Om Vrensted fortælles der

Om Vrensted

Vrensted sogn omkranses af sognene, Løkken- Furreby sogn, Børglum sogn, Stenum sogn, Thise sogn og Ingstrup Sogn

Vrensted er en by i det vestlige Vendsyssel med 310 indbyggere (2017), beliggende 6 km sydøst for Løkken, 14 km nordvest for Brønderslev og 24 km sydvest for Hjørring. 4 km nord for Vrensted ligger Børglum Kloster. Byen hører til Hjørring Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Vrensted sogn omkranses af sognene, Løkken- Furreby sogn, Børglum sogn, Stenum sogn, Thise sogn og Ingstrup Sogn

Den første omtale der findes, mellem bevarede aktstykker, om Vrensted som ligger midtvejs mellem Brønderslev og Løkken, skriver sig tilbage til 1340, hvor ridder Ove Nielsen bortskøder alt sit gods i Wrensted i Jerslev Herred.
Man antager at navnet er opsået kort efter folkevandrings-tiden, som for Nordjyllands vedkommende vil sige omkring år 700 e. Kr. Navnets begyndelse Wren peger muligvis hen på mandsnavnet Wrang. Det kan også være afledt af Wreni som på olddansk betyder hingst. Dette kunne betyde, at Vrensted var “stedet med hingstene”, eller at man kunne fange vilde hingste der, – måske var det en af landsbyens bønder som var kendt for sine gode hingste. Der kan også være en helt tredje oprindelse til navnet Vrensted.
Tilsyneladende ser det ud til at der allerede i romersk jernalder, før Kristi fødsel, har været en ret betydelig bebyggelse, som måske er blevet forladt ved beboernes udvandring til andre egne, efter at klimaet i Danmark var blevet for vådt og koldt.
At der har været en betydelig bebyggelse på stedet tidligere, underbygges af, at da man i 1912 anlagde jernbanen mellem Hjørring og Løkken, lavede udgravninger i forbindelse med etableringen af Vrensted stationsbygning, fandt en stor boplads, fra hvilken der blev optaget ca. 30.000 skår af lerkar; heraf har man kunnet sammensætte ca. 100 mere eller mindre fuldstændige kar, herudover var der skår af mindst 500 forskellige andre kar.

 

Det oprindelige Vrensted var en samling gårde og huse, som lå langs en byvej.

Lille Knudsgaard, kirken og Vrensted Byskole

Vrensted Station

Byen har tidligere været stationsby på jernbanen
Hjørring – Løkken – Aabybro, som startede i 1913. Ved stationen opstod en ny bebyggelse, som efterhånden voksede sammen med resten af landsbyen. Vrensteds status som stationsby varede kun 50 år, idet banen blev nedlagt i 1963.

Sct Thøgers Kilde


Kirken som stammer fra 11-1200 tallet, blev i katolsk tid viet til Sankt Thøger. Sankt Thøger var den missionær, der ifølge overleveringer bragte kristendommen til Thy og det vestlige Vendsyssel. Han nød stor anseelse blandt vendelboerne, hvilket sikkert også er grunden til at den helligkilde som findes syd for kirkegårdsdiget, ligeledes er viet til ham.

Sankt Thøgers “arbejdsgiver” var den norske konge, Olav den Hellige. Kongen har sikkert haft en hel del at sige og bestemme i landsdelen.

Den hvidkalkede kirke ligger smukt i landsbyen og rager op over huse og gårde.

Vrensted Kirke “Sct Thøger”

Kirketårnet som er forsynet med rødkalkede blændinger, tjente engang som sømærke og måtte derfor ikke kunne forveksles med de øvrige kirketårne langs kysten.

Inde i kirken hænger et smukt 1200 tals krucifiks med den sejrende Kristus med kongekrone. Krucifikset er forsynet med et cirkelslag med små engle i rosetter. Kirkens trefløjede altertavle er malet af Niels Larsen Stevns. Forfatteren Erling Kristensen blev i sin tid konfirmeret i kirken, han var da i sin bedstemors nypudsede træsko, da han ikke selv ejede et par sko.

Børglum Kloster beliggende nord for Vrensted by


Alle gårde og huse i Vrensted, på nær et par stykker, var fæstegårde under Børglum Kloster, som kun ligger ca. fire kilometer nord for Vrensted. I 1806, da man tog fat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen.

Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig tørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte.

De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer i Vendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennem Vrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«!

På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst l 1700-tallet. Vrenstedboerne ville dog ikke give afkald på brændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber til hjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784 drog en politifuldmægtig og to konsumptionsbetjente, m.fl., til Vrensted for at fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind l byen, blev de mødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebe og høtyve. De stimlede sammen om øvrighedens hestevogne, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomst ad vejen mod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne det gå, når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne.

I 16- og 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skude-handelen på Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken. I 1810 handlede Vrenstedpræsten Axel Rosenkrantz Segelckes søn, Severin Vincens Segelcke, på det norske Sørlandet. Han boede i Vrensted, men flyttede i 1812 til Lønstrup, hvor det næste skud på stammen, Axel Rosenkrantz Segelcke, med tiden fik oparbejdet en blomstrende skudehandel.

Ane Maries Hus

opført som bolig for 5 enlige kvinder med tilknytning til Vrensted

Nord for kirken ligger denne smukke gulstenslænge, som bærer navnet »Ane Maries Hus«. Denne ejendom der blev opført i 1914, var oprindelig en stiftelse for ugifte kvinder eller enker fra Vrensted Sogn.

Opførelsen blev bekostet af Anders Olesen, som var sagfører i Nørresundby, men stammede fra Vrensted, stiftelsen blev opkaldt efter hans mor, Ane Marie Andersen, født Drivsholm.

Kirkedammen lige syd for kirken og Sct Thøgers kilde


Sagføreren bekostede også en ny klokke til kirken. Den bærer følgende tekst: “Nu kalder Sct. Thøgers Klokke paany paa gammel og ung i Vrensted By«. Anders Olesen betalte også Larsen Stevns for den trefløjede altertavle, og han testamenterede sin store bogsamling til byens bibliotek. Han døde l 1929 og ligger begravet på Vrensted kirkegård.

Nedenfor kirkegårdsdiget findes et åbent område, som er tilsået med græs. Her lå tidligere et beskedent rødstenshus, som rummede en meget speciel Virksomhed – en tårnurfabrik.

Ørnholms tårnurfabrik med bolig og værksted

Tårnurfabrikant Chresten Ørnholm i sit værksted


Fabrikanten hed Chresten Ørnholm og levede fra 1857 til 1936. Som reklame for sit firma havde han anbragt et stort ur på huset. Ørnholm var finmekaniker, og han blev betegnet som »»genial««, Han leverede ure til kirker, banegårde, m.v., på det historiske arkiv har man et gammelt fotografi af den stolte håndværker, som står udenfor sit hus med et stort urværk. Han er iført arbejdstøj og et stort forklæde, og ansigtet er prydet af et mægtigt overskæg.

fabrikant Ørnholms bolig  ovenfor, med ur og påskriften “Tårnurfabrik”

Forfatteren A.C. Andersen, født i Vrensted


Vrensted har haft sin egen forfatterr, A. C. Andersen, som i dag er gået i glemmebogen. Byen har hædret ham ved at opkalde en vej efter ham. Han levede fra 1874 – 1928. Han var en social forfatter og skrev bl.a. hjemstavnsskildringen »Husmandens Datter«.

Forfatter Knud Holst, bosiddende i Vrensted

Også forfatteren Knud Holst har boet i Vrensted. Han levede 1936-1995. Han voksede op i Vendsyssel og blev student fra Hjørring Gymnasium. Han havde fødderne solidt plantet i den nordjyske muld. Han var i starten af 1960erne en af Danmarks mest fremtrædende mordernister og var en glimrende portrættør af det landlige liv. Mere end noget andet har den Vendsysselske natur , miljø og sociale forhold sat sit præg på Holsts virke både som billedkunstner, digter og novelleforfatter. Debut: Dementi i 1962 en digtsamling og efterfølgende digtsamlingen Trans fra 1964. Holst var redaktør af tidskrifterne Vindrosen og Hvedekorn i perioden Fra 1964-1967.

Møbelsnedker og kunstner Oluf Jensen, Vrensted

Møbelsnedker og kunstner Oluf Jensen, (1904-1974) barnefødt i Vrensted, han er kendt viden om for sine skulpturer og møbler og har udstillet sine værker på store udstillinger i hele Danmark. Også her har byen hædret Oluf Jensen ved at opkalde en vej efter ham.

Stednavnet Vrensted

Vrensted beliggende midt i det vestlihe Vendsyssel

 

Vrensted er, som de fleste af de navne der ender på sted, opstået i den germanske jernalder. Det vil sige mellem år 400 og 800. Forleddet er det gammeldanske ord, Wreni, som betyder hingst.Vrensted sogn er omgivet af en del sogne fra gammel tid.Furreby, Børglum, Stenum, Thise, Vester Hjermitslev og Ingstrup. Særlig stor grænseflade har Vrensted med Børglum og Ingstrup sogneAlle gårde og huse i Vrensted på nær et par stykker var fæstegårde under Børglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man tog fat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen.
Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig tørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte. De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer i Vendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennem Vrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«!
På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst 1 1700-tallet. Vrenstedboerne ville dog ikke give afkald på brændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber til hjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784 drog en politifuldmægtig og to konsumptionsbetjente til Vrensted for at fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind i byen, blev de mødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebe og høtyve.
De stimlede sammen om øvrighedens hestevogne, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomst ad vejen mod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en, af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne gå, når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne.i 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandelen på Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken.klik på nedennævnte for at forstørre:En beskrivelse af Vrensted i 1896:

Vrensted Sogn

Historisk info om Vrensted Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Vrensted Kirke.

Vrensted sogn omkranses af sognene, Løkken- Furreby sogn, Børglum sogn, Stenum sogn, Thise sogn og Ingstrup Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Thise Sogn

  • 1553 Laurits Jensen
  • 1568 Jens Christensen
  • 1570 Jens Lauritsen Kragh
  • 1594 Christen Jensen
  • 1648 Melchior Edvardsen ell. Evertsen Meier
  • 1655 Oluf Jensen Holmboe Kragh
  • 1677 Frants Lauritsen Hjort (Cervinus)
  • 1708 Eiler Christian Arnoldsen Dyssel
  • 1729 Anders Rasmussen Carlsen
  • 1761 Johan Dionysius Andersen Carlsen
  • 1783 Axel Rosenkrantz Segelcke
  • 1826 Ole Sørensen
  • 1834 Hans Christian Ingerslev
  • 1852 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1861 L. Bendtsen
  • 1861 Peder Pedersen
  • 1862 Hans Jørgen Hansen
  • 1873 Conrad Frederik Erik Lehn

Følgende beskrivelse af Vrensted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vrensted Sogn omgives af Annekset Tise, Stenum, Børglum og Furreby Sogne, Skagerak og Hvetbo Hrd. (Ingstrup og Hjermeslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 1/2 Mil S. V. for Hjørring. De lavtliggende, jævne Jorder ere frugtbare med en Del Eng- og Kærstrækninger. Paa Sydgrænsen løber Rørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 5487 Td. Ld., hvoraf 2035 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 488, Byg 471, Havre 729, Bælgsæd 12, Spergel 6, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 148, Grøntf. 81, Kartofler 51, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1176, Have 19, Moser 41, Kær og Fælleder 959, Heder 88, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 432 Heste, 1663 Stk. Hornkvæg (deraf 1017 Køer), 1598 Faar og 791 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 262 Td.; 39 Selvejergaarde med 147, 18 Arvefæstegd. med 70, 2 Fæstegd. med 61 126 Huse med 38 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1273 (1801: 711, 1840: 957, 1860: 1072, 1880: 1267), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 866 af Jordbr., 21 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 8 af Skibsfart, 72 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 109 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vrensted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), 3 Møller og Andelsmejeri (Lykkens Prøve); Aasendrup med Skole. Østre Skole, mod Ø. i Sognet. Vrenstedkjær, Bostedhede, Libakke og Sundsted, Huse. Gaarde: Sundstedgd. og Holmen.

Vrensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring), og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 511. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken, fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af hugne Granitkvadre; i gotisk Tid blev Koret ombygget og udvidet til Skibets Bredde, ligesom der indbyggedes Hvælvinger. Skibets Mure ere til Dels omsatte i nyere Tid. Den nu tilmurede Norddør er firkantet; gennem Syddøren er Indgangen til Skibet. Taarnet er opført i gotisk Tid, forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. Det overhvælvede Underrum, hvis vestlige Del er afskildret til Materialhus, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er af store Mursten, vistnok samtidigt med Taarnet. Korets østl. Del har Tøndehvælving. Altertavle fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1597. I Koret Epitafier over Præsterne M. Evertsen Meier, † 1655, med Portr. af ham, Hustru og 3 Børn, og Johs. Dines Carlsen, † 1783, og Hustru, samt Ligsten over Præsterne Frands Lauridsen Hjort, † 1708, og hans 2 Hustruer, og Anders Carlsen, † 1767, og Hustru.

Tæt ved Kirken fandtes 1894 af Sognepræst Pommerincke ved Sydøsthjørnet af Kirkegaardsdiget St. Thøgers Kilde, der i Tidernes Løb var tilsandet.

Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu sløjfet Voldsted, ”Slottet“. — Drivsholm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhørte Hr. Anders Nielsen (Banner) af Kokkedal.

Vrensted og Thise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.).

 

 

 

 

Gader i Vrensted sogn

Vrensted by med gadenavne

A
A C Andersens Vej
Anders Olesens Vej
B
Brønderslevvej
Bystien
Bådstedhedevej
F
Feddet
G
Gl Byvej
H
Hulbakvej
I
Ingstrupvej
J
Jens Thise Vej
K
Kirkemarksvej
Kongsengene
L
Løkkensvej
M
Munkebrovej
N
Nørkær
O
Oluf Jensens Vej
P
Pilgårdsvej
R
Rykindvej
S
Sct Thøgers Plads
Sct Thøgers Vej
Stationsvej
Sundstedvej
Søren Nielsens Vej
V
Vingevej
Vrenstedvej
Å
Åsendrup Banesti
Åsendrupvej

Vrensted Sogn – stednavne

Stednavne i Vrensted sogn  

A
Ane Maries Hus, Vrensted
B
Bagterp, Vrensted
Blomstergård, Vrensted
Bonderupgård, Vrensted
Brusgård, Vrensted
Bækgård, Vrensted
Båsted Hede, Vrensted
D
Drivsholm, Vrensted
E
Enggård, Vrensted
Eriksminde, Vrensted
Eriksminde, Vrensted
G
Grenegård, Vrensted
H
Haugård, Vrensted
Havmågen, Vrensted
Hedegård, Vrensted
Hedegård, Vrensted
Helledi, Vrensted
Holmen, Vrensted
Hulgård, Vrensted
Højgård, Vrensted
K
Kirkemark, Vrensted
Knudsgård, Vrensted
Kongsengene, Vrensted
Kræmmergård, Vrensted
Kælderbro, Vrensted
Kærgårde, Vrensted
L
Langagergård, Vrensted
Libakken, Vrensted
Lille Knudsgård, Vrensted
Lille Sundsted, Vrensted
Lindegården, Vrensted
Løkken Golfklub, Vrensted
M
Mellegård, Vrensted
Munkebro, Vrensted
N
Nordre Udflyttere, Vrensted
Nybæk Bro, Vrensted
Nybæk Plantage, Vrensted
Nybæk plantage, Vrensted
Nørregård, Vrensted
R
Roden, Vrensted
Ryk-ind, Vrensted
Rørbækgård, Vrensted
S
Sankt Thøgers Kilde, Vrensted
Slotsgården, Vrensted
Smedegård, Vrensted
Sundsted, Vrensted
Sundsted Huse, Vrensted
Sundstedgård, Vrensted
Søndergård, Vrensted
Søndergård, Vrensted
Søndermarken, Vrensted
T
Teglgård, Vrensted
Tilsig, Vrensted
Tilsiggård, Vrensted
Toftegård, Vrensted
Toppen, Vrensted
Tveholt, Vrensted
Tøgerslund, Vrensted
U
Ulstruplund, Vrensted
V
Vestergård, Vrensted
Vestergård, Vrensted
Vitmose Enge, Vrensted
Vrensted, Vrensted
Vrensted Centret, Løkken Feriecenter og Vandrerhjem, Vrensted
Vrensted Kirke, Vrensted
Vrensted Kær, Vrensted
Vrensted Østerhede, Vrensted
Vringelby, Vrensted
Ø
Østergård, Vrensted
Østre Udflyttere, Vrensted
Å
Ågård, Vrensted
Åsendrup Kær, Vrensted

Fortebyen i Vrensted

Vrensted er beliggende i landskabet midt i det vestlige Vendsyssel.

Vrensted ligger i et større åbent landbrugsland. Byen er lokaliseret centralt på en yoldiahalvø, der hæver sig svagt over omgivende engarealer på den tidligere havbund i litorinahavet.

Struktur.

Vrensted består i byplanen af to udviklingstrin. Mod syd og øst ligger den oprindelige landsby, som er en uregelmæssig vejforteby. Denne del af byen med gårde og beboelseshus, der ligger spredt på den store grønne forte, er stort set bevaret i sin oprindelige struktur. Envidere er den et godt eksempel på den tilpasning til de lokale terrænforhold, som er karakteristisk for uregelmæssige vejfortebyer. Foruden forten udgør Vrensted kirke et markant træk i denne bydel.

Mod nord og vest ligger byens nye del, stationsbyen. Denne del er vokset op frem efter århundredeskiftet på baggrund af jernbanens oprettelse i 1913 og Vrensteds centrale placering i områdets vejnet. Både stationen og banen er nu nedlagt. Væksten er sket langs indfaldsvejen mod nord og et par nyanlagte veje mod vest til stationen. Gaderne i stationsbydelen er lige og de mange bygmesterhuse ligger tæt ved siden af hinanden helt ud til vejarealet. Nogle steder er der med små forhaver. I de seneste år er der bygget en del parcelhuse, især i byens nordvestlige del.

Bebyggelse.

Byens to hovedudviklingstrin kommer også til udtryk gennem byens huse. På og omkring forten ligger gårde og mindre huse. Det er enkle, hvidkalkede længehuse med tagbeklædning af både pandeplader og tegl.
I stationsbydelen er de tætliggende bygmesterhuse opført i tyvernes og tredivernes byggestil. Husene er opført med kviste, gesimser og bånd, uanset om de står i blank mur eller pudsede.

Beplantning.

syd og vest for byen ligger engarealerne åbne og vidtstrakte, og med enkelte spredte læhegn som en kontrast til byens bevoksning af store træer. Forten er udlagt som græsningsareal, og ligger som en stor grøn plads omgivet af træer.

Der er to ting der karakteriserer Vrensted:

For det første den store og velbevarede forte.
for det andet opdelingen i byplanen der klart afspejler byens udviklingsforløb.

Beskrivelse af en forte:

En forte var i landsbyfællesskabets tid et fælles areal midt i landsbyen og kunne bestå af gadekær omgivet af vedvarende græs, der blev gennemskåret af hjulspor fra de veje der gik til og fra byen.

På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det vandet, og her har oldermandslauget måske holdt rådslagning.

Om sommeren var forten stedet, hvor de unge holdt majfester.

forten har været byens og omegnens samlingssted, og om sommeren blev husdyrene drevet ind fra græsningsareal omkring byen til malkning og vanding.

forten har oprindelig været helt fri for bebyggelse, men kan senere være helt eller delvist bebygget.

FORTEBYEN I VRENSTED:

Huse på Gl. byvej

Lille Knudsgaard, Byskolen og Kirken
Bådstedhedevej ved Kirkedammen år ca. 1900

Den oprindelige og sydlige del af Vrensted er et typisk eksempel på en uregelmæssig forteby.

En forteby er en landsbytype fra middelalderen, hvor husene lå omkring en åben plads kaldet forten.

På forten var der som regel et gadekær, hvor dyrene blev vandet.

Gadekæret var også branddam. Uden om gårdene var der opdyrket jord, som var delt op i vange.

De uregelmæssige fortebyer var ofte tilpasset lokale terrænforhold, der kom til at bestemme byens udformning.

Vrensted ligger i et landskab, hvor terrænet er fyldt med små lavninger, som byens gårde grupperer sig rundt om.

Den store forte med spredte klynger af gårde og huse er stadig intakt, selvom nye huse er kommet til.

Vrensted blev stationsby i 1913. På grund af stationens placering og koblingen til områdets vejnet, udviklede landsbyens nordlige del herefter kraftigt.

Byen er omfattet af en lokalplan, som indeholder bevarende bestemmelser for fortebyen.

afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den sydlige del af Vrensted omkring Gl. Byvej og Bådstedhedevej.

Lille Knudsgaard Vrensted Kirke og den gamle Byskole

kilde: lokalplan fra 1987 og fra 2016 for Vrensted område.