Artikel af Jens Chr. Dalgaard udgivet i 1960.
Som landevejskro passerede Brønderslev Kro i foråret 1960 en milepæl, idet det da er 100 år siden, den nuværende bygning blev taget i brug. Det skete, efter at den daværende kroejer Niels Bjørnstrup Christensen med tilladelse til at kræve stadepenge ved de såkaldte oktober markeder, var gået i gang med at bygge den bestående krobygning om, efter en af Hjørring Amtsråds godkendte tegninger og havde i øvrigt til følge, at der for Brønderslevs vedkommende blev tale om en fast markedsordning, som året efter, den 7. marts 1861, blev autoriseret af ministeriet.
Til næste forår 1961, kan kroen imidlertid fejre hele to jubilæer, idet det da er 125 år siden den første kro i 1836 blev opført på stedet og overtog de privilegier, Bækkens Kro havde erhvervet sig 125 år tidligere, nemlig i 1711.
Baggrunden for flytningen af Bækkens Kro var den nye vej mellem Bouet og Serritslev, som blev afstukket i 1827 og fuldført i de efterfølgende år. Med denne direkte vej mistede den gamle kongevej, hvor Bækkens Kro var et vigtigt knudepunkt, sin betydning, og det måtte naturligvis få indflydelse på kroholdet i Bækkens Kro. Pastor Niels Blicher beklagede sig således i 1824 over, at der hverken i Bækkens Kro eller andre kroer mellem Nørresundby og Hjørring var nogen retirade til de rejsendes afbenyttelse, og provst Frederik Nielsen, Åsted, der som ung latinskoleelev, ca. 1835 kørte fra Nørresundby til Hjørring ad den gamle vej og ofte væltede, skriver, at der ikke var andet at få for de rejsende i Bækken Kro end godt vand af bækken, og krokonen var af en meget arrig og stridbar natur, altid i skænderi med gæsterne, hvis fordringer hun hverken kunne eller ville tilfredsstille.
Bækkens Kro hørte under Nibstrup Gods, og da Niels Bjørnstrup Christensen i 1836 fik skøde på det areal, hvor Brønderslev Kro nu ligger, var det også jord fra Nibstrup Gods, der tilhørte kammerråd Riber.
Privilegierne fra Bækkens Kro overførtes til Brønderslev Kro, og det årlige efterårsmarked fulgte med og holdtes første gang i september 1843.
Efterhånden blev det skik, at der dagene efter de store oktober markeder i Hjørring og Løkken samlede sig handelsfolk og andre markedsgæster ved Brønderslev kro for at handle her, og ligeledes blev det skik, at der hver onsdag fra september til jul mødte mange mennesker op ved kroen for at drive kreaturhandel. Til disse selvgjorte markeder, kom der ofte flere markedsgæster end til de autoriserede markeder.
Hjørring Amtsråd blev oprettet i 1841. De mente, at markederne optog mere af folks tid, end det var gavnligt for landbruget. Og da der hverken var politi eller sognefogeder til stede, forekom ikke sjældent beskadigelser af folks marker samt hindringer for den frie passage ad landevejen. Resultatet var dog også en klage fra beboerne i V. Brønderslev, som blev behandlet på et møde en 31. maj 1858, hvor man med fem stemmer mod fire vedtog, at de to oktober markeder skulle være autoriserede, medens de øvrige selvgjorte markeder skulle ophøre.
Året efter den 28. februar vedtog samme amtsråd, at kroejeren måtte opkræve stadepenge mod, at han til gengæld lod kroen bygge om, hvilket altså skete så hurtigt, at den kunne tages i brug i foråret 1860.
Som landevejskro fik Brønderslev Kro sin særlige betydning derved, at den lå omtrent mellem Nørresundby og Hjørring, hvilket gjorde den til midtpunkt for mangt og meget.
I 1862 fik købmand C.C. Christiansen, Frederikshavn, koncession på at befare landevejen mellem Nørresundby og Frederikshavn med et engelsk damplokomotiv, som trak et par vogne til passagerer og gods. Lokomotivet vejede 12 tons. det fik navnet “Vendsyssel”, men blev populært kaldet “Dampelefanten”. Men da lokomotiver og vognene var tunge og stive og uden ordentlig affjedring, samt at vejnettet var i meget dårlig stand, for ikke at sige elendig, så var det en blandet fornøjelse at sidde på træsæderne og blive rystet godt igennem. Da fejlene blev flere og flere måtte projektet opgives, og efter at lokomotivet var sendt tilbage til England, måtte Brønderslev borgerne vente med at få et offentligt transportmiddel, indtil jernbanen blev anlagt i 1871.
Markedsoptøjerne eller “slaget” ved Brønderslev den 6. september 1886 der skulle give det en plads i den politiske historie. Begivenheden medførte, at der i Brønderslev by blev indført en slags undtagelsestilstand samtidig med, at 30 af Estrups gendarmer med dragne sabler besatte byen. 28 personer, blandt hvilke var tre sognefogeder og otte gårdejere, blev idømt straffe med fængsel på vand og brød eller bøder. Efter udstået straf blev de enkelte selvfølgelig fejret som martyrer for demokratiet.
