Et tilbageblik fra skoletiden til pensionisttilværelsen og min passion for boksning og unge mennesker – Af Erik Thrane

Erik Thrane

Jeg vil starte min beskrivelse af mit liv fra da jeg var 12-13 år gammel, da det ikke kan have den store interesse for nogle, hvad jeg foretog mig i mine første 10-11 år.

Da jeg var 12 år gammel, boede jeg i Vrensted, min far arbejdede som spinder på en virksomhed der Hed Kjærs Mølle i Brønderslev og han cyklede på arbejde hver dag, da vi ikke havde nogen bil. Min mor havde en gartnerforretning i Vrensted, vi levede som de fleste på dette tidspunkt, vi var ikke rige, men vi manglede på den anden side ikke noget.

Omkring 1954/55 startede jeg i Løkken Realskole i 1. mellem og der gik jeg i 4 år. Vi cyklede til Løkken hver dag, også lørdag, 7 km hver vej.

Skal jeg fortælle om nogen oplevelser fra min skoletid i Løkken, så er noget af det, der står klarest en geografitime, hvor en af mine bedste venner, Jens Otto Madsen (ja, ganske rigtigt, forfatteren til denne bog) han skulle på et verdenskort uden navne pege på, hvor Michigansøen lå. Jeg tror ikke der var mange af mine klassekammerater der vidste nøjagtigt hvor den lå, men vi var da overbeviste om, at det var et sted i USA. Alle, undtagen Jens Otto. Han placerede den et sted i Midtjylland!!! Alle lo, undtagen vores lærerinde. Hun var overbevist om, at Jens Otto gjorde det for sjovt, det gjorde han dog ikke, han troede virkelig selv, at det var der den lå. Vores lærerinde, frk. Højbye som senere blev gift med vores engelsklærer Knud Holst, som senere blev berømt som den kendte digter og forfatter Knud Holst og frk. Højby blev kendt som forfatteren Kirsten Holst. Nå, men Jens Otto skulle selvfølgelig afstraffes og som det var kutyme dengang, så fik han en lussing, lærerne måtte nemlig gerne slå dengang.

Efter endt skoletid kom jeg i lære som lagerekspedient hos J. A. Hestbech & Søn, Ost, vin og konserves en Gros i Brønderslev. Her arbejdede jeg i 4 år og blev udlært som lagerekspedient i 1964. Herefter var jeg soldat i 14 måneder på Vester Alle Kaserne i Århus, der hvor Musikhuset i Århus i dag ligger. Jeg har aldrig været ked af at være soldat, men jeg var heller ikke ked af det, den dag jeg aftrådte til civil igen. Da jeg startede som soldat i Stabsbatteriet, fik vi som noget af det første en briefing om hvad det ville sige at være soldat i Stabsbatteriet. Bl.a. fik vi at vide, at Stabsbatteriets gennemsnitlige ”spjælddage”, dvs. de dage man som soldat blev sat i arresten for forskellige forseelser, var 4 dage. Det chokerede os meget, og alle vi nye soldater var overbeviste om, at det gennemsnit ville vi komme til at trække ned, for vi kunne ikke forestille os, at vi på nogen måde ville komme i ”spjældet”. Det skulle vise sig at vi overhovedet ikke fik noget besvær med at holde ”snittet”. Der skulle nu heller ikke så meget til, før man fik 4 dage i ”hullet”.

Jeg skulle engang under en øvelse i Oksbøl med kanonbatteriet og nogle engelske SAS-soldater vende den jeep, jeg var chauffør på inde i en skov, hvor disse engelske soldater havde deres lejr. Da jeg lige skulle vise disse englændere, hvordan en dansk soldat kørte bil, så fik den ikke for lidt. Fuld speed på under en bakning. Bang. Lige ind i et træ og der stod jeg med en totalskadet Jeep. Med masser af vidner. Straffen var et valg mellem 14 dagbøder à kr. 5,00 eller 4 dage i spjældet. Da lønnen på dette tidspunkt var kr. 30,00 om ugen, var valget ikke svært. 4 dage i brummen til 717533 Thrane. Jeg fik yderligere 4 dage på et senere tidspunkt, men da grænsen var 8 dage før man fik ekstra tjeneste, kunne jeg heldigvis træde af til civil efter 14 måneders tjeneste i Stabsbatteriet på Vester Alle Kaserne i Århus

.

Men jeg havde 4-5 soldaterkammerater, som måtte blive på kasernen i yderligere 12-20 dage.

Efter endt soldatertid fik jeg ansættelse hos min tidligere læremester Kaj Hestbech som salgschauffør og var her i ca. 3 år, hvorefter jeg skulle videre i min civile karriere, denne gang som slagschauffør for slagteriet i Randers, ØAS, som solgte dybfrost fra store frostlastbiler. Gennem årene har jeg solgt Cafax Kaffe, Mayo Salater, Panda chokolade inden jeg afsluttede mit arbejdsliv hos Nomeco, som er et grossistfirma som leverer medicin m.m. til apotekerne. Her var jeg i 10 år inden jeg gik på efterløn i 2006.

Der følger en lille historie med her ang. det at gå på efterløn. På det tidspunkt, hvor jeg var ansat hos Nomeco, fik alle apoteker varer 2 gange om dagen, nogle fik 3 gange, og de største apoteker fik varer 4 gange om dagen. Alle apoteker fik varer første gang om natten eller først om morgenen, så her skulle chaufførerne møde ind på arbejde kl. 02,30 om natten. Jeg havde altid gerne ville have sådan et nattejob, så jeg havde fri midt formiddag, og jeg fik chancen da en af mine kollegaer, som kørte om natten, kom galt af sted på en sådan nat tur, hvor han snublede over noget vejarbejde i mørket og kom til skade med sin ryg og var sygemeldt i længere tid. Jeg afløste ham på hans tur, men desværre for min kollega blev han aldrig raskmeldt og måtte derfor stoppe på sit arbejde, hvilket var meget tragisk for ham, og det var selvfølgelig ikke lige på den måde jeg ønskede at få denne nat tur. Men sådan blev det, og desværre skulle det vise sig, at jeg så fik et andet problem: jeg kunne ikke sove de 2-4 timer om dagen, som jeg gerne skulle, når jeg kom hjem. Uanset hvor meget jeg rullede gardiner ned for at det skulle blive mørkt, så vænnede mit indre ur sig aldrig til at sove om dagen, og det var uholdbart i det lange løb, når jeg om natten skulle ud at køre små 400 km. Og min gamle tur om dagen var der jo en anden kollega som havde overtaget, så efter ca. 1 ½ år stod jeg af, opsagde mit arbejde og gik på efterløn. Kun godt 61 år. Det skal siges, at på det tidspunkt var efterlønnen rigtig god, jeg gik ikke ret meget ned i løn, så jeg har aldrig fortrudt det.

Men allerede den 25. november 1995 skete der noget stort i mit liv. Den dag blev jeg gift med mit livs kærlighed, Else Marie. Vi havde på dette tidspunkt kendt hinanden i næsten 20 år og boet sammen i næsten lige så mange år. På vores bryllupsdag holdt vi stor fest på Fårup Skovhus, hvor vi fejrede vores 90års fødselsdag.  Else Marie fyldte 40 og jeg fyldte 50 år. Vi fylder år med 2 dages mellemrum. Vi var ca. 70 til fødselsdagen, ingen vidste at vi var blevet gift samme dag, så det var sjovt at se folks reaktion da vi bød velkommen til fødselsdag – og bryllup.

Else Marie fik ikke bare en ægtemand, hun fik også 2 bonusbørn med ovenikøbet, idet mine 2 børn, Dorte og Jesper, fra mit første ægteskab selvfølgelig også var med + 3 bonusbørnebørn. Men selvfølgelig vidste både Else Marie, børn og børnebørn dette, og børn og senere børnebørn har altid taget godt imod Else Marie, og den dag i dag er hun som en mor og bedstemor for dem, og sådan føler hun det også selv.

Efter min skilsmisse havde jeg en overgang 2 jobs, om dagen mit normale job som salgschauffør og i weekenderne som discjockey. Jeg spillede meget på de lokale diskoteker som Diskotek Landsoldaten og diskotek Brunderhus. Men på et tidspunkt var vi to som slog os sammen og lavede kontrakter rundt omkring i landsdelen, således at vi skiftedes til at spille hver anden gang. Engang havde vi lavet en aftale med et diskotek i Hirtshals, hvor vi skulle spille 1 måned, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Der var imidlertid nogle rigtig kedelige typer som kom næsten hver aften, og så var der øretæver i luften. I den tid vi spillede der, var der 3 dørmænd som røg på skadestuen, og efter 1 uge gav min makker også op, han syntes det var for farligt at spille der. Jeg blev der 2 uger mere, så gav jeg også op. En aften jeg spillede, jeg havde lige spillet et stykke tid, noget rigtigt ”syremusik” for disse her unge ballademager, da jeg mente at jeg hellere måtte spille noget mere normalt musik for alle de andre gæster. Så kom en af ballademagerne op til baren og købte en drink og en sodavand på flaske. Og han gik så hen til mig i discjokey pulten og bad mig om at spille videre med den musik, som han ville have. Jeg sagde til ham at han lige måtte vente lidt, hvortil han svarede, uden så meget som at hæve stemmen: ”Hvis ikke du spiller det musik som jeg beder dig om, så får du den her flaske i hovedet”, og der var ingen tvivl: han havde gjort det. Så var min grænse også nået. Det var den sidste aften jeg spillede på det diskotek. Og derefter skar jeg meget ned på jobbet som discjockey, da det ikke var foreneligt med mit fuldtidsjob, så jeg spillede kun om lørdagen i et stykke tid indtil jeg helt stoppede.

Dog har jeg i ca. 1 år spillet som discjockey på Fårup Skovhus. Det var i 1989 da en af mine rigtig gode venner, Bo Larsen, købte kroen på tvangsauktion. Det var der flere før ham som havde prøvet, og de havde alle sammen brækket halsen på det. Men Bo havde en plan. Han startede op med grisefester fredag og lørdag. Spis hvad I kan for kr. 99. og få en halv flaske rødvin med ovenikøbet. Og under spisningen spiller Jens Ole Jensen (kendt fra Schwåmpis Venner) på sin guitar. Og efter spisningen er der discotek musik, spillet af Erik Thrane.

Det blev en kæmpe succes fra starten. Stuvende fuldt hus fra første gang og alle gange derefter, Folk kom fra hele Nordjylland. Og Bo har ikke set sig tilbage siden. Flere udvidelser og tilbygning af ca. 20 værelser. Men efter ca. 1 år sagde jeg stop, jeg var også på dette tidspunkt flyttet sammen med Else Marie og vi havde lyst til at få en mere normal hverdag. Men en fantastisk tid på Fårup Skovhus og det var også med til at udbygge vores venskab med Bo Larsen, som den dag i dag er en af mine allerbedste venner.

Jeg har kun èn gang siden spillet som discjockey. En fredag aften kl. ca. 20, ringede telefonen. Det var Bo, som ringede, Han havde som afløser for mig ansat en ung mand til at spille til grisefesterne på et hammond orgel, hvilket også var en stor succes. Men denne aften ringede Bo, han havde et stort problem, den unge mand havde uheldigvis væltet indholdet af et glas cola ned i orglet og nu kunne det ikke spille. Om jeg ville komme og vende plader, diskjockeypulten stod der stadig. Jeg spurgte hvor hurtigt jeg skulle komme, hvortil Bo svarede: det haster ikke, bare i løbet af 10 minutter. Typisk Bo Larsen kommentar, der er ca. 18 km. til Fårup Skovhus og jeg skulle også have pakket alle mine plader sammen og læsset ud i bilen. Men det gik og det var min ultimativt sidste aften som pladevender. 

Boksning ændrede mit liv – Brønderslev Bokseklub

Et års tid inden jeg startede som soldat, var jeg begyndt at bokse i Brønderslev Bokseklub. Det var en af mine kammerater, Per Falck Christensen, som foreslog, at jeg skulle prøve det og da bokseklubben i Brønderslev på dette tidspunkt var en rimelig stor klub med mange boksere, var jeg staks med på den ide. Det skulle vise sig at denne beslutning kom til at ændre mit liv fuldstændig. Her hvor jer er blevet 76 år, er jeg stadig dybt engageret i Brønderslev Bokseklub.

Dengang gik man ikke så meget op i regler og sikkerhed, så efter 2-3 måneders træning, blev jeg sendt ud i min første kamp. Den blev bokset i Frederikshavn mod en lokal bokser som hed Flemming Jensen. Flemming havde på dette tidspunkt trænet boksning i 3 år, men det var også hans første kamp. Jeg tabte selvfølgelig. Jeg fik den største røvfuld jeg nogensinde har fået i min boksekarriere. Men jeg gav ikke op. Mit største ønske var at få en revanchekamp mod Flemming og efter 2 kampe mere, som jeg også tabte, fik jeg chancen igen i Brønderslev Hallen. Så stod jeg igen over for Flemming Jensen fra B.K. Pugilist. Det viste sig hurtigt, at jeg havde lært af den første kamp. Flemming troede selvfølgelig, at det igen ville blive en nem kamp, men denne gang vidste jeg hvordan han boksede, og det blev til en klar sejr til undertegnede. Og den første i min karriere, så det er en kamp jeg stadig husker.

En anden kamp, jeg også husker ganske klart, var engang jeg boksede i en lille by, Auning, Øst for Randers. Det var Randers Atlet Club som havde arrangeret et stævne i den lille by. Jeg husker ikke hvad min modstander hed, men han havde i hvert tilfælde fået ram på mig med et højre hook på kæben. Der blev talt over mig i det ene ringhjørne og jeg var helt sikkert blevet talt ud og havde tabt på k.o., hvis ikke det modsatte ringhjørne pludselig var sunket sammen. Tællingen blev stoppet og der gik 5-10 minutter, inden man fik det repareret bokseringe. Derefter genoptog man tællingen, men jeg var selvfølgelig blevet helt klar igen og kampen blev genoptaget og jeg vandt på point. Det var en sjov oplevelse og det tætteste jeg nogensinde var på at tabe på k.o.

Jeg boksede ca. 50 kampe og vandt 31-32 af dem. Ikke nogen stor karriere, men jeg fik en masse store oplevelser og masser af venner i hele Danmark. Det er utroligt, at 2 unge mænd kan stå og tæve løs på hinanden og bagefter falde hinanden om halsen og være venner for livet.

Brønderslev Bokseklubs første formand hed, Gunnar Bjerring, derefter kom Alfred Andersen, Emil Nielsen, Aksel Balling, Erik Thrane, Jens Jakobsen, Kaj Thorkild Thomsen, Morten Rosenkilde og Kurt Lykke. Og for nuværende er det Erik Thrane.

I 1974 fik Brønderslev Bokseklub for første gang en sponsor. Indehaveren af Brønderslev Tæppelager, Jeppe Bisgaard, forærede bokseklubben kamptøj og opvisningsdragter. Det var en stor dag for Brønderslev Bokseklub, da man kunne stille op i klubdragter med sponsornavn på.

I 1979 blev jeg valgt som formand for Brønderslev Bokseklub og da jeg i forvejen fungerede som træner i klubben, var det en periode hvor jeg havde nok at se til, da jeg samtidig havde fuldtidsjob. Jeg sad i 3 år, hvorefter jeg overlod roret til Kaj Thorkild Thomsen i 1982, jeg fortsatte dog som menigt bestyrelsesmedlem og træner i klubben. I 1985 ønskede Kaj Thorkild ikke mere at fungere som formand og da der ikke var andre, som ville have posten, trådte jeg igen til på den betingelse at Kaj Thorkild fortsatte i bestyrelsen, og sådan blev det.  Siden har Morten Rosenkilde og Kurt Lykke været formænd, men nu er det undertegne igen, men forhåbentlig finder vi snart en ny formand, da jeg efterhånden har dåbsattesten imod mig og det er heller ikke sundt at have den samme formand i så lang tid.

Inden min tid i bokseklubben, var Brønderslev Bokseklub, som blev stiftet i 29. september 1947, en af de største bokseklubber i Danmark, og der er stadig folk i Brønderslev som kan huske nogle af de gode boksere som var engang.

Navne som brødrene Nielsen, Helmer, Ole og Henning kan stadig få julelysene frem i øjnene på folk, enten fordi man kan huske dem eller fordi man har hørt om dem. Af de tre brødre er der i dag kun Ole som er levende.  Han er også den eneste nulevende æresmedlem af Brønderslev Bokseklub, når man ser bort fra skribenten til denne artikel. Udover os to har klubben haft yderligt 2 æresmedlemmer, nemlig tidligere formand Emil Nielsen og Oles bror, Henning Nielsen. Også Helge Yssing, som blev både jysk og dansk juniormester, er en af mange store boksere fra denne tid. Og på det tidspunkt var det virkelig stort at blive juniormester da der var masser af boksere. I Brønderslev kunne man trække fulde huse når der blev bokset klubmesterskaber på Hotel Brønderslev.

I min tid i Brønderslev Bokseklub husker jeg de første store resultater i klubben. Det var i 1966. De bedste boksere på dette tidspunkt var føromtalte Per Falck Christensen og Bent Ole Jacobsen og de blev begge jyske juniormestre med en uges mellemrum. At der gik en uge imellem skyldtes, at der på dette tidspunkt stadig var masser af boksere, og der var så mange boksere, at man simpelthen var nødt til at dele mesterskaberne over to weekender.

En anden dygtig bokser, ja vel nok en af de bedste boksere Brønderslev Bokseklub har fostret, var søn af den legendariske mester, Helge Yssing. Helge er af mange, regnet som den bedste tekniske bokser i klubbens historie, men vi er også mange som mener, at han blev overgået ar sønnen, Lars. Lars Yssing kunne stort set alt i en boksering, teknisk var han et unikum, men hvis dette ikke rakte, så kunne Lars Yssing også godt tage et slagsmål. Han blev af DABU udtaget til De Nordiske Juniormesterskaber i 1977. Han kom med på dispensation, da han på dette tidspunkt stadig kun var drengebokser. Helt sensationelt boksede han sig frem tik finalen, hvor han tabte meget knebent til en finsk bokser. En finale som de fleste mente at Lars Yssing vandt. Men under alle omstændigheder en fantastisk flot indsats af den unge brønderslevbokser. Desværre stoppede Lars Yssing kort tid efter sin karriere, ærgerligt, da han helt sikkert var blevet et kæmpenavn inden for dansk boksning. Og heldigvis er Lars stadig en god ven af Brønderslev Bokseklub.

Endnu et jysk og dansk juniormesterskab blev i 1981 vundet af Bo Larsen. Bo var en både teknisk og fysisk god bokser som aldrig gav op. I hans kampe var der fuld knald på i alle 3 omgange, og i 3. omgang var Bo altid stærkest, han havde en jernvilje som gjorde, at på trods af at han kunne være dødtræt, så kunne han bokse 3. omgang, som om det var den 1. omgang. Et fysisk vidunder som sjældent set. I 1984 blev han dansk juniormester i Århus. Inden finalekampen mod storfavoritten Jan Bo Berg fra Århus Ak, sagde Bo i spøg, at hvis han kunne stoppe ham i 1. omgang, så kunne vi nå et tog en time tidligere hjem til Brønderslev. Skæbnen ville, at Bo gik op i ringen og stoppede sin modstander i 1. omgang og vi nåede derfor toget en time før end planlagt. Det grinede vi meget af på vejen hjem.

I dag driver Bo som tidligere nævnt Fårup Skovhus med stor succes. En lille, men sand historie om Bo Larsen. En aften, efter at han havde haft Fårup Skovhus i nogle år, kørte han en mørk og regnfuld aften ude i mosen. I det mørke og regnfulde vejr opdagede han for sent en mørk traktor, som ikke havde baglys eller nogen anden form for lys bagpå traktoren. Bo kørte op bag i traktoren og kom slemt til skade med sit ene ben. På sygehuset fik han af lægerne klar besked: Han ville aldrig komme til at gå på det ene ben igen. Men Bo er jo som bekendt en stædig rad. Han gav besked til lægerne om at hvis bare de ville lave hans ben igen så godt som muligt så skulle han nok selv sørge for at komme til at gå igen. Om det var Bo`s stædighed eller fordi lægerne tog fejl, vides ikke, men jeg hælder nok til den sidste vurdering. Trods alt. I dag går det godt for den uheldige restauratør, selv om han trods alt har et ødelagt knæ.

På et tidspunkt i sidste halvdel af 80`ne fik Brønderslev Bokseklub tilgang af to boksere fra Hirtshals. Det var de to brødre, Rene` og Brian Mogensen som på dette tidspunkt havde bokset i Hjørring Bokseklub i et par sæsoner. Rene på 17 år havde bokset en snes kampe og var regerende dansk ungdomsmester og hans lillebror Brian på 15 år havde bokset 5-7 kampe og havde kun vundet en enkelt. Men den første kamp han boksede for Brønderslev Bokseklub, var i Brønderslevhallen og her vandt han og blev kåret til stævnets bedste bokser, så man må sige at det hjalp at han kom til Brønderslev.

Rene Mogensen blev i 1987 jysk mester ved at vinde en klar sejr i finalen over forhåndsfavoritten Michael Rask fra AK Jyden. Michael Rask blev senere professionel, hvor han blev europamester. Senere samme år blev Rene også dansk juniormester, hvor han igen mødte Michael Rask, denne gang i semifinalen, hvor han stoppede sin modstander og i finalen vandt Rene` over en bokser fra Skjærbæk og blev dansk mester.

Året efter gjorde lillebror Brian ham kunsten efter ved at blive dans mester efter en finale sejr over en bokser fra BK Midtjyden i Silkeborg Dede Ziyanak. Dede havde tidligere vundet DM 3 gange som ungdomsbokser, og Brian havde året forinden tabt snævert med dommerstemmerne 3-2 i finalen til ham, så det var en god sejr til Brian Mogensen og året efter blev Rene så jysk juniormester. På dette tidspunkt var Rene fast mand i bruttotruppen til EM i 1988 og efter Brians jyske juniormesterskab blev han også udtaget til denne trup. Men kort tid efter stoppede begge brødrene deres karriere, de var simpelthen kørt træt i alt deres rejseri. 3 gange om ugen rejste de hjemme fra Hirtshals kl. 16 om eftermiddagen og til Hjørring, hvor de skiftede tog, videre til træning i 2 timer i Brønderslev, dernæst tilbage til Hirtshals hvor de var hjemme kl. 22 om aftenen. Og efter udtagelsen til bruttotruppen var der utroligt meget rejsen frem og tilbage til samlingerne, så det blev i sidste ende for meget for de to unge drenge. Det var meget ærgerligt, men fuldt forståeligt at knægtene løb tør for energi og i dag har de begge fuld gang i deres civile karrierer.

I de senere år er det gået lidt op og ned i Brønderslev Bokseklub, der er desværre ikke kommet nogle mesterskaber i hus i flere år, men bokserne fra Brønderslev har dog vundet mange medaljer i forskellige turneringer, rigtig mange endda, men det vil kræve alt for meget plads at omtale dem alle her.

Fra 2014 fik vi nogle nye boksere i klubben. Mange af vores nye indbyggere, de såkaldte 2 sproglige, fik interesse for boksning. Nogle så i starten lidt skævt til vores nye medborgere, men i Brønderslev Bokseklub var vi ikke enten danskere eller syrere eller russere eller noget helt andet, vi var alle boksere, alle talte dansk og efter ganske kort tid havde vi ingen problemer med hinanden. Det var en fornøjelse at være rundt til stævner og turneringer med denne blanding af boksere, alle bakkede op om hinanden og mange nye venskaber blev knyttet. Og bokserne vandt rigtig mange sejre. Det hele kulminerede til de Nationale begyndermesterskaber i 2018. De Nationale begyndermesterskaber er reelt danske mesterskaber, men da Danmarks Idrætsforbund ikke giver mesterskabsmedaljer til begyndermesterskaber, så må man ikke kalde det for danske mesterskaber, men det er det det er, og derfor kalder vi det for danske mesterskaber, og det gør man også i stort set alle andre klubber.

I 2018 stillede Brønderslev Bokseklub med 6 boksere til de danske begyndermesterskaber i boksning i Hornslet mellem Randers og Århus. Det blev en kæmpe triumf. Brønderslev Bokseklubs boksere vandt 5 danske mesterskaber og en sølvmedalje og blev klart bedste klub. Det var en fantastisk weekend, hvor Brønderslev Bokseklub i den grad fejede al modstand til side og selv om den sjette bokser ”kun” blev nr. 2, så var det i så tæt en, at han lige så godt kunne have vundet den.

De 6 danske mestre var: Ahmed Arrag, Arsen Tujaryan, Mohammad Malek Masoud, Sadam Ghanom og Bislan Khadzhiabdulaev. Og sidstnævnte Bislan, som stillede op i mellemvægt, havde lige aftenen inden finalestævnet bokset en kamp i letsværvægt ved et andet stævne hvor han mødte en bokser med 17 kampe. Bislan havde 6, men det forhindrede ikke Bislan i at bokse en forrygende kamp og vinde kampen på point. Den sidste bokser Brønderslev Bokseklub havde i ringen ved finalestævnet, var let weltervægteren Mansur Gaurgaev. Han tabte på point til en bokser fra Lindholm bokseklub. Det var en meget lige kamp, hvor sejren lige så godt kunne være tildelt Mansur, men når endelig Brønderslev Bokseklub skulle tabe, så var det en lille trøst, at nederlaget var til en anden Nordjyde, Sebastian Larsen fra Lindholm Bokseklub.                                                                                                               Det kan godt være at Brønderslev boksernes har fremmedklingende navne, men deres efternavn er pæredansk: Brønderslev Bokseklub.

Senere samme år deltog en af de danske mestre i de rigtige mesterskaber for U17 boksere. Det var Mohammad Malek Masoud som stillede op som absolut underdog. Malek måtte 14 dage før De Danske Mesterskaber ud i en udskildningskamp i Varde, mod en bokser fra Hornslet, en kamp som Malek vandt stensikkert med alle 5 dommerstemmer. Ved finalestævnet var heldet bestemt ikke med Malek, da han i semifinalen trak storfavoritten Joseph ”Jo Jo” Fahn fra Holstebro. En bokser som tidligere vandt med 5-0 over Malek. Der var kun 3 i hele hallen som troede at Malek kunne vinde den kamp, Malek selv og hans 2 sekundanter. Men det var nok. 5-0 til Malek fra Brønderslev og dermed finalekamp til ham, hvor han mødte en rigtig hardhitter fra Jyllinge Bokseklub. Men heldigvis havde alle tre fra Brønderslev set Jyllingebokserens semifinale aftenen forinden, så intet kunne overraske Malek, alt modstand blev fejet af banen, Dansk U17 Mester 2018: Malek Masoud.

Årets Idrætsnavn i Brønderslev Kommune.

Maleks største præstation dette år må nok siges at være, da han ved et stort show på Nordjyllands Idrætshøjskole i marts måned 2019 blev kåret til

En ny ting der også er sket inden for nordjysk boksning, er oprettelsen af Box Team Nordjylland 31. oktober 2017. Dette er et samarbejde mellem alle otte nordjyske bokseklubber, hvor man har fælles sparring en gang om måneden og hvor man forpligter sig til at stille op til hinandens stævner. Det er en sammenslutning som fungerer perfekt, alle klubber nyder godt af den og det viser, at uanset størrelsen af klubben, så er alle klar over at sammen står vi stærkt.

Jeg har ikke selv haft en speciel stor karriere som aktiv bokser, lidt bedre er det gået som leder af Brønderslev Bokseklub.

Den største lederpokal inden for Jysk Boksning, Axel Eriksen Pokalen, blev jeg tildelt i 1987.

I 1993 fik jeg JABUs guldnål.

I 1995 blev jeg udnævnt til Æresmedlem af Brønderslev Bokseklub.

I 2008 blev jeg Årets Idrætsleder i Brønderslev Kommune.

I 2014 fik jeg Brønderslev Kommunes Frivillighedspris

I 2014 havde Brønderslev Bokseklub arrangeret en stor reception i Brønderslevhallen for mig, på grund af mine 50 år i Brønderslev Bokseklub.

Det var en meget bevæget dag som kulminerede da formanden for Pandrup Bokseklub, Kim Årestrup, rejste sig og udnævnte mig til æresmedlem i Pandrup Bokseklub.

Jeg tror ikke der findes andre i Danmark som er æresmedlem i to forskellige bokseklubber. Jeg var meget rørt og det samme var Kim.

En ting som har haft meget stor betydning for Brønderslev Bokseklub, er Store Brønderslev Marked. Det var lidt ved et tilfælde, at Brønderslev Bokseklub fik en stadeplads på markedet, idet den egentlig var gået i arv til søskendeparret Bo og Mie Larsen. Deres far, den legendariske slagtermester Ib Larsen, som ejede den kendte slagterforretning i Nygade, Kødbørsen, havde haft pladsen i mange år, men da han stoppede, overtog hans børn den. Jeg tror de havde den i et par år, men Bo`s chef i Brønderslev Storkøb, hvor Bo var slagtermester, brød sig ikke om at Bo stod dernede og solgte pølser, hvorfor Bo spurgte bokseklubben, om vi var interesseret i at overtage den, hvilket vi selvfølgelig gerne ville. Dengang var det kun en halvstor rund grill under åben himmel, hvor vi stegte grill medister. Og det var ”kun” 3 dage, idet fredagen på dette tidspunkt ikke var en markedsdag.

I mange år tjente vi ikke de helt store beløb på markedet, vi prøvede et par år at stille en pølsevogn op ved siden af grillen, men det var ikke nogen succes. Så et år stillede vi 4-6 markedsparasoller op, men de blæste væk i en storm et år, hvorefter vi købte et partytelt hos Harald Nyborg. Første år vi stillede det op på markedet, blev jeg ringet op af en fra markedsudvalget tidlig om søndagen, med den besked at vores telt var blæst over i tivoliet. Vi lejede så et rigtigt telt hos en lokal teltudlejer til resten af markedet, og efterfølgende købte vi teltet. På dette tidspunkt havde vi udvidet varesortimentet kraftigt. Fra kun at sælge grill medister, solgte vi nu 2 slags pølser, pommes frittes, saftevand og popcorn.

Familien Thrane, Else Marie, Erik, og børnene Dorte og Jesper

For ca. 10 år siden fik vi 2 nye medarbejdere til Store Brønderslev Marked. Det var mine 2 børn, Dorte og Jesper. Og nu kom der skred i tingene. Vi var på dette tidspunkt blevet en noget større forretning, men de to unge mennesker fik rigtig sat skred i tingene, pludselig var markedet bokseklubbens største og vigtigste indtægtskilde. Og for 5-6 år siden lavede Jesper en aftale med Tommy Telt, som er en stor aktør på markedet for teltudlejning. Dette indebar et stort flot og nyt telt hver år.

Firmaet Intech International her i Brønderslev lavede en stor flot gril i rustfrit stål for 10-12 år siden, for 7 år siden lavede samme firma 2 store borde med indbygget varmt vand, også i rustfri stål og senest har de lavet et lidt mindre bord.

Boden er efterhånden blevet så stor, at det blev et problem for klubben at skaffe nok frivillige til at hjælpe til på markedet. Det førte til, at vi for 3 år siden indlemmede Brønderslev Cross Club i ”markedsfamilien”, og det har været en kæmpesucces. Bokseklubben har udvidet til 2 griller, en til kul og en gasgrill. Sortimentet er blevet udvidet med en såkaldt ”markedspølse”, en ordentlig moppedreng, 2 forskellige burgere og nu 3 slags pommes frittes. Vi har så mange elinstallationer, at vi har egen el tavle. Og vi har en stor kølevogn fra Tommy Telt.

For 5-7 år siden fik klubben den ide, at man gerne ville være vært mandag formiddag for byens børnehavebørn og vuggestuebørn, som i mange år har været inviteret af markedsforeningen til underholdning i det store øltelt. Bokseklubben foreslog så markedsforeningen, at man gerne ville være vært for alle børnene, når de kom ud af teltet. Så kommer de over til bokseklubben og får gratis saftevand og popcorn. Det koster lidt penge, men det er alle pengene værd, når man ser de mange hundreder glade børn.

I år, 2021, har vi haft det bedste marked i mands minde. Ikke bare bokseklubben, men alle foreninger på markedet. Alle betingelser for et godt marked var til stede. Der havde ikke været nogen markeder i hele landet i 1 1/2 år på grund af Corona og det var et fantastisk vejr alle 4 dage.

Vi har i efterhånden 5-6 år serveret gril pøser og drikkevarer til Brønderslev Kommunes arrangement for Danmarks udsendte soldater i Rhododendronparken. I år var det så uheldigt at det faldt sammen med Brønderslev Marked. Men det klarede bokseklubben også. 2 mand i Rhododendronparken og 8 mand i teltet på markedet. Jo, der var gang i den denne søndag formiddag.

Oktober 2021 – Erik Thrane

Et spændende og indholdsrigt liv – Af tidligere højskolelærer Hans Hessellund

Vi var 5 brødre, som voksede op på Solvangsvej 40 i 1960´erne.  Jeg var nummer 4 og mine forældre havde håbet på, at det nu blev en pige. Men nej, desværre måtte de nøjes med mig. Jeg har endda fået fortalt, at Kløve familien, som boede tæt på os, havde fået 3 piger. Så hvis de fik endnu en pige, var de villige til at lave en byttehandel!

Min opvækst var i starten præget af en indremissionsk familie med bordbøn og tvungen søndagsskole, da min far var formand for menighedsrådet. Heldigvis blev det med årene frivilligt med søndagsskolen, så der blev tid til at lege, spille fodbold og opholde sig i friluftsbadet også kl 10 søndag formiddag. Min far Bjarne var lærer på Skolegades Skole, hvor jeg selv havde ham til geografi, men det blev aldrig til de høje karakterer i skolen. Det blev det i øvrigt heller ikke på hverken HF eller Seminariet. Kun karaktererne i idræt lå i top, men det endte da med en lærereksamen på Hjørring Seminarium i 1981.

Vi var nogle rødder som børn. Der blev bygget flere huse på Solvangsvej i disse år. Og vi legede fangeleg rundt i de halvfærdige huse. Det var både oppe på stilladserne og rundt på de halvfærdige mure. En dag væltede vi en mur, men vi forsøgte at mure den op igen og hørte ikke mere til det. Så lidt hånde var vi da. Det var jo en tid uden Computer og Playstation, så vi var ude det meste af dagen. Og friluftsbadet brugte vi selvfølgelig om sommeren, men enkelte gange også uden for sæsonen.

Jeg skulle enten tørre af, når min mor var i gang med opvasken efter aftensmaden, eller høres i salmevers inden jeg kunne få lov til at løbe over på friluftsbadet igen. Vi kunne, fra vores køkkenvindue, se over på udspringstårnet. Så mens jeg tørrede af, blev der tit gættet på, hvem det var der sprang ned fra 5, 7 eller 10 meter tårnet. Nogle gange var vi heldige at se Finn Malthe, som var en meget dygtig udspringer, og som boede lidt længere nede af Solvangsvej. Om sommeren brugte vi næsten al vores fritid i badet, hvor vi spillede fodbold på plænen, og her så vi vores snit til at springe direkte i vandet, uden først at skulle til afvaskning i kælderen. Men et efterår, hvor badet var lukket, kravlede vi over hegnet og legede omkring det halvtomme bassin med nogle gamle baderinge. Vi kravlede også op i tårnet og stod og kiggede ud fra 5 meter tårnet. Som jeg husker det, turde vi ikke kravle helt til tops til 10eren, men min lillebror var pludselig hoppet ned fra 5 meter tårnet, mens vi stod med med ryggen til.  Ikke i bassinet men på græsset! Heldigvis var der ikke sket noget, det var kun knapperne i skjorten, der var sprunget op.

Fra 12års alderen begyndte idrætten at betyde næsten alt for mig. I skolen sad jeg ved siden af Jesper Hardahl i mange år, vi var venner og spillede fodbold i BI sammen. De første år havde vi Mads Otto Larsen som træner og han var en herlig træner for os.  Sune Frederiksen kunne nogle gange låne nøglen til gymnastiksalen på Skolegades Skole, hvor hans far var skoleinspektør. Så spillede vi indendørsfodbold der, ellers blev der spillet bordtennis eller whist hos Jan Agerbæks forældre i St. Blichersgade Og lidt senere kom der mere interesse for pigerne og øllerne, så vi fik afholdt nogle skønne fester mest hos Jan Agerbæk.  Og vi begyndte også mere at gå i byen på ”Landsoldaten” og ”Det bette apotek” eller på ”Brundurs”.

Jo, jeg fik afprøvet mig selv til både Volleyball i SSV, bordtennis i BI, frivillig gymnastik og atletik efter skoletid og så selvfølgelig fodbold og håndbold i BI. Et par år inden for FDF og De grønne spejdere blev det også til.

 

Som 16-årig var jeg begyndt at spille håndbold, og jeg tror det var Frede Aagård, der spurgte om jeg ikke havde lyst til at være træner i håndbold. Det endte jeg så med at være, indtil jeg var 63 år! Dog ikke sæsonen 74/75 da var jeg nemlig på Idrætshøjskole i Århus.

Der kom en 10 års periode hvor jeg spillede fodbold mest i Hjørring på deres hold i Danmarksserien eller 3. division som det hed dengang. Et enkelt år i FFI i 1. division blev det også til. Det blev ikke til mange kampe på 1.holdet. Men lidt sejt var det, da man var blevet samleobjekt på de fodboldbilleder der lå i pakkerne med saltpastiller fra ”Gunnar Nu pastiller”.  Tror dog ikke mit billede var i særlig høj kurs, blandt børnene i Danmark. Samtidig spillede jeg stadigvæk håndbold i BI på det bedste hold de havde, sammen med bl.a. Hans Jørgen Jespersgaard, Torben Ulsted, Bent Hessner, Finn Verner Jensen og hvad de nu alle hed. Det var den tid, hvor man godt kunne spille begge dele på højt plan.  Fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Samtidig var jeg i gang med at tage DHFs håndboldtræneruddannelse og fik senere den højeste håndboldtrænerudddannelse i europa, nemlig Master Coach i EHF.  Det gav mig mulighed for at blive håndboldtræner og DHF-instruktør.  Og i de mange år efterfølgende havde jeg den glæde at være træner på alle niveauer i Danmark.  Og ikke mindst mange år som frivillig ungdomstræner i BI. Det er blevet til et møde med mange spændende personer igennem årene, som jeg har trænet.

 

Bl.a. Niels Olsen som jeg trænede i Aalborg HK, mens han gik på skuespillerskole på Aalborg Teater. En aften var hele håndboldholdet samlet i teatret for at se Niels være med i noget man kaldte ”sportsteater”. Han fik udleveret en seddel hvorpå der stod, hvad han skulle mime. Alle i salen havde fået nogle våde svampe, som man skulle kaste efter skuespillerne, hvis de ikke udførte rollen godt nok. Så Niels Olsen fik kylet 12 våde svampe i hovedet, samt den som kom fra træneren.

Lars Walther, som jeg trænede i både Aalborg og BI, blev senere træner i bl.a. Wisla Plock i Polen og FC Porto i Portugal, hvor jeg besøgte ham.

I Wisla Plock var jeg nede og overvære deres kamp mod rivalerne fra Kielce. Plock vandt kampen og dermed det polske mesterskab. Og med 6000 tilskuere i hallen blev Lars mester denne dag og hyldet i hele byen. Nogle år senere kom jeg til FC Porto, hvor han på daværende tidspunkt var træner. Jeg holdt et kursus for klubbens ungdomstrænere og fulgte deres professionelle holds kamp og træning. Overværede bl.a. holdets styrketræning sammen med de to store gutter fra det Portugisiske landshold. Deres målmand Alfredo Quintana, som ses til højre for mig på billedet, fik en trist skæbne. Under en træning blev han ramt af akut hjertestop og døde som 32årig.

Og så var der lille Adam, som jeg trænede på U10 i BI. Han ville gerne være målmand, men var så lille, at alle bolde der kom over 150 centimeters højde, var en umulighed for ham at nå. Men han havde det skønneste smil af alle dem, jeg har trænet, også når han hentede bolden ud af målet.

Et par år var jeg også spillende fodboldtræner bl.a. i Thise, hvor jeg kun var midt i 20`erne. En kamp, som jeg husker bedst, var i serie 1, hvor vi skulle spille mod storebror fra BI. Der var vel 500 tilskuere til kampen. Så det fortalte lidt om, hvor stor interesse der var til dette lokalopgør. Vi fik 1-1, men det var som en sejr for os. Der var selvfølgelig ingen massør og fysioterapeut tilknyttet holdet. Så da vores målmand Jens Østergaards skulder gik af led under opvarmningen, kaldte han på mig.  ”Hans stå lige ovenpå mit bryst med din ene fod og så ryk alt hvad du kan i armen”. Så gik skulderen på plads og han var klar igen til at spille!  Det var en del ældre spillere, som jeg trænede, og jeg var kun en knøs. Men de passede godt på mig. Bortset fra den aften til afslutningsfesten, hvor de drak mig under bordet.

IHÅ – Idrætshøjskolen i Århus

Året 1974/75 på Idrætshøjskolen i Århus var med til at igangsætte de næste 45 år af mit liv. Det blev en tilværelse, hvor det fortrinsvis handlede om idræt, højskole og familie.

1973 blev brugt på Pedershaab Beslagfabrik, hvor jeg fik tjent nogle penge, så jeg kunne komme på idrætshøjskole i Århus.

Og i august 1974 kørte mine forældre mig så til Vejlby Risskov i Århus, hvor Idrætshøjskolen lå.  Det var selvfølgelig spændende, hvem man skulle bo på værelse med. Jeg kom først og havde taget sengen tættest ved vinduet. Vi var alle langhårede på dette tidspunkt. Jeg havde langt blondt hår, og så kom der en ind med langt sort hår. Han havde sin kuffert og en guitar med og vi hilste pænt på hinanden.

Han hed Poul Krebs og vi fik 8 måneder sammen med masser af håndbold, musik, fest og sang. Men først og fremmest et højskoleophold, som udviklede os personligt og et sammenhold og venskaber, som holder den dag i dag. Her i oktober måned 2021, skal jeg til Århus for at mødes med omkring 20 af de gamle højskolekammerater fra 1974. Poul og jeg spillede håndbold sammen i Skovbakken med Erik Bue Pedersen som træner. Erik Bue var på det tidspunkt en dygtig landsholdsspiller, og vores forstander Jørgen Gårdskjær, som var landsholdstræner, havde vi som lærer til håndbold på skolen. Kan huske, at Poul og jeg nogle gange fik lov til at køre med Jørgen Gårdskjær ud og se håndbold. Det var når han skulle se, hvem han skulle udtage til landsholdet. Bl.a var vi en tur i Fredericia, hvor vi så storholdet fra denne tid. De havde en storskytte Flemming Hansen, som Gårdskjær fortalte nogle sjove historier omkring, mens vi sad i bilen på vej hjem.

Efter højskoleopholdet var jeg klar over, hvad jeg gerne ville være. Højskolelærer selvfølgelig!

Og det blev jeg så i over 30 år på Nordjyllands Idrætshøjskole. Og drømmejobbet, hvor min store interesse idræt, kunne blive ikke kun min hobby, men også levebrød, var en realitet. Der var mange ansøgere til stillingerne på NIH (Nordjyllands Idrætshøjskole). Vist omkring 420 ansøgere til de 10 lærerstillinger. Jeg kom kun ind som timelærer i starten, men året efter blev jeg fuldtidsansat. Og dette job, sammen med mit fortsatte trænervirke og håndboldinstruktør inden for DHF, har givet mig så mange oplevelser, venskaber og bekendtskaber i mange lande.

Højskolen har været den del, som har udviklet mig mest menneskeligt, både i tiden som elev i Århus og senere som lærer på NIH.  Det forpligtende fælleskab, som opstår både blandt elever og lærere, når man lever så tæt på hinanden, flytter så mange grænser og udfordrer en hver dag, på alle måder. Om det har været en diskussion under et lærermøde, en beslutning der skulle tages på elevernes vegne, på en trekking tur i junglen i Thailand, eller overvære et foredrag eller høre en elev fortælle om sine udfordringer, flytter ens grænser.

Jeg havde ansvaret for vores internationale elever, som kom fra alle verdens egne.

En af dem var Rehab. En smuk muslimsk håndboldpige fra Ægypten, som en aften sad oppe på et bord i spisesalen på NIH.  Hun fortalte alle de andre 100 elever, om det at være muslim og om at spille for BIs damehold i håndbold. Det gav os alle sammen en større kulturel forståelse, og viste den mangfoldighed, som gerne skal være fremherskende på en højskole.

NIH fik besøg af en gymnastiklærer Nim fra Thailand.

At være højskolelærer er ikke kun et job, men en livsstil. I starten var der bopælspligt, for de lærere der blev ansat. Og vi spiste sammen på NIH om aftenen med hele familien. Børnene løb hurtigt ned i hallen, for at lege så snart de havde spist, mens vi voksne fik tid til at diskutere og hyggesnakke rundt om bordet. På vores skiture med eleverne til Norge havde vi hele familien med, så NIH var ikke kun en arbejdsplads for os lærere, men tit et samlingssted for hele familien.

Men med 3 børn, en kone med hendes karriere, en aktiv spiller og trænergerning og et højskolejob, blev det for meget. Og det var sikkert mest min skyld. Så ægteskabet gik I stykker og vi blev skilt. Jeg har fået 4 skønne børn, som jeg alle har fulgt tæt og været træner for, mens de som børn spillede fodbold og håndbold.

Og den dag i dag er det også blevet til 4 dejlige børnebørn.

Familien betyder utrolig meget for mig, som den naturligt gør, for de fleste forældre.

Men på det tidspunkt hvor jeg blev skilt, fik vi på NIH en gæstelærer i gymnastik fra Thailand. Og her tog mit liv en drejning. Nim som gymnastiklæreren hed, spurgte om der ikke var en af os lærere, der kunne tænke sig at komme til Thailand og være gæstelærer på en af deres sportsskoler.

Det endte det så med, at jeg gerne ville. Jeg havde på dette tidspunkt ikke rejst ret meget rundt i verden og havde ikke været på Inter Rail som ung. Men det fik jeg da rettet op på i årene der kom.

 Thailand og Indonesien

Jeg kom til Subhanburi Sportsschool 80 km nord for Bangkok på foranledning af Nim.  Hun underviste selv på en Sportsskole i Chiang Mai. Og da jeg kom til skolen i Subhanburi var deres landshold i håndbold tilfældigvis på træningsophold der. Så det endte med, at de bad mig om at hjælpe med at træne landsholdet.  Det var ikke den store udfordring rent håndboldmæssigt, da deres niveau svarede til et godt dansk 3. divisionshold. Men sprogligt kunne jeg kun 3 gloser på Thai. Nøng, song, sam – 1, 2, 3. så her blev jeg virkelig udfordret.

På turen derovre kom jeg også til at møde min nuværende kone Nid eller Surinthorn, som er hendes rigtige navn. Hun var volleyball spiller og vi blev gift efter et års tid. Jeg havde først været alene hjemme i Danmark igen, inden vi tog beslutningen. Vi har nu boet sammen i snart 20 år og har en søn Nikolaj på 16 år sammen.  I 2002 prøvede jeg også på at starte mit eget importfirma. Jeg underviste i IT, som det hed dengang på NIH.  Og det var på det tidspunkt, hvor der var 5 ud af de 100 elever som havde en mailadresse, Youtube var ikke opfundet og at chatte var meget nyt. Jeg holdt et oplæg i foredragssalen, hvor jeg ville vise, hvordan man kunne chatte med lyd. Og det var med den familie i Indonesien, jeg havde fået kontakt til over nettet. Det var spændende for alle eleverne at høre, hvordan vi kunne tale sammen over nettet.

Familien havde en stor møbelfabrik, som producerede teaktræs havemøbler. Og det endte med, at der kom en kæmpestor lastbil fyldt med teaktræs havemøbler kørende ind på I P Hartmanns Kvarter. Haven blev fyldt op med møbler og jeg måtte leje en lagerbygning på Saltumvej for at kunne opmagasinere alle møblerne.  Desværre måtte firmaet  lukke efter kort tid, da det var det år Dyne Larsen fra Jysk begyndte at sælge teaktræshavemøbler. Så de få møbler, som jeg fik solgt, står rundt hos venner og bekendte i Brønderslev.  Men turen til Java og Bali for at se fabrikken, gav mig også andre erfaringer. Bl.a at man skal passe på med at bestige en vulkan, som ikke er helt udslukt. 3 dage efter jeg havde besteget vulkanen, sammen med nogle fra fabrikken, gik den i udbrud. De sendte mig et billede fra deres avis, som viste hvordan lavaen løb ned af siderne på vulkanen. Der var jeg heldig!

Iran

Jeg har været på håndboldkurser i bl.a. Barcelona, FC Porto, Wisla Plock og til VM og EM-slutrunder flere steder i verden. Men et sted fik stor betydning, nemlig i Wien i 2010.  Her var et EHF håndboldkursus, som jeg deltog i, og hvor jeg sad blandt 30 andre håndboldtrænere fra hele verden.

Jeg sad og kedede mig lidt over de øvelser, der foregik på håndboldbanen. Så jeg prikkede ham, der sad på næste række foran mig, på skulderen. Han var landstræner i Iran, vi fik mange gode snakke og det endte med, at vi blev gode venner. Han har så to gange inviteret mig til Iran, for at afholde håndboldkursus for deres håndboldtrænere.

Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser og indsigt i et land, som på mange måder er så fjernt fra vores kultur i nogle dele af befolkningen. Men også et land, som har en anden befolkningsdel, som er venlige, åbne og højtuddannede. Og som gerne ville af med det herskende brutale præstestyre, og i stedet få et mere demokratisk vestligt orienteret styre.

En episode står dog stadig klar i min erindring. Og det var da vi måtte flygte ud af den meget hellige konservative by Qom 140 km syd for Teheran.  Jeg ville gerne se en af deres meget flotte moskeer. Vi var lige ankommet til byen og parkerede foran moskeen. Min chauffør og klubbens guide, som kunne engelsk, var steget ud af bilen. Men da jeg steg ud, blev der en højlydt diskussion mellem dem og den turbanklædte mullah. Og uden at kunne sproget, kunne jeg godt forstå, hvorfor min guide Amin hurtigt fik mig ind i bilen igen, og vi skyndte os ud af byen.

Jeg havde fået at vide at det var mest var nogle ungdomstrænere, som jeg skulle holde kursus for. Men i Iran, med over 80 millioner mennesker, og hvor håndbold er en meget mer populær og endda professionel sport end vi har opfattelsen af her i Danmark, havde de samlet alle deres landstrænere og klubtrænere fra hele Iran. At jeg havde aftalt, at jeg skulle stå for 3 timers teori og 3 timers praktik i hver af de 4 dage, som kurset varede, gav mig få timers søvn.

Men at jeg de sidste par dage, fik en guidet tur til det Kaspiske Hav nord for Teheran, sammen med Ali og anføreren for landsholdet, var det hele værd. Det første de spurgte mig om, da vi ankom til det lidt afsides liggende spisested oppe i bjergene var ” vil du helst have whisky eller øl inden maden!

Japan

I forbindelse med min orlov fra NIH, en betalt orlov som man kunne søge igennem Højskoleforeningen i Danmark (FFD), kom jeg også til Japan for at afholde et håndboldkursus. Derudover besøgte jeg mange uddannelsesinstitutioner i Tokyo.

Min kone Nid og søn Nikolaj, som kun var 4 år, fulgte med på den 3 måneders lange rejse til Iran, Thailand og Japan. Vi boede privat hos Nids kusine, som var gift med en japansk mand. Så der blev selvfølgelig spist siddende på gulvet, mens der var sumobrydning i TV.

Mødte også en af mine japanske elever på NIH, Yoshi. Han hjalp mig med at træne U10 drengene i BI, og nu var han en del af trænerstaben for det japanske landshold i håndbold.

 Bjørnebanden i BI på Bi Centret

Der er mange andre ting, jeg kunne fortælle om, når man på denne måde ser tilbage på ens tilværelse. Men heldigvis er jeg den dag i dag tilbage i Brønderslev.  Jeg er med i Bjørnebanden, som foregår på BI-centret, hver anden torsdag i måneden. Her spiller vi bordtennis som foregår med alvor, men mest med megen humor. Og bagefter bliver der fortalt historier hen over bordet, med en øl i den tredje halvleg.

FISKEHUSET, Nygade

Leif Kræmmergaard: John Larsen Hej John, Sjovt at læse dit indlæg. Jeg var jo hos Rudolf og Georg før dig, og så vidt jeg husker var det mig der anbefalede dig som bydreng.

Hele arbejdsbeskrivelsen husker jeg tydeligt og jeg var osse meget glad for at være der.

Besøgte Georg og Birthe for 3 år siden i Christiansgade, og desværre skrantede Georg lidt med helbredet.

Vi har vist ikke set hinanden siden barndommen, men håber du har haft det i alle årene.

John Larsen: Leif Kræmmergaard Ja det var dig der anbefalede mig

Fiske-Christians hus

Afskrift af Poul Erik A´s artikel. VT -11.01.1987

Fotografiet er taget udenfor Fiske-Christians ejendom i Brønderslev omkring år 1908. Poul Marlo har studeret personerne og deres historie:

Personerne på billedet er set fra venstre:

Jomfru-Anton, hvis efternavn ikke kendes.

Drengene: Marinus Bendtson og Thorvald Madsen.

Dernæst de to smukke damer med den ranke holdning, Marie Agerskov og Sofie Christensen. Den unge mand med den lille hest er Johannes Christensen. Yderst til højre står Fiske-Christian, der ejede den bagved liggende ejendom (Algade 132).

Jomfru-Anton ses stående med et bundt aviser. Gennem et forstørrelsesglas ses det tydeligt, at det er Vendsyssel Tidende, han står med. Han har sikkert været på vej med avisen til abonnenterne og er kommen til Fiske-Christian i det øjeblik, fotografen har været der for at fotografere og har således fået lov til at være med på billedet.

Jomfru-Anton boede i Østergade, nu Algade. Hvordan han havde tilegnet sig sit jomfrunatiske tilnavn, har jeg intet kendskab til.

De to drenge, Marinus Bendtson og Thorvald Madsen, tjente begge som ”høvere” hos Fiske-Christian, men da Marinus var et år ældre end Thorvald, startede han sikkert i pladsen først.

Det er blevet fortalt, at Fiske-Christian og hans kone behandlede drengene, som var de deres egne børn. Det er således blevet fortalt mig, at Sofie gik ind og pakkede dynen godt ned omkring dem hver aften, når de var kommet i seng.

Marinus Bendtson forlod senere landbruget og kort tid efter, at Brønderslev i 1921 var blevet købstad, blev han ansat som politibetjent ved den nyoprettede politistation. Senere blev han forfremmet til politiassistent, men havde allerede da været leder af politistationen siden 1936.

Thorvald Madsen fortsatte derimod ved landbruget, dog afbrudt af et ophold på Vrå Højskole. Han var landvæsenselev på Visborggård og senere forvalter på bl.a. Sohngaardsholm ved Aalborg. Efter nogle få år som fodermester på Hjermitslevgård og Gl. Hammelmose startede Thorvald Madsen og hans kone et statshusmandsbrug på Enggaardens Mark ved Brønderslev.

Ved hjælp af de to drenge på fotografiet kan der med sikkerhed regnes med, at billedet må være fra omkring 1908. Drengene ser ud til at være i 10-11-års alderen, og da Marinus Bendtson er født den 27. juni 1897, og Thorvald Madsen er født den 3. juni 1898, kan der næppe være tvivl om fotografiets datering.

Thorvald Madsen døde i 1985, medens Marinus Bendtson der har identificeret personerne på fotografiet, for få måneder siden flyttede til plejehjemmet Kornumgård. Han er nu i nærheden af de 90 år.

Marie Agerskov boede i Østergade 38, hvor hun havde fransk vask og strygning.

Sofie Christensen var gift med Fiske-Christian, og de havde blandt andre sønnen Johannes, som også er med på fotografiet. Johannes Christensen blev senere ejer af Brønderslev kro.

Marie Agerskov og Sofie Christensen var tvillingesøstre, men næppe enæggede, da Marie var mørkhåret, og Sofie var blond.

Foruden at drive det lille landbrug solgte Fiske-Christian også fisk. Handlen foregik fra en trækvogn, hvorpå nogle fiskekasser var anbragt. Han havde fast stadeplads ved Hotel Brønderslev.

Det var naturligvis denne handel med fisk, som gav Christian tilnavnet.

Noget ganske specielt ved Fiske-Christian var hans hænder, der altid vendte bagud, når man så ham komme gående.

Fiske-Christians ejendom eksisterer endnu som Algade 126. Den har dog ved omforandringer ændret lidt i udseende.

Ejendommen ejes i dag af Svend Aage Jensen, der også venligst har udlånt fotografiet af ejendommen.

 

 

”Gamle forretninger og virksomheder i Brønderslev” ”Annoncer/billeder m.m.”

Her er en næsten færdig liste med navne på handlende i Brønderslev i 1958/1959.
Der er måske “huller”
Navnene er forsøgt sat alfabetisk.
Liste med handlende i Brønderslev år 1958/1959
Listen er ikke komplet.

——————————————————————-

Agerbæk, herremagasin
Aggerholm fru, Tygelsgade, brødudsalg
Alfred Larsen. Terrazzo-Larsen
Andelsbanken
Andreasen A. Vand- og Gasmester
Andersen Adolf, Melona, gartner
Andersen Chr. B, mælkehandler. Kusk.
Andersen Harald Købmand
Andersen Jens Vognmand
Andersen Johs., automobilforhandler, Opel
Andelsmejeriet, Torvegade
Andersen Kaj S., Købmand Bredgade
Andersen Martin, skomager Rådhusgade
Andreasen Svend Bast. Malermester.
Apoteket
Axelsen Svend, boghandler, Algade
Bast Henrik, smedemester
Bageriet, St. Blichersgade
Bast Carl Georg, malermester
Bech-Hansen, Westend, papirvarer
Bertelsen Ejner, farvehandler
Bertelsen Rich., Glarmester
Berg Sigurd. Nedbrydningsmaterialer
BIEN, K.G. Fuglsang. Biografdirektør
Brandborg Larsen Olfert, Tømrer
Bredvig, El-Installatør
Bregnhøj Kelly. gørtleri, gørtlermester
Brugsen, Algade
Brønderslev autolakereri
Brønderslev Pressefoto, Jernbanegade
Brønderslev Bank, senere Danske bank
Brønderslevhus, bryggeri
Brønderslev Dampvaskeri, Vestergade.
Bæk Frode, kbmd.
Bülow Ernst, Radiohuset. Mejlstedgade
Bülow, Damefrisør. Bredgade i Bredvigs hus.
Bundgaard Axel, dyrlæge
Bülow Lis & Møller Nielsen. Frisører
Carlsen Max. Bager, Vestergade
Centralhotellet, Nørregade
Centralkiosken
Cebulla, Chokolade. Vestergade
Cebulla, herrefrisør
Christensen Ejner, LAB-Ejner
Christensen Knud M. Tømrermester
Christensen Knud. Karetmager
Christensen Ellen, Modehandler
Christensen Thomas, cigar-Thomas, Nygade
Christensen & søn. Møbelsnedker m.m.
Christensen Erik, bager, Nygade
Christensen Jens Smalbyvej/Gravensgade, købmand
 
Christensen Karla, Kbmd
Christensen N.E, blikkenslagermester
Christensen Max Emil, snedker m.v.
Christensen N.C. Blikkenslagermester
Christensen Viggo, ”cykel-viggo”. Cykelhandler
Christensen Axel. Hægtere og beslag. Østergade
Christensen, Fynbogården
Christensen Møller. Landinspektør
Christiansen Jens. Cykelhandler, Vestergade
Christiansen Peter. Karetmager
Christiansen, tømrer Bredgade/Risagervej
City-Kiosken
Clausen, læge
Conradsen & Frandsen, elinstallatør
Danske Bank
Dansk Svensk Stål, Nygade
Dam Normann, Kørelærer
Dampvaskeriet, Vestergade
Dodensig Bager
Drejergaard A., tømrer
Eduardsen Ruth. Damefrisør. Vestergade
Eilertsen, installationsfirma
Eivind Christensen, motorcykler, biler og Scootere
Eksporten, Dannebrogsgade
EKSPORTSLAGTERIET
Ekviperingshandler S. Simonsen
Eduardsen Ruth, damefrisør. Vestergade
Elegance v/Rosa Nielsen
Else og Else, slikbutik
Fiskehuset
FLORA Blomster, Algade
Flyvholm, karetmager
Fodplejer Norma Nielsen
Frisør Kaj Pedersen
Frisør Nielsen
Frost Hans Erik. Kørelærer
Georg Pedersen. Kbmd. Algade
Germann S.A. Købmand
Gjedsig Agnes. Fodspec.
Graven Jens, gartner
Grøn købmand, Markedsvej
Gaardboe Arne, bagermester
Halskov Nielsen, læge
Halvorsen Frits, entreprenør
Hansa, kaffe og kolonial, Bredgade
Hansen Albert, Bogtrykker
Hansen Børge, guldsmed
Hansen, fru radio Hansen, frisør Ellitsgård
Hansen Evald, sadelmager, Vestergade
Hansen Jens, urmager
Hansen Knud, kbmd.
Hansen, Radio Hansen
Harald C.R. Thomsen, papir og læderhdl.
Hardahl Poul. Købmand og biludlejer
Hassings eftf. Nu Matas
Hedelund restaurant
Henriksen & Larsen fabrik for løbekatte til kraner
Hestbech Kbmd. Ost en Gros
Hesthaven. Frugthandler
Holst Hillemann Nielsen Manufakturhandler
Horslev, bager. Østergade/Algade
Højbjerg, hægtere og låsebeslag, fabrik
Højholt Købmand, Algade
Høy Hansen, Manufakturhandler
Høyer Knud. læge
Importøren
Ingrids børnetøj, Bredgade
Iversen Henry, VW forhandler
Jacob sko
Jacobsen Anna, Damefrisør
Jacobsen Didde. Tandtekniker
Jensen Carlo, tandlæge
Jensen & Christensen, møbelsnedker
Jensen Eyvind, læge
Jensen Frode, Morris & Austin Forhandler
Jensen Harry Valdemar, Møbelhdl. Og møbelsnedker
Jensen Holger, Vognmand
Jensen Jacob, mælkekusk
Jensen Jens P. Skomager
Jensen Jens Peter, skomager
Jensen Jens. Vognmand
Jensen Johan. Handelsgartner
Jensen Niels Chr. Købmand
Jensen Niels, vognmand (Nille)
Jensen Ewan, gravemester
Jensen Knud, biludlejer. Krogensgade
Jensen Robert, Frisør
Jensen Signe Engbæk, læge
Jepsen Jens Kr. Vognmand (TAXA)
Jepsen Johs. Arkitekt
Johan Bager Karl
Johnsen J. Købmand
Johansen Johs. bødker
Johansen Chr. V, cykelhandler. Algade
Johansen Johannes, købmand
Juel Pedersen. Vognmand
Jørgensen Niels. Cigarhandler
Jørgensen Svend, Malermester
Jørvang Svend, sagfører
Kaffebrænder Vilhelm Andersen
Kaj Sigen, gartner
Kaj, “Persille Kaj” Algade
Karner Fini, trikotage
Karnøe Valdemar, senere Karnøe´s eftf. Bonkegaard
Karnøe´s eftf. Aase Bonkegaard
KINO, Algade
Kirk Jens, Isenkræmmer
Kjeld Frisør, Vestergade
Kjær Aage. Kbmd.
Kjær. Henry R. Kjær, revisor
Klim Aage Johannes, Købmand
Klokkestøberiet
Knudsen Chr. R. skrædder, Bredgade
Knudsgades brødudsalg
Kroejer Karlsson
Krog Jensen, Ford forhandler
Krogh Træhandler
Kronborg, Skrædder
Kusk Jensen, Slagter
Kunstboden. Vestergade
Krabbe, slagter
Købmand J. Johnsen
Kørelærer Gjedsig
Lauridsen Jens. Autohandler
Langeland brdr. v/Rigmor Nielsen
Larsen Arkitekt Helmer H. Larsen
Larsen Chr. Købmand Algade
Larsen S.Aa. Kbmd. Frederiksgade
Larsen Berg VVS
Larsen Hans Sadelmager
Larsen Jens Kaj Kbmd.
Larsen Verner, Købmand
Larsen Willy, el-inst.
Larsen, A. Juul Larsen Købmand
Larsen, Tømrer, Bredgade
Larsen Thorvald. Vognmand, Gasv. alle
Laursen Harley, Frisør
Lehm, Rebslager
Leth, Sven Ove. Spec. Læge
Lund Ingebjørg, læge
Lunde Købmand
Løbger Fr., tandlæge
Låsebeslagfabrikken m.v. i Østergade
Madsen Poul Bogbinder
Madsen Villy K., materialist og Kbmd. Nu Matas
Mathiesen Erik, murermester
Mandrup Poulsen, boghandler
Melona, Adolf Andersen, gartner
Mejeribestyrer Niels Brøndum
Mellergaard Henry, Urmager
Mellerup H., Musikhuset
Mikkelsen Marie, Viktualiehandler
Modelsnedker Kristensen?
Momsen Ole, softice og slik m.m.
Mortensen Chr. Glarmester
Multifoto v/Mary Thomsen
Møller S. automobilhandler. Simca bla.
Møller Thv. Mikaelsen
Mørk-Jensen Carl, læge
Møller Henning. Trikotage. Bredgade
Nedergaard
Niels Kaj Jensen. Mælkehandler (kusk med vogn)
Nielsen (Laurits blomster), Wanda. Bredgade
Nielsen Ankjær, fiskehandler Vestergade
Nielsen Emil. Købmand
Nielsen Knud, landinspektør
Nielsen Søren, cementstøberi
Nielsen Kaj, cementstøberi
Nielsen Ludvig. Vognmand (TAXA)
Nielsen Vagner Installatør
Normann, slagter
Ny Tid
Olesen Oluf A. Købmand.
Olsen Olaf, skræddermester
Olsen, bager. Vestergade
Olsen Helga, Mælkeudsalg i Nygade
Olsen Helge, kolonial, vin og tobak
Ottesen Dagmar. Mælkehandler
P.P Tøjbutik Vestergade
Paulsen Vilhelm, Brændsel og foder
Pedersen Axel. Guldsmed
Pedersen Anton, smedvirksomhed. Østergade
Pedersen Kai I. Barbermester. Nygade
Pedersen Bernhard, murermester
Pedersen Johannes, småkagefabrik. ”Vrøvl”.
Pedersen Valdemar, Købmand
Pedersen, Læsø-Pedersen, kleinsmedie
Pedershaab Maskinfabrik
Peter Skomager, Vestergade
Phønix, hotel
PN Beslagfabrik
Poulsen Henry, møller
Poulsen Jens Kbmd.
Poulsen Peter B. Kbmd.
Rasmussen Jensine, kbmd.
Radiohuset, Mejlstedgade. Wraa & Bülow
Reng S.A. slagter
Rekord Vask v/Tage Møller
Rutebilkiosken, Marie Olsen
Rydder, kiosk Rydder v/Brugsen
Sanvig Svend. Sagfører
Scott Badeanstalt, Algade
Schous sæbehus
Sigen Kaj, gartner
Simonsen Hagbart N. Kbmd.
Skorstensfejer K. Frederiksen + Vulkanisør
Slagteriudsalget i Algade samt slagteriet
Slikmutter i Søndergade
Spejlborg. Anlægsgartner
Spångsmeden, Vestergade
Stareng Maskinfabrik V/Helmer Larsen
Stege Jørgen. Farvehandler Bredgade
Sørensen Emil. Kbmd. Vestergade
Sørensen, bager. Gravensgade
Sørensen Gunnar, malermester
Sørensen Købmand Kristine Sørensen
Sørensen, slagter, Vestergade
Sørensen Bernh. Karetmager
Tandlæge Carlo Fr. Jensen
Teglværkerne, Øst og Vest
Therkildsen, Dyrlæge
Thomasen Guri, tandlæge, skole
Thomsen, Fryseejer, Rådhusgade
Thomsen. Frisør Thorkild
Thorhauge th., møbelhandler
Thorndal Andersen, Frysehus i Rådhusgade
Thue Pedersen, Rio sko, Nygade
Thøgersen A.C., herretøj
Tipsmark brødrene Knud og Aage
Tolboe dans Grethe og Knud
Tolstrup Andr. Kul, koks og foder m.v.
Tolstrup Brugsforening
Torvecaféen, restaurant
Thorst Kjeld. Murermester
Trekantbar
Tyllesen, cykelhandler
Uggerbys maskinfabrik V/Karl Uggerby
Urmager Tage Buus
Ulsted K.E. Urmager og optiker
Valby metalstøberi, Solvej 4
Vandkrog bager, Vestergade
Vendsyssel Tidende
Vestergaard, Faber, Læge
Villadsen Karl, Mælkehandler
Vulkanisør Frederiksen
Wahlberg Blikkenslager. Gravensgade
Westergaard M. Kbmd.
Winther Jens. Kbmd. Vestergade
Winther Jens. Murermester
Winther & Andersen, Brændsel, kul og koks
Wrå, malermester
Zonen Redningskorps, Leo Lauritsen
Æggepakkeriet, Gravensgade
Ølhandler Jens Andersen
Østenkjær Niels. Sadelmager
Aalborg Amtstidende
Aalborg Stiftstidende
Aase & Ulla slikbutik, Bredgade

Hedelundspavillonen også til kulturelle arrangementer i 2021

Brønderslevs Kulturhus “Basaren” med Biograf og til Teaterforestillinger i 2021

Ørnen da den var placeret på Banegårdspladsen
Fotograf Frode Kristiansen, Algade flyttede senere sin forretning til Aalborg
Det er Richard Thomsen th.
Tv. Zonen og th. Fynbogården Fra da der var Zonen i Brønderslev. Zonen var i Algade, ved siden af Fynbogården. Det er Richard Thomsen th. Han arbejdede senere på elværket. Foto ca. 85 år gammel.Der er så lige en rettelse. Zonen har åbenbart været på Jerslevvej også, der hvor Bondestuen er, og billedet skulle være derfra😀

T.v. Høy Hansen manufaktur, Den lille butik, hvad var der der og hvem drev den? Herefter ?, Chr. Tyllesen cykel forretning med reparationsværksted hvor Frode var byens bedste cykelmekaniker og Tyllesen vimsede rundt i den gullige kIttel.

  • Hvad solgte man i den Lille Butik, altså i rebslager Svend Aage Lehms gamle butik?
  • Bente Philipsen man solgte kaffe sodavand og tobak blandt andet.Inge Mørch Jensen I 1970’erne blev Den lille butik drevet af Ebba Brobak, et skønt og generøst menneske. Der var en enorm hygge i det lille butikslokale, fyldt som det var fra gulv til loft med kaffe, te, chokolade, cigaretter, vin og meget andet godt.Inge Mørch Jensen Tak for en dejlig forklaring. Jeg kan ane stemningen og røgen. Selvom jeg ikke kan tåle røgen, ville jeg godt ofre nogle minutter “hængende på væggen” for at opleve den intense stemning og hygge. Det må være et værdifuldt minde at have i sin rygsækBente Philipsen Mange tak for dit svar. Hvilket “herresving”. At gå fra lugt af tjæret tovværk til en duft af nybrygget kaffe – det er da et herresving! Min far kom en del hos Lehms rebslåeri. Han fortalte, at hans navnebror, Svend Aage Lehm ofte nød a…Ove S. Johansen Jeg kan huske når når vi var inde og købe ål kroge, som regel for 1 krone. Jeg skal have for 1.00 kr, hvor efter Lehm svarede, ja tak for 1,00 kr ål kroge og 2 – 3 pust op i næsen. Men jeg elskede den gift der var i butikken.  Nederst på formularenVivian Thoft Jensen Husker Høy Hansen. Kunne låne tøj hjem i udvalg. Prøve tøjet hjemme og aflevere dagen efter for at købe eller ikke købe. Fin service og tilllid dengang.Martin Vestergaard  Hvornår lukkede Høy Hansen. Ved at Torkild Høy Hansen var med på Scandinavian Star og desværre ikke overlevede.Inger Nellemann Berndt Jeg købte min brudekjole hos Høy Hansen december 1964.Frede Aagaard Ole Møller Andersen, fodboldspiller i BI, havde også butikken i en del år.Lindy Thomsen “Den lille butik” havde Ole Møller på et tidspunkt, engang i 70’erne. spillede fodbold med Ole, hvor “taktikken” til kommende kamp ofte skete i baglokalet.

    Bente Philipsen Mange tak for dit svar. Hvilket “herresving”. At gå fra lugt af tjæret tovværk til en duft af nybrygget kaffe – det er da et herresving! Min far kom en del hos Lehms rebslåeri. Han fortalte, at hans navnebror, Svend Aage Lehm ofte nød a… Nederst på formularen

  • Ove S. Johansen Så det mon sådan ud, da Nicolai Hassing startede i 1889?

Læg mærke til teksten over døren: Brønderslev Materialhandel.

Hvem kan afgøre om det er den samme bygning som den Matas har til huse i idag?

Hans Brix Madsen  Det er samme bygning. Jeg ved ikke hvornår, der blev bygget ovenpå.

  • I hatteforretningen har jeg måtte vente læænge, når min mor prøvede hatte. Meget tålmodig hattedame.

Ove S. Johansen  Ja Kirsten, Rosa Nielsen havde mange gøremål. Hvis du har læst opslaget om Lars Gjedsig der sad på hattepulden, så kan du nok bedre forstå, at du skulle vente så længe. Rosa Nielsen var iflg. Lars Gjedsig børnenes ven og hun skulle jo også …

Ove S. Johansen Frøken Helga Olesens dvs. Andelsmejeriets mælkeudslag kan skimtes til venstre for HCRTs forretning.

Lene Haugaard Christensen

Jeg husker skulpturen af dådyrene   hvor står den nu ?

Laila Froulund Andreasen

Er det ikke den der står bag… Det gamle posthus / café cox

Laila Froulund Andreasen Nej den står på hjørnet ved banken når man drejer ned af Algade….

Pernille Koldbro Bang  korrekt den står op mod spar nord Nederst på formularen

Kurt Landgrebe

Arbejdede der som bydreng, der var mange tunge løft med papir, der skulle i kælderen for senere at blive bragt ud til byens kunder på en Long John. Der var langt ud til PM.

  • Med telefonboksen i baggrunden, som vi brugte, da vi var unge og boede i Nygade.

Vivian Thoft Jensen Skønt billede. Mindes især Bager Charlotte og bladkiosken. Herligt med telefonboksen.

Anette Wraa Johansson ”” Young ”” en spändende butik med läkkert töj til Kvinder

Knud Bach Hansen Charlotte Bageren, der hentede jeg morgenbrød til svendene hos Brd.Tipsmark, da jeg var lærer som maskinarbejder.

Jette Jørgensen Charlotte havde de bedste flødekager (er ikke set siden)

  • Det må være fra den helt spæde begyndelse (1889), hvor Nicolai Hassing starter sin Materialhandel og Valdemar Karnøe i venstre del af huset sælger dametøj.

Hans Brix Madsen Det er senere at 1. sal blev bygget over forretningerne, noget senere.

Basarbygningen:

  1. Blomsterforretning Wanda Nielsen, Musikforretning Hilbert Mellerup, S. Simonsen herretøj, Møbelhandler Evald Hansen inde i gården i kælderen.

Nu har jeg efterhånden set den kaldt det flere gange, men hvad er historikken bag navnet basarbygningen?

Ove S. Johansen Nico Idskov Mon ikke baggrunden for navnet, skal findes i bygningsformen?

Jeg ved ikke, hvorfor den blev kaldt “BASARbygningen”.

Kan Anders Hedelund mon svare på det spørgsmål? På ordnet.dk står der bla, dette: åbent eller overdækket handelsområde med små butikker, boder og salg af forskellige varer især i Nordafrika og Mellemøsten

Flotte Bredgade

Et meget smukt gadeparti. Tænk, hvis man havde bevaret dette århundredgamle gadeparti af den brostensbelagte Bredgade. Turisterne ville strømme til byen. Crome og Goldschmidt til venstre (kogegrej m.v.) og Vendsyssel Tidende til højre. Det må være et meget gammelt billede, bedømt ud fra bilen.

Nordjyske Bank har vel lokaler th i disse ejendomme?

Prøv at lægge mærke til den lille elev til venstre, der forsøger at efterligne butiksejeren eller førstemanden. Hænderne i siden og benstillingen – nok en lidt for “blæret” stil i 2021?

Her Stenhugger Larsen i Bredgade med udstillingslokale og udendørs udstilling af gravsten ved siden a, Tv herfor Brønderslev Banks flotte bygning

Kirkegårdsgartnerriet ved Kirkegården i Bredgade.

Her er i dag Arne med sine maskiner

 

Kirkegårdsgartneriet set fra nord mod Bredgade

Bredgade ved Smalbyvej her er nu Ejendomsmægler

Her bager Vandkrog i Vestergade

  • Ulla Rynkeby Din moster husker jeg, desværre ikkede andre

Jonna Mette Andersen Husker tydelig bagermesteren , hans kone og dig Lisbeth I boede ikke langt fra hvor vi boede som børn

Ove S. Johansen Først nu opdagede jeg dig. Du er ikke meget større end tobak for en skilling. Kan du være 5-6 år gammel?

Elisabeth Lindstrøm Ja, det er min størrelse, der hjælper med at tidsfæste billedet

Ove S. Johansen  Ja, det har du ret i!

Birthe Elsebeth Andersen Jeg var i huset ved bageren de boede i Søndergade og i forretningen om eftermiddagen men hvad de hed kan jeg ikke huske ….var vist lidt kæreste med en af bagersvendene….en dejlig tid.

Birthe Elsebeth Andersen Ved ikke om det var dine forældre Lisbet??? Er ved at tro det.

 

Algade set fra Carstensens Klædefabrik ned mod jernbaneoverskæringen foto ca. 1890

Rikke Helene Hansen Nogen der ved hvad forretninger, der har været , hvor Jannie`r frisør salon er nu ?

Flemming Jensen der var bl.a. guldsmed/smykkeforretning og slikbutik

Bente Niemann Pikante lå i Nygade og indehaveren var Leo Sørensen , hvis hustru også var i butikken. Jeg husker at butikken lå, ca hvor nu dametøj forretningen Scott ligger. Ved smøgen lå bager Christensen og dernæst Pikanto. Jeg mener butikken tidligere blev drevet af en ældre dame, husker hende som “Sulemutter”

Jette Bæk F.Christensen du har ret Bente, men det var Aksel Krag der startede forretningen, med kyllinger og høns, efter Frk Mikkelsen( sulemutter) min far Erik Christensen købte den af Aksel og Karen Krag hvor der så kom slagtervarer ind, far solgte den så senere til Leo Og Gerda Sørensen.

Jens Peter Thomsen

Mener at vi fik leveret dagens varme måltid fra Pikanto da jeg var i lære hos D LA M.

Gitte Krogh Jeg gik i klasse med deres Jørn. Ved ikke, hvor han bor idag.

Ove S. Johansen:  Willy vil du være rar at fortælle os lidt mere om din onkel Leo Sørensen – Leo var Brønderslevs bedste STOPPER (fodbold). Indtil han fyldte 35-36 år var han, mig bekendt aktiv på højt plan. 36 år var en høj alder for en fodboldspiller…

Karsten Ljungberg Jensen

der er jeg kommet meget, sammen med sønnen Jørgen, som gik under øgenavnet “picanto Jørgen , vi boede skråt over for hinanden i Dannebrosgade. dejlig tid

Bente Niemann .. spørgsmål om “faml. Sørensen” Husker jeg rigtig når jer mener: Leo Sørensen arb. på slagteriet inden Pikanto. Gunner Sørensen arb. på slagteriet…

Bente Niemann Leo (min farfar) kom op på slagteriet i Vrå efter at ham og min farmor stoppet med butikken.

Kirsten Als

Fru Marie Mikkelsen havde butikken, da jeg var barn. Hun lavede bl.a. sylte i sit køkken. Det har jeg set hende lave, fordi mine forældre kendte hende. Hun var en sød og rar dame. Jeg husker en kæmpe tønde i et hjørne af butikken, den lugtede kraftig, …

Willy Christensen Willy vil du være rar at fortælle os lidt mere om din onkel Leo Sørensen – Leo var Brønderslevs bedste STOPPER (fodbold). Indtil han fyldte 35-36 år var han, mig bekendt aktiv på højt plan. 36 år var en høj alder for en fodboldspiller…

der er jeg kommet meget, sammen med sønnen Jørgen, som gik under øgenavnet “picanto Jørgen , vi boede skråt over for hinanden i Dannebrosgade. dejlig tid

Laila Pedersen Sønnen Per havde CT i ca. 1986 hvor han leverede mad ud af huset

Bente Niemann. spørgsmål om “faml. Sørensen” Husker jeg rigtig når jer mener:

Leo Sørensen arb. på slagteriet inden Pikanto.

Gunner Sørensen arb. på slagteriet…

Mette Christiansen Sivesgaard Leo (min farfar) kom op på slagteriet i Vrå efter at ham og min farmor stoppet med butikken.

  • Kirsten Als Fru Marie Mikkelsen havde butikken, da jeg var barn. Hun lavede bl.a. sylte i sit køkken. Det har jeg set hende lave, fordi mine forældre kendte hende. Hun var en sød og rar dame. Jeg husker en kæmpe tønde i et hjørne af butikken, den lugtede kraftig, fordi den gemte på sild dernede, som mange sikkert godt kunne lide.

Hun boede i lejligheden bagved. En stue, trappe op til soveværelset, og køkken. Jeg tror der var toilet på gangen.

Hun kom hos os, vi kom hos hende. Hun havde en søn, der boede i København, han havde en fabrik, hvor han syede fine damekjoler. Svend Michelsen, der var hver uge havde en model i damebladet “Tidens kvinder” på side

Jørn Sørensen  Leo og Gerda havde Pikanto fra 1963 til 1973

Et meget smukt gadeparti. Tænk, hvis man havde bevaret dette århundredgamle gadeparti af den brostensbelagte Bredgade. Turisterne ville strømme til byen. Crome og Goldschmidt til venstre (kogegrej m.v.) og Vendsyssel Tidende til højre. Det må være et meget gammelt billede, bedømt ud fra bilen.

Udstilling af sengemiljø i Jensen og Christensen Møbelsnedkeri, i Nørregade foto ca. 1925

 

 

Vejtromle produceret på Pedershaab Maskinfabrik A/S f.v. Carl Nielsen – Garantimester og Kasper Ottesen, foto 1940

Efter flere forsøg lykkedes den på en generalforsamling i 1903 at beslutte at der skulle opføres et Andelsmejeri i Brønderslev. Mejeriet fulgte tidens krav og blev i årenes løb moderniseret og udvidet og i 1940 overgik det til el-drift.

Billedet er fra ca. 1930 og viser mejeriet på hjørnet af Torvegade-Mejerigade set fra Torvegade. Med 500 køer fra 102 leverandører begyndte Andelsmejeriet sin virksomhed i 1903.

Først da Hjørring Amts Andelsslagteri havde virket i 20 år og anstrengelserne for at få et slagteri startet i Brønderslev blev taget op for tredje gang blev planen til virkelighed. Brønderslev Andelsslagteri blev bygget og kunne starte produktionen op i 1911. Det var udviklet til at kunne klare slagtning af 20.000 svin årligt.

Billedet er fra 1934 viser slagteriet på hjørnet af Algade og Slagterigade

I 1888 fik apoteker Jørgen Malling, Hallund Apotek bevilling til at oprette et apotek i Brønderslev som han drev fra et hus i Vestergade. Efter hans død fortsatte enken apotekets drift med hjælp af bestyrer indtil apoteker J.O. Moe i 1898 fik kongelig bevilling til at oprette et selvstændigt apotek i Brønderslev. På billedet fra 1905 ses apoteket på hjørnet af Bredgade og Dannebrogsgade. Apoteket blev drevet her indtil apoteker Bech som var den sidste apoteker på denne, gik på pension. I dag ligger Brønderslev Apotek i moderne lokaler på Peder Møllers Plads.

Her et billede fra 1919 der viser ”De gamles hjem” som kommunen opførte i 1916 det fik senere navnet Risagerlund beliggende i Bredgade tæt på den Gamle Kirke

Foto fra 1940 af den nyopførte ”Dommergård” i Bredgade. Bygningen som var blevet opført af Kommunen var indrettet med kontorer og bolig for Dommeren samt et par kontorer til udlejning til liberale erhverv. Bygningen er i dag ombygget og ændret til værestedet ”Grønningen”

Retten i Brønderslev er nu i 2021 nedlagt og flyttet til Hjørring

Fra det daværende sogneråds side havde man forgæves forsøgt i 1904, 1909 og 1910 at få oprettet et Dommerkontor i Brønderslev. Det som ikke lykkedes for sognerådet, lykkedes for det nye byråd i 1940. Selve retten forblev på Rådhuset, hvor det havde været siden 1921, hvor det blev betjent af en dommerfuldmægtig fra Hjørring.

Foto fra 1910 viser den lange ejendom det såkaldte ”Døvlinghus” i Nørregade overfor Banegårdspladsen.I bygningens højre side var der en købmand, mellem porten og købmanden lå en Afholdsrestaurant med indgang i porten. Til venstre for porten helt til venstre en slagterbutik. Senere har der været andre forretninger i ejendommen.

Billede fra omkring år 1900 Algade foran Banegården

foto fra 1906

Pakhuse ved Brønderslev Jernbanestation foto fra 1921

Vestergade omkring 1897

Brønderslev Elværk som blev sat i drift i 1911 – foto fra 1912

De to maskinsnedkere Jens Chr. Pedersen og Max Emil Christensen købte i 1920 ejendommen på hjørnet af Algade og Torvegade for at indrette sidebygningen til maskinsnedkeri. Foto 1920

Foto 1915 Bredgade taler for sig selv

Foto 1915 Bredgade taler for sig selv

Nygade – postkort fra 1915

Nygade 12, foto fra 1932

Foto fra 1911 Algade ned forretningen H.P. Hansen manufakturforretning

Her har engang været bagerforretning på hjørnet af Algade og Torvegade.

Ejendommen blev senere afhændet til farvehandler Bertelsen

Kan I huske da vi dansede til dette i Vendelsyssel verdenskedte orkester “Jerslev Kvintetten” fv. Mogens Jensen, Bent Christensen alias ”Bette Bent” fra Brønderslev, Willy Hjulskov, Per Olsen og Ole Jensen.

Til Midnatsballer i omegnens forsamlingshuse, Thise, Ingstrup, Vrensted, V, Hjermitslev Kro, Serritslev Forsamlingshus og mange flere

Kvintetten indstiller sine aktiviteter i 1972.

 

 

BIs 70-årsdag (1967) blev både festlig og indbringende –  

Brønderslev Idrætsforening 70 år i 1967

 STADIONINSPEKTØR ANKER JENSEN BLEV UDNÆVNT TIL ÆRESMEDLEM VED DEN STORE FESTMIDDAG.

Ved receptionen om formiddagen i stadions lokaler var omkring et par hundrede mennesker mødt op for at lykønske, og kriminal-assistent

  1. Chr. Ørum, formand for stadionudvalget, bød velkommen, idet han glædede sig over de smukke forhold, hvorunder receptionen kunne holdes og roste bestyrerparrer Anker og Sinne Jensen.
 Bystyret støtter foreningen.

 

Skatterådsformand Aksel Poulsen bragte byrådets hilsen og takkede foreningen for det store arbejde den gør for ungdommen, og han takkede især de ledere, der gennem en årrække havde ofret deres fritid, trods skuffelserne ind imellem glæderne.

Det har ikke mindst nu, hvor vi stadig får mere og mere fritid stor betydning, at ungdommen kan beskæftige sig med sund idræt og sport, sagde Aksel Poulsen og fortsatte: Jeg kan love, at bystyret også i fremtiden vil støtte BRØNDERSLEV Idrætsforening.

Formanden hyldede klubbens første formand, farver Peter Christensen,

der trods sine 84 år var til stede både formiddag og aften. Han fik taktfast bifald fra de mange gæster og takkede rørt for, at han havde fået lov at være til sted.

Også formanden for Hjørring Idrætsforening, ingeniør Aage Peter Jensen, ønskede BI til lykke og takkede for det gode samarbejde der altid havde bestået de to klubber imellem, idet han håbede, at det måtte fortsætte også i de kommende år.

Har meget at takke grundlæggerne for.

Hotel Phønix’ store sal var smukt pyntet i sportens ånd til den store festmiddag om aftenen, hvor ca. 200 mennesker deltog. Der var stemning og fest aftenen igennem og mindre festligt blev det ikke af, at så mange “gamle” medlemmer var til stede – de satte ved små humoristiske taler og fortællinger fra 20’erne deres præg på festen.

Formanden Axel Nielsen, sagde blandt andet i sin festtale: ”De, der startede denne forening, havde uden tvivl, trods de primitive forhold, den fulde glæde af deres sport. Den var nemlig for dem, kun et tidsfordriv. I dag er det noget mere. Kravene til sporten er blevet større, fordi der er et behov for sport. Det er ikke småting, der er sket i de 70 år, men det er stadig grundlæggernes idé, vi arbejder videre på, og den idé var både sund og god, så vi har meget at takke disse mennesker for.

Formanden omtalte de mange problemer, der ligger i idrætten i dag, men sagde, at man kun var glade for at være med til at løse dem og dermed være med til at forme ungdommen.

Han fortsatte:

⁃ Når vi i dag kan samle så mange mennesker til vort jubilæum, så tager jeg det som et udtryk for, at man er villige til at give en håndsrækning og få foreningen til at gøre fremskridt fremover. Det er jo bystyrets og borgernes pligt at deltage i ungdomsarbejdet, så vi kan sende en sund og frisk ungdom ud over landet – og her i klubben har vi den fornødne støtte.

⁃ Herefter udnævntes stadioninspektør Anker Hermann Jensen til æresmedlem og fru Sinne Jensen fik overrakt en stor frugtkurv af kriminalassistent Ørum, der beklagede, at man ikke havde noget, der hed æresmedlems-inde.

⁃ Der blev ved middagen i øvrigt talt af kasserer Hans Henriksen, skatterådsformand Aksel Poulsen, fhv. formand Vilhelm Paulsen, tidligere førsteholdspiller, slagtermester Hans Pedersen, Hjørring,

byrådsmedlem, former Kaj Severinsen, formanden for ”BI’s Venner” Egon Sørensen, inspektør Anker Jensen, salgschef og medlem af bestyrelsen Børge Mørklund samt repræsentant Kaj Sanvig.

⁃ Der var sendt et væld af gaver til BI, og som nævnt var mange pengegave, bl.a. fra borgmester Anton Tolstrup, Sparekassen, spillerne på første- og andetholdet plus trænere og spiller-udvalg

samt fra andre Vendsysselske klubber og Brønderslev firmasport.

⁃ Der blev skænket pokaler fra Handelsbanken og Andelsbanken samt fodboldtøj fra bestyrerparret, fodbolde fra AaB og de tre æresmedlemmer: Peter Christensen, Vilhelm Paulsen og Anker Hedegaard samt mange blomster.

⁃ Kilde: Vendsyssel Tidende, den 25. marts 1967

⁃ BI blev oprettet i år 1897.

  1. Isolatør Axel Nielsens søn Ole spillede på BIs førstehold, den gang jeg var ung.
 Her et billede af BI bedste hold 1960

BI’s byggeri på stadion nærmer sig afslutningen.

 Efter cirka 54 år er en æra forbi. Det ”værk” som så mange flittige frivillige i Brønderslev lagde al deres sjæl og kraft i, er revet ned!

Tirsdag den 22. juni 1965 NY TID.

Den samlede byggeudgift kommer op på omkring 400.000 kroner.

Efter meget startbesvær og efter halvandet års slid er Brønderslev Idrætsforening så langt fremme med arbejdet på den nye tribune, at der regnes med, at den kan indvies officielt engang i august måned (1965).

Man er så vidt fremme at man har kunnet imødekomme Hjørring Amts Gymnastikforenings ønske om at flytte det store amtsstævne, der skal holdes på søndag fra Friluftsbadet til stadion. Ønsket blev fremsat, fordi idrætsbanerne ved Friluftsbadet Ikke giver mulighed for at afvikle stævnet indenfor en rimelig tid. Vi kunne ikke fortsat byde vores idrætsfolk så trange kår, siger kriminalassistent S. Chr. Ørum, der har trukket sin part af læsset med byggeriet. Der manglede omklædningsrum og baderum.

Bygget af ”frivillig” arbejdskraft.

Arkitekt Johannes Jepsen udarbejdede tegning, men der skulle mange og trange forhandlinger til før vi fik byggetilladelsen, og da vi endelig fik den, var det en betingelse, at der anvendtes frivillig arbejdskraft.

I efteråret 1963 tog vi fat på at rydde træer og læbælter, hvor tribunen skulle bygges og i febr. måned 1964 tog vi fat på udgravning af grunden.

Der er lagt mange arbejdstimer på stadion i de halvandet år, der er gået og 15-20 medlemmer af idrætsforeningen medlemmer har været med i arbejdet, lige fra starten.

Pluk fra artiklen:

Fine lokaler og 300 siddepladser på tribunen.

Med dette byggeri skulle vi være dækket ind, et godt stykke tid ud i fremtiden, fortsætter Ørum.

Vi skal have bygget en ny indgang mod øst. Det bliver herefter Hovedindgangen.

Nørregade kan ikke tage trafikken på de store kampdage.

Stolene på ”tribunen” bliver solgt. Man kan købe en stol og få sit navn sat på for 35 kr.

Det kunne være sjovt, om vi kan få sat navne på hvem der har været med til dette projekt.

Arkitekt: Johannes Jepsen, Brønderslev

Tovholder: Kriminalass. S. Chr. Ørum

Murere: Bernhard Pedersen.

Tømrere:

Blikkenslagere:

Elektrikere:

Andre: “Kris”, Kristian Nielsen, Per Niemann. Evan Jensen?

Kilde: Ny Tid 22.6.1965, venligst udlånt af Vendsyssel Historiske Museum.

Kommentarer:

Per Nielsen

Der er sikkert mange navne på listen over dem der lagde umådelig mange timer og fysik i opførelsen. Jeg mindes især “Kris” der senere bliv bestyrer på B.I. Centret

Per Nielsen

Per, mener du “Chris Ole”? Ole Christensen var en af mine legekammerater på Fælledvej. Han var en skøn knægt, nok er par år yngre end mig.

Ove S. Johansen

Nej det var ikke “Chris Ole”, det var Kristian Nielsen, også med kælenavn “Røde Kris”! Var en overgang bestyrer på BI-centret.

Lindy Thomsen

tak Lindy! Jeg er lidt på udebane, eftersom jeg ikke har boet i byen i ca. 55 år.

Carsten Christensen

Hvordan går det egentlig med Preben, der var bestyrer på BI-centret?? Husker ham så tydeligt fordi han engang forærede mig en fodbold, da han mente jeg var et talent..( det var nu vidst så som så med det talent )

Bente Niemann

Min far Per Niemann “Mølleren’s Per” var frivillig på byggeriet, vi var jo en af naboerne til Stadion… Mine bedsteforældre ejede jorden omkring stadion, hvor senere Brønderslev Hallen blev bygget og campingpladsen anlagt.

Søren M. Sørensen

Fra BI’s storhedstid

 

Vi har “Kunst i Brønderslev” når man kigger godt efter

I Brønderslev – kan man bl.a. se på byens udendørs kunst opstillet forskellige steder i byen, samt det flotte Hedelund med RhododendronParken

Står på Torvet ved Torvegade
Står ved Algade / Nygade
Ved Hedegårdsskolen
På Banegårdspladsen
Ved plejehjemmet Støberiet
Ved plejehjemmet Støberiet
Rhododendronparken/Hedelund
Den Runde pavillon i Hedelund
Står i RhododendronParken i Hedelund

Rhododendronparken/Hedelund

Rhododendronparken/Hedelund
Rhododendronparken/Hedelund
Rhododendronparken/Hedelund
Står i Hedelund/Rhododendronparken

Hedelund
Hedelund

 

Står i Hedelund tæt ved A/S PN Beslag
Står ved Idrætshøjskolen ved rundkørslen Parkvej/Nørregade
Står i Rundkørslen ved Parkvej/Nørregade/Knudsgade
Står i Rundkørslen ved Parkvej/Nørregade/Knudsgade
Står overfor Brønderslev Hallerne v/ Tennisbanerne

Står ved Spar Nord

Står ved Kirken i Bredgade
Står i rundkørslen vej Jerslevvejen/Aalborgvej
Står ved AFINITAS (Pedershaab Maskinfabrik) på Saltumvej
Står ved Brønderslev Gymnasium
Står ved Gymnasiet
Opstillet overfor Kirken i Brønderslev til minde om Jørgen Sørensen der skrev ” Brønderslev sangen” og ”Vendsyssel sangen”
Bagsiden af stenen ovenfor med et påført vers
Se sangen “Vendsyssel Sangen” nedenfor

Dette vers er skrevet på bagsiden af mindestenen

Vendsyssel sangen af Jørgen Sørensen:

Hvor mågerne skriger mod skumhvide bølger,

hvor markerne mødes med himmel og hav,

hvor fyrbakken skråner mod lerede skrænter,

og strandbredden lokker med sten og med rav.

 

hvor klitten blir gul af den blomstrende snerre,

hvor tårnfalken står i den lysende luft,

hvor brombær får farve i solvarme kløfter,

og havbrisen blandes med hyldenes duft.

 

hvor fiskerens jolle i færgernes følge

fra daggry kan skimtes på Skageraks vand,

hvor kirker og gårde med kalkede længer

står hvide i sollyset ind over land,

 

hvor sproget får liv af der lavmælte lune,

når sindet er sorgløst, og tanken bli`r kåd,

hvor styrke og mandsmod forties i tale

men stundom blev røbet ved djærveste dåd,

 

kun der vil jeg være, når foråret kommer,

når trækfuglen flyver med kursen mod nord

Kun der kan jeg finde den fuldendte tværing

med guld i sit hjerte og bjæsk på sit bord!

 

Nedenfor Brønderslev-sangen som blev skrevet i anledning af daværende borgmester Peder Ivar Nielsens 60-års fødselsdag 19. januar 1995. Sangen fortæller om Jørgen Sørensens kærlighed til Brønderslev

Brønderslev sangen:

Det tindrer af sol over hav, over land

Tekst og melodi: Jørgen Sørensen.

 1 Det tindrer af sol over hav, over land

og gederams lyser i Vildmosens sand.

Det synger i haver og hegn,

det dufter af sommerens regn.

Og her, hvor de vestlige vinde har magt,

blev Brønderslev lagt.

 

2 Af dristige tanker og håb blev den til,

ved målrettet virke: man kan, hvad man vil,

men farverigt båret af lyst,

så broget som skoven i høst.

Vi værner det gamle, vi vover det ny

i Brønderslev by!

 

3 Når vinteren truer fra øst eller nord,

så samles vi tæt om det gavmilde bord,

hvor langkålen styrker vort mod,

hvor snapsen er gylden og god.

Da klinger på luneste vendelbomål

et længselsfuldt ”skål”.

 

4 Men snart vender våren tilbage igen,

i Bredgade mødes veninde med ven.

Selv mismodet går sig en tur,

hvor livsglæden ligger på lur.

Og så kommer solen og lyset på ny

til Brønderslev by!

 

5 Jeg rejser så vidt på den vældige jord,

men mest for at gense den by, hvor vi bor,

de venner, der deler mit held,

den nabo, der si’r som jeg selv:

Mens andre må nøjes med Rom og Berlin,

er Brønderslev min!

 

Klokkestøberiet i Brønderslev.

 

Jeg fandt denne “guldåre” på nettet om Klokkestøberiet i Brønderslev. På ”www.engbaek.com” kan du læse noget meget interessant om lægehuset, som familien Engbæk praktiserede fra, og om klokkestøberiet

Støberierne

A/S Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik fremstillede en kartoffellægger, der ved prøverne har vist sig at opfylde alle rimelige krav. Fabrikken fik patent på kartoffellæggeren i 1919, og efterspørgslen efter den var stadigt voksende.

Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik gik konkurs i april 1921, og Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik blev oprettet i 1922.

Det gik dårligt for Brønderslev Jernstøberi i slutningen af 1920-erne, og i 1931 blev A/S Jysk Jernstøberi og Maskinfabrik købt af brødrene Sørensen, som fik støbning af kirkeklokker og klokkespil som en specialitet.

Klokkestøberiet havde fremstillet klokker til rådhusene i Århus, Frederiksberg og Ringkøbing og blandt andet til kirkerne i Brønderslev, Sct. Catharinae Kirke i Hjørring, Frederikshavn, Øster Brønderslev, Serritslev, Rold, Nørre Bjært, Svendborg, Sct. Knuds Kirke i Odense, Rinkenæs Kirke, Ribe Domkirke, Vor Frelser kirke, Helligåndskirken,
Lukaskirken i København og Roskilde Domkirke.

Støberiet gik fallit i 1950, og det blev overtaget af Pedershaab Maskinfabrik.”

I gamle dage lå klokkestøberiet i Søndergade/Vestergade, dér, hvor PMs motorfabrik ligger eller lå.

Kildemateriale:    Frode Engbæk som boede i villaen fra 1944 til 1963

Dansk Architektstat 1925,

Brønderslev kommunes byggesagsarkiv

Børglum Herreds Skøde- og Panteprotokol

private billeder med mere.

 

K.T.A. Sørensens Klokkestøberi A/S

Nystiftet Aktieselskab 31.12.1952.

Fra København meddeles:

Til aktieselskabsregistret er anmeldt “K.T.A. Sørensens Klokkestøberi A/S “, Brønderslev, hvis formål er klokkestøbning samt at drive industri og handel. Selskabet har hovedkontor i Brønderslev.

Den fuldt indbetalte aktiekapital udgør 10.000 kroner.

Aktieselskabets stifterne er civilingeniør Kjeld Therard Aage Sørensen, Løngangstræde 27, direktør civilingeniør Hans Anton Justesen, Amager-Fælledvej 7, begge København samt ingeniør Christian Eyvind Sørensen, Vestre Kjærvej 34, Brønderslev.

Aktieselskabets direktør er K.T.Aa. Sørensen.

Ove S. Johansen

Postmester Carl Klitgaard

Carl Klitgaard (historiker og postmester). Carl Klitgaard har været en yderst værdifuld mand for byen Brønderslev. Ikke nok med, at han varetog embedet som postmester i Brønderslev i en årrække, han sørgede også for at historierne blev fortalt/skrevet. I hans store og set med mine øjne mesterlige værk om Vester Brønderslev sogns og Brønderslev købstads historie, fortæller han detaljeret om, hvad det var værd at vide om sognet og om byen.

Periode går fra før 1459 og måske frem til 1942?

Emne- og personregister findes bagerst i bogen fra side 235-252.

Carl Klitgaard, født i Blokhus den 6.12.1868

Død i Hjørring den 1. juli 1957 (88år)