Kategori: Brønderslev Historier

Havde vi ikke haft cement og beton, hvordan ville vores verden så have set ud?

Mange synes, at beton er gråt og grimt, men kan vi undvære beton – næppe! Vi går hver eneste dag på betonfliser, ser på støbte betonsokler, og gulv- og vores kloakvand løber gennem brønde og rør lavet af beton. Og hvad med højhusene og etageboligerne?

Chr. Nielsens Betonvarefabrik (Slagterivej/Slagterigade)

I året 1899 nedsatte Chr. Nielsen sig som selvstændig murermester i Brønderslev. Han havde fået sin uddannelse hos faderen, der også var murermester, og som havde bygget de første huse i byen.

Omkring 1905 udvidede Chr. Nielsen sin virksomhed, idet han da etablerede betonvarefabriken, medens han samtidig fortsatte sin virksomhed som murermester indtil 1922.

Betonvarefabrikken voksede dog i årenes Løb frem til at blive en stor og betydelig virksomhed, der i årenes løb bl.a. har haft mange leverancer til store kommunale arbejder. I 1910 flyttede Chr. Nielsen fra Krogensvej til Slagterivej (Slagterigade bag ved slagteriet), hvor han købte en grund og opførte sin egen fabriksbygning. – Der beskæftiges til stadighed 5 – 6 personer i virksomheden.

Kilde: BRØNDERSLEV -Industricentret i Vendsyssel

Af Hakon Mielche

1. Beton er en kunstig sten bestående af tilslag (sand og småsten) sammenlimet med et tokomponent-bindemiddel i form af cement og vand. Betonens kvalitet afhænger primært af bindemidlets blandingsforhold, kaldet v/c-forholdet, og af tilslagets bestandighed.

Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/cement

Forfatter: H.J.Styhr Petersen

 

Afskrift af PEA’s opslag

EN JORDEMODER GÅR AF:

Hun har “født” 2.750 meter børn i sin karriere. Det gi´r i gennemsnit 163 børn pr. år. Egentlig har Marie været med til at hjælpe det halve af Brønderslev til verden.

Hvis vi tog alle de børn, som jordemoder Marie Dissing, Dannebrogsgade 11 i Brønderslev har hjulpet til verden, ville de måle trekvart kilometer i alt. Ikke færre end 5700 børn er det blevet til i de 35 år Marie Dissing har været jordemoder. Men nu er det også slut. 1. oktober stopper den 65-årige jordemoder, nu skal andre end gravide kvinder og spædbørn fylde hendes hverdag.

De næste linjer kan desværre ikke læse, da kopien er sløret og utydelig…

Hjemmefødsler er ikke altid godt.

Marie Dissing anbefaler ikke uden videre hjemmefødsler eller akutte sygehusfødsler, selv om netop disse to ting diskuteres meget lige nu
(nok i 1980).

Det afhænger i høj grad af forholdene i det enkelte hjem. Hvad har kvinden f.eks. af hjælp derhjemme?

Selv har Marie Dissing født tre drenge – alle gange hjemme – for det gjorde man dengang.

Selv om der i dag er flere hjælpemidler ved en fødsel end nogensinde, så er jordemoderens job ikke blevet mindre omfattende af den grund. Der er så mange ting, der skal kontrolleres, og en stor del af jordemoderens arbejde består i at snakke med den fødende og berolige hende.

Og hvis fødslen er lige ved at være overstået, så står vi da ikke og kigger på uret for at gå, når vores vagt er forbi. Nej – så bliver man, til det hele er overstået, siger Marie Dissing, der selv er et bevis på den kontakt og samhørighed, der kan opstå mellem en jordemoder og hendes klient.

De bedste julekort

Mine bedste julekort får jeg fra kvinder, som har født hos mig for omkring 20 år siden. I det hele taget får jeg mange små tilkendegivelser på, at mit job er noget, der skaber glæde hos folk. Det kan være den lille plastikfigur, som et barn har lavet til mig, og som hænger på min opslagstavle i køkkenet, og det kan være de fotos, som folk sender af deres børn – f.eks. fra barnedåben, fortæller Marie Dissing.

Mange sjove oplevelser er det blevet til i løbet af de 35 jordemoderår. Selv påstår Marie Dissing, at hun husker alle 5700 fødsler. Det er da mennesker det drejer sig om, og en fødsel er ny hver gang. Der er ikke to fødsler, som er ens, og selv om man har været i faget i så mange år, så er man alligevel rigtig glad, når man har hjulpet en velskabt pige eller dreng til verden, siger hun.

Mændenes rolle

Mændene har altid spillet en stor rolle ved fødslerne i de 35 år, Marie Dissing har virket.

Hvem er vel nærmere til det? Selvfølgelig skal mændene være med. Det var de også for 35 år siden, selv om det måske ikke var så almindeligt, at mændene var med dengang. Men selvfølgelig skulle de også have den oplevelse at se deres barn blive født – hvis da ikke Bedste i huset tog den skrappe mine på og jog manden ud.

Mange lange vagter har Marie Dissing haft. Mange trælsomme ture ud i nattemørket og i al slags vejr, når der blev kaldt på hende. Intet af det har dog fået hende til at fortryde sit valg, og skulle hun vælge i dag, ja så blev det også jordemoder-jobbet, valget faldt på.

Men nu er jeg også glad for at holde op. Der skal nye kræfter til. Indenfor mit fag kommer så meget nyt til, at det kan være svært at blive ved at følge med. Nu vil jeg derimod gå og hygge mig hjemme med min mand Niels og mit håndarbejde, og så tror jeg, at jeg nu får tid til at gå til gymnastik. Det glæder jeg mig til.

Fakta:

• Niels Nielsen alias ”jordemoder Niels” var svejser hos brdr. Tipsmark. Niels blev født den 17.04.1918 på en gård i Øster Brønderslev. Han døde den 27.08.1985 (godt 67 år gammel).
• Marie Dissing Nielsen født den 28.04.1915 i Tårs, død den 09.06.1993 (78 år gl.). De blev gift i juli 1950 i Øster Brønderslev.
• Niels og Marie ejede Grønnegården i Brønderslev.

1. Jeg har desværre ikke noget billede af Niels. Det ville ellers være rart at se hans kontrafej igen. Niels var en rigtig dejlig mand, glad og syngende hver eneste morgen. Yndlingssangen var: “Jeg svejser, jeg svejser, jeg svejser hele dagen lang….”.

Kilde: Lokalhistorisk arkiv, ref. PEA.

Gerda Hedeby kommer til efter Marie Dissing

– og lægger op til et bredere samarbejde.

Et tværfagligt samarbejde mellem jordemoder, læge, socialrådgiver og sundhedsplejerske er noget af det, som jordemoder Gerda Hedeby vil sætte kræfter ind på at få etableret. 1. oktober tiltrådte hun i sit nye job som jordemoder i Brønderslev efter Marie Dissing. Jordemoder Gerda Hedeby, 40 år, blev uddannet som jordemoder for 15 år siden. Efter en kort periode på fødeklinik i København kom Gerda Hedeby i 1970 til Sulsted som distriktsjordemoder. Fire år efter blev den nedlagt, og Gerda Hedeby blev tilknyttet Aalborg sygehus. Siden har hun arbejdet ved Hjørring sygehus med udekonsultationer i Løkken-Vrå kommune. Gerda Hedeby har fast konsultation hver tirsdag i lokalerne ved sygehuset i Nørregade.

Ove. S. Johansen

 En kendt virksomhed i hele Jylland

Virksomheden blev stiften i 1933 af entreprenør Frits Halvorsen der flyttede til byen fra Dronninglund. Man udførte gravearbejder mange steder i Vendsyssel, hovedsagelig for Kommuner. Der skulle etableres nye veje og graves bakker væk. Hovedvejen mellem Bouet ved Nørresundby og Hjørring blev bl.a. udført af Frits Halvorsen. Dertil anskaffede virksomheden sig skinner, lokomotiv og vogne. Alt arbejde blev dengang udført med håndkraft og derfor skulle der mange mænd og hænder til.  I perioder har mandskabsstyrken været op imod 500 personer. Virksomheden havde kontor, eget værksted og garageanlæg på   Bredgade 203 i Brønderslev.  Der blev udført mange store arbejder og senere da Jydsk Telefon skulle til at have foretaget gravearbejder overalt i Jylland og udliciterede opgaverne, var Frits Halvorsen A/S budgiver og fik gennem mange år overdraget opgaver fra Jydsk Telefon. De etablerede afdelingskontor i Aarhus hvorfra de kunne udføre arbejder i Midt- og Sønderjylland. Afdelingen i Brønderslev havde Nordjylland som arbejdsområde. Nordjylland var den senere administrerende direktør Andreas Halvorsen ansvarlig for. Efter at grundlæggeren Frits Halvorsen faldt væk, var det de to brødre Andreas og Per, der forestod ledelsen.  Per Halvorsen blev syg og efter et sygdomsforløb, som han ikke overlevede, kom der ny ledelse for Afdelingen i Århus. En svigersøn til Andreas Halvorsen overtog ledelsen i Aarhus, hvor med tiden de største af aktiviteterne foregik.
Af aktiviteten i det Nordjyske var det Halvorsen der lavede vejarbejdet fra Bouet og til Tunnellen et stort projekt med færdiggørelsen af vejarbejdet i Vendsyssel og senere blev der lavet mange andre arbejder i det Nordjyske. Frits Halvorsen A/S var efterhånden blevet specialist i at nedlægge kabler for Jydsk Telefon og forestod en stor del af telefonselskabets behov for gravearbejde. For at kunne udføre arbejdet, havde man investeret i mange små minigraver, men også store lastbiler, varebiler og andet nødvendigt materiel, bl.a. blev nogle af lastbilerne ombygget til at være terrængående, monteret med kran og plov, som kunne pløje de store kabler ned, som efterhånden blev nødvendige og skulle anvendes til de meget store mængder data der skal transporteres i dette system.
Aktiviteterne i Selskabet er nu droslet ned og efter de oplysninger, man kan finde på nettet, er der nu blot 10 ansatte i regnskabsåret 2019.
Selskabet har gennem alle årene været dygtigt ledet, hvilket regnskabsoplysninger som er offentligt tilgængelige viser. Selskabet er i besiddelse af en betydelig egenkapital.
En gennem årene meget velrenommeret og sund virksomhed.

Aarsleff-ejede Dan Jord overtager alle entreprenøraktiviteterne i Frits Halvorsen A/S. Det sker pr. 1. april 2019. 

Frits Halvorsens entreprenørdel har ligesom Dan Jord hovedsæde i Aarhus. Firmaet beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere og udfører kabel- og ledningsarbejder.

Indenfor forsyningssektoren har Dan Jord hidtil primært arbejdet med fjernvarmeområdet, så opkøbet supplerer aktiviteterne i forsyningssektoren i stor stil:

Det betyder, at vi bliver styrket betydeligt på kabelaktiviteterne. Traditionelt har vi ikke lavet meget på kabelområdet, siger Dan Jords administrerende direktør, Stef Heykopp, til Licitationen om overtagelsen.

Han understreger, at der ikke er tale om et opkøb af selskabet Frits Halvorsen A/S, men at det kun er de nævnte entreprenøraktiviteter og kompetencerne samt kunder, der fortsætter under Dan Jord-navnet.

Ansatte og kontrakter i fokus
I Frits Halvorsen sker frasalget som led i en omlægning af aktiviteterne. Så man er godt tilfreds med aftalen.

– Det betyder meget for os, at vi har lavet en aftale med Dan Jord, som tager højde både for vores ansatte og de kontrakter, som vi har i gang, lyder det fra administrerende direktør I.C. Halvorsen.

Dan Jord har hovedkontor i Aarhus og udfører traditionelt anlægsarbejde med speciale inden for idrætsanlæg og forsyningsledninger. Dan Jord beskæftiger cirka 200 medarbejdere og er en del af Aarsleff-koncernen.

Frits Halvorsen A/S havde i 2017, som senest tilgængelige årsrapport dækker, en bruttofortjeneste på 11,0 mio. kr. og et resultat før skat på 5,6 mio. kr. I 2016 var selskabets bruttofortjeneste 10,5 mio. kr. og resultatet før skat 3,5 mio. kr.

Jess Ingemann Jensen: I en af hallerne, står de gamle velholdte orange Volvo kabel lastbiler

 

Jens Ole Sørensen: Min bedstefar Jens Andersen, Skolegade var en af Fritz Halvorsens første ansatte. Han var med til at lave Hovedvej 14 fra Nr. Sundby til Hjørring. Det var vist før Krigen 1940. De kørte med heste, ved jeg, men måske havde de også traktorer.

 

Jens Otto Madsen: Sjovt at bilerne står i lagerhallerne og der er to på vejen endnu. Louis 90 år, var også med ved opfindelsen af udstyr til vejunderboringer og konstruerede maskinen der med luft og olietryk kunne slå et rør igennem ved vejunderboringer, tror måske han var en Ole opfinder. Han har været med til at lave underboringer i Kastrup Lufthavn for kabler hvor diameteren har været 50 cm, under nogle startbaner,  og var i Kastrup i 3 uger på et sådan projekt.

 

 

 

 

 

 

 

Chris Ole, alias Ole Christensen (1947-2015).

Chris Ole, som har betydet så meget for mange af os, skal naturligvis også mindes og omtales her.

Jeg tager gerne imod Bjørn Brun Poulsens opfordring og giver hermed mit bidrag til historien om Chris Ole. Mit bidrag begrænses sig til vores fælles barndom, da vore veje skiltes da vi flyttede fra kvarteret.

Min del af historien sammen med Chris Ole løber fra 1952 til 1959, hvor min familie boede i samme ejendom som Chris Ole og hans familie.

• Chris Ole voksede op på Fælledvej, nærmere betegnet i nummer 1. Han var, mig bekendt, den yngste i familien Christensen. Oles storebror Leif var 5-6 år ældre end Ole. Udover Leif var der også Bent og Rita. Bent spillede i et orkester. Hvad han spillede på og med hvem ved jeg ikke. Bent var meget ældre end Ole.
• Ole fik sit tilnavn, fordi der i samme opgang boede to drenge med fornavnet Ole. Ole Christensen og Ole Yssing. De to drenge blev mig bekendt enige om at Ole Christensen skulle kaldes ”Chris Ole”

Og Ole Yssing skulle kaldes Ole Yss, for ikke at skabe unødvendig tvivl om hvem der var hvem, når man talte om Ole. Jeg håber, at Ole Yssing læser med og korrigerer, hvis jeg har misforstået historien.

• Begge Ole´rne var nogle vakse og flinke gutter. De deltog ivrigt i alt, hvad sådan nogle drenge og naturligvis også piger i et større beboelseskvarter (Fredensbo) kunne finde på.

Når det regnede eller var koldt vejr foregik legen eller legene fortrinsvis i kældergangene under de fine boligblokke eller i det store sorte cykelskur eller måske i Kjeld Eduardsens kælderrum i Vestergade. Eduardsens kælderrum lå ud for vaskekælderen og var både større og bedre end de andre kælderrum. Vi måtte naturligvis ikke larme, men det kunne vi ikke helt undgå, men vi fik sjældent skældud.

Vi legede cowboy og indianere og gemmeleg. Vi lavede drager, når det var drage-vejr. Dragerne blev bygget af lister som vi hentede hos maskinsnedkeren i Vestergade, det brune papir til beklædning af dragen fik vi hos købmand Jens Winther som lå på hjørnet af Fælledvej (Fasanvej) og Vestergade. Klistret/limen blev lavet af kartoffelmel som blev rørt op i vand. Halen bestod af sejlgarn, hvori vi bandt rullede våde sider af avispapir eller græstørv. Halen skulle stabilisere dragen, når den var oppe i luften.

Når det var fint vejr foregik legene udendørs enten på de store plæner eller på Fælledvej eller cinders vejen inde i selve gårdområdet. Vi lavede ”sæbekassebiler”, som kørte på kasserede kuglelejer som vi fandt på PM’s skrotplads på Øster Allé. Vi spillede bold op ad muren, hoppede i sjippetov, hoppede i kridtmand, kørte på cykler som var udsmykket med farvede mælkekapsler og med tøjklemmer som skraldede mod egerne, for at frembringe en motorlyd. Når der var rigtig godt vejr sad vi på betontaget til skralderummet i nr. 5 og læste sorte Zorro, Skipper Skræk, Anders And m.fl. Hver især havde vi taget nogle forskellige tegneserier med som vi sad og læste og hyggede os med. På ”tørrepladsen” ud for det store cykelskur ”erobrede vi land”. Man skulle stå på et ben og kaste en kniv i jorden og ridse det vundne stykke land op – for at vinde skulle man fratage de andres landområde. Vi spillede naturligvis også fodbold på plænen foran boligerne, men det måtte vi ikke – det var forbudt, så når viceværten dukkede op, forsvandt bold hurtigt ind i buskadset.

Om vinteren kælkede vi eller lavede glidebaner eller stod på sparkstøtting – hedder det at stå på sparkstøtting? Vi lavede sneplove af små bræddestykker og bandt snore i, så vi kunne løfte ploven, når der var for meget sne foran den. Der kunne gå mange timer med at rydde fortovet og vejen for sne.

Chris Ole var i sandhed en rigtig god legekammerat, han var positiv og altid smilende, ja han spruttede nærmest af energi.

Vi kravlede i træerne ovre på ”trælasten”.

Indimellem legede vi ovre ved kommunens stenplads. Vi kravlede op i de høje træer og sprang ned fra træerne i stor højde. ”Trælasten” lå som en tværvej ved Østre Allé. Det var en grus- eller jordvej som gik parallelt med Vestergade. Hvorfor den blev kaldt for ”trælasten”, ved jeg ikke.

Fredensbofesterne og gadefodbold.

En gang om året blev der afholdt Fredensbofest, hvor hele foreningens beboere fra Glentevej, Fælledvej, Gravensgade, Søndergade osv. deltog. Festerne var altid planlagt til at ske efter sommerferien. Den strakte sig over et par dage eller mere. Vi konkurrerede i sækkevæddeløb, æggevæddeløb, brevdueløb, harehop, cykelringridning, løb og boldkast o.m.a

Gadefodbold blev spillet i hele forårs- og sommersæsonen. Vi spillede mod hold fra byens andre kvarterer. Palne Bertelsen og hans hjælpere havde lavet turnering som blev afsluttet med præmier til de bedste hold og med mulighed for oprykning til en højere division, hvis man vandt sin række.

Chris Ole var altid med, der hvor det ”sneede” og han gav god næring til at vi næsten altid havde det sjovt og spændende.

Jeg kan forstå, at Chris Ole igennem sit voksne virke har været omdrejningspunkt for mangt og meget i byen.

Café-ejer, købmand og tovholder på flere andre projekter. Han var en vellidt gut, som vi må passe på at hædre for sin indsats. Hvad med at lave en lille mindeplade om Chris Ole og sætte den op, ved den Café/bodega som han drev?

Alt det jeg har skrevet om, skete i halvtredserne. Den gang fik en gennemsnitsarbejder fik 3-4 kroner i timen og et rugbrød kostede 59 øre, alle arbejdede om lørdagen. Statsministeren hed den gang Hans Hedtoft eller H. C. Hansen. På den tid havde ingen TV og kun de færreste en pladespiller eller bil. Det var cyklernes tid. Skulle man rundt i landskabet, tog man cyklerne og læssede den med madkurv, termokande og sodavand. Om søndagen skulle forældre høre ønskekoncert med Svend Nikolajsen og skulle man i Zoo i Ålborg, op i Ålborgtårnet eller Tivoli Karolinelund, så skulle ens gummisko kridtes hvide og man skulle kigges efter for ørevoks og hvad ved jeg.

I begyndelsen af 1950´erne var den typiske rollefordeling mellem manden og kvinden ganske klar. Kvinden var husmor og skulle holde hjemmet og passe børnene, mens mande gik på arbejde og sørgede for indtægten.

Lad os håbe, at der er andre som kan supplere historien med episoder og minder fra Chris Ole´s ungdomsliv og voksenliv.

Andres kommentarer:

Annemette Skou, hans datter, fortæller:

“Min far, Ole Frederik Christensen alias Chris Ole, blev født d. 27. juni 1947. Han havde 3 søskende – Bent, Rita og Leif. Onkel Leif bor i Brønderslev og lever i bedste velgående.

Min far og mor havde den lille købmandsbutik, efter Kbmd. Jens Winther. Den lå på hjørnet af Vestergade og Fasanvej. Sidenhen åbnede de CB-marked sammen med Bente og Verner Bech.

Så startede de en købmandsforretning i Knudsgade, Superkiosken og i nogen tid var han postbud, sælger hos Bo-glas, Vaffelhuset, Brunderhus, DownTown, Café Chris, Café Frandsen i Løkken, Kunstcaféen i Løkken og endnu et spisested i Løkken.

Chris Ole stående ved Cafe Chris i Algade

Min far sluttede sin karriere på caféen i Brønderslev golfklub”.

Gitte Justesen skriver:

vores far Bent Christensen, altså Chris Oles storebror, spillede i mange år i Jerslev kvintetten sammen med cementstøberens Ole, Svend Erik og Willy Hjulskov.

13. oktober 2002 skrev Nordjyske følgende:

BRØNDERSLEV:

På lørdag starter Ole ‘Chris’ Christensen og Martin Jensen restauranten “De 4 Årstider” på Brunderhus. Kært barn har haft mange navne: Oxen & Svinet, Brunders Bøfhus og Gastronomen. – Ja, det har ført en omskiftelig tilværelse. Efter min tid som købmand i Vestergade drev jeg selv stedet et par år for Karsten Frederiksen. Det var engang midt i 80’erne, fortæller Ole Chris. Han er også kendt fra natklubben Down Town på Phønix derefter og så selvfølgelig Café Chris i 90’erne. – Siden har jeg drevet Larsens Bøfhus i Løkken et par år og Rådhuskælderen på Hotel Phønix et par år. Nu starter han så en ny restaurant på Brunderhus sammen med den tidligere chefkok i Rådhuskælderen, Martin Jensen. – Jeg tror, folk i Brønderslev gerne vil ud og spise her i byen. Og der er kun et par steder med restaurant. De andre restauranter på Brunderhus har været med folk udefra uden lokalkendskab. Vi tror, folk kommer, hvis vi tilbyder noget, som de kan lide, siger 54-årige Ole Chris.

Byens førende. Målet er at blive byens førende restaurant. – Det skal være et ordentligt sted, der er lige så hyggeligt som i gamle dage. Jeg tror, tiden er moden til en renæssance, tilføjer han. – Vi laver en bred menu med noget for enhver smag – og det samme gælder vinkortet. Men man skal stadig kunne få stegt flæsk med persillesovs, siger Martin Jensen. Han er 21 år og bliver selvstændig for første gang. – Det bliver spændende. Mange ting skal på plads inden på lørdag, bl.a. skal der lige købes et par småting, men jeg glæder mig, siger han. For en sikkerheds skyld skal køkkenet godkendes igen, selv om det blev det sidste år. Restauranten er sat i stand med nye farver og nye gardiner. – Borgerstuen eller Old Times Pub har vi ikke noget med at gøre. Men vi har planer om at lave musik-arrangementer og natklub for et voksent publikum, forklarer Ole Chris. – De første har allerede ringet om en konfirmation. Lokalerne er også velegnede til fødselsdage, begravelser, jubilæer og julefrokoster. Der er reception i den nye restaurant på lørdag fra om formiddagen. “De 4 Årstider” åbner for spisende gæster lørdag sidst på eftermiddagen.

Udover denne store mængde af information, der her er lagt op ovenfor, anbefaler jeg læserne at bruge tid på at læse alle de søde og velmenende kommentarer der er givet på opslaget.

God fornøjelse og se så at få hædret denne mand.

Ove S. Johansen

FARVER PETER CHRISTENSEN, LAGDE NOK DE FØRSTE ”GRÆSTØRV” VED OPRETTELSEN AF BRØNDERSLEV IDRÆTSFORENING, FORKORTET BI?

Christian Peter Christensen, blev født i Vester Brønderslev den 14.9.1882. Han var søn af indsidder Søren Christian Christensen og hustru Ane Johanne Jensen, Vester Brønderslev.

Farver Peter og Johanne Marie blev gift den 6.10.1905, i Tolstrup Kirke.

Døtre & Sønner:

Edith Andrea Christensen født den 22.2.1906. Edith blev gift med ”Nolle” alias Agnor Varberg Jensen. De er forældre til: ”nolles Arne, nolles Kaj, nolles Svend og Inge Varberg (gift Olsson)”. Mange af os lidt ældre, kender dem nok.

Ketty Varla Christensen blev født den 1.11.1911 i Skolegade.

Ketty var ansat som sygeplejerske hos Eyvind Jensen, som drev lægepraksis på Rådhuspladsen. Ketty sad en overgang i byrådet. Hun var gift med Arthur Vincentius Hüche og boede en overgang i Fynsgade.

Hardy Møller Christensen, født den 11. november 1907 (Mette Østenkærs svigerfar).

Claudy Møller Christensen, født den 3. december 1909.

Mon ikke farver Peter blev udlært hos Carstensens farveri- & klædefabrik?

Han startede på opfordring fra læge V. Olsen og skræddermester Andersen en indsamling til indkøb af udstyr til den første kricketklub i Brønderslev.

Farver Peter var Formand for BI i flere omgange og var klubbens første formmand fra 1897-1904 og igen fra 1906-1912.

Farver Peter blev æresmedlem hos BI i 1917.

Jonna og Mona Varberg og Ulla fortæller, at Farver Peter var deres oldefar og, at han havde en hund som blev kaldt PRINS. Han, farver Peter, og familien boede på et tidspunkt i det store hvide hus i Slagterigade 9, som formentlig er det samme hus som cementstøber Nielsen senere drev sin virksomhed fra, (tidl. Politistation, nu nedrevet.)

Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne krydre dette opslag med flere detaljer om den “farverige” person – det fortjener han!

31. december 1977

Dødsfald

Fhv. farver Peter Christensen, plejehjemmet Risagerlund, Brønderslev, er død efter længere tids tiltagende svagelighed.

Han blev 95 år.

Peter Christensen var født på Sønderhede i Brønderslev og kom til at leve sit liv i Brønderslev.

I mange kredse blev han en kendt mand, og på mange områder var han en foregangsmand.

Han var med til at stifte Brønderslev Idrætsforening og var i foreningens bestyrelse i 30 år, heraf en del år som formand.

Inden for Socialdemokratiet havde han gennem årene mange tillidshverv, og han var ved sin død, æresmedlem af Brønderslev Idrætsforening, Socialdemokratisk Vælgerforening og sangkoret Frejdig.

Peter Christensens arbejdsplads var den nu nedlagte Carstensens Klædefabrik i Brønderslev, hvor han var beskæftiget i 59 år, indtil fabrikken blev nedlagt i 1952. Han var farver på fabrikken allerede den gang, da maskinerne på fabrikken blev trukket af heste, og i 1952 blev han belønnet med sølvmedalje for lang og tro tjeneste.

Foruden at medvirke til gode forhold for idrætten, var Peter Christensen selv en meget aktiv idrætsudøver. Han spillede cricket og fodbold og dyrkede gymnastik, brydning og vægtløftning, og så tidligt som i 1904 var han nordjysk mester i vægtløftning.

Peter Christensen, der tidligere boede i Slagterigade 9, Brønderslev, overleves af to døtre og to sønner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Vendsyssel Tidende, den 31. december 1977

Om anlægget

Baneanlægget består af 27 huller + 9 huller pay and play, hvilket er med til at gøre anlægget til en af de bedste golfbaner i Jylland. Den oprindelige 18 huls bane blev tegnet af Erik Schnack, der nok er mest kendt for sin udformning af Holstebro-banen. Brønderslev Golfklub hører til blandt de bedste golfbaner i Jylland, hvor du kan få billig golf på en lækker golfbane. Brønderslev Golfklub blev stiftet i 1971 som klub nr. 32, og har åbent hele året.

Anlægget

De første 9 huller, som blev indviet i 1974, var hul 10–18, disse huller er i dag Blå sløjfe. Hul 1–9 var færdige til indvielse i 1985, og disse huller er i dag Gul sløjfe. I 2001 indviedes Rød sløjfe, så der nu er 27 huller.

Desuden indviedes en rated 9 hullers pay and play-bane, nemlig Hvid sløjfe. Rød og Hvid sløjfe er tegnet af Michael Traasdahl Møller, som også har stået for putting-green og øvelsesområde samt har han re-designet enkelte huller på Gul og Blå Sløjfe.

I 2003 indviedes det flotte klubhus med cafe, proshop og alle faciliteter. Fra klubhuset har man udsigt til fire greens og fire teesteder.

Driving range og øvrige øvelsesområder er få skridt væk. På Brønderslev Golfklubs golfbaner kan du stresse af i hverdagen og pleje dit sociale liv.

Brønderslev Golfklubs naturskønne omgivelser

I de naturskønne omgivelser i anlægget på Brønderslev Golfklubs kan du nyde naturen og få bevæget dig med hyggelig golf. Der er altid rart ude i den friske luft under åben himmel.

Man tænker også ekstra godt i den friske luft, og det er nemmere at koble fra, når man slapper af med golf. Efter golfspillet kan du og dine venner nyde en god kvalitetsøl eller lidt godt mad i Brønderslev Golfcafé.

Du er altid velkommen til at møde op eller kontakte Brønderslev Golfklub. Vi er altid klar til at fortælle mere om billig greenfee samt medlemskab af klubben.

 

 

 

Brønderslev Friluftsbad 75 år i 2011

Efter statsminister Staunings indvielsestale af Friluftsbadet i 1936, har der været kaos ind imellem. Her tænkes ikke på svømmeklubbens dårlige økonomi for tre år siden:

– Planerne om at bygge en ny hal var nået langt,  i 1972 – den skulle ligge på Møllerens Eng, men byrådet turde ikke alligevel.

Det endte med en boble-overdækning af Friluftsbadet, men der var også kaos, da boblen blæste af i 1984.

I 1986 fik Brønderslev så den fine hal, vi kender i dag.

Efter en stor ombygning i 2003 er der nu ekstra bassiner, spa- og dampbad, store saunaer og motionscenteret Svederen. Førhen blev græsset uden for brugt til bl.a gymnastik.

Mange familier brugte også plænen til udflugter, og der var terrasser, hvor folk kunne tage solbad. Og så en dukkert i Friluftsbadet.

 

Af Lars Bisgaard Andreasen – Handelschef 

Brønderslev Handel er en ikke-offentligt støttet forening med ca. 120 stærke, aktive og lokale medlemmer.

 Den 19. oktober 1905 blev Brønderslev Handelsforening stiftet på et møde på Brønderslev Hotel.

Efter sigende var det købmand Andres M. Tolstrup, bakket godt op af blandt andet fabrikant Peder Nielsen, som var initiativtageren, og Andres var ligeledes med i den første bestyrelse sammen med tre andre købmænd og en fabrikant.

Fra begyndelsen var handelsforeningen et samlende punkt for byens erhverv, købmænd, detailbutikker og industri.

Håndværkerne var organiseret i Håndværkerforeningen.

Brønderslev Handelsforenings fødsel blev starten på en forening som i mere end 100 år har sat sit præg på Brønderslev by.

En af de første opgaver som bestyrelsen tog fat på, var at få telefon indlagt på jernbanestationen.

Senere blev oprettelsen af handelsskole et vigtigt punkt for foreningen.

Den 13. februar 1919 ændrede man foreningens navn til Brønderslev Handelsstandsforening.

Lige som samfundet har ændret sig siden den første stiftende generalforsamling, så har også Brønderslev Handel ændret sig.

I 1960érne blev foreningen mere aktivitetsorienteret. Denne udvikling er fortsat og i dag er Brønderslev Handel fokuseret på at skabe liv og aktiviteter i byens handelsgader for at understøtte erhvervslivet.

Brønderslev Handels har også en langsigtet strategi om at aktiviteterne og livet i midtbyen skal være med til at gøre Brønderslev til et attraktivt sted at bo.

Gennem en kontinuerlig branding af byen skal byen vokse og blive stærkere.

Brønderslev Handel samarbejder ligeledes med byens foreninger og inddrager dem gerne i handlens aktiviteter.

Når der er Go´Aften Brønderslev event ser man især samarbejdet blomstre, når foreningerne benytter dagen til at profilere sig, eller hjælper til med det praktiske.

Brønderslev Handel samarbejder med foreninger, institutioner, skoler og organisationer, og er på den måde en samlende kraft i byens liv.

Brønderslev Handel har altid været velsignet med kreative og handlekraftige medlemmer.

I 1995 var Vagn Aage Haaning, der ejede en tæppeforretning i byen, idemanden bag det første Open By Night arrangement i Danmark. Det satte byen på landkortet – ikke mindst fordi dagen startede med at der blev opdaget en bombelignende genstand på den til lejligheden lånte Brønderslev Markeds scene. Rullemarie og bombeeksperterne blev hidkaldt og heldigvis kunne de konstatere at “bomben” var en attrap, og arrangementet kunne gennemføres uden problemer.

Det viste sig at en kokkeelev hos en af byens restaurationer stod bag den hjemmelavede “bombe”.

Open By Night viste sig at blive en kæmpe succes, og mange andre byer har taget konceptet til sig.

Der er stadig Open By Nights i Brønderslev, -dog er navnet ændret til Go´Aften Brønderslev. Men ideen og grundtanken bag arrangementet er stadig at samle by og opland, og give kunderne en anderledes salgsoplevelse.

Brønderslev var en af de første byer der kunne præsentere en gavekortsordning gældende for alle byens butikker. Brønderslev Gavekortet har gennem årerne udviklet sig til at blive en stor succes. I dag sælges der gavekort for 1,4 mill. kr., og kortet kan bruges i mere end 50 butikker.

Igennem alle årene har Brønderslev Handel været eksponent for at markedsføre og brande Brønderslev. Der bruges mange økonomiske ressourcer på events og ikke mindst på markedsføringen af disse.

Fra den spæde start har Brønderslev Handel vist sig at være omdrejningspunktet for byens udvikling, og foreningen deltager aktivt når der skal tænkes nyt og visionært.

Hvordan ser fremtiden ud for de virksomheder der skal løfte arven efter de fremsynede og dygtige erhvervsfolk som købmand Andres M. Tolstrup der så mulighederne i en samling af erhvervslivet for 116 år siden?

Historisk har Brønderslevs detailbutikker altid “kæmpet” mod storebrødrene i syd og nord. Det har givet et gå-på-mod og en trods-reaktion som ligger på rygraden. Arbejdsviljen, ideerne og modet har altid været stor.

Med byggeriet af lejlighederne omkring banegården og planerne omkring etablering af et nyt spændende torv på Banegårdspladsen ser fremtiden lys ud.

Tilbage i slut 50érne begyndte den lokale postmester at påføre byens kuverter med sloganet: Brønderslev – Vendsyssels hjerte.
Det brand videreføres og med det engagement som medlemmerne af Brønderslev Handel udviser, vil Brønderslev også i fremtiden være

afskrift af Poul Erik A´s artikel. Blot for at tydeliggøre historien.

PRODUKTIONEN STARTEDE I 1884 I DE BYGNINGER, DER NU KALDES ”SPINDERIGÅRDEN”.

Carstensens klædefabrik i Algade, Brønderslev, blev med tiden en af byens større, industrielle virksomheder, og den blev et godt aktiv for byens fremgang i 1880´erne.

I de gamle bygninger på grunden, der gik fra Algade og til det der nu er Østergade, var der indrettet farveri.

Den første ejer var farver Stuntze indtil 1873. Derefter kom farver Nicolai Christensen, der solgte det til fabrikant Hans Thorvald Carstensen i 1884.

Fabrikant Carstensen indså snart, at af konkurrencehensyn, måtte de gamle maskiner, der blev trukket af et par heste i en hestegang, skiftes ud med en dampmaskine på fire hk. Den blev snart skiftet ud med en på 10 hk.

I 1890 blev fabrikationen udvidet med et uldspinderi. Spinding er en sammensnoning af taver til garn, og til dette måtte anskaffes rensemaskiner, forspindemaskiner og karteri.

Men efterhånden som fabrikationen øgedes blev pladsforholdene for trange. Så i 1898 blev de gamle bygninger revet ned, og på grunden blev opført en ny stor to-etagers fabriksbygning. Trækkraften til maskinerne blev igen øget, med en dampmaskine på 30 hk.

I 1909 blev der igen foretaget en stor udvidelse, idet man byggede en etage mere på, så det hele nu fremstod som en stor 3-etagers fabriksbygning. Man fik installeret elektriske anlæg, samt nye moderne maskiner, heri også vævemaskiner, for nu ville man til at væve klædestoffer.

De fremstillede klædevarer var som regel altid en glatvævet vare af strøggarn, men kunne også fremstilles i forskellige kiperbindinger. Som regel har kæde og skud modsat snoning, hvorved der opnås en bedre filtning ved valkningen. Det er efterbehandlingen, valkningen, running og overskæring, der giver varens overflade sit karakteristiske udseende og retsiden er således altid dækket af en mat eller glansfuld luv.

Klædevarerne fremstilledes i såvel lettere som kraftigere kvaliteter.

Dengang var der to gavlhuse mod Algade, og i det ene havde man indrettet en butik, hvorfra man solgte egne produkter fra fabrikken. I 1916 blev firmaet lavet om til et familie-aktieselskab, hvor den ældste søn, Jens Carstensen, indtrådte i bestyrelsen, og blev virksomhedens daglige driftsleder. Efter hans død blev det overtaget af søsteren Elisabeth Carstensen, der døde i 1942.

I dag ombygges den gamle fabrik som bekendt til ejerlejligheder, og stedet kaldes nu Spinderigården.

Kilde: Poul Erik Andreasen, lokalhistorisk arkiv. Brønderslev.

Kartning: kartning | lex.dk – Den Store Danske

Kiperbinding: kiperbinding (lexabc.dk)

Valkning: Valkning – Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Af Marianne Gade

Erhvervsparkens historie

Erhvervsliv og iværksætteri hører heldigvis ikke kun forrige århundrede af Brønderslevs historie til, og der er de sidste snart tyve år blevet arbejdet benhårdt for at sikre, at iværksætteriet stadig har de bedst mulige kår til at vækste og hermed skabe arbejdspladser i Brønderslev kommune. Derfor blev der i 2004 – på initiativ fra Brønderslev Industrihus A/S med Benny Balle Jensen som formand – etableret den første udviklingspark, der indeholder fire haller med tilhørende kontorfaciliteter samt 610 m² kontorarealer hovedsageligt indrettet til mindre virksomheder.

Initiativet viste sig at være en rigtig god idé. Tilbuddet udfyldte et behov for Brønderslevs iværksættere, og der opstod ventelister. Derfor blev det klart, at der var et yderligere behov for faciliteter til at huse endnu flere iværksætteres gode ideer. Erhvervspark nummer to blev derfor opført i marts 2007 med tilskud fra EU, samt sponsorater fra det lokale erhvervsliv. Det nye byggeri indeholder yderligere to mindre haller og i alt tolv kontorer af varierende størrelse.

Dette er en succeshistorie vi i Brønderslev Erhverv & Turisme er stolte af at medvirke til og skrive os ind i. Og i 2016 flyttede vi lokaler til erhvervsparken og blev en del af det dynamiske iværksætterfællesskab. Her kan vi fortsat være med til at sikre, at virksomhederne har det godt og give dem de bedste rammer for at udvikle sig og vokse sig større.

Min historie i Brønderslev Udviklingspark

Mit eget engagement i Brønderslev Udviklingspark startede for 13 år siden, hvor jeg indtrådte som erhvervschef i Brønderslev Erhverv & Turisme og få år efter blev direktør for udviklingsparken. Det er meningsfuldt hver dag at medvirke til at give de bedste muligheder for nyopstartede virksomheder. Det tætte samarbejde giver det bedste potentiale for virksomhedernes succes. Det medvirker til, at der er noget personligt på spil, hvilket skaber et stort ønske om at se virksomhederne og menneskene bag lykkedes. Lige så glad jeg bliver, når en virksomhed går fra en indledende samtale til at skabe overskud og arbejdspladser, lige så ked af det bliver jeg, når det går dem dårligt. Det tætte samarbejde giver et værdimæssigt medejerskab af virksomhederne, de bliver ens børn. Jeg tror på, at det personlige engagement er nødvendigt for at lykkedes i rollen som erhvervschef og direktør i udviklingsparken.

Udover virksomhederne er det tætte samarbejde om udviklingen af nye initiativer med bestyrelsen og bestyrelsesformand Kent Lindberg en af mange grunde til, projektet er så fedt. Så mange ildsjæle, der brænder for Brønderslev, iværksætteri og byens erhvervsliv, gør jobbet både meningsfuldt og givende.

Virksomheder med vokseværk

Der har alene siden 2011 været ikke mindre end 104 virksomheder, som har lejet sig ind i erhvervsparkens faciliter, og vi er ikke i tvivl om, at Brønderslevs rugekasse for iværksætteri og gode ideer fungerer.

Dette kan vi blandt andet se ved, at flere af virksomhederne, der har haft deres opstart her, er lykkedes med at vokse sig så store, at der simpelthen ikke er plads til dem i Erhvervsparkens lokaler. Selvom vi selvfølgelig er kede af ikke længere at dele lokaler med dem, glæder vi os over virksomhedernes vækst og i lige så høj grad at langt størstedelen af dem vælger at fortsætte deres eventyr i Brønderslev Kommune. Erhvervsparken er hermed til gavn for både virksomheder, private udlejere, kommunen og dennes borgere.

Blandt succeshistorierne kan nævnes Richard Thomsen Erhvervsbyg, der i dag har adresse på Håndværkervej 16 med syvogtyve ansatte samt Backyard Living. Firmaet har med sine ni ansatte adresse i Erhvervsparken med både showroom og kontorer, og er sammen med utallige andre virksomheder med til at skabe arbejdspladser og vækst i Brønderslev.

Det er glædeligt at se, at Brønderslev kan skabe rammerne for så mange forskelligartede gode ideer drevet frem af iværksætternes initiativ og hårde arbejde.

I 2021 huser udviklingsparken virksomheder inden for alt fra grilludstyr og fitnesscenter til psykologer, softwareudvikling og en bred vifte af andre områder, der alle er med til at tegne det moderne erhvervsliv i Brønderslev. Der er selvfølgelig spændende projekter i støbeskeen med henblik på at tiltrække endnu flere. Vi glæder os derfor til at være med på rejsen og skrive de næste 100 års erhvervshistorie i Brønderslev.