til audiensen blev jeg orienteret om, at Dronningen ville række hånden som tegn til at af slutte. Det skete meget naturligt, så jeg takkede igen for medaljen og for audiensen, før jeg nejede endnu engang og forlod værelset, slutter Trine Andersen.