Cykelbørsen.
v/cykelhandler Viggo Møller Christensen.
Min far startede omkring 1940, som jeg har fået at vide.
Han startede nede i Østergade 13 inde i baggården, i enden af et vaskehus med et lille værksted.
Senere blev Algade 46 til salg. Der havde vist været Skomagerværksted tidligere.
Der startede hans virke som cykelsmed og salg af nye og brugte cykler.
Det var jo hårde tider da vi var besat af Tyskerne.
Under krigen var hans største indtægt på værkstedet, at skære gamle bildæk i strimler til fast gummi til cyklerne, da der jo ikke var til at få varer som dæk og slanger.
Tyskerne beslaglagde det de kunne få fat i til eget forbrug.
Men efter krigen kom der mere gang i omsætningen. Min far har fortalt, at det var en hård og træls tid, det kunne jeg forstå på mine forældre.
Midt i 1950erne kom knallerterne, så kom der gang i omsætningen og mange reparationer især på knallerterne, det tog meget af hans tid på værkstedet.
Jeg kom som den ældste, til at lappe mange cykler og skifte dæk og slanger på kundernes cykler, da det igen kunne skaffes.
Vi gik mod lysere tider og far fik arbejdet en god forretning op.
Min far døde i en alt for tidlig alder af kun 57 år i 1972.
Så blev forretningen afhændet.
M.v.h. sønnen Kjeld Christensen, oktober 2021
Agdrup Mølle
Den 1-7-1950 overtog mine forældre Agdrup Mølle, de hed Astrid og Thorvald Mikaelsen, der var min søster på 11 år og mig på 6 år.
Min far var 52 år, han blev kun kaldt Mølleren så vidste de hvem han var.
Han malede korn for Landmændene, der var blandt andet Kornumgård, som var en stor gård der lå ret tæt ved møllen og Thorsmark.
Han malede også for Købmand Johansen i Dyrlægegården, de havde også lagerplads i møllen. Der var en hel del landmænd som kom til møllen.
Desværre var der en meget kraftig vestenstorm i februar 1953, da blæste toppen af møllen, den faldt heldigvis ned på møllevolden.
Far havde ikke stormskadeforsikring da den var temmelig dyr, så resten af møllen blev taget ned og bygget op som nærmest en lade.
Han fik installeret en dieselmotor, så kunne han stadig male korn.
Men der blev mindre og mindre at male, da landmændene fik deres egne kværne.
Der var en ældre mand som bildede kværne, han lærte far op, så overtog han det.
I starten cyklede han rundt, men anskaffede sig en knallert, så var det noget nemmere at komme rundt.
Om onsdagen var der auktion, så var landmændene i byen. Far var også dernede, han kunne så måske være heldig at få bestilling på nogle kværne som skulle bildes.
Han stoppede først med at bilde kværne i 1970.
Da min far overtog møllen, var der en rugemaskine, så han rugede også kyllinger ud og solgte. Nogle blev fedet op og solgt som slagtekyllinger, han leverede grydeklare til slagteriet.
Det var en dejlig tid, jeg var 7 år og fik lov at gennemlyse æggene og tage de dårlige fra. Han rugede nok ud i ca. 4-5 år.
Der var kun 2 møller på denne størrelse som Agdrup Mølle i Danmark.
M.v.h. Inge Lise Christensen, oktober 2021