heraf de 32 år i Brønderslev, med start i Brønderslev Bank den 01.07.1962.
Jeg er født i Vrensted og havde min barndom der. Efter 4 år og 3 måneders skolegang i Vrensted Byskole startede jeg den 1. august 1957 i 1. mellem på Løkken Private Realskole og afsluttede skolegangen der, juni 1962 med Realeksamen 16 år gammel.
Allerede i februar måned 1962 skulle jeg til at finde ud af, hvad jeg skulle lave i fremtiden, noget jeg ikke lige havde haft i tankerne tidligere. Flere af min skolekammerater søgte elevplads i en bank eller sparekasse og jeg fulgte deres eksempel, uden helt at vide hvad det ville indebære, men også tilskyndet af mine forældre, som mente, at hvis jeg fik en sådan elevplads ville jeg være sikret resten af livet.
Arbejde i en bank eller sparekasse, skulle være næsten lige så sikkert som en tjenestemandsstilling.
Som tiden gik og med den store udvikling i samfundet på alle måder, stor inflation i perioden fra midt i 1960erne til langt op i 1980erne, skete der også en teknologisk udvikling, man først i 1960erne slet ikke kunne forudse. Efterhånden gjorde den store teknologiske udvikling det sådan, at mange pengeinstitutter måtte skære ned på omkostningerne og den største omkostning var personaleomkostninger, så 1990erne blev nogle slemme år, med utrykhed, fusioner og personalereduktioner.
Mine forældre var venner med et bestyrelsesmedlem i Brønderslev Bank, gårdejer Christen Rendbæk, Holmen, Vrensted. Han spurgte Direktionen i Brønderslev Bank om de havde brug for en bankelev og vendte tilbage til mine forældre om, at jeg skulle skrive en ansøgning. Ansøgningen blevet skrevet 26. februar 1962 og sendt til Brønderslev Bank og kort tid efter blev jeg blev indkaldt til samtale sammen med min far, hvor jeg talte med bankdirektør Richard Lundø. Det var en spændt ung mand fra Vrensted, der mødte op i banken til samtalen. Min far og jeg blev vist ind til direktør Lundø i direktionslokalet. Det var første gang jeg havde været et sådant sted. Min far blev placeret i en stor dyb sofa og jeg i en stor fin stol for enden af et stort bord og Lundø på den anden side af bordet overfor min far. Husker dir. Lundø og far talte sammen og han af og til kiggede på mig og til sidst spurgte mig om, hvad jeg forventede af årsresultat til eksamen. Husker, at jeg sagde at jeg håbede på, at det ville ligge på line med seneste terminsresultat og efter en halv times snak sagde vi tak for samtalen og dir. Lundø meddelte at vi snart ville få besked.
Midt i marts måned 1962 kom der så besked fra banken om, at de ville ansætte mig som bankelev med 3 års læretid, med en gensidig prøvetid på 3 måneder og løn efter Danske Bankfunktionærernes Landsforenings gældende overenskomst. Jeg var en lykkelig ung mand, nu vidste jeg hvad jeg skulle lave efter eksamen, som jeg kom ud af med det forventede resultat. Ikke prangende men rimeligt. Efter en kort sommerferie hvor der skulle indkøbes tøj, således, at jeg så præsentabel ud, jakke, bukser, hvide nylon skjorter og slips samt sko, startede jeg så den 1. juli 1962 i Brønderslev.
Rutebilen kom til Trehjørnet i Vrensted, hvor jeg stod på kl. 7,30. Klokken 8,00 var vi i Brønderslev på Rutebilstationen.
Jeg husker, at jeg spændt og nervøs gik op til personaleindgangen og ringede på kl. 8,30 og døren blev åbnet og jeg blev budt indenfor. Jeg blev vist hen til direktør Richard Lundø, som først præsenterede mig for den sideordnede direktør Ejnar Mortensen. Herefter blev jeg overgivet til en ældre herre ved navn Kaj Budolph, som præsenterede mig for mine nye kolleger og den elev jeg skulle afløse som yngste mand. Han skulle nemlig i starten oplære mig i de opgaver han havde. Først fik jeg en adgangsnøgle til banken og arkivet som jeg kvitterede for, så fik jeg en til bankens postboks på posthuset, ligeledes mod kvittering. Alle nøgler som hver enkelt ansat fik udleveret, blev der kvitteret for.
Jeg vil lige nævne, at vi dengang jeg startede i banken brugte tiltaleformen De, en lidt underlig fornemmelse, da jeg i min tidligere dagligdag normalt havde benyttet du formen. Det var dog ikke så svært med De til alle overordnede. Heldigvis var der dog mange af mine kolleger jeg hurtigt blev du’s med. Der gik dog adskillige år inden alle blev du’s. Blev dog aldrig du’s med de gamle direktører.
Der var mange specielle opgaver. Alle datostempler herunder frankeringsmaskine skulle dagligt have skiftet dato, der skulle fremlægges nye papirbilag klar til brug, båder for indlån, udlån, indtægter, udgifter m.m. inden åbningstid kl. 10,00. Der skulle hentes kontorartikler nede i kælderen, hvor banken havde sit arkiv og skulle ens kolleger bruge noget, bad de mig om at skaffe eller hente det. I løbet af dagen skulle der pakkes post, efterhånden som det var underskrevet og klar til afsendelse således, at det hele ikke skulle laves sidst på dagen. Banken havde en frankeringsmaskine til håndkraft, som man indstillede til det beløb som passede til vægten af brevet. Det samlede forbrug blev afregnet hver måned til posthuset.
Min første opgave hver eneste dag var at hente posten på posthuset, den hentede jeg kl. ca. 8,15 når jeg kom med rutebilen fra Vrensted. Når jeg så kom i banken, sorterede jeg brevene til dem de evt. var stilet til og så blev de lagt på direktør Lundøs skrivebord, som dengang åbnede posten. Når han så havde læst og gennemgået posten, delte han den ud til de relevante afdelinger. Det kunne være kassen, vekselafdelingen, inkassoafdelingen, valutaafdelingen, udlånsafdelingen, depotafdelingen eller bogholderiet. Specielle ting blev lagt ind til direktør Mortensen som Lundø og Mortensen så snakkede om og efterfølgende fordelte med kommentarer.
Vi modtog ofte penge fremsendt i plomberet postsæk fra Nationalbanken. De skulle hentes på posthuset og så skulle vi altid være 2 personer. Vi havde dengang ikke bil til rådighed, så det var på gåben ned efter pengene. Efter afhentning blev de så afleveret til vores kasserer som stod for kontrol af sækkens indhold.
Tit flere gang om ugen gik der også sending fra os til Nationalbanken. Husker at vi sendte dem til Nationalbankens, Århus Afdeling. Når jeg modtog pengene fra kassen, skulle de først efter tælles for kontrol. En ”Pengeklods” 100 kr. sedler var således, 10 stk. 100 i et bundt, derefter 5 stk. a 1.000 herefter 5 bundter af 10.000 kr. lig med 50.000 kr. hvert bundt med med elastik omkring. En ”Pengeklods” 100 kr. sedler var således, 5 bundter a kr. 10.000 lig med 50.000 kroner, hvert bundt med elastik omkring og derefter snøres med speciel murersnor og forsegles med lak og stempel Så var pengene klar til afsendelse, hvorefter de sammen med et bilag blev puttet i en lærredssæk som ligeledes blev forseglet. To mand ned på posthuset inden lukketid, sommetider lidt stressende, idet andre opgaver også trængte sig på. Alle var dog flinke til at hjælpe hvis det brændte på.
Brønderslev Bank havde til huse i den flotte 3 etagers bygning med tårnet på hjørnet af Bredgade og Torvegade. I selve banklokalet er loftet flot dekoreret og der er 2 fine marmorsøjler midt i lokalet. Desuden den stor bankboks, med den kæmpestore og tykke boksdør. Inde i boksen var der et stort rum inderst med en gitterlåge for, hvor bankens kontanter og regnskabsbøger blev opbevaret om natten også i bokse. I den første del af boksen var der kundebokse til opbevaring af folks værdipapirer, obligationer og aktier m.m. og hvor kunderne havde en nøgle og banken havde en nøgle således, at der altid skulle være to personer til at åbne boksen.
Jeg skulle afløse eleven, Flemming Hansen, der var blevet ansat et år tidligere, han havde så et helt år på bagen som yngste mand, men kom nu videre i uddannelsen. Der var ekspansion inden for bankverdenen og jeg var således også heldig med kun at være yngste mand indtil 1. februar 1963, hvor endnu en elev blev ansat, en ung pige ved navn Bodil Larsen fra Hollensted, som jeg nu fik som opgave at oplære i de opgaver jeg var begyndt med. Det blev nu en let opgave, hvorved jeg kunne frigives til nye og spændende opgaver.
I indledningen nævnte jeg navnet Kaj Budolph. Han var kontorassistent og var kommet til Banken fra en stilling ved det gamle firma Winther og Andersen, det senere A/S Brønderslev Trælasthandel, hvor indehaveren direktør F.C. Winther, havde været Bestyrelsesformand for Banken. Kaj Budolph var ligesom en far for alle vi unge. Hjælpsom og rar. Han passede bankens omstillingsbord. Når telefonen ringede, faldt der knapper ned, som så skulle trykkes på til viderestilling. Han var rigtig god til at snakke med alle kunder og kolleger. Desuden hjalp han med at pakke penge og havde også som opgave at skrives bilag med advis, til alle diskonterede veksler.
En veksel er et stykke papir hvor der var en låntager og en der havde penge til gode. En sådan veksel solgte man til banken med et fradrag til renter og omkostninger, så skyldneren alene med frigørende virkning kunne betale det fulde beløb til banken. Et advis var en meddelelse til skyldneren om at skulle betale på forfaldstidspunktet. Normalt løb bankens diskonterede veksler fra 1 måned til 3 måneder og så blev advis normalt sendt ud ca. 14 dage før forfald som en påmindelse om betaling. Han skrev ligeledes advis og bilag til de anvisninger, som vi skulle indkassere for egne kunder og evt. fremsendelse til andre banker. Det er tilgodehavender hvor banken alene skal indkassere pengene for forskellige kreditorer og hvor banken så tog sig betalt for sine omkostninger, normalt en procentdel af beløbet.
Vi havde dengang åbent i banken hver dag, ugen første 5 dage fra kl. 10 til 12 og igen fra kl. 14 til kl. 16 og lørdag fra kl. 10 til 12, med en 42 timers arbejdsuge. Det var elevens arbejde at åbne hoveddøren og lukke den igen på nævnte klokkeslæt. Middagspausen blev brugt til lidt afstemning. De fleste af personalet kørte hjem for at spise frokost og dem der kom ude fra, spiste frokost ude i bogholderilokalet. I min elevtid gik jeg hen til min bedstemor for at spise frokost og få en middagslur inden jeg igen mødte ind til kl. 14 hvor vi igen åbnede. Hver dag kl. 16 efter lukketid når kunden var lukket ud, skulle Kaj Budolph og vores kasserer have deres eftermiddags øl. Men vi havde købmanden på det modsatte hjørne og de stod altid klar med kolde øl fra kælderen. Syntes dir. Lundø at vi havde gjort en speciel indsats, var der øl eller vand til alle og de blev leveret af købmanden. Det var før, der blev indført alkoholforbud på arbejdspladserne.
Jeg var glad for at arbejde i banken og som tiden gik, fik jeg lov til at prøve alle de arbejdsområder, banken var delt op i. Der var dog et par steder som jeg aldrig kom. Det var bogholderiet og så kassen.
Bogholderiet, det var der, alle vore bilag for en hel dag blev bogført og konteret næste bankdag. Vi havde 2 damer siddende på et separat kontor, hvor der var opstillet 2 bogholderi maskiner, hvor man så fra de enkelte bilag fik posteringen ført over på et kontokort via bogholderimaskinen. Det var alle interne konti og kundekonti og når alt var bogført, skulle alt stemme og det kunne godt give nogle problemer, hvor så os bankpersonale ofte måtte hjælpe med at finde fejlen. For stemme skulle det. Efterfølgende skulle der så regnes rentenumre ud på kortene således, at når kvartalet eller halvåret for indlånskonti var gået, så skulle alle udlånskonti og indlånskonti have tilskrevet rente, Så blev alle rentenumre omregnet manuelt til kroner og ører og tilskrevet kontiene. Det var som regel en betroet assistent der gjorde det. Der blev så taget stikprøvekontrol af vores interne revisorer. Der skulle også føre et stort kartotek over alle de veksler vi diskonterede for vores kunder. Hver gang de blev omsat/fornyet, blev det ført på kartotekskort, således at revisionen kunne kontrollere det med de originale veksler. Det var en af de første store opgaver man blev sat til som elev. Omkring den 1. i måneden kunne der ofte være over 100 stk. veksler, der skulle omsættes, enten direkte fra skranken eller også sendt med posten til omsætning sammen med kontante penge eller en check. Efterfølgende skulle de så påføres kortene i kartoteket dagen efter. Det kunne omkring den 1. i måneden tage op til en hel dag at få alle veksler påført kortene.
Efterhånden som tiden gik fik jeg mere og mere ansvar, dog med tilsyn fra en af assistenterne der havde ansvaret for den pågældende afdeling. Igennem min læretid kom jeg igennem alle de forskellige afdelinger vi havde i banken, med undtagelse af kassen, som heller ikke havde min store interesse og udlånsafdelingen som dengang var forbeholdt de 2 fuldmægtige og direktørerne. Jeg havde stor lyst til at snakke med kunder på et andet niveau end modtage og udbetale kontanter. Da jeg blev ansat i 1962, bestod personalet af 2 direktører der havde det overordnede ansvar., 2 fuldmægtige, der havde ansvaret for udlånsafdelingen og udlån i samarbejde med de 2 direktører. Endvidere 1 kasserer, som var fuldmægtig. Desuden var der 6 assistenter samt af 3 elever. Så var der 2 bogholderiassistenter, 1 kontorassistent samt en ældre mand der var bankbud og gik ud med tomme døgnboks mapper til de forretningsdrivende og breve m.m. til midtbyens forretningsdrivende fra kl. 9 til 12.
Ved min start i banken handlede vi lokalt, når vi skulle købe kontorartikler, så som blyanter, kuglepenne, skriveblokke m.m. Bogtrykkeren lavede vores forskellige størrelse kuverter, bilag og møntposer til 1 ører, 2 ører, 5 ører, 10 ører, 25. ører 1 kr. 2. kr. og 5. kr. og sikkert noget mere. En ting jeg husker specielt, var når direktør Lundø lavede månedsbalancen. Så skulle jeg gå over til bogtrykkeren, Albert E. Hansens Bogtrykkeri på modsatte side af Bredgade i passagen bag biografen Bien og så op på første sal, hvor trykkeriet lå. Afleverede så udkast til balancen, som så kom retur til korrekturlæsning af dir. Lundø, hvor jeg så efterfølgende måtte afsted igen til endelig trykning. Balancen blev så sendt til relevante myndigheder og andre pengeinstitutter. Jeg husker, at da jeg startede var balancen omkring 18 mio.
Af revisorer havde vi 2 slags. Interne revisorer, som kom dagligt ca. kl. 16,30 når vi var færdige med dagens arbejde. Den ene var sygekasse Hansen og den anden ved navn Hemmingsen, som så gennemgik bilagene og gav anmærkninger såfremt der var noget der evt. skulle rettes m.m. Desuden var der som hovedrevisor det stats. aut. revisionsfirma Alexander Tvede, Nørresundby. Når de indtog banken, normalt uanmeldt, fik de overladt direktionslokalet og der blev så disket op med store cigarer de kunne tage frit af. Så det var et røgfyldt lokale man kom ind i, med stor respekt. Nogle gange blev en medarbejder lige kaldt ind til en evt. forklaring, hvis det var nødvendigt. Frokosten var heller ikke den dårligste, de blev trakteret med. Hyggeligt at tænke tilbage på. De mødte altid op om morgenen inden personalet således, at de sammen med personalet kunne få overdraget de sager, de ville kigge på. Vi syntes altid at revisionen var til besvær, men på den anden side var vi også klar over at det var for vores egen skyld de udførte deres arbejde. Spændende var det altid om de fandt fejl og om der blevet givet påtaler. Vi var altid meget spændte på revisionsrapporten som bestod af en konklusion og så lister, hvoraf fremgik evt. fejl der skulle rettes. Herefter blev så påført vores kommentarer og rapporten blev returneret til Revisionsfirmaet, som ved næste besøgt tog stikprøver i henhold til seneste rapport.
Flere af de små lokale Sparekasser havde konto hos os i Brønderslev Bank. Vi betjente dem på forskellig måde. I 2 af byerne havde vi selv filial, men i Øster Brønderslev var der kun Øster Brønderslev-Hallund Sparekasse. Vores direktion havde fået stillet en direktionsbil – en Ford Taunus – til rådighed, dog var det kun Ejnar Mortensen der havde kørekort. Skulle Lundø noget, måtte personalet med kørekort, køre for ham. Udover at bilen stod til rådighed for direktionen, blev den også brugt til at køre ud til vores 3 filialer, Saltum Bank, Vester Hjermitslev Bank og Jerslev Bank. De 2 filialer vest på havde åbent henholdsvis mandag og onsdag og i den anden filial, tirsdag og torsdag fra kl. 10-12. Jerslev Bank havde åbent hver eftermiddag fra kl. 14 til 16 med undtagelse af onsdag. Vest på havde vi penge med til Saltum Sparekasse og til Jerslev var det til Jerslev-Hellum Sparekasse. Fredag formiddag kunne vi så køre til Ø. Brønderslev eller evt. i en middagspause, med de penge de måtte ønske og få mønter m.m. retur samt alle de checks som de havde indkasseret til indsættelse på deres konto hos os. Ligeledes skete det samme i Saltum og Jerslev, her var det bare i afdelingen de blev afleveret og hentet.
Ude i vores Filialer, som vi kaldte dem, var der ansat en lokal tillidsmand til at bistå den elev eller assistent der betjente filialen. I forbindelse med evt. diskontering af veksler og låneandragender kunne tillidsmanden så ringe til Brønderslev omkring dette, hvis han var i tvivl om kundens bonitet, med ofte var det lokalkendte personer, som han kunne stå inde for. Om onsdagen kørte vi normalt i bilen til Nationalbanken i Aalborg efter mønter og afleverede sedler, checks og mønter. Vi skulle altid køre 2 personer og når vi kom til Nationalbanken, gik en ind for at få dem til at lukke porten i kælderen op, så vi kunne bakke ned med den tungt læssede personbil for aflevering af mønterne, som så blev optalt meden vi gik på første sal med checks m.m. og for at få kvitteringer og evt. få mønter og sedler med hjem. Nogle gange holdt vi så ved pølsevognen i Nørresundby inden turen igen gik til Brønderslev. Vi var altid heldige at undgå uheld og ubehageligheder, en enkelt gang punkterede vi, men reservehjulet var da heldigvis med. Vi havde det ret hyggeligt på disse ture.
Jeg blev sendt ud i vores filialer som 3. års elev og var rigtig glad for også at få tildelt den opgave. Lærte en masse nye mennesker at kende, lærte at stå på egne ben og løse opgaverne. Jeg fik et godt kendskab til de 3 bysamfund, både forretninger som landmænd men også de private kunder. Hvilket jeg i mine efterfølgende år i banken havde nytte af.
I min fritid, er jeg flere gange blevet bedt om at køre med Direktionen, hvis de skulle til et eller andet arrangement. Det syntes jeg var spændende. En del gange har jeg også kørt med direktionen med fruer når de skulle besøge Ejnar Mortensens bror i Frederikshavn. Han var politibetjent og der drak de aldrig for lidt og var ret skødesløse når jeg hentede dem sidst på aftenen. Lidt sjovt at tænke tilbage på. Så fik jeg lov at benytte bilen indtil de skulle hentes igen på et aftalt klokkeslæt.
I elevtiden gik jeg på Handelsskole 2 til 3 aftener om ugen fra kl. 17 til kl. 20. Jeg kunne lige nå den sidste rutebil til Vrensted. Det var lidt hårdt med de lange dage om vinteren, men det gik også og elevtiden blev overstået og 01.07.1965 var jeg færdig uddannet og blev bankassistent med lov til at fortsætte. Jeg havde været til session og var blevet indkaldt til Prinsens Livregiment pr. 01.11.1965, med 1/4 løn i soldatertiden, det var normalt for bankansatte.
Her fik jeg en kort karriere, idet jeg blev kasseret lige før jul på grund af, at jeg ikke kan se på mit venstre øje. Gode råd var dyre, jeg havde købt en lille Fiat 600 kort efter jeg blev udlært. Så jeg måtte køre til Brønderslev og fortælle dir. Lundø, hvorfor jeg nu stod her igen. Spurgte om de fortsat kunne bruge mig og samme dags eftermiddag ringede han tilbage og meddelte at jeg var velkommen til at starte den 1. januar. Jeg var lettet og glædede mig til at starte på ny for at lære meget mere om bank.
I foråret 1966 havde Kjøbenhavns Handelsbank forespurgt om de evt. kunne købe Brønderslev Bank. De ville gerne ind i Vendsyssel. Så vidt jeg husker, var de på det tidspunkt kun repræsenteret i Skagen. Det var en splittet bestyrelse og repræsentantskab og der blev diskuteret intenst. Da det kom frem, kom der også et tilbud fra Hjørring Diskontobank. Ved afstemningen i repræsentantskabet, faldt valget på Kjøbenhavns Handelsbank, som vi så skulle blive en del af pr. 01.07.1966. Over natten etablerede Hjørring Diskontobank en filial i Brønderslev i Rådhusgade. Hjørring Diskontobank skiftede navn til Vendelbobanken. Hele personalet så med stor spænding frem til den 01.07.1966 hvor vi skulle skifte navn, med nyt skilt på facaden til, Handelsbanken i Brønderslev, Filial af Kjøbenhavns Handelsbank. Der var kommet en masse kasser med materiale, vi skulle bruge ved overgangen.
Nye bankbøger med nyt logo, nye checkhæfter i blå farve. Der kom medarbejdere fra København der skulle hjælpe os i den første periode for at sætte os ind i nye forretningsgange. Alt gik godt, men med lange arbejdsdage til følge. Vi var blevet tilført en ny Handelsbankmedarbejder fra Aarhus, Eigil Rasmussen, som startede som kontorchef, og som ret hurtigt overtog den daglige ledelse af Filialen.
I løbet af efteråret 1966 blev direktion og personale inviteret til København for at se Hovedsædet på Holmens Kanal 2 og den nye EDB-central i Ejby. Vi tog aftenbåden fra Aalborg til København med fin kahyt til hver. Om morgenen kl. 7 nåede vi København og skulle spise morgenmad på Restaurant D`Angleterre. Den fornemste restaurant i København på Kongens Nytorv. Her blev vi modtaget af en af topdirektørerne. Efterfølgende fik vi forevist det store flotte hovedsæde og senere kørt til Ejby hvor vi fik forevist EDB- Centralen med de store computere. Om aften spiste vi stor middag med hele Direktionen i restauranten Divan 2 i Tivoli. En helt fantastisk dag i København og en kæmpeoplevelse. Jeg tror vi alle blev rigtig Kjøbenhavns Handelsbank fans.
Richard Lundø døde ret pludseligt, hvorefter Ejnar Mortensen trådte mere og mere i baggrunden. Eigil Rasmussen blev udnævnte som meddirektør, og efter et par år stoppede Ejnar Mortensen og så begyndte de helt store forandringer. Vi fik også tilført en ny medarbejder og fuldmægtig ved navn Børge Bøss fra Handelsbanken i Skagen, som skulle afløse den ene fuldmægtig, der blev udnævnte til kontorchef i Aalborg. Ved samme lejlighed blev vores anden fuldmægtig Carl Otto Carlsen udnævnt til kontorchef og stedfortræder. Jeg fik et rigtig godt samarbejde med dem alle tre og blev tilført udlånsafdelingen, hvor jeg gennem en del år virkelig fik indsigt i alt omkring långivning, både via banken selv men også via de forskellige andre eksterne långivere, erhvervslåneinstitutter og alm. kreditforeninger. Jeg kom med i behandlingen af låneansøgninger til forretningsdrivende, erhvervsvirksomheder både stor og små og ikke mindst til landbrugskunder som vi havde mange af.
Ved større engagementer skulle vi på skrivemaskine i starten lave indstilling om lån eller kredit til Kreditkontoret i København med vores kommentarer til sagen. Senere foregik det på computer. Den årlige oversigt til bestyrelsen i København på engagementer over en vis størrelse fik jeg også lov at lave og det skulle bare være helt perfekt uden nogen som helst fejl og rettelser.
Tiden gik stærkt, Eigil Rasmussen skaffede mig et sommerjob som en slags revisor på Hotel Tannishus i Tversted, hos en gammel kunde fra Aarhus, som fulgte med ham til Brønderslev.
I tre somre kørt jeg derop i min Fiat 600 årg. 1960, og tjente en ekstra skilling og fik en masse sjov og ballade sammen med personalet deroppe. Eigil Rasmussen havde været tillidsmand i Århus og medlem af hovedbestyrelsen Handelsbankens Lokale Personalekreds og opfordrede mig til at overtage jobbet som tillidsmand i filialen, da der skulle være nyvalg i filialen. Jeg blev valgt, det var og blev et forholdsvis nemt job uden problemer, og jeg fik deltaget i diverse kurser for tillidsmænd forskellige steder i landet. Ved Eigil Rasmussens 50års fødselsdag blev jeg som repræsentant for personalet inviteret med til en stor middag på Hotel Phønix sammen med mange af byens prominente personer. Det var også en rigtig fin oplevelse.
Pladsen blev for trang i de nuværende lokaler og Rasmussen der allerede havde vist sin kreativitet ved ændringerne i de nuværende lokaler, fik via sin gode overtalelsesevne, direktionen i København med på ideen om at købe ejendommen på hjørnet af Nygade og Bredgade, der hvor banken i dag har til huse. Der blev væltet en ejendom og opført en ny 2 etagers forretningsejendom med halvdelen indrettet til banken og den anden halvdel til Agerbæks nye varehus, byens første.
Vi er nu kommet til 1970 hvor vi flytter ind i den nye bankbygning og jeg selv og mig kæreste og nuværende kone skulle giftes. Eigil Rasmussen tilbød os det flotte bord der havde stået i direktør Mortensens lejlighed på 1. sal, stor spisestue, brugt til repræsentantskabsmøder, hvor der var tilhørende 16 plader og med plads til 32 personer. Vi tog med tak imod og vi fik ligeledes 10 hestehårs betrukne spisestuestole samt en flot stol fra det gamle direktionslokale i Brønderslev Bank. (Vi havde de flotte maghogni møbler stående i vores spisestue i mange år, dog uden plader) Vi byggede i 1970 nyt hus i Vodskov som var færdigt til november hvor vi skulle giftes og havde ikke for meget at gøre med, så vi var meget glade for den store gestus Rasmussen viste os.
Tiden gik på raske fjed som man siger. Vi udvidede vore forretningsomfang i banken. Fik mange nye kunder, personalestaben blev løbende udvidet og kolleger flyttede til andre afdelinger men vi blev hele tiden flere medarbejdere. Der var gang i parcelhusbyggeriet, i Brønderslev og oplandsbyerne, der kom tilflyttere til Brønderslev. Gymnasiet blev bygget. Egnsudviklingsudviklings virksomheder med tilskud flyttede til byen. Meget erhvervsbyggeriet og landbrugsbyggeri blev igangsat og i det hele tage var der en stor optimisme i begyndelsen af 1970erne.
Banklokalet blev ombygget og nyindrettet flere gange efter tidens trend. Skriveborde blev udskiftet til nyt og meget andet. Jeg var begyndt at deltage i det daglige morgenmøde over kaffen hver dag og fik på den måde meget indsigt i hvad der foregik i filialen og området.
Jeg blev i en periode kasserer i Nygadeforeningen opfordret af Eigil Rasmussen, ligesom jeg blev opfordret til at deltage i Junior Chamber, Brønderslev, en organisation for unge erhvervsleder. Her havde jeg en fin periode på 5 år hvor også min kone Else Marie af og til deltog ved festlige sammenkomster. Det gav alt sammen en god ballast. I mit daglige arbejde i banken. På et kursus på bankens kursuscenter Uglemose, i Ordrup, København blev jeg den den 20.11.73 ringet op af Eigil Rasmussen. Han havde bedt mig ringe tilbage, hvad jeg så gjorde med sommerfugle i maven. Havde jeg gjort noget forkert måske. Nej, han havde den glædelige nyhed til mig, at jeg pr. 01.01.74 var blevet udnævnt til fuldmægtig II. Det var en stor overraskelse, men dejligt, for det var vel nok det jeg stilede efter. Jeg var blevet påskønnet min indsats og Eigil Rasmussen havde troen på mig. Jeg blev påskønnet flere gang hen ad vejen med tillæg, så vores lille familie klarede os egentlig godt. I 1974 havde vi købt sommerhus i Kryle Klit ved Blokhus, som vi nød meget sammen med vores 2 piger. Allerede pr. 01.01.77 fik jeg min 2. udnævnelse til fuldmægtig I.
Børge Bøss var blevet udnævnt til filialdirektør i Bramming, hvorefter jeg overtog han job som leder af hele udlånsafdelingen. Det var et stort skulderklap at få. Så det gav kræfter til en ekstra indsats og der blev brugt utrolig mange timer på arbejde i banken. Ofte måtte jeg tage weekender til brug, men jeg havde en forstående familie. I 1978 solgte vi vore hus i Vodskov og byggede nyt i Brønderslev til indflytning i 1979, bl.a. grundet min deltagelse i en del aftenmøder i Brønderslev.
Få år senere fik Else Marie så også arbejde i Brønderslev, så alt blev nemmere. Det daglige arbejde var fortsat en stor glæde med mange udfordringer. Videreuddannelse på forskellige lederkurser på Uglemose og kursusejendommen Staurby Skov ved den nye Lillebælts Bro. Udvekslede erfaring med kolleger, blev prøvet af på forskellige områder for at lægge endnu mere viden i rygsækken.
Jeg fik store beføjelser, jeg havde de samme beføjelser, som direktør Eigil Rasmussen og vores kontorchef. Som Rasmussen altid sagde. Jeg har tillid til dig, tænk dig om, brug beføjelsen med fornuft og omtanke og spørg hellere en gang for meget end for lidt. På det tidspunkt i 70erne, havde vi temmelig store beføjelser. Det var kun de helt store og tunge engagementer vi skulle spørge om i København. En stor fordel var det at kunne træffe en hurtig afgørelse overfor vores kunder, men det var også en gang imellem nødvendigt med en lidt længere behandlingstid på kredit andragender. Ofte blev jeg kaldt ind til Eigil Rasmussen, når han havde vigtige samtaler således, at jeg kunne høre med. En dag kalder han mig ind og siger vi skal snakke med den administrerende direktør i København. Samtalen gælder en større kredit indstilling, han gerne vil have igennem. I slutningen af samtalen nævner han at han gerne vil syd på igen og at der er en direktørstilling ledig i Horsens, en temmelig stor filial. De snakker frem og tilbage og Rasmussen vinker mig ud. 14 dage efter samtalen beder Rasmussen en morgen, hele personalet lige høre efter, hvor han så fortæller, at han skal tiltræde i Horsens. Lidt af et chok. Hvad skulle der så ske i Brønderslev. Hans stilling bliver opslået. Spørgsmålet er så hvem vi får som ny Filialdirektør. Der var mange emner oppe at vende blandt personale og snakken gik. Kort tid efter opslagets udløb blev så offentliggjort hvem vores nye filialdirektør skulle være. Det blev en gammel kending Børge Bøss. Han tiltrådte og samarbejdet med ham forløb gnidningsfrit med en stadig god filial og godt personalesamarbejde. Kontorchefen og jeg fortsatte på vores nuværende jobs medens der i indlånsafdelingen blev skiftet ud ved rokeringer til og fra andre filialer og der kom også en lidt anden organisation. Der blev stadig drevet en god filial i Brønderslev, vi havde travlt. Elever blev uddannet og mange ville efter elevtiden gerne fortsætte i andre afdelinger og hvis man blev i Handelsbanken var det jo de samme systemer man flyttede til. Der blev så nyansat elever, så der var hele tiden en god omsætning af personalet og der var en ældre stab af dygtige medarbejdere tilbage. Den 01.07.1987 havde jeg været i banken i 25 år. Jeg skulle holde reception på dagen og alle kolleger, venner, naboer og familie var inviteret hjem til en lille fest om aftenen. Vi blev ca. 75, og havde plads til alle og det var en rigtig dejlig aften.
Der var morgenkaffe i kantinen sammen med alle medarbejdere og filialdirektør Børge Bøsse sagde pæne ord og overrakte mig en kuvert, hvori banken meddelte mig, at de havde indsat en ekstra månedsløn for lang og tro tjeneste. Da det var overstået sagde han, der var noget mere han ville fortælle og samtidig overrakte han mig en kuvert fra Direktionen. Jeg læste indholdet og blev meget glad. Han fortalte så, at jeg med virkning fra dags dato var blevet udnævnt til Prokurist i banken.
Det blev en fantastisk dag med over 100 gæster i løbet af formiddagen og et hav af blomster og gaver. Det var det største, der hidtil var sket for mig i banken og stolt var jeg og blot 41 år gammel.
Op gennem 1980erne var der sket en række fusioner indenfor pengeinstitutverdenen. I takt med de stigende balancer, krævedes der mere kapital, hvilket i mange tilfælde nødvendiggjorde en fusion til en større enhed. I starten var det mindre pengeinstitutter der sluttede sig til større pengeinstitutter. Kjøbenhavns Handelsbank havde i årenes løb også fusioneret med mellemstore pengeinstitutter og var blevet til Handelsbanken. I november måned 1989 kom så den helt store overraskelse. Provinsbanken der udsprang af Aalborg Diskontobank og Handelsbanken der oprindelig udsprang af Kjøbenhavns Handelsbank og Den Danske Bank var oprindelig Den Danske Landmandsbank proklamerede at der var fusionsforhandlinger i gang. Fusionen blev endelig vedtaget og blev offentliggjort den 06.04.1990 med tilbagevirkende kraft pr. 01.01.1990. Efter offentliggørelsen så man i aftenens TV-avis, hvordan man gennembrød muren mellem de 2 Københavnske Hovedsæder, Den Danske Bank og Handelsbanken, der lå side om side ved Holmens Kanal og hvor først de 2 bestyrelsesformænd for de 2 banker og herefter de 2 ordførende direktører, der blev sidestillet, hilser på hinanden.
Hvad skulle der nu ske i vores afdeling i Brønderslev, for her var der en Provinsbank Afdeling skråt over for i Bredgade, dog var det en noget mindre afdeling.
Utrygheden begyndte så småt at indfinde sig hos os. Det var mest naturligt at Provinsbankafdeling skulle lukke, den var den mindste, med mindst personale. Var der nogen der skulle afskediges eller forflyttes. Jeg husker, der gik nogle måneder, hvor der blev udvekslet personale for vi kørte videre på Handelsbankens EDB-system. Efter en rum tid blev det så besluttet at Provinsbankfilialen skulle lukke og det meste af personaler rokeres over til os i den store Danske Bank filial. Efter sammenlægning blev vi en medarbejderstab på ca. 30 medarbejdere. Byens dengang største pengeinstitut. Vores kontorchef blev rokeret til et controllerjob i Frederikshavn Afdeling og Provinsbankchefen fortsatte hos os som stedfortræder. Usikkerheden bredte sig blandt personalet. Fusionsbanken Danske Bank var begyndt at reducere personalet. Som jeg husker det, var det i første omgang de medarbejdere med rutineprægede jobs der blev sagt op og måtte fratræde. Banken var gået i gang med en rationalisering af arbejdsgangene, hvilket gjorde personalebehovet mindre. Det skete over flere omgange. Der blev færre kasseekspeditioner, der blev indført hævekort og pengeautomater m.m. En masse daglige kontroller blev sløjfet, der skete en stor udvikling på IT-området.
Kort efter fusionen blev der udnævnt en ny områdedirektør for alle afdelinger i Vendsyssel. Mit indtryk var at flest mulig medarbejdere skulle rokeres rundt og medarbejderne pendlede på kryds og tværs af Vendsyssel. Samarbejdet i Brønderslev mellem chef og stedfortræder var ikke for godt og der gik ikke lang tid inden vores stedfortræder blev rokeret til Frederikshavn og direktøren i Sæby blev stedfortræder i vores afdeling i Brønderslev. En turbulent periode med en noget strammere styring end vi havde været vant til. Det blev opstillet mål for de medarbejdere der havde kundekontakt. Der skulle sælges mange produkter og der blev ugentligt fulgt op på målene som jo i sidste ende var chefens ansvar. Ikke altid lige sjovt. På et tidspunkt blev jeg ringet op af områdedirektøren, der synes at det måtte være en god idet at jeg fik et uddannelsesophold i vores lokale kreditkontor i Center Filialen i Hjørring, hvilket jeg gerne ville. I mellemtiden var min gamle stedfortræder blevet rokeret til dette kreditkontor, så vi blev kolleger igen i denne korte 3 mdr. periode, jeg var på kreditkontoret i Hjørring.
Efter uddannelsesforløbet i Hjørring returnerede jeg til Brønderslev og indtog mit gamle job som leder af Erhvervskunde Afdelingen. Efter en måned ca., blev jeg kaldt ind til min filialdirektør, der meddelte mig, at jeg fra den følgende 1. i måneden skulle tiltræde i Frederikshavn Afdeling, med samme stilling og løn. Det var jeg ikke lige forberedt på. Men ville jeg fortsætte i banken var der ikke andet at gøre end at parere ordre. Tidligt op om morgenen og toget kl. 7,06 fra Banegården i Brønderslev med ca. 1,5 times transporttid til Frederikshavn. Jeg havde været vant til siden 1979 at kunne cykle på arbejde på under et kvarter. Noget af en omvæltning.
Med start i Frederikshavn omkring september 1994 fik jeg nye rare kolleger, kom til at arbejde i erhvervskundeafdelingen uden portefølje og kunder i starten, men fik dog hen ad vejen oparbejdet noget kendskab til kunderne og Frederikshavns området. Afdelingen var på det tidspunkt den bedst indtjenende afdeling i CenterFilial området og blev den afdeling med de højest lønnede medarbejdere.
Der skete meget på IT området efter fusionen. Der kom nye systemer, mange forbedringer og nye tiltag overfor kunderne, en begyndelse på alt det vi ser i dag. På det tidspunkt skulle bankmedarbejderen lave tingene for kunden. Næsten de samme ting som danske bankkunder nu kan sidde hjemme fredeligt i stuerne og lave. Der skete en revolution på bankområdet og til i dag. Førhen kom kunden i banken uden tidsbestilling. Nu begyndte man at aftale kundemøder med kunderne på forud aftalte klokkeslæt. Det var begyndelsen til en helt ny holdning til bank, som i dag er endt ud med at man næsten skal betjene sig selv hjemmefra. Der kan aftales videomøder, hvor bankmedarbejderen og kunden taler med hinanden og kan følge med på egen computerskærm. Ja, fagre nye verden.
Hele denne rationalisering endte igen ud med at banken skulle reducere medarbejderstaben. Vi fik at vide, at den 14.02.1997 vil det blive offentliggjort hvem der skulle fyres. Alle var beklemte da de mødte ind om morgenen og satte sig på deres pladser. Kort efter kom filialdirektøren ud og sagde navnene på fem medarbejdere der skulle komme med ovenpå i mødelokalet. En af mine kolleger hvis navn var blevet nævnt forlod lokalet tog sit tøj og tog hjem uden at have fået noget at vide. Mit navn var iblandt de 5 navne, så jeg gik med på 1. sal i mødelokalet og fik en kuvert overrakt med et brev hvori stod, at jeg var opsagt til fratrædelse pr. 31.08.1997. På det tidspunkt ville jeg være 51 år. Vi var alle fritstillet og kunne forlade banken straks. Vi var 2 mandlige prokurister
og 3 kvindelige bankassistenter. Det øvrige personale bakkede os op på den måde, at banken ikke blev lukket op den dag. Der blev sat skilte på dørene med påskriften ”LUKKET PÅ GRUND AF STREJKE”. Det var første gang i Bankens historie der havde været strejke i en afdeling.
Jeg blev i banken indtil middag, efter at havde ringet til min kone, Else Marie. Fik sagt farvel til mine kolleger og kørte hjem til Brønderslev. Hvad skulle fremtiden bringe.????? Jeg var sikker på, at nu skulle hus og bil sælges og samme eftermiddag kørt vi rundt i byen for at se om vi kunne finde et nyt kvarter, hvor vi havde lyst til at bosætte os. Jeg stoppede med en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn og pensionsbidrag, samtidig med at jeg fra den følgende 1. i måneden kunne få fuld understøttelse.
Dagen efter kontaktede jeg advokater og de revisorer i Brønderslev jeg kendte. Forelagde dem min situation og bad dem evt. tænke på mig hvis de hørte om et evt. økonomijob. I løbet af en måned blev jeg ringet op af en revisor, som mente at have et job på hånden som kunne være interessant. Jeg blev indkaldt til samtale og fik jobbet som økonomiansvarlig i Brønderslev Hallerne, deltidsjob på 18 timer til en Kommunal fuldmægtig løn. Her var jeg i ca. 4 år, hvor der så også skulle indskrænkes.
På det tidspunkt var jeg blevet 55 år men var igen heldig at få job som bogholder i en stor erhvervsvirksomhed i Brønderslev i knapt 1 år, hvorefter dette samarbejde ophørte nu 56 år gammel. Herefter var jeg ledig indtil jeg blev 60, hvor jeg skulle gå på efterløn.
De 4 års ledighed brugte jeg på diverse kurser samt arbejde i skoven på de tidligere tilkøbte 7,5 tdr. skov, vi nogle år forinden havde købt ved vores sommerhus, hvor vi havde boet fast siden år 2000. Der blev skovet, nyplantet, gravet 2 søer og ellers vedligeholdt. Alt i alt har jeg haft et, jeg vil sige, et dejligt arbejds- og familieliv, som jeg ser tilbage på med stor glæde. Et skønt tilbageblik over et 44årigt arbejdsliv.
November 2016 Jens Otto Madsen
fortsættes – Sjove minder fra Banken:
I min tid i banken var der også tid til, udenfor arbejdstiden, sammen med kollegerne at have det sjovt og festligt. Jeg mindes mange gode personalefester og sommerudflugter.
Sommerudflugt, sommeren 1962 Den første jeg deltog i, var i eftersommeren, det år jeg var blevet ansat. Sommerudflugten startede kl. 15 og vi mødtes ved banken hvor en bus var ankommet. Vi var en stor flok incl. ægtefæller, dem der havde det. Vi kørte ud i det blå, en tur som festudvalget havde besluttet. Til Vejby over Sejlstrup forbi Åstrup Hovedgård med ophold, hvor vi fik en øl og vand. I et stort sving endte bussen i grøften og alle mand måtte ud for at skubbe. Bestemmelsesstedet var Restaurant Messen i Skallerup Klit. Dengang en gammel Tysker Barak, som var blevet indrettet til restaurant. Fin fest, første gang jeg havde deltaget i et sådant festligt lag. Jeg husker direktør Richard Lundø skulle dupere, og lånte en kvindelig kollegas tynde guldkæde, som han forsigtigt sænkede ned i et helt fyldt snap glas, og uden at snapsen løb over. Helt utroligt, men der er noget med guld og spiritus. Efter middagen blev der danset og der var også flere andre Brønderslev folk der havde fundet til Skallerup. Bl.a. en ved navn øl Bjarne, som altid lavede ballade og var en slagsbror, og blev også her, indblandet i en slåskamp uden for restauranten, hvor blodet flød.
Julefrokost og juletræ for ægtefæller og børn: Det første år jeg var med, foregik julefrokosten på Restaurant Hedelund, julen 1962. I et separat lokale på Hedelund spiste vi den årlige julefrokost uden ægtefæller. Måske ca. 15 personer. Hyggeligt, hvor direktionen altid gav snapsen. Så i løbet af aftenen steg humøret og der blev en god stemning. På et tidspunkt forlod de 2 direktører selskabet og var gået hjem og vi havde det bare sjovt. Den store sal stod ubenyttet, men på et tidspunkt hvor stemningen var høj, skulle vi absolut derind hvor vi blev skødesløse og begyndte at lege på bordene, der stod uden duge. Nå, men festen sluttede og vi skulle jo møde på arbejde næste morgen, vi havde dengang lørdags åbent. Jeg var mødt ind og skulle på posthuset. I Bredgade mødte jeg min kollega Kaj Budolph, gående med en spiseske hvorpå der lå et æg. Han havde ikke fået for lidt aftenen før og skulle lige se, om han hjemmefra kunne balancere med et æg, uden at tabe det.
Vi fik åbnet banken og vi havde nok nogle efterveer og hovedpiner efter aftenens fest. På et tidspunkt var jeg gået ned i arkivet efter et eller andet. Der fandt jeg Peter Kjeldsen liggende på en af de nederste arkivhylder, sovende med et forklæde over. Kort efter kom Lundø ned i arkivet og siger så, snøvlende, hva hva er det, der ligger der!! Det er en episode jeg sent vil glemme. Sommerudflugterne blev en tradition som vi fortsatte med i mange år, alle har været festlige. Gennem årene blev det til mange gode fester også da vi blev Handelsbanken hvor vi som regel holdt julefrokosten i bankens lokaler, hvor vi havde fine faciliteter.
I en lang periode holdt vi også en lille juletræsfest med børn og ægtefæller med gløgg og æbleskiver, det var noget vores børn så frem til. Et par hændelser der er sket i Banken. Indbrud: Nogle år efter at vi var flyttet ned i den nye bankbygning på hjørnet af Nygade og Bredgade skete der er en usædvanlig hændelse. En ung mand havde været på værtshus i Brønderslev og gik så en tur på vej hjem. På et tidspunkt stod han foran bankens hovedindgang og tog i døren der var ulåst således, at der var fri adgang til banklokalet. Han var gået ind og var begyndt at åbne skuffer og skabe. Han kom også til kassesektionen, og hvor mærkeligt det end lyder, var skufferne, der ikke var låst, fyldt med pengesedler. Normalt bliver alle værdier bragt i bankens boks om aftenen, men desværre var det ikke sket op til denne weekend. Den unge mand fandt en mappe, hvori han lagde sedlerne og listede ud. Han fortsatte ned i Algade hvor han prajede en taxa og blev kørt til Lufthavnen. Husker ikke helt hvordan tyveriet blev opdaget, tror det blev opdaget lørdag morgen, hvor det så blev anmeldt og pressen beskrev det så de følgende dage i avisen. Taxachaufføren læste om det, og huskede at han havde taget en ung mand op i Algade og kørt ham til lufthavnen tidlig om morgenen. Han fortalte det til politiet. Mener han var soldat på Sjælland. Det gav politiet et spor og der gik ikke lang tid inden han blev anholdt. Så vidt jeg husker var næsten alle penge i behold. Men utroligt og uheldigt at både dør var ulåst og kassebeholdning ikke var blevet lagt i boksen.
Et ansigtsaftryk på en stor glasdør. – Vi havde besøg af en kunde, der skulle til kassen for at hæve penge. Efter ekspeditionen går han så ned gennem banklokalet for at gå ud af vores bagindgang. Han ser uden tvivl gennem ruderne og overser den første glasdør og går direkte ind i døren. Alle bliver forskrækket da de hører braget og ser ned til døren hvor manden forvirret står og sunder sig. Så fortsætter han ud gennem døren som om intet var hændt. Da vi så kommer hen til glasdøren, ser vi hele hans ansigtsaftryk på ruden. Pande næse og mund. Det kunne være gået rent galt, men tror, at han kom over det uden men.
Aktiviteter sammen med mandlige kolleger. Om sommeren spillede vi mandlige kolleger 7 mand fodbold i Firmasport. O vinteren var det indendørs fodbold. Deltog i firmaturneringer mod andre Brønderslev virksomheder. Det havde vi stor fornøjelse af. Nogle år gik vi sammen med de andre pengeinstitutter om at stille et hold. Om vinteren var der ofte arrangementer gennem vores fagforening. Et år i 60erne, husker jeg, at vi var fire unge mænd der skulle til fest i Kilden i Aalborg til spisning m.m. Disse kolleger Finn Valentin, Flemming Hansen, Leif Ulriksen og jeg selv skulle mødes ved Leif Ulriksens forældre, som venligst havde udlånt deres bil, en ”Ford Anglia 1954 ” (havde tidligere været ejet af mine forældre).
Bilen kunne desværre ikke starte, da vi skulle køre, så vi skyndte os ned på Rutebilstationen, hvor vi så nåede rutebilen til Aalborg og vi havde sikkert en fin aften og returnerede med sidste afgang til Brønderslev. Da vi så kom hjem, gik Leif og jeg så op til ham, idet vi ville til midnats bal. Vi fik startet bilen og kørte over stok og sten til Vester Hjermitslev Kro, hvor der var bal. Senere kørte vi over Saltum til Løkken og mod Børglum hvor bilen med besvær i snestorm, kom over bakken og videre til Forsamlingshuset, hvor der også var bal, men sikkert ingen piger af interesse, for vi fortsatte videre til Serritslev Forsamlingshus hvor vi fik den sidste dans, husker jeg.
Sammen med kollegerne har vi altid, i min tid i banken, haft mange gode aktiviteter. Kurser på bankens kursuscenter Uglemose og Staurby Skov Gennem årene har jeg været på mange kurser på Uglemose. Det var en meget stor herskabelig ejendom i Ordrup ved København, hvor der var tilbygget værelser, så kursisterne kunne overnatte. Det var som at bo på hotel. De kvindelige medarbejdere på Uglemose, var iklædt uniform. Der blev altid anrettet et stort flot morgenbord. Frokosten bestod altid af en varm ret og smørrebrød med øl/vand. Efter frokosten var der kaffe i tilstødende lokaler i fine lænestole. Til aftensmaden, fin middag med vin til, og der var altid ”beforedinner drinks” inden middagen og efterfølgende kaffe i tilstødende lokaler. Efter middagen drog så ofte en flok kursister ned til S-toget og tog ind til København for at gå i biografen eller på værtshus. Flere gange var vi på Vin og Ølgod. Sikke festlige aftener. Uglemos lå tæt på DyrehavsBakken, så her havde vi i sommerperioden, også mulighed for at komme og hygge os.
Staurby Skov ved Middelfart var blevet købt af Handelsbanken efter færdiggørelsen af den nye Lillebælts Bro. En stor flot ejendom også med alle faciliteter. Den lå et stykke uden for Middelfart. Her tilbragte vi som regel aftenerne med hygge, men der var også mulighed for lidt indendørs sportslige aktiviteter. Min kone og jeg plus vores to piger, har deltaget i et ugekursus inviteret af banken. Foredrag om formiddagen for de voksne, børnene blev overgivet til pædagoger til børneaktiviteter. Om eftermiddagen var der fælles aktiviteter og udflugter og til aften, fin middag for alle. Alt sammen oplevelser jeg husker tilbage på med stor glæde.
Bankens feriehuse Banken havde en del feriehus rundt omkring i landet. Dem kunne man søge. Vi har været heldige mange gange at kunne komme i et af dem. Huse der altid var tiptop. Mange gode ferie har vi holdt i dem. Ofte havde vi mine svigerforældre med. Vi har flere gange været på Sjælland, i Vestjylland, Sønderjylland og Mols Bjerge og nogle af stederne flere gange. Et fantastisk personalegode for bankens medarbejdere og som flittigt blev benyttet.
Samvær med Bankens repræsentantskab/tilsynsråd: Efter at jeg var blevet udnævnt til fuldmægtig, blev jeg også af og til sammen med de andre befordrede kolleger, inviteret med til middage efter at repræsentantskabet/tilsynsrådet, havde afholdt deres møde. Det var også altid festligt. De fleste gange blev middagene afholdt på Hotel Phønix, men også på Luneborg Kro. Nogle gange var alle ægtefæller inviteret med og vi havde altid nogle hyggelige aftener og lærte en masse mennesker at kende på en helt anden måde, hvilket også var et plus i det daglige arbejde i banken.
Brønderslev Banks forretningsorden og revisions plan.
En plan som er enkel og giver anvisninger på arbejdsgange. En plan som ikke ville være tidssvarende i 2016.
Herunder ses det opr. banklokale i Brønderslev Bank.
