Kategori: Brønderslev Historie

Noter, med ubetydelige korrektioner, lånt fra C. Jungersens bog om Sparekassen i Brønderslev.

Periode: 1870 – 1920

Ved siden af det egentlige håndværk er der også i det nævnte tidsrum opvokset en betydelig industri her i byen. De første forsøg i den retning faldt ikke heldigt ud, og det er i hvert fald en kendsgerning, at både det jernstøberi, som Axel Mikkelsen anlagde øst for landevejen, og det uldspinderi, som O.C. Jørgensen senere anlagde samme steds, kun fik kortvarig livskraft.

1886 begyndte Peder Nielsen (f. d. 21.10.1854- d.d. 21.03.1936(82 år), Pedershaab, at anlægge en fabrik. Under dette navn gik nemlig Pedershaab, der i lang tid var den eneste fabrik, her i byen.

Vester Brønderslev var i årene før 1886 anneks til Jerslev, senere til landsbyen Serritslev, men i 1886 byggede man en ny præstegård i Brønderslev og det gjorde, at Brønderslev blev til hovedsognet.

Peder Nielsen beskæftigede til at begynde med kun fire mand foruden sig selv. Omsætningen var i 1887 kun på knapt 9.000 kroner. Virksomheden blev udvidet lidt efter lidt, og efter branden i 1899 blev hovedparten af de store bygninger, der nu er A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, opført. Siden den tid er der bygget en del til.

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik beskæftigede i 1915 119 mand. Omsætning var på 524.000 kroner. I 1918 beskæftigede PN 73 mand og omsætningen var på cirka 1,2 millioner kroner. Ikke nok med det, men i 1915 byggede fabrikant Peder Nielsen en ny fabrik vest for jernbanen.

Det blev et aktieselskab med navnet Pedershaab Cementindustri Maskinfabrik A/S. At det ikke var nogen ringe virksomhed, fremgår af, at aktieselskabet i 1918 havde en omsætning på 1.457.000 kroner, og at den beskæftigede 102 mand.

Udviklingen af fabrikant Peder Nielsens virksomhed kan siges at have haft et vist amerikansk præg over sig. I en by, som ikke havde specielle betingelser for fabriksdrift, begyndte denne lille virksomhed i 1886, og den beskæftiger nu i alt 175 mand.

At virksomheden har haft en relativ stor betydning for byens opkomst og udvikling er ganske indlysende. Vel har der tit lydt bange røster om, at de familier, der tjente til deres ophold på Peder Nielsens virksomheder, måske på et tidspunkt ville blive en byrde for kommunen.

Disse røster er i hvert fald indtil dato blevet gjort til skamme. Arbejderne tjente godt, og det samme gjorde de veltjente mænd, der havde deres virke i byen. Arbejderne understøttes i tilfælde af sygdom af en hjælpekasse, som Fabrikanten oprettede. Desuden er der oprettet en pensionsfond for arbejderne.

Pedershaab/HawkeyePedershaab har været meget aktiv med nyudvikling og videreudvikling. Virksomheden satsede tidligt på kvalitetsprodukter og var altid førende i branchen.

I 1915 henvendte produkterne sig til kunder, der formstøbte beton til mange forskellige elementer – betonsten, betonblokke, tagsten, drænrør, fliser, betonrør m.m.

I 1915 præsenterede virksomheden blandemaskinen Jutlandia, som var en skovleløs, kubeformet betonblandemaskine.

De efterfølgende år udviklede man forskellige forme og maskiner til cementvareindustrien.

I omkring 1920 blev ”Apollo” til produktion af betonrør udviklet.
Også omkring 1920 begyndte udviklingen og produktionen af maskiner til blandt andet vejbygning.

I 1930’erne indledtes en produktion af maskiner for vejområdet. Blandt andet vejtromler.

Virksomheden forhandlede også motorer, men i 1942 blev motor-aktiviteterne udskilt.

I 1935 påbegyndte man en produktion af mergel-gravemaskiner.

I 1930’erne udviklede man snerydningsmateriel.

PM fremstillede i flere år lokomotiver.

Under Anden Verdenskrig lavede man maskiner til tørvegravning.

I 1950 påbegyndtes en produktion af Vihy-maskiner til fremstilling af betonrør (Vihy = Vibration og hydraulik).

I 1950erne så betonkanoner ligeledes dagens lys fra virksomheden.

I 1980 købte Pedershaab produktions- og markedsføringsrettighederne til Vianova asfaltanlæg. Asfaltanlæggene blev hovedsageligt solgt til Mellemøsten.

I 1996 blev Betodans produktion i Vejle flyttet til Brønderslev, og disse anlæg blev udbygget.

Betonrørsmaskiner er stadigvæk den vigtigste produktion. Anlæggene er topmoderne.

Uden fabrikant Peder Nielsen ville Brønderslev nok ikke have været andet end en lille landsby, som for eksempel Tylstrup, Jerslev eller Serritslev.

Peder Nielsen kom fra Tylstrup til Brønderslev, og han skabte grundlaget for denne by. Brønderslev ville næppe være blevet købstad, uden hans fabrikker. A/S Peder Nielsen Beslagfabrik startede med at lave ”Hamborghængsler” til døre og vinduer og fortsatte sin bedrift med også at lave: betonblandemaskiner, lokomotiver, store gravemaskiner, vejtromler, VIHY betonrørs-pressere, asfaltfabrikker og en mængde andre nyttige maskiner. Den tidligere Pedershaab Maskinfabrik A/S ejes i dag af amerikanere og hedder HawkeyePedershaab. Hawkeye er kælenavnet for staten Iowa, og det er ydermere navnet på en lille landsby i Iowa. Desuden er Hawkeye blevet til en fiktiv superhelt, kreeret af Stan Lee for legetøjskoncernen Marvel.

Fabrikanten Peder Nielsen bør med rette tilskrives en stor del af æren for, at Brønderslev er blevet til den by, vi kender i dag.

Efter at Axel Mikkelsens jernstøberi var blevet nedlagt, åbnedes i 1876 et maskinudsalg og reparationsværksted af T. C. Nielsen Hjørring. Denne virksomhed overgik senere til fabrikant W. Brüel. I 1895 overdroges værkstedet til fabrikant N. K. Olsen, og er siden den tid blevet betydeligt udvidet, ligesom der i forbindelse med den øvrige virksomhed er anlagt et jernstøberi. Virksomheden er for øvrigt senere overgået til et aktieselskab, som nu beskæftiger 40 mand og sidste år havde en omsætning på godt 250.000 kroner.

Endelig blev der i 1913 anlagt et nyt jernstøberi i Brønderslev. Det blev anlagt af fabrikanterne Barslund og Bredvig; sidstnævnte trak sig tilbage kort tid efter starten. Første år beskæftigede virksomheden kun 4 mand. Dette jernstøberi er blevet udvidet flere gange, og i 1918 blev det omdannet til et aktieselskab, som nu beskæftiger 60 mand, og som i 1918 havde en omsætning på cirka 500.000 kroner.

Foruden disse virksomheder i jernindustrien bør også nævnes, at smed Niels Nielsen i 1882 startede en smedeforretning i Mejlstedgade, senere etablerede han en speciel fabrik, som tilvirkede plove. Ploven blev kendt over hele landet under navnet ”BRØNDERSLEV-PLOVEN”. Denne virksomhed, der var ret betydelig, og i hvilken der sidste år før krigen (1. verdenskrig) blev fabrikeret 8-900 plove, er i februar 1919 bortforpagtet til smed Erik Eriksen.

En anden afdeling af forretningen, hesteskofabrikationen, blev samtidig overdraget til sønnen Alfred Nielsen, medens Niels Nielsen og den ældste søn Chr. Nielsen, kastede sig over ankerkæder.

I denne virksomhed har han fra september 1918 og til august 1919 beskæftiget 15 mand, og i samme tidsrum er der leveret færdigvarer for cirka 400.000 kroner.

Imidlertid indså Niels Nielsen straks, at fremstillingen af disse ankerkæder blev for kostbar med de maskiner, som han havde til rådighed, så i 1919 opførte han en ny fabrik ved Gravensgade. Når denne fabrik står færdig, vil der på ny blive taget fat på fremstillingen af ankerkæder. Fabrikanterne regner med at skulle beskæftige 15 til 16 mand.

Endelig har fabrikant Hücke indrettet en fjederfabrik i den ejendom, hvor tømrer Andersen tidligere havde sin virksomhed.

Af det forannævnte vil det formentlig fremgå, at jernindustrien var ret godt repræsenteret i Brønderslev; men også andre industrielle virksomheder har kunnet trives i Brønderslev. Efter at farver Stuntze i 1870 var bortrejst fra byen, etablerede farver N. Christensen et farveri i den ejendom i Algade, som nu ejes af enkefru Carstensen. Dette farveri blev i 1884 overdraget til farver Carstensen, og denne anlagde i 1890, uden at lade sig afskrække af Ole Jørgensens eksempel, et dampuldsspinderi. Dette fabriksanlæg er sidenhen blevet udvidet adskillige gange, både i 1898 og 1909, og der beskæftiges nu i forretningen, der i år er blevet overdraget til sønnen Jens Carstensen, 20 mennesker. I 1914 var omsætningen på cirka 70.000 kroner, medens fabrikant Carstensen, da han overtog forretningen, kun beskæftigede en mand foruden sig selv.

Østre Teglværk ved Døvling

Oprindelig var der i byen to små teglværker, nemlig Nibstrup Teglværk, samt et i nærheden af Døvling, tilhørende Mads Jacobsen m.fl. De blev nedlagt begge to. Nibstrup Teglværk i 1874; men omtrent på samme steder, er der anlagt to nye Dampteglværker.

I 1883 anlagde Gerhard Poulsen nemlig et nyt teglværk på samme sted, hvor Nibstrup Teglværk før lå. Dette blev i 1899 flyttet hen til Landevejen, hvor Poulsen da anlagde et nyt ringsovnsteglværk. I 1914 leveredes fra dette teglværk over 2 millioner sten.

På det andet teglværks plads anlagde Morten Dam i 1903 ligeledes et nyt teglværk. Efter at dette i 1907 var solgt til fabrikant Jens Christensen, omdannedes det til et Ringovnsteglværk, der i 1914 leverede op mod 2 millioner sten.

Begge disse teglværker er for øvrigt nu i 1919 overgået til et og samme aktieselskab bestående af en del af byens forretningsdrivende. Endelig kan i samme forbindelse anføres, at fabrikant Jens Christensen i 1896 opførte et savskæreri i Brønderslev, der nu indehaves af brødrene Færch, samt at der i byen findes 2 cementfabrikker, 1 lædervarefabrik osv. og det bedste er at alle disse fabrikker trives godt, og sikrer deres arbejdere et godt udkomme.

Et af købmand Henningsen i 1874 anlagte bryggeri nede ved landevejen, ejes nu af ølbrygger Krogh, og er vokset til at blive et ret betydeligt foretagende.

Vester Brønderslev sogns spare- og lånekasse blev etableret den 1. april 1870. De stiftende medlemmer (31) hæftede solidarisk, for de beløb der blev indskudt i sparekassen, og det fortsatte med at være tilfældet, indtil vedtægterne blev ændret på en generalforsamling den 22. januar 1878. Ændringen sagde: ”de stiftende medlemmer, hver især skal indbetale 10 kroner”.

Dette beløb tilsammen med den opsparede reservefond skal fremover gælde som sikkerhed for indskuddene i sparekassen. Pr. 1. april 1878 udgjorde indskuddet 24.312 kr. 30 øre.

Kontoret havde til at begynde med, kun åbent hver 14. dag. Senere blev det ændret til én gang om ugen, og endnu senere blev det ændret til 3 gange ugentlig. Fra den 01.09 1918 havde kontoret dagligt åben fra 10-12 og fra 14-16.

Kaster man blikket tilbage på Sparekassens udvikling, vil man se, at den på det allernærmeste falder sammen med byens udvikling. De gammeldags forhold, da folk hjalp hinanden privat og ydede hinanden økonomisk støtte, varede ved nogen tid.

Beboerne i Brønderslev og omegn benyttede i mange år købstædernes Sparekasse af gammel vane. Brønderslev Bank blev oprettet i 1896. På det tidspunkt var indskuddet i sparekassen kun på 226.638 kroner.

I 1918 oprettede Andelsbanken en afdeling i Brønderslev.

Kilde: C. Jungersen, landinspektør, bogholder og formand for Låne- og sparekassen.

 

I jubilæumsskriftet fra 1946 om Brønderslev, skrevet af Hakon Mielche (21. oktober 1904 i Fensmark – 22. oktober 1979 i Odense) følgende om vildmosens hovedstad.

Jeg mener aldrig, at jeg har hørt om dette i skolen, derfor tillader jeg mig at lægge historien op på denne side, så I alle har lejlighed til at læse den. Jeg foretrækker, at få små fortællinger på min iPad, så jeg kan nyde dem til en kop velbrygget kaffe, mens jeg sludrer med min kone om dit og dat. Jeg bruger ikke gerne min tid på et støvet bibliotek eller et lokalt arkiv.

Om det er sandt, det forfatteren skriver må du selv vurdere.

”Landet blev underkuet og besat, hvor de trængte frem og via de store vandveje sydfra, nåede de helt ind til Vendsyssels midte. Jarlen opslog sin lejr ved vadestedet, hvor han både havde flåden og hæren ved hånden. Stedet blev kaldt Jerslev. Høvdingen, Brunder, blev forlagt med sine folk til en fremskudt stilling, lidt længere oppe i landet, stedet blev kaldt Brønderslev.

Sådan er 25 års-jubilaren blandt Danmarks flittige købstæder i sin første oprindelse, et fremskudt militærfort i fjendeland. En base i den mere end tusind år gamle strid om det danske rige og dets opkomst. Men det kan ikke skjules, at de Brønderslevfolk ikke er helt ægte og uforfalskede efterkommere af Vorherres egne Jyder.

Antagelig er de dog blevet akklimatiseret med tiden. Da Rigets enhed var en kendsgerning og det ikke længere var nødvendigt for Lejrekongerne at holde okkupationstropper i Jylland, blev Brønderslev en bondeby og det i størstedelen af dens tilværelse indtil nu (1946).

Det blev en lille og ubetydelig bondeby som tusinde andre udover det danske bondeland. Muligheder for færdsel og handel havde den ikke, for dens beliggenhed var, som sagt militært og ikke trafikalt bestemt.

Det er da udover de første stormfulde år heller ikke meget, man hører til Brønderslev – nogle middelalderlige adkomstbreve fra byens kirkelige og adelige herskaber, nogle pergamenter og skøder; et grandebrev med bestemmelser for bymændenes daglige virke; nogle tørre notitser nu og da om tyske og svenske og polske krigsfolk og deres hærgen. Brønderslev passede sin jord, og det efterlader ikke dybe spor i historiens bog. Men da byens beliggenhed blev trafikalt bestemt, fik Brønderslev sin chance og tog den.

I 1836 blev den nye hovedlandevej gennem Vendsyssel lagt hen over dens jorde; der blev bygget en kro midt på den øde mark, og snart blev det gamle efterårsmarked fra Bækken afholdt her ved det ny trafikknudepunkt. Det skete første gang i september 1843; og er man ikke tilfreds med de 25 år som købstad i 1946, kan man gerne vælge de 100 år som handelsplads i 1943, det er dog egentlig der, det store skel ligger.

Nybyggere slog sig ned langs landevejsgaden, husene skød i vejret som i en nordamerikansk prærie by ude i “The middle West”, og i 1871 kom jernbanen til med de store, nye muligheder.

Jernbanen sugede driftige folk til sig fra nær og fjern. Ved Brønderslev ny station blev det ene hus bygget op efter det andet. Den gamle bondeby, Øster Brønderslev, hvis indbyggere i fortiden hovedsagelig havde gjort byens navn kendt i egnen, fordi de lavede ganske gode Jydepotter, blev fuldstændig distanceret af Vester Brønderslev; det første gny af den kamp var slag af jernhamre mod skinnevejens bolte, da banen blev bygget.

Det næste slag af en forhammer mod en ambolt, så jerngnister fløj til alle sider, og siden da er den tone af klingende jern blevet Brønderslevs kendingsmelodi udover Vendsyssel og langt omkring på verdenskortet.

Først var det Thorshøj Jernstøberi, der lugtede chancen. Det blev startet i 1876 fem år efter, at det første tog var dampet ind på stationen. I hælene på det fulgte en plovfabrik og Torpegaards Maskinfabrik, og så kom der en dag en mand sydfra fra Tylstrup. Tylstrup var blevet ham lidt for lille. Brønderslev så ud til at ligge rigtigt på landkortet. Der var både bane og landevej, og han, der kom syd fra, mente nok, at han med tiden skulle få nogle varer at sende ad begge veje.

Hans Navn var Peder Nielsen, og han håbede, at det skulle gå; derfor kaldte han sin virksomhed Pedershaab. Vi vil gøre holdt i Brønderslev for at høre lidt om den seje vendelbo, der spyttede i næverne og så sit håb gå tusindfold i opfyldelse, inden han døde i 1936 i sikker Forvisning om, at den store virksomhed hvilede støt i sønnernes hænder.

Peder Nielsen var søn af fattige, men hæderlige forældre i Tylstrup, en lille by i kanten af den Store Vildmose. Begyndelsen er altså den klassiske. Fortsættelsen lyder således: Peder Nielsen drog til den store stad København, hvor han dels arbejdede som karl i et par brændevinsbrænderier, dels besøgte museer og teatre og andre seværdigheder, dels opdagede, at storstadens tillokkelser nok var ganske interessante, men ikke tilstrækkelig interessante til at fastholde en vendelbo til evindelige tider. Og så drog Peder Nielsen nordenfjords igen. Han vendte hjem til Tylstrup, og da han ved flere lejligheder havde vist at have mekanisk snilde og et par gode hænder surret fast på skafterne, lavede hans far da heller ikke vrøvl, da Peder kom og spurgte, om han ikke nok måtte låne 500 Kroner af familiens sparepenge for at begynde for sig selv med noget mekanik.

Peder fik de 500 og så fik Tylstrup sit mekaniske værksted. Det var ikke særlig flot. Peder og hans broder klinede en forlængelse til forældrenes hus, hele herligheden var ca. 6 m x 8 m, men så var der til gengæld oppe på taget en vindmølle, som leverede den nødvendige kraft til fabrikken nedenunder.

Man fik købt lidt brugt værktøj, og en del værktøj måtte man selv til at fremstille, da markedet ikke bød på noget, der var slet så fiffigt, som det, Peder Nielsen havde gået og udtænkt.

Det første år var omsætningen oppe på 825 Kroner. Næste år fordobledes den. Det var beslag til bygninger, hængsler og den slags, der var hoved-artiklerne.

Peder Nielsen trillede selv afsted til Sulsted station med varerne på en trillebør, når de skulle ud til kunderne; og det var for øvrigt ham selv, der var fabrikkens eneste rejsende. Han kunne kun tage lynture ud i Jylland, for når han ikke var hjemme, kunne personalet ikke rigtig få arbejdet til at glide.

Den var gal, da han en vinter sad fast under en snestorm i Ølgod hos sin gode ven stationsforstanderen. Han sad i fem dage og blev nødt til at telegrafere hjem, at fabrikkens personale hellere måtte sætte krog på værkstedsdøren udefra og gå hen for at søge arbejde ved snekastning, indtil han selv kom hjem og fik smidt jakken og sat arbejdet i sving. Og så var det, at Peder Nielsen hørte om, at der var så god gang i det splinternye Brønderslev.

Så var det, han købte den grund ved banen og byggede et fabrikskompleks, der var helt imponerende ved siden af det i Tylstrup: 32 x 10 m med dampskorsten. Vindmotoren var blevet kasseret. I dens sted var trådt en dampmaskine, der udviklede en så svimlende kraft som fire hestes kraft på en gang.

Det var i 1886. Da kunne en mand på fabrikken dreje 100 berlinerknopper om dagen. Det syntes Nielsen var helt fint. På en udstilling i København så han en maskine, der satte en mand i stand til at dreje 600 knopper. Så tog P. Nielsen med første båd hjem og lavede en maskine, som kunne fremstille 1200. Nu laves der 5-6000 om dagen pr. mand på “Pedershaab”.

Bagefter lavede han for en sikkerheds skyld en maskine, der kunne fremstille kramper så hurtigt og godt, at han øjeblikkelig kunne slå alle, indførte billige kramper ud og endda tjene store penge. Og nu var det konkurrenterne, der fik krampe.

Så begyndte dette hersens nymodens med fagforeningerne. De ramlede naturligvis sammen med vendelboen Peder Nielsen, så der føg gnister akkurat som på smedeværkstedet. Det føg i 19 år. Det var som Henry Fords kamp mod fagforeningerne.

Der stod fagforeningerne med deres krav og deres ideer – og der stod Peder Nielsen, “Pedershaab”, som kunne pege på, at hans arbejdere tjente bedre end fagforeningernes arbejdere, og at de ikke havde alt det vrøvl med strejker, men at tvistigheder blev afgjort ved voldgift. Peder Nielsen havde oprettet en pensionskasse for arbejderne, og han byggede huse til dem, som han satte mange penge til på. Han vovede sig også frem med et forslag om, at arbejderne skulle have andel i fabrikkens overskud, men så opløftede fagforeningerne et ramaskrig og skrev i ”Sociale” for Brønderslev og Omegn, indtil papiret begyndte at gløde.

Da de nitten år var gået, bøjede Peder Nielsen sig for udviklingens lov.

Men han holdt ikke af det. Han var vendelbo, ham skulle ingen komme og diktere.

Cementfabrikkernes høje skorstene havde længe spyet deres hvide røgskyer ud over det sydlige Vendsyssel. Store dampere løb langs kaj og lastede cementsække både ved Aalborg og Nørresundby.

Peder Nielsen begyndte af få cementstøv i sin fint vejrende næse. Her var måske noget at gøre?

Cement var ikke hans fag, men det var mekanik og metal. For at lave alle disse fine ting i cement skulle man bruge forme, og de skulle være af metal. Så lavede Peder Nielsen støbeforme. Det næste skridt lå lige for.

Cement skulle blandes godt for at være første klasses. Det skulle blandes i første klasses tromler. Ja, men “Pedershaab” lavede første klasses varer i forvejen, så hvorfor ikke lave cementmaskiner også?

Og så tog han fat på det. Men det kunne ikke laves på beslagfabrikken ved jernbanen. Der måtte en helt ny fabrik til.

Det blev ”Pedershaab Maskinfabrik A/S”, der blev startet i 1915.

Den dag, da Peder Nielsen i Tylstrup for første gang så vindmøllens hjul begynder at gå rundt oppe på taget af forældrenes hus, havde han vel næppe drømt om, at hans maskiner, inden der var gået et halvt hundrede år, skulle gå hele verden rundt.

Der snurrer cementblandemaskiner i Rusland, Argentina, Mexico, Bombay, Singapore, Brasilien, Sydafrika og Island; snerydningsmaskiner fjerner snedriverne på internationale flyvepladser og baner vej for de herrer Fokker, Juncker, Douglas, Lockheed, og hvad de nu alle sammen hedder, disse det tyvende århundredes hurtiggående trafikmaskiner på fart mellem landene.

Cementsøjler, tagsten og kloakrør støbes verden over i Peder Nielsens forme; veje får den sidste afpudsning med hans tunge motortromler; og brosten hamres på plads i Moskvas gader og Buenos Ayres Plazaer med stampemaskiner fra Brønderslev.

Rambukke tordner mod pælehoveder, hvor broer bygges og bygninger rejses; spil fra “Pedershaab” hejser mursten og mørtel til tops i stilladser, gravkøer pruster og æder sig ind i skrænter, sten knuses til skærver og lokomotiver fra Brønderslev haler afsted med tipvognstog med snurrende dieselmotorer som drivkraft på alle mulige breddegrader.

Traktorforspændte kraner-pumper-murstensmaskiner-vibratorer-sneplove skovler sneen til side, snerydningsmaskiner spreder den som et nyt snefog udover markerne, bort fra vejbanen og grusningsmaskiner følger efter for at fjerne de glatte vejes fare for trafikken, så vogne med “Pedershaab” generatorer trygt kan tage svingene. Når dertil kommer, at svin guffer mad i sig, som er tilberedt i Brønderslev foderkogere, kan man sikkert ikke med rimelighed forlange et mere afvekslende repertoire fra et enkelt firma.

Og dog har Maskinfabrikken ikke tænkt på at lade det blive ved det, man har nået. Oppe på tegnestuen sidder en snes (20) ingeniører klumpet sammen om et dusin (12) store opretstående tegnebrætter og lige så mange tegneborde. Der bliver de ny ideer til, der tager de form og gennemprøves atter og atter på det tålmodige papir, indtil de en dag er nået så vidt, at de kan materialiseres i støbejern eller stål og gennemprøves endnu en række gange, inden fabrikkens kollektion bliver forøget med et nyt nummer. I den forløbne tid var det tørveæltningsanlæggene, der var det store nummer. Flere hundrede anlæg udgik fra “Pedershaab” og blev sendt ud over hele landet. Det er dem, der har stået og tøffet og snurret i de varme sommerdage, for at De og jeg har kunnet sidde og hygge os lunt inden døre ved vintertide med en gammelkendt duft af tørverøg i vores næsebor.

Ellers har det været generatorerne, der har stået først på programmet. Der er lys i de mægtige værkstedshaller langs banelinjen dag og nat.

Jern gløder og svejsemaskiner hvæser og sprutter et fyrværkeri af gnister til alle sider som en juletræsstjernekaster af kæmpeformat og af en så intens lysstyrke, at øjet vil tage skade af at se ind i den, hvis det ikke er beskyttet bag mørke briller. Det klinger og gnistrer og hamrer fra alle sider nat og dag, dag og nat.

Gamle Peder Nielsen fik 6 sønner. De tre står i spidsen for fabrikkerne i Brønderslev. To har med Pedershaab Maskinfabrik A/S og dens aflægger vinduesfabrikken at gøre, en dirigerer stamfabrikken, A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, der i dag akkurat som i 1886 fremstiller bygningsbeslag. Siden 1927 har man haft en afdeling i København, også den har vokset sig stor i det tempo, der hidtil har været karakteristisk for virksomheden i Brønderslev.

Hele virksomheden breder sig nu over 20 tusind kvadratmeter og herfra breder den sig videre ud over Jorden. Bedst ser man det store verdenskort inde i eksportafdelingen – forskelligt farvede knappenålshoveder og brogede bånd fører ud til de fjerne, eksotiske lande, hvor en “Pedershaab” maskines trofaste og pålidelige danske motorhjerte banker i takt med tidens rytme.

Og tempoet – ja, det kan ikke siges bedre end med tørre tal.

I det første år, da firmaet var i virksomhed, var omsætningen:

1915: Kr. 207,212, –

1925: Kr. 624,651, –

1935: Kr. 2.275,140,-

1939: Kr. 3.638,655,-

1940: over 5 millioner kroner.

De Lønninger, der i den forløbne tid er blevet udbetalt i Brønderslev, viser en stigning fra 40.128 Kroner i 1915 til godt 1 million. i 1940. Og alt dette er resultatet af, at en fingernem dreng fra Tylstrup fik lyst til at sætte foden under sin egen drejebænk.

Uddannelse havde han ikke på noget felt, han var hverken håndværker eller handelsmand, havde ingen eksaminer og ingen indflydelsesrige bekendte i ryggen. Men han havde alt det andet i sig det, der i sidste instans betyder noget. Han var vendelbo som de er, når de er bedst, han var selv støbt af stål, og der var ingen støbefejl. En dag vil man sikkert støbe hans billede i bronze og anbringe det på en sokkel et sted i det smukke lille anlæg overfor fabrikken eller et andet sted i den by, der i så overvejende grad skylder drengen fra Tylstrup sin store vækst og gennem hans arbejde har opnået, at mennesker fra Kap det gode Håb til Alaska, fra Hong Kong til Guayaquil, nu og da må stirre forvirret på skrivemaskinens klaviatur og forgæves søge efter det mærkelige “Ø” i Brønderslevs navn.

Kilde:

Uddrag fra Hakon Mielches Brønderslev – Industricentret i Vendsyssel. Udgivet ifm. byens 25-års købstadsjubilæum 1946.

Opsummering:

Peder Nielsen født d. 22.10.1854 i Ajstrup, død d. 21.3.1936 = 81 år og 7 mdr.

1836 Hovedlandevej etableres.

1871 Jernbanen kommer til Brønderslev.

1876 Thorshøj Jernstøberi etableres.

1877 Peder Nielsen, Tylstrup sender et brev til isenkræmmere om beslag.

1886 Pedershaab startes i Brønderslev.

1915 Pedershaab Maskinfabrik A/S etableres i Brønderslev.

1921 Brønderslev opnår købstadsrettigheder.

1927 PM opretter afdeling i København.

1936 Peder Nielsen dør den 21.marts.

1943 Brønderslev kan fejre 100 år, som handelsby.

1946 Brønderslev fejrer 25-års jubilæum som købstad.

2021 Brønderslev kan fejre 100-års jubilæum som købstad.

500 kroner i 1870-80´erne svarer nok til 50-75.000 kr. i dag?

 

Havde vi ikke haft cement og beton, hvordan ville vores verden så have set ud?

Mange synes, at beton er gråt og grimt, men kan vi undvære beton – næppe! Vi går hver eneste dag på betonfliser, ser på støbte betonsokler, og gulv- og vores kloakvand løber gennem brønde og rør lavet af beton. Og hvad med højhusene og etageboligerne?

Chr. Nielsens Betonvarefabrik (Slagterivej/Slagterigade)

I året 1899 nedsatte Chr. Nielsen sig som selvstændig murermester i Brønderslev. Han havde fået sin uddannelse hos faderen, der også var murermester, og som havde bygget de første huse i byen.

Omkring 1905 udvidede Chr. Nielsen sin virksomhed, idet han da etablerede betonvarefabriken, medens han samtidig fortsatte sin virksomhed som murermester indtil 1922.

Betonvarefabrikken voksede dog i årenes Løb frem til at blive en stor og betydelig virksomhed, der i årenes løb bl.a. har haft mange leverancer til store kommunale arbejder. I 1910 flyttede Chr. Nielsen fra Krogensvej til Slagterivej (Slagterigade bag ved slagteriet), hvor han købte en grund og opførte sin egen fabriksbygning. – Der beskæftiges til stadighed 5 – 6 personer i virksomheden.

Kilde: BRØNDERSLEV -Industricentret i Vendsyssel

Af Hakon Mielche

1. Beton er en kunstig sten bestående af tilslag (sand og småsten) sammenlimet med et tokomponent-bindemiddel i form af cement og vand. Betonens kvalitet afhænger primært af bindemidlets blandingsforhold, kaldet v/c-forholdet, og af tilslagets bestandighed.

Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/cement

Forfatter: H.J.Styhr Petersen

 

Afskrift af PEA’s opslag

EN JORDEMODER GÅR AF:

Hun har “født” 2.750 meter børn i sin karriere. Det gi´r i gennemsnit 163 børn pr. år. Egentlig har Marie været med til at hjælpe det halve af Brønderslev til verden.

Hvis vi tog alle de børn, som jordemoder Marie Dissing, Dannebrogsgade 11 i Brønderslev har hjulpet til verden, ville de måle trekvart kilometer i alt. Ikke færre end 5700 børn er det blevet til i de 35 år Marie Dissing har været jordemoder. Men nu er det også slut. 1. oktober stopper den 65-årige jordemoder, nu skal andre end gravide kvinder og spædbørn fylde hendes hverdag.

De næste linjer kan desværre ikke læse, da kopien er sløret og utydelig…

Hjemmefødsler er ikke altid godt.

Marie Dissing anbefaler ikke uden videre hjemmefødsler eller akutte sygehusfødsler, selv om netop disse to ting diskuteres meget lige nu
(nok i 1980).

Det afhænger i høj grad af forholdene i det enkelte hjem. Hvad har kvinden f.eks. af hjælp derhjemme?

Selv har Marie Dissing født tre drenge – alle gange hjemme – for det gjorde man dengang.

Selv om der i dag er flere hjælpemidler ved en fødsel end nogensinde, så er jordemoderens job ikke blevet mindre omfattende af den grund. Der er så mange ting, der skal kontrolleres, og en stor del af jordemoderens arbejde består i at snakke med den fødende og berolige hende.

Og hvis fødslen er lige ved at være overstået, så står vi da ikke og kigger på uret for at gå, når vores vagt er forbi. Nej – så bliver man, til det hele er overstået, siger Marie Dissing, der selv er et bevis på den kontakt og samhørighed, der kan opstå mellem en jordemoder og hendes klient.

De bedste julekort

Mine bedste julekort får jeg fra kvinder, som har født hos mig for omkring 20 år siden. I det hele taget får jeg mange små tilkendegivelser på, at mit job er noget, der skaber glæde hos folk. Det kan være den lille plastikfigur, som et barn har lavet til mig, og som hænger på min opslagstavle i køkkenet, og det kan være de fotos, som folk sender af deres børn – f.eks. fra barnedåben, fortæller Marie Dissing.

Mange sjove oplevelser er det blevet til i løbet af de 35 jordemoderår. Selv påstår Marie Dissing, at hun husker alle 5700 fødsler. Det er da mennesker det drejer sig om, og en fødsel er ny hver gang. Der er ikke to fødsler, som er ens, og selv om man har været i faget i så mange år, så er man alligevel rigtig glad, når man har hjulpet en velskabt pige eller dreng til verden, siger hun.

Mændenes rolle

Mændene har altid spillet en stor rolle ved fødslerne i de 35 år, Marie Dissing har virket.

Hvem er vel nærmere til det? Selvfølgelig skal mændene være med. Det var de også for 35 år siden, selv om det måske ikke var så almindeligt, at mændene var med dengang. Men selvfølgelig skulle de også have den oplevelse at se deres barn blive født – hvis da ikke Bedste i huset tog den skrappe mine på og jog manden ud.

Mange lange vagter har Marie Dissing haft. Mange trælsomme ture ud i nattemørket og i al slags vejr, når der blev kaldt på hende. Intet af det har dog fået hende til at fortryde sit valg, og skulle hun vælge i dag, ja så blev det også jordemoder-jobbet, valget faldt på.

Men nu er jeg også glad for at holde op. Der skal nye kræfter til. Indenfor mit fag kommer så meget nyt til, at det kan være svært at blive ved at følge med. Nu vil jeg derimod gå og hygge mig hjemme med min mand Niels og mit håndarbejde, og så tror jeg, at jeg nu får tid til at gå til gymnastik. Det glæder jeg mig til.

Fakta:

• Niels Nielsen alias ”jordemoder Niels” var svejser hos brdr. Tipsmark. Niels blev født den 17.04.1918 på en gård i Øster Brønderslev. Han døde den 27.08.1985 (godt 67 år gammel).
• Marie Dissing Nielsen født den 28.04.1915 i Tårs, død den 09.06.1993 (78 år gl.). De blev gift i juli 1950 i Øster Brønderslev.
• Niels og Marie ejede Grønnegården i Brønderslev.

1. Jeg har desværre ikke noget billede af Niels. Det ville ellers være rart at se hans kontrafej igen. Niels var en rigtig dejlig mand, glad og syngende hver eneste morgen. Yndlingssangen var: “Jeg svejser, jeg svejser, jeg svejser hele dagen lang….”.

Kilde: Lokalhistorisk arkiv, ref. PEA.

Gerda Hedeby kommer til efter Marie Dissing

– og lægger op til et bredere samarbejde.

Et tværfagligt samarbejde mellem jordemoder, læge, socialrådgiver og sundhedsplejerske er noget af det, som jordemoder Gerda Hedeby vil sætte kræfter ind på at få etableret. 1. oktober tiltrådte hun i sit nye job som jordemoder i Brønderslev efter Marie Dissing. Jordemoder Gerda Hedeby, 40 år, blev uddannet som jordemoder for 15 år siden. Efter en kort periode på fødeklinik i København kom Gerda Hedeby i 1970 til Sulsted som distriktsjordemoder. Fire år efter blev den nedlagt, og Gerda Hedeby blev tilknyttet Aalborg sygehus. Siden har hun arbejdet ved Hjørring sygehus med udekonsultationer i Løkken-Vrå kommune. Gerda Hedeby har fast konsultation hver tirsdag i lokalerne ved sygehuset i Nørregade.

Ove. S. Johansen

 En kendt virksomhed i hele Jylland

Virksomheden blev stiften i 1933 af entreprenør Frits Halvorsen der flyttede til byen fra Dronninglund. Man udførte gravearbejder mange steder i Vendsyssel, hovedsagelig for Kommuner. Der skulle etableres nye veje og graves bakker væk. Hovedvejen mellem Bouet ved Nørresundby og Hjørring blev bl.a. udført af Frits Halvorsen. Dertil anskaffede virksomheden sig skinner, lokomotiv og vogne. Alt arbejde blev dengang udført med håndkraft og derfor skulle der mange mænd og hænder til.  I perioder har mandskabsstyrken været op imod 500 personer. Virksomheden havde kontor, eget værksted og garageanlæg på   Bredgade 203 i Brønderslev.  Der blev udført mange store arbejder og senere da Jydsk Telefon skulle til at have foretaget gravearbejder overalt i Jylland og udliciterede opgaverne, var Frits Halvorsen A/S budgiver og fik gennem mange år overdraget opgaver fra Jydsk Telefon. De etablerede afdelingskontor i Aarhus hvorfra de kunne udføre arbejder i Midt- og Sønderjylland. Afdelingen i Brønderslev havde Nordjylland som arbejdsområde. Nordjylland var den senere administrerende direktør Andreas Halvorsen ansvarlig for. Efter at grundlæggeren Frits Halvorsen faldt væk, var det de to brødre Andreas og Per, der forestod ledelsen.  Per Halvorsen blev syg og efter et sygdomsforløb, som han ikke overlevede, kom der ny ledelse for Afdelingen i Århus. En svigersøn til Andreas Halvorsen overtog ledelsen i Aarhus, hvor med tiden de største af aktiviteterne foregik.
Af aktiviteten i det Nordjyske var det Halvorsen der lavede vejarbejdet fra Bouet og til Tunnellen et stort projekt med færdiggørelsen af vejarbejdet i Vendsyssel og senere blev der lavet mange andre arbejder i det Nordjyske. Frits Halvorsen A/S var efterhånden blevet specialist i at nedlægge kabler for Jydsk Telefon og forestod en stor del af telefonselskabets behov for gravearbejde. For at kunne udføre arbejdet, havde man investeret i mange små minigraver, men også store lastbiler, varebiler og andet nødvendigt materiel, bl.a. blev nogle af lastbilerne ombygget til at være terrængående, monteret med kran og plov, som kunne pløje de store kabler ned, som efterhånden blev nødvendige og skulle anvendes til de meget store mængder data der skal transporteres i dette system.
Aktiviteterne i Selskabet er nu droslet ned og efter de oplysninger, man kan finde på nettet, er der nu blot 10 ansatte i regnskabsåret 2019.
Selskabet har gennem alle årene været dygtigt ledet, hvilket regnskabsoplysninger som er offentligt tilgængelige viser. Selskabet er i besiddelse af en betydelig egenkapital.
En gennem årene meget velrenommeret og sund virksomhed.

Aarsleff-ejede Dan Jord overtager alle entreprenøraktiviteterne i Frits Halvorsen A/S. Det sker pr. 1. april 2019. 

Frits Halvorsens entreprenørdel har ligesom Dan Jord hovedsæde i Aarhus. Firmaet beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere og udfører kabel- og ledningsarbejder.

Indenfor forsyningssektoren har Dan Jord hidtil primært arbejdet med fjernvarmeområdet, så opkøbet supplerer aktiviteterne i forsyningssektoren i stor stil:

Det betyder, at vi bliver styrket betydeligt på kabelaktiviteterne. Traditionelt har vi ikke lavet meget på kabelområdet, siger Dan Jords administrerende direktør, Stef Heykopp, til Licitationen om overtagelsen.

Han understreger, at der ikke er tale om et opkøb af selskabet Frits Halvorsen A/S, men at det kun er de nævnte entreprenøraktiviteter og kompetencerne samt kunder, der fortsætter under Dan Jord-navnet.

Ansatte og kontrakter i fokus
I Frits Halvorsen sker frasalget som led i en omlægning af aktiviteterne. Så man er godt tilfreds med aftalen.

– Det betyder meget for os, at vi har lavet en aftale med Dan Jord, som tager højde både for vores ansatte og de kontrakter, som vi har i gang, lyder det fra administrerende direktør I.C. Halvorsen.

Dan Jord har hovedkontor i Aarhus og udfører traditionelt anlægsarbejde med speciale inden for idrætsanlæg og forsyningsledninger. Dan Jord beskæftiger cirka 200 medarbejdere og er en del af Aarsleff-koncernen.

Frits Halvorsen A/S havde i 2017, som senest tilgængelige årsrapport dækker, en bruttofortjeneste på 11,0 mio. kr. og et resultat før skat på 5,6 mio. kr. I 2016 var selskabets bruttofortjeneste 10,5 mio. kr. og resultatet før skat 3,5 mio. kr.

Jess Ingemann Jensen: I en af hallerne, står de gamle velholdte orange Volvo kabel lastbiler

 

Jens Ole Sørensen: Min bedstefar Jens Andersen, Skolegade var en af Fritz Halvorsens første ansatte. Han var med til at lave Hovedvej 14 fra Nr. Sundby til Hjørring. Det var vist før Krigen 1940. De kørte med heste, ved jeg, men måske havde de også traktorer.

 

Jens Otto Madsen: Sjovt at bilerne står i lagerhallerne og der er to på vejen endnu. Louis 90 år, var også med ved opfindelsen af udstyr til vejunderboringer og konstruerede maskinen der med luft og olietryk kunne slå et rør igennem ved vejunderboringer, tror måske han var en Ole opfinder. Han har været med til at lave underboringer i Kastrup Lufthavn for kabler hvor diameteren har været 50 cm, under nogle startbaner,  og var i Kastrup i 3 uger på et sådan projekt.

 

 

 

 

 

 

 

Chris Ole, alias Ole Christensen (1947-2015).

Chris Ole, som har betydet så meget for mange af os, skal naturligvis også mindes og omtales her.

Jeg tager gerne imod Bjørn Brun Poulsens opfordring og giver hermed mit bidrag til historien om Chris Ole. Mit bidrag begrænses sig til vores fælles barndom, da vore veje skiltes da vi flyttede fra kvarteret.

Min del af historien sammen med Chris Ole løber fra 1952 til 1959, hvor min familie boede i samme ejendom som Chris Ole og hans familie.

• Chris Ole voksede op på Fælledvej, nærmere betegnet i nummer 1. Han var, mig bekendt, den yngste i familien Christensen. Oles storebror Leif var 5-6 år ældre end Ole. Udover Leif var der også Bent og Rita. Bent spillede i et orkester. Hvad han spillede på og med hvem ved jeg ikke. Bent var meget ældre end Ole.
• Ole fik sit tilnavn, fordi der i samme opgang boede to drenge med fornavnet Ole. Ole Christensen og Ole Yssing. De to drenge blev mig bekendt enige om at Ole Christensen skulle kaldes ”Chris Ole”

Og Ole Yssing skulle kaldes Ole Yss, for ikke at skabe unødvendig tvivl om hvem der var hvem, når man talte om Ole. Jeg håber, at Ole Yssing læser med og korrigerer, hvis jeg har misforstået historien.

• Begge Ole´rne var nogle vakse og flinke gutter. De deltog ivrigt i alt, hvad sådan nogle drenge og naturligvis også piger i et større beboelseskvarter (Fredensbo) kunne finde på.

Når det regnede eller var koldt vejr foregik legen eller legene fortrinsvis i kældergangene under de fine boligblokke eller i det store sorte cykelskur eller måske i Kjeld Eduardsens kælderrum i Vestergade. Eduardsens kælderrum lå ud for vaskekælderen og var både større og bedre end de andre kælderrum. Vi måtte naturligvis ikke larme, men det kunne vi ikke helt undgå, men vi fik sjældent skældud.

Vi legede cowboy og indianere og gemmeleg. Vi lavede drager, når det var drage-vejr. Dragerne blev bygget af lister som vi hentede hos maskinsnedkeren i Vestergade, det brune papir til beklædning af dragen fik vi hos købmand Jens Winther som lå på hjørnet af Fælledvej (Fasanvej) og Vestergade. Klistret/limen blev lavet af kartoffelmel som blev rørt op i vand. Halen bestod af sejlgarn, hvori vi bandt rullede våde sider af avispapir eller græstørv. Halen skulle stabilisere dragen, når den var oppe i luften.

Når det var fint vejr foregik legene udendørs enten på de store plæner eller på Fælledvej eller cinders vejen inde i selve gårdområdet. Vi lavede ”sæbekassebiler”, som kørte på kasserede kuglelejer som vi fandt på PM’s skrotplads på Øster Allé. Vi spillede bold op ad muren, hoppede i sjippetov, hoppede i kridtmand, kørte på cykler som var udsmykket med farvede mælkekapsler og med tøjklemmer som skraldede mod egerne, for at frembringe en motorlyd. Når der var rigtig godt vejr sad vi på betontaget til skralderummet i nr. 5 og læste sorte Zorro, Skipper Skræk, Anders And m.fl. Hver især havde vi taget nogle forskellige tegneserier med som vi sad og læste og hyggede os med. På ”tørrepladsen” ud for det store cykelskur ”erobrede vi land”. Man skulle stå på et ben og kaste en kniv i jorden og ridse det vundne stykke land op – for at vinde skulle man fratage de andres landområde. Vi spillede naturligvis også fodbold på plænen foran boligerne, men det måtte vi ikke – det var forbudt, så når viceværten dukkede op, forsvandt bold hurtigt ind i buskadset.

Om vinteren kælkede vi eller lavede glidebaner eller stod på sparkstøtting – hedder det at stå på sparkstøtting? Vi lavede sneplove af små bræddestykker og bandt snore i, så vi kunne løfte ploven, når der var for meget sne foran den. Der kunne gå mange timer med at rydde fortovet og vejen for sne.

Chris Ole var i sandhed en rigtig god legekammerat, han var positiv og altid smilende, ja han spruttede nærmest af energi.

Vi kravlede i træerne ovre på ”trælasten”.

Indimellem legede vi ovre ved kommunens stenplads. Vi kravlede op i de høje træer og sprang ned fra træerne i stor højde. ”Trælasten” lå som en tværvej ved Østre Allé. Det var en grus- eller jordvej som gik parallelt med Vestergade. Hvorfor den blev kaldt for ”trælasten”, ved jeg ikke.

Fredensbofesterne og gadefodbold.

En gang om året blev der afholdt Fredensbofest, hvor hele foreningens beboere fra Glentevej, Fælledvej, Gravensgade, Søndergade osv. deltog. Festerne var altid planlagt til at ske efter sommerferien. Den strakte sig over et par dage eller mere. Vi konkurrerede i sækkevæddeløb, æggevæddeløb, brevdueløb, harehop, cykelringridning, løb og boldkast o.m.a

Gadefodbold blev spillet i hele forårs- og sommersæsonen. Vi spillede mod hold fra byens andre kvarterer. Palne Bertelsen og hans hjælpere havde lavet turnering som blev afsluttet med præmier til de bedste hold og med mulighed for oprykning til en højere division, hvis man vandt sin række.

Chris Ole var altid med, der hvor det ”sneede” og han gav god næring til at vi næsten altid havde det sjovt og spændende.

Jeg kan forstå, at Chris Ole igennem sit voksne virke har været omdrejningspunkt for mangt og meget i byen.

Café-ejer, købmand og tovholder på flere andre projekter. Han var en vellidt gut, som vi må passe på at hædre for sin indsats. Hvad med at lave en lille mindeplade om Chris Ole og sætte den op, ved den Café/bodega som han drev?

Alt det jeg har skrevet om, skete i halvtredserne. Den gang fik en gennemsnitsarbejder fik 3-4 kroner i timen og et rugbrød kostede 59 øre, alle arbejdede om lørdagen. Statsministeren hed den gang Hans Hedtoft eller H. C. Hansen. På den tid havde ingen TV og kun de færreste en pladespiller eller bil. Det var cyklernes tid. Skulle man rundt i landskabet, tog man cyklerne og læssede den med madkurv, termokande og sodavand. Om søndagen skulle forældre høre ønskekoncert med Svend Nikolajsen og skulle man i Zoo i Ålborg, op i Ålborgtårnet eller Tivoli Karolinelund, så skulle ens gummisko kridtes hvide og man skulle kigges efter for ørevoks og hvad ved jeg.

I begyndelsen af 1950´erne var den typiske rollefordeling mellem manden og kvinden ganske klar. Kvinden var husmor og skulle holde hjemmet og passe børnene, mens mande gik på arbejde og sørgede for indtægten.

Lad os håbe, at der er andre som kan supplere historien med episoder og minder fra Chris Ole´s ungdomsliv og voksenliv.

Andres kommentarer:

Annemette Skou, hans datter, fortæller:

“Min far, Ole Frederik Christensen alias Chris Ole, blev født d. 27. juni 1947. Han havde 3 søskende – Bent, Rita og Leif. Onkel Leif bor i Brønderslev og lever i bedste velgående.

Min far og mor havde den lille købmandsbutik, efter Kbmd. Jens Winther. Den lå på hjørnet af Vestergade og Fasanvej. Sidenhen åbnede de CB-marked sammen med Bente og Verner Bech.

Så startede de en købmandsforretning i Knudsgade, Superkiosken og i nogen tid var han postbud, sælger hos Bo-glas, Vaffelhuset, Brunderhus, DownTown, Café Chris, Café Frandsen i Løkken, Kunstcaféen i Løkken og endnu et spisested i Løkken.

Chris Ole stående ved Cafe Chris i Algade

Min far sluttede sin karriere på caféen i Brønderslev golfklub”.

Gitte Justesen skriver:

vores far Bent Christensen, altså Chris Oles storebror, spillede i mange år i Jerslev kvintetten sammen med cementstøberens Ole, Svend Erik og Willy Hjulskov.

13. oktober 2002 skrev Nordjyske følgende:

BRØNDERSLEV:

På lørdag starter Ole ‘Chris’ Christensen og Martin Jensen restauranten “De 4 Årstider” på Brunderhus. Kært barn har haft mange navne: Oxen & Svinet, Brunders Bøfhus og Gastronomen. – Ja, det har ført en omskiftelig tilværelse. Efter min tid som købmand i Vestergade drev jeg selv stedet et par år for Karsten Frederiksen. Det var engang midt i 80’erne, fortæller Ole Chris. Han er også kendt fra natklubben Down Town på Phønix derefter og så selvfølgelig Café Chris i 90’erne. – Siden har jeg drevet Larsens Bøfhus i Løkken et par år og Rådhuskælderen på Hotel Phønix et par år. Nu starter han så en ny restaurant på Brunderhus sammen med den tidligere chefkok i Rådhuskælderen, Martin Jensen. – Jeg tror, folk i Brønderslev gerne vil ud og spise her i byen. Og der er kun et par steder med restaurant. De andre restauranter på Brunderhus har været med folk udefra uden lokalkendskab. Vi tror, folk kommer, hvis vi tilbyder noget, som de kan lide, siger 54-årige Ole Chris.

Byens førende. Målet er at blive byens førende restaurant. – Det skal være et ordentligt sted, der er lige så hyggeligt som i gamle dage. Jeg tror, tiden er moden til en renæssance, tilføjer han. – Vi laver en bred menu med noget for enhver smag – og det samme gælder vinkortet. Men man skal stadig kunne få stegt flæsk med persillesovs, siger Martin Jensen. Han er 21 år og bliver selvstændig for første gang. – Det bliver spændende. Mange ting skal på plads inden på lørdag, bl.a. skal der lige købes et par småting, men jeg glæder mig, siger han. For en sikkerheds skyld skal køkkenet godkendes igen, selv om det blev det sidste år. Restauranten er sat i stand med nye farver og nye gardiner. – Borgerstuen eller Old Times Pub har vi ikke noget med at gøre. Men vi har planer om at lave musik-arrangementer og natklub for et voksent publikum, forklarer Ole Chris. – De første har allerede ringet om en konfirmation. Lokalerne er også velegnede til fødselsdage, begravelser, jubilæer og julefrokoster. Der er reception i den nye restaurant på lørdag fra om formiddagen. “De 4 Årstider” åbner for spisende gæster lørdag sidst på eftermiddagen.

Udover denne store mængde af information, der her er lagt op ovenfor, anbefaler jeg læserne at bruge tid på at læse alle de søde og velmenende kommentarer der er givet på opslaget.

God fornøjelse og se så at få hædret denne mand.

Ove S. Johansen

FARVER PETER CHRISTENSEN, LAGDE NOK DE FØRSTE ”GRÆSTØRV” VED OPRETTELSEN AF BRØNDERSLEV IDRÆTSFORENING, FORKORTET BI?

Christian Peter Christensen, blev født i Vester Brønderslev den 14.9.1882. Han var søn af indsidder Søren Christian Christensen og hustru Ane Johanne Jensen, Vester Brønderslev.

Farver Peter og Johanne Marie blev gift den 6.10.1905, i Tolstrup Kirke.

Døtre & Sønner:

Edith Andrea Christensen født den 22.2.1906. Edith blev gift med ”Nolle” alias Agnor Varberg Jensen. De er forældre til: ”nolles Arne, nolles Kaj, nolles Svend og Inge Varberg (gift Olsson)”. Mange af os lidt ældre, kender dem nok.

Ketty Varla Christensen blev født den 1.11.1911 i Skolegade.

Ketty var ansat som sygeplejerske hos Eyvind Jensen, som drev lægepraksis på Rådhuspladsen. Ketty sad en overgang i byrådet. Hun var gift med Arthur Vincentius Hüche og boede en overgang i Fynsgade.

Hardy Møller Christensen, født den 11. november 1907 (Mette Østenkærs svigerfar).

Claudy Møller Christensen, født den 3. december 1909.

Mon ikke farver Peter blev udlært hos Carstensens farveri- & klædefabrik?

Han startede på opfordring fra læge V. Olsen og skræddermester Andersen en indsamling til indkøb af udstyr til den første kricketklub i Brønderslev.

Farver Peter var Formand for BI i flere omgange og var klubbens første formmand fra 1897-1904 og igen fra 1906-1912.

Farver Peter blev æresmedlem hos BI i 1917.

Jonna og Mona Varberg og Ulla fortæller, at Farver Peter var deres oldefar og, at han havde en hund som blev kaldt PRINS. Han, farver Peter, og familien boede på et tidspunkt i det store hvide hus i Slagterigade 9, som formentlig er det samme hus som cementstøber Nielsen senere drev sin virksomhed fra, (tidl. Politistation, nu nedrevet.)

Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne krydre dette opslag med flere detaljer om den “farverige” person – det fortjener han!

31. december 1977

Dødsfald

Fhv. farver Peter Christensen, plejehjemmet Risagerlund, Brønderslev, er død efter længere tids tiltagende svagelighed.

Han blev 95 år.

Peter Christensen var født på Sønderhede i Brønderslev og kom til at leve sit liv i Brønderslev.

I mange kredse blev han en kendt mand, og på mange områder var han en foregangsmand.

Han var med til at stifte Brønderslev Idrætsforening og var i foreningens bestyrelse i 30 år, heraf en del år som formand.

Inden for Socialdemokratiet havde han gennem årene mange tillidshverv, og han var ved sin død, æresmedlem af Brønderslev Idrætsforening, Socialdemokratisk Vælgerforening og sangkoret Frejdig.

Peter Christensens arbejdsplads var den nu nedlagte Carstensens Klædefabrik i Brønderslev, hvor han var beskæftiget i 59 år, indtil fabrikken blev nedlagt i 1952. Han var farver på fabrikken allerede den gang, da maskinerne på fabrikken blev trukket af heste, og i 1952 blev han belønnet med sølvmedalje for lang og tro tjeneste.

Foruden at medvirke til gode forhold for idrætten, var Peter Christensen selv en meget aktiv idrætsudøver. Han spillede cricket og fodbold og dyrkede gymnastik, brydning og vægtløftning, og så tidligt som i 1904 var han nordjysk mester i vægtløftning.

Peter Christensen, der tidligere boede i Slagterigade 9, Brønderslev, overleves af to døtre og to sønner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Vendsyssel Tidende, den 31. december 1977

Om anlægget

Baneanlægget består af 27 huller + 9 huller pay and play, hvilket er med til at gøre anlægget til en af de bedste golfbaner i Jylland. Den oprindelige 18 huls bane blev tegnet af Erik Schnack, der nok er mest kendt for sin udformning af Holstebro-banen. Brønderslev Golfklub hører til blandt de bedste golfbaner i Jylland, hvor du kan få billig golf på en lækker golfbane. Brønderslev Golfklub blev stiftet i 1971 som klub nr. 32, og har åbent hele året.

Anlægget

De første 9 huller, som blev indviet i 1974, var hul 10–18, disse huller er i dag Blå sløjfe. Hul 1–9 var færdige til indvielse i 1985, og disse huller er i dag Gul sløjfe. I 2001 indviedes Rød sløjfe, så der nu er 27 huller.

Desuden indviedes en rated 9 hullers pay and play-bane, nemlig Hvid sløjfe. Rød og Hvid sløjfe er tegnet af Michael Traasdahl Møller, som også har stået for putting-green og øvelsesområde samt har han re-designet enkelte huller på Gul og Blå Sløjfe.

I 2003 indviedes det flotte klubhus med cafe, proshop og alle faciliteter. Fra klubhuset har man udsigt til fire greens og fire teesteder.

Driving range og øvrige øvelsesområder er få skridt væk. På Brønderslev Golfklubs golfbaner kan du stresse af i hverdagen og pleje dit sociale liv.

Brønderslev Golfklubs naturskønne omgivelser

I de naturskønne omgivelser i anlægget på Brønderslev Golfklubs kan du nyde naturen og få bevæget dig med hyggelig golf. Der er altid rart ude i den friske luft under åben himmel.

Man tænker også ekstra godt i den friske luft, og det er nemmere at koble fra, når man slapper af med golf. Efter golfspillet kan du og dine venner nyde en god kvalitetsøl eller lidt godt mad i Brønderslev Golfcafé.

Du er altid velkommen til at møde op eller kontakte Brønderslev Golfklub. Vi er altid klar til at fortælle mere om billig greenfee samt medlemskab af klubben.

 

 

 

Brønderslev Friluftsbad 75 år i 2011

Efter statsminister Staunings indvielsestale af Friluftsbadet i 1936, har der været kaos ind imellem. Her tænkes ikke på svømmeklubbens dårlige økonomi for tre år siden:

– Planerne om at bygge en ny hal var nået langt,  i 1972 – den skulle ligge på Møllerens Eng, men byrådet turde ikke alligevel.

Det endte med en boble-overdækning af Friluftsbadet, men der var også kaos, da boblen blæste af i 1984.

I 1986 fik Brønderslev så den fine hal, vi kender i dag.

Efter en stor ombygning i 2003 er der nu ekstra bassiner, spa- og dampbad, store saunaer og motionscenteret Svederen. Førhen blev græsset uden for brugt til bl.a gymnastik.

Mange familier brugte også plænen til udflugter, og der var terrasser, hvor folk kunne tage solbad. Og så en dukkert i Friluftsbadet.

 

Af Lars Bisgaard Andreasen – Handelschef 

Brønderslev Handel er en ikke-offentligt støttet forening med ca. 120 stærke, aktive og lokale medlemmer.

 Den 19. oktober 1905 blev Brønderslev Handelsforening stiftet på et møde på Brønderslev Hotel.

Efter sigende var det købmand Andres M. Tolstrup, bakket godt op af blandt andet fabrikant Peder Nielsen, som var initiativtageren, og Andres var ligeledes med i den første bestyrelse sammen med tre andre købmænd og en fabrikant.

Fra begyndelsen var handelsforeningen et samlende punkt for byens erhverv, købmænd, detailbutikker og industri.

Håndværkerne var organiseret i Håndværkerforeningen.

Brønderslev Handelsforenings fødsel blev starten på en forening som i mere end 100 år har sat sit præg på Brønderslev by.

En af de første opgaver som bestyrelsen tog fat på, var at få telefon indlagt på jernbanestationen.

Senere blev oprettelsen af handelsskole et vigtigt punkt for foreningen.

Den 13. februar 1919 ændrede man foreningens navn til Brønderslev Handelsstandsforening.

Lige som samfundet har ændret sig siden den første stiftende generalforsamling, så har også Brønderslev Handel ændret sig.

I 1960érne blev foreningen mere aktivitetsorienteret. Denne udvikling er fortsat og i dag er Brønderslev Handel fokuseret på at skabe liv og aktiviteter i byens handelsgader for at understøtte erhvervslivet.

Brønderslev Handels har også en langsigtet strategi om at aktiviteterne og livet i midtbyen skal være med til at gøre Brønderslev til et attraktivt sted at bo.

Gennem en kontinuerlig branding af byen skal byen vokse og blive stærkere.

Brønderslev Handel samarbejder ligeledes med byens foreninger og inddrager dem gerne i handlens aktiviteter.

Når der er Go´Aften Brønderslev event ser man især samarbejdet blomstre, når foreningerne benytter dagen til at profilere sig, eller hjælper til med det praktiske.

Brønderslev Handel samarbejder med foreninger, institutioner, skoler og organisationer, og er på den måde en samlende kraft i byens liv.

Brønderslev Handel har altid været velsignet med kreative og handlekraftige medlemmer.

I 1995 var Vagn Aage Haaning, der ejede en tæppeforretning i byen, idemanden bag det første Open By Night arrangement i Danmark. Det satte byen på landkortet – ikke mindst fordi dagen startede med at der blev opdaget en bombelignende genstand på den til lejligheden lånte Brønderslev Markeds scene. Rullemarie og bombeeksperterne blev hidkaldt og heldigvis kunne de konstatere at “bomben” var en attrap, og arrangementet kunne gennemføres uden problemer.

Det viste sig at en kokkeelev hos en af byens restaurationer stod bag den hjemmelavede “bombe”.

Open By Night viste sig at blive en kæmpe succes, og mange andre byer har taget konceptet til sig.

Der er stadig Open By Nights i Brønderslev, -dog er navnet ændret til Go´Aften Brønderslev. Men ideen og grundtanken bag arrangementet er stadig at samle by og opland, og give kunderne en anderledes salgsoplevelse.

Brønderslev var en af de første byer der kunne præsentere en gavekortsordning gældende for alle byens butikker. Brønderslev Gavekortet har gennem årerne udviklet sig til at blive en stor succes. I dag sælges der gavekort for 1,4 mill. kr., og kortet kan bruges i mere end 50 butikker.

Igennem alle årene har Brønderslev Handel været eksponent for at markedsføre og brande Brønderslev. Der bruges mange økonomiske ressourcer på events og ikke mindst på markedsføringen af disse.

Fra den spæde start har Brønderslev Handel vist sig at være omdrejningspunktet for byens udvikling, og foreningen deltager aktivt når der skal tænkes nyt og visionært.

Hvordan ser fremtiden ud for de virksomheder der skal løfte arven efter de fremsynede og dygtige erhvervsfolk som købmand Andres M. Tolstrup der så mulighederne i en samling af erhvervslivet for 116 år siden?

Historisk har Brønderslevs detailbutikker altid “kæmpet” mod storebrødrene i syd og nord. Det har givet et gå-på-mod og en trods-reaktion som ligger på rygraden. Arbejdsviljen, ideerne og modet har altid været stor.

Med byggeriet af lejlighederne omkring banegården og planerne omkring etablering af et nyt spændende torv på Banegårdspladsen ser fremtiden lys ud.

Tilbage i slut 50érne begyndte den lokale postmester at påføre byens kuverter med sloganet: Brønderslev – Vendsyssels hjerte.
Det brand videreføres og med det engagement som medlemmerne af Brønderslev Handel udviser, vil Brønderslev også i fremtiden være