Kategori: Brønderslev Historie

Brønderslev Kommunes historie og med 100 års købstadsjubilæum i 2021

             

Brønderslev fik i 1921 status som købstad og har således i år 2021, 100 år jubilæum

Kilde: Trap Danmark
skrevet af: cand.mag. Anne Dorthe Holm og
cand mag. Charlotte Lindhardt
Det nuværende Brønderslev bestod i middelalderen af nogle spredtliggende gårde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150. Bebyggelsen hed oprindelig Vester Brønderslev; dette navn nævnes første gang i 1305 i forbindelse med omtale af gods i sognet. I midten af 1400-tallet var Østergård den største gård i byen.
Frem til begyndelsen af 1800-tallet var Vester Brønderslev stadig en landsby og menes at have ligget nord for den nuværende Østergade og Algade. I en præsteindberetning fra 1553 angives der at være 21 gårde og 6 bol (mindre gårdbrug), hvorimod der ikke nævnes nogen huse. I 1844 var byen vokset til at omfatte 56 gårde og 91 huse. Vester Brønderslev led hårdt under krigene i 1600-tallet. De større gårde blev udplyndret, og den svenske overkrigskommissær i Aalborg udskrev brandskatter i Vendsyssel, hvilket også ramte Vester Brønderslev.
Indtil midten af 1800-tallet lå Vester Brønderslev så langt fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel, at vejen gennem sognet ikke havde nogen betydning for byens erhvervsmæssige udvikling. Fra 1600-tallet har byen dog haft en vis pottemagerindustri. Denne industri nævnes første gang i 1653, og i 1828 kunne ti familier i området ernære sig ved pottemageri).
En ny hovedvej mellem Aalborg og Hjørringblev planlagt i 1827. Den åbnede i 1832 og omfattede bl.a. strækningen mellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev. I tilknytning til den endnu ikke brolagte hovedvej blev der anlagt købmandsgård, bryggeri, uldspinderi, klædefabrik og teglværk. Brønderslev Kro fik en ny bygning i 1860, og indtil 1921 blev de store markeder i Brønderslevnetop afholdt i tilknytning til kroen. Herefter flyttede markederne ind til byen.
Byens markeder, kroen og den tiltagende landevejstrafik medførte, at der i 1850’erne opstod bebyggelse ved landevejen. Den liberalisering, der fulgte af Næringsloven i 1857, fik købmænd til at oprette forretninger, og i 1875 blev der desuden etableret en tømmerhandel og et bryggeri. Østbyen opnåede en vis størrelse, indtil anlæggelsen af jernbanen mellem Aalborg og Hjørring i 1871 satte en stopper for udvikling i denne del af byen.
Jernbanen med stationen blev anlagt 1,5 km fra landevejen, og i de efterfølgende år voksede Vester Brønderslev i området mellem landevejen og stationen. Ved stationen blev der opført en gæstgivergård, som blev efterfulgt af flere andre hoteller, købmandsgårde, håndværksvirksomheder osv. I de sidste årtier af 1800-tallet voksede byen med så stor hast, at den blev kaldt Vendsyssels Esbjerg. I 1850 havde Vester Brønderslev 981 indbyggere, og i 1901 var befolkningstallet steget til hele 3.176. Kloakeringen af byen blev påbegyndt i 1890’erne, mens byens gader først blev brolagte omkring år 1900.
Byens vækst var i første omgang koncentreret omkring stationen og langs Vestergade og den gamle hovedvej Algade. Allerede fra 1880’erne spillede jern- og maskinindustrien en betydelig rolle for Vester Brønderslevs udvikling.
I 1886 flyttede smed Peder Nielsen sin beslagfabrik fra Tylstrup til stationsområdet i Vester Brønderslev. Virksomheden fik navnet Pedershaab og udviklede sig til en af byens største virksomheder. Datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik blev stiftet i 1915 og påbegyndte fabrikationen af entreprenørmaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.m. Vester Brønderslev fortsatte sin vækst, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der i selve bycenteret opført en række fleretagers huse i sammenhængende husrækker. Uden for byens centrum omkring stationen voksede byen primært med enfamilieshuse.
I 1919 nedsatte sognerådsformand Andreas M. Tolstrup et udvalg, som skulle arbejde for at gøre Vester Brønderslev til købstad. Det lykkedes, og d. 1. april 1921 fik byen som den næstsidste by i landet at få status som købstad, alene efterfulgt af Skjern i 1958. Byen kom herefter til blot at hedde Brønderslev. Samtidig fik den status af bitingsted, og i 1940 blev Brønderslev sæde for sin egen retskreds.
En blomstrende industri medvirkede til, at byen fortsatte sin befolkningstilvækst. Beslagfabrikken A/S Peder Nielsen Pedershaab(navneforandring 1919) og søstervirksomheden Pedershaab Maskinfabrik (navneforandring i 1933) beskæftigede i 1955 ca. 1.000 mennesker i Brønderslev, som på det tidspunkt havde 8.646 indbyggere. Også andre industrivirksomheder som Uggerby Maskinfabrik A/S, konfektionsvirksomheden H.C. Andersen (senere Realit) og trikotagefabrikken Tricodan A/S bidrog til den store beskæftigelse i byen.
I takt med byens vækst blev der også etableret nye institutioner. Blandt de mest bemærkelsesværdige var statshospitalet øst for hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Det blev indviet i 1957 og havde 307 sengepladser. Det gamle sygehus fra 1894 blev desuden udvidet flere gange, senest i 1965.
Også byens rekreative liv udviklede sig. I 1919 blev et nyt stadion indviet, i 1936 et friluftsbad og i 1967 en idrætshal. I 1946 købte Brønderslev Kommune parkanlægget Hedelund med henblik på at bevare parken som et lystanlæg.
Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i Brønderslev fra 10.247 til 11.774, og nye boligkvarterer, der voksede frem i perioden op til årtusindskiftet, skabte sammenhæng mellem de forskellige bydele. Omfartsvejen, som blev indviet i år 2000, og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i 2001, styrkede byens position som Brønderslev Kommunes erhvervshovedby. Industriområdet i sydøst voksede, og der blev skabt et erhvervsområde mod vest. Selv om administrations- og serviceerhvervene i løbet af 1980’erne voksede sig større end industrien og håndværkserhvervene, forblev HawkeyePedershaab, nu med amerikansk ejerskab, en af byens største virksomheder.

Disse bøger fra 2022 kan lånes på Biblioteket

Staring Maskinfabrik A/S – Historien

Staring Maskinfabrik A/S
Starengvej
Brønderslev
Etableret 1962
Nordjyske marts 2017
Administrerende direktør Tommy Bredal og salgschef Michael Østergaard er blevet herrer i eget hus på Staring Maskinfabrik A/S. De har købt direktør Leif Stiholt ud af firmaet.
I 1986 købte Im. Stiholt A/S Staring Maskinfabrik, og dengang var det Imanuel Stiholt og sønnen Leif Stiholt, der stod i spidsen for Stiholt-koncernen.
– Leif Stiholt har haft stor betydning for virksomheden, fortæller Tommy Bredal.
– Vi kunne slet ikke have udviklet os uden Stiholt-koncernens involvering.
Tommy Bredal kom ind i firmaet i 1990, og han har siden været i firmaet. Michael Østergaard har været i firmaet i 14 år.
Staring Maskinfabrik sælger i dag blandemaskiner til hele verden.
Der leveres næsten ugentligt maskiner til Indien, Egypten, Oman og Australien, og for tiden er en stor ordre på vej til Ukraine.
Den største blander, der er fremstillet, er på 3000 liter. Der laves også mindre blandere, og 750 liter og 1500 liter er populære.
Produktionen foregår dels i Brønderslev, dels i Kina. I Brønderslev er der en snes medarbejdere.
I dag er virksomheden meget bygget op på handelsvarer. I mange år har de japanske Tsurumi-pumper været en omfattende handelsvare.
Siden er ventilatorer samt fliseskærere med mere fra spanske Rubi kommet i sortimentet.
Staring Maskinfabrik leverer hovedsageligt til trælasthandeler, byggemarkeder, grossister samt virksomheder, der udlejer værktøj.
Staring Maskinfabrik blev kendt for NH4-anlæggene, der blev udviklet af opfinderen Jens Østergaard Jensen. I 2008 blev denne afdeling solgt fra, og produktionen sker i dag i Aalborg.
Staring Maskinfabrik blev grundlagt i 1962, da fabrikant A. Helmer Larsen, der var udbryder fra Pedershaab-koncernen begyndte produktionen i en tyskerbarak.

A better workday!

 

 

Nedenfor er fra hjemmesiden i 2023:

Aktiviteter

  • Fremstilling og salg af STARING blandemaskiner samt vibrationsudstyr til bygge / anlægssektoren og industri.
  • Salg af Dykpumper, både egne, samt fra TSURUMI og PEDROLLO
  • Salg af RUBI fliseskærer og tilhørende værktøj
  • Salg af LIEVERS stavvibratorer og andet betonudstyr
  • Fremstilling og salg af Diamantværktøj
  • Salg af Affugtere
  • Salg af Ventilatorer samt flexslanger til disse
  • Salg af EURO SHATAL Pladevibratorer
  • Opbygning af anlæg – både blandeanlæg samt pumpeanlæg
  • Produktion og salg af stolpebærer

60 år gammel men mere aktiv end nogensinde.

STARING A/S i Brønderslev kan i år (2022) fejre 60 års fødselsdag.

Virksomheden blev grundlagt i 1962 på Staringvej i Brønderslev, som stadigvæk er adressen.

Helmer Larsen

Det var Helmer Larsen, der på daværende tidspunkt var ansat hos Pedershaab i Brønderslev, som ønskede at være herre i eget hus. Det første Helmer producerede var en 150 L. tromleblander, og i 1971 producerede STARING sin første Tvangsblander, et produkt der skulle vise sig, at have stor betydning for Helmers fremtid.

I 1986 solgte Helmer Larsen virksomheden til IM Stiholt A/S i Sæby (herefter Stiholt). STARING kørte videre som hidtil, og i 1990 købte STARING en anden lokal virksomhed -Cementstøberiernes Redskabsforsyning, bedre kendt som CR.

Man ansatte dengang Tommy Bredal, som i dag er ejer og CEO i selskabet.

Ligeledes fik STARING i 1990 eneforhandling af det japanske pumpemærke TSURUMI. Det var dengang Toyotas produkter var kendt for at ruste, så at sælge japanske produkter til danskerne, var ikke særlig let. Det skulle dog ændre sig markant.

I 1992 flyttede man CR, så begge virksomheder var placeret på Staringvej.

Staring Miljø A/S

I 2000 udviklede STARING et forsurings anlæg til gylle. Dette drev og udviklede STARING selv frem til 2004, hvor man spaltede virksomheden til Staring Maskinfabrik A/s og Staring Miljø A/S. Det var Tommy Bredal, der var direktør i begge, og Michael Østergaard, som i dag også er medejer af virksomheden, blev ansat som Indkøbschef.

Staring maskinfabrik A/S var på dette tidspunkt stadigvæk ejet af Stiholt, imens Staring Miljø A/S vare ejet af Stiholt 40%, Grundfos 40%, Landbrugsrådet 10% samt 10% fordelt på 2 medarbejdere.

2 uafhængige virksomheder

I 2007 blev STARING Maskinfabrik og Staring Miljø uafhængige. Staring Miljø var herefter altså udelukkende ejet 50/50 imellem Stiholt og Grundfos. Virksomheden blev flyttet til Aalborg og skiftede navn til INFARM.

Færre ejere, flere produkter

I 2010 købte Leif Stiholt, Michael Østergaard og Tommy Bredal STARING ud af IM Stiholt A/S.

Senere blev Leif Stiholt købt ud af virksomheden STARING A/S af de 2 resterende medejere Michael Østergaard og Tommy Bredal, der den dag i dag er eneejere.

Fra at være en virksomhed, der udelukkende producerede Blandere og Pladevibratorer, er virksomheden i dag markedsledende af Entreprenørpumper til byggeindustrien, markedsledende på blandere, fliseskærer, ventilatorer m.m. Derudover er affugtere og diamantværktøj en stor del af virksomhedens omsætning.

Virksomhed i vækst

STARING A/S har klaret sig godt igennem både Finans og Corona krisen, og udvider hvert år sit produktprogram, og øger ligeledes samtidigt sin indtjening. Derudover har virksomhede de sidste 2 år modtaget en pris som Succes Virksomhed.

Med 4 udekørende sælgere på det danske marked, en afdeling i Sverige, Indien og i Rødby og en medarbejderstab i Brønderslev, hvor korteste anciennitet er 7 år, udvikler virksomheden sig hurtigere og stærkere end den på noget tidspunkt har gjort før. Så på trods af den fremskredne alder, er der mere aktivitet i STARING end nogensinde, og ustandseligt nye projekter på bedding

STARING og verdensmålene

STARING vil gerne arbejde med målene for, at vi i fællesskab kan indfri dem. Derfor arbejder vi her på Staring på at tage ansvar for de mål vi, som virksomhed, har indflydelse på.

Sundhed og trivsel

På Staring forsøger vi at gøre noget ud af vores medarbejderes sundhed både psykisk ved at holde et godt arbejdsmiljø blandt kollegaer, og fysisk ved en række forskellige tiltag.

  • På Staring har vi en frugtordning, hvor der bliver leveret frisk frugt til virksomheden hver uge, så der altid er frisk frugt til rådighed.
  • Medarbejderne har igennem arbejdspladsen tilbud om massage, fysioterapi osv.
  • Vi gør, hvad vi kan for at forebygge arbejdsskader ved at have optimale ergonomiske hjælpemidler til bl.a. tunge løft.

 

STARING er med i DI Lærerpladsfællesskabet. Igennem dette er STARING med til at uddanne den næste generation af dygtige faglærte. Det er godt for både erhvervslivet, samfundet og den enkelte lærling.

På STARING uddanner vi med stolthed.

Anstændige jobs og økonomisk vækst

STARING er med i virksomhedscenteret for Brønderslev kommune. Hvilket betyder, at vi har plads til 3 personer, der har forskellige udfordringer, der påvirker deres arbejdsliv. Dette kan være både psykisk og fysisk. Ved at tage dem ind som medarbejdere, kan vi hjælpe dem i gang igen på en ordentlig måde, og i et tempo den enkelte kan følge med i.

Ud over det, hjælper vi også de omkringliggende kommuner og skoler, ved, også her, at tage imod personer med forskellige udfordringer. Heriblandt hjælper vi SemaiSkolen ved at tage imod deres elever og imødekomme deres individuelle behov.

 

Målet om mindre ulighed er en vigtig sag, når der ansættes medarbejdere hos STARING. Der bliver ikke skelnet mellem hverken race, køn, sexualitet, alder, handicap, religion eller andre mærkater. Vi går ikke op i om du er kvinde, transkønnet, sort, eller andet, men vi går op i færdigheder. Både personlige og faglige.

Vi vurderer ud fra, hvad den enkelte person har at tilbyde arbejdspladsen.

Hos STARING bliver klimaindsatsen vægtet højt, og derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi kan forbedre os. Vi får bl.a. vores leverandører til at sende på genbrugspaller, og arbejder også på at gøre vores egen emballage mere genbrugelig.

CUBIC MODULSYSTEM A/S, BRØNDERSLEV – Historien

Det startede i 1973

HISTORIEN OM – CUBIC MODULSYSTEM A/S –

MED HOVEDSÆDE I BRØNDERSLEV etableret for snart 50 år siden og nu beliggende
PÅ SKJOLDBORGSGADE 21, 9700 BRØNDERSLEV
Cubic-Modulsystem A/S, som er en af de store virksomheder i Brønderslev med hovedsæde i Brønderslev har gennem snart 50 år drevet virksomhed fra Brønderslev.
Det hele begyndte, da de to elektroingeniører Niels Albertsen og Jørgen Iversen i 1973 besluttede sig for at etablere virksomhed sammen.
her stifteren Jørgen Iversen
De første produkter blev præsenteret ved et show i Aalborg i forsommeren 1974, og herefter kom der hurtigt ordrer i hus. Det var et nytænkt modulsystem til opbygning af el-tavler, der blev sat i produktion.
Cubic har i dag kunder over det meste af verden og er en Global Virksomhed. Størstedelen af sine produkter sælger CUBIC-Modulsystem A/S til udlandet. – Man har kunder i det meste af Europa, dele af Mellemøsten, USA og Sydafrika. Virksomheden har i øvrigt datterselskaber i Sverige, Norge, England, Belgien og Australien. Disse selskaber arbejder ikke med produktion, men er udelukkende beskæftiget med salg af produkterne.
CUBIC leverer hver dag kapslinger til eltavler og andre typer kapslinger til en lang række af industrier. Alle steder, hvor der er et behov for højkvalitets inddækning af elektrisk udstyr. Dette er uanset om eltavlen bygges i Modulsystem eller CPS25 eller om det er for eksempelt til en kontrolpanel. Ved at vælge CUBIC, er man sikker på at få testede kapslinger i en høj kvalitet.
CUBIC kan levere løsninger til næsten enhver branche. Enhver branch, hvor der er brug for sikker styring og fordeling af elektricitet.
CUBIC-Modulsystem A/S har siden etableringen i 1973 udviklet sig til en international og anerkendt partner indenfor den elektromekaniske industri og med et produktsortiment, der omfatter kapslinger til alle formål. Grundlaget var og er fortsat en unik ide om et modulsystem til opbygning af eltavler.
Nedenfor et udsnit af de vigtigste historiske begivenheder i CUBIC’s historie.
2017: Torben Fristrup går på pension. Direktionen består herefter af Jacob M. Knudsen, som i samme forbindelse overtager positionen som administrerende direktør og Jesper Fristrup.
2017: Stanfo A/S ændrer navn til CUBIC-Stanfo A/S
2014: CUBIC overtager alle aktier i Stanfo A/S
2013: CUBIC do Brazil etableres
2012: CUBIC certificeres iht. ISO 14001 og OHSAS 18001
2011: CUBIC erhverver Brønderslev Industrilakerings A/S bygninger
2011: CUBIC-Imek A/S ændrer navn til CUBIC-Norge A/S
2009: CUBIC erhverver aktiviteterne i Brønderslev Industrilakering A/S
2009: CUBIC Electromechanical System (Tianjin) Co. Ltd. etableres.
2007: CUBIC-Cabinet System A/S sælges.
2005: CUBIC-Cabinet System A/S, Herlev, lukkes.
2003: Alex Grosman A/S overtages. Fusioneres med CUBIC-Conitec A/S til CUBIC-Cabinet System A/S.
2001: CUBIC-Tavleproduktion A/S sælges.
2001: Datterselskab i Australien (CUBIC Australia (Pty) Ltd.) etableres.
2001: CUBIC-Modulsystem A/S afnoteres på Københavns Fondsbørs.
2000: Salgskontor i Polen etableres
2000: CUBIC-Modulsystem A/S køber 40% af det sydafrikanske selskab Sabelco Electrical Industries (PTY) Ltd.
1999: Den norske virksomhed IMEK A/S overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-IMEK A/S.
1998: Conitec A/S i Fårup overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-Conitec A/S.
1998: Torben Fristrup overtager positionen som administrerende direktør, og Jørgen Iversen stopper i virksomhedens daglige ledelse.
1996: CUBIC foretager en aktie-emission.
1995: CUBIC-Modulsystem A/S, Irland, etableres.
1992: CUBIC-Modulsystem A/S, Belgien, etableres.
1991: CUBIC noteres på Københavns Fondsbørs.
1990: CUBIC overtager alle aktier i CUBIC-Tavleproduktion A/S, Aalborg.
1990: Datterselskab i England (CUBIC Modular System (U.K.) Ltd.) etableres.
1989: Datterselskab i Sverige (CUBIC Svenska AB) etableres.
1985: CUBIC A/S, Norge etableres.
1980: Opstart af produktion i Aabybro.
1979: Omdannelse til aktieselskab.
1977: Opstart af specialproduktion i Vrå.
1976: CUBIC flytter til Skjoldborgsgade i Brønderslev.
1974: Produktion af CUBIC-tavler i Aalborg opstartes.
1973: CUBIC-Modulsystem A/S grundlægges
Cubic har følgende målsætning og politik som fremgår af deres hjemmeside

Mission og vision

CUBIC er baseret på en idé om et modulsystem, der via sin målfaste fremtræden skaber uendelige kombinationer. Kvalitativ og kreativ tænkning har således givet uanede kombinationsmuligheder, der har til hensigt at give overskuelighed, sikkerhed og anvendelighed i daglig brug i enhver form for kapslinger.
MISSION
Det er vores mission som en uafhængig partner succesfuldt at udvikle, producere og sælge systemer af høj kvalitet, og derigennem medvirke til at sikre elektricitet som en sikker og komfortabel del af dagligdagen.
VISION
Vore kunder og brugere genkender CUBIC som den førende producent og forretningspartner indenfor kapslinger til eltavler etc. Det vil vi opnå gennem vore kunder, leverandører og medarbejderes adfærd, engagement og viden.
Målsætning
  • Sikre en total vækst, der er større end den generelle økonomiske vækst på de valgte fokusmarkeder.
  • At alle vore aktiviteter, interne såvel som eksterne, er i overensstemmelse med en planlagt, langsigtet og styret udvikling med det formål at sikre konkurrenceevnen.
  • At vi arbejder ud fra en overbevisning om, at der er sammenhæng mellem vores kvalitetsniveau, miljøadfærd, effektivitet, image, investering i fremtiden og vores overordnede konkurrenceevne.
  • At være en attraktiv virksomhed for alle vore interessenter (medarbejdere, kunder, aktionærer, leverandører, myndigheder m.fl.), og at vi anerkender vort samfundsmæssige ansvar.
  • Vi er hos CUBIC konstant engageret i at forbedre og opdatere vore systemer og løsninger. Vi tilstræber at efterkomme vore partneres krav og ønsker om brugervenlighed og fleksibilitet.
  • I vores høj-dynamiske arbejdsprocesser tilføjer vi konstant nye ressourcer og effektivitet, således at vi kan udvikle systemer, der imødekommer markedets krav for morgendagens produkter.

Værdier

For at kunne udtrykke vores overbevisning i den måde vi arbejder på, den måde vi opfører os på, og i alt hvad vi gør som virksomhed, har vi formuleret ni kerneværdier, som beskriver vores karakteristika og indstilling til det daglige arbejde.

De ni værdier er udviklet gennem mere end 35 års historie og ensartet tro på vores måde at gøre forretning på. Værdierne udgør således fundamentet for vores vision og mission, ligesom de er fundamentet for vores relationer til kunder, partnere, kolleger og alle andre interessenter.

Mennesker og kultur

En vigtig forudsætning for CUBIC’s vækstorienterede forretningsstrategi er evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle tilstrækkelig kvalificerede medarbejdere.
Vi ser det derfor som en stor og vigtig opgave at finde frem til de rigtige medarbejdere. Dvs. medarbejdere der er loyale, selvstændige og tager et ansvar i løsningen af opgaver.
Vores succes er forankret i alle virksomhedens medarbejdere, hvorfor den enkelte medarbejder også er et vigtigt aktiv. Det uanset om man er ansat i produktionen, på kontor eller er på besøg ude hos kunden. Da vi samtidig løfter i flok, er det essentielt, at alle medarbejdere er holdspillere og besidder evnen til at samarbejde og derved indgå og fungere i teams.
Et samarbejde, det være sig mellem medarbejdere eller mellem ledelse og medarbejdere, der til stadighed skal præges af åbenhed, konstruktivitet og respekt.
Hos CUBIC ser vi det som en vigtig opgave at opbygge og vedligeholde en decentral organisation, der ikke alene opfatter slutkunden som en vigtig kunde, men også den næste medarbejder internt i virksomheden.
Vi ser det som en central opgave, at ansvar og kompetence delegeres til det relevante organisatoriske niveau, og de overordnede værdier/regler m.m. giver et grundlag for involvering, decentralisering og delegering.
Fokus er således på at skabe en dynamisk og forandringsvillig organisation, således at CUBIC til stadighed vil være på forkant med, og i stand til at tilpasse sig markedets krav til morgendagens produkter og ydelser.
Kort sagt er vores medarbejdere kendetegnet ved engagement, loyalitet og proaktivitet samt glæden og lysten til at ville vinde.
Kan du nikke genkendende til ovenstående?
Interesserer du dig dertil for udviklingen indenfor kapslinger til eltavler, som er den verden, både vi og vores kunder er en del af, så er CUBIC måske arbejdspladsen for dig.

A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Brønderslev – Historien

Historien om Peder Nielsen

Peder Nielsen
Peder Nielsen er født i 1855 og opvokset ved landbruget.
Da han var 19 år, fik han arbejde hos fabrikant Rasch, der havde en lille fabrik. Det viste sig, at Peder Nielsen havde usædvanligt gode evner for fabrikation og mekanik, så efter 3 år besluttede han sig for at være selvstændig og byggede en fabrik på 10×12 alen (52m²) i forlængelse af forældrenes hus i Tylstrup.
Samarbejde med isenkræmmere 1877
I september 1877 var han i gang og udsendte følgende skrivelse til landets isenkræmmere:

“Jeg tillader mig hermed at henlede Deres opmærksomhed på min ny anlagte fabrik for bygningsbeslag, og det skal stedse være min opgave at levere Dem prima varer til moderate priser.”

Udvidelse i 1886
Virksomheden udviklede sig, og i 1886 blev der behov for en større udvidelse. For at være i nærheden af godsbanen flyttede han fabrikken til Brønderslev.
Fabrikken nedbrændte 1899
I 1899 nedbrændte hele fabrikken, men selv denne katastrofe kunne ikke stoppe fabrikantens gåpåmod.
Peder Nielsen fik ryddet op, og ved hjælp af daværende 45 ansatte, 20 murere og 25 andre håndværkere blev der bygget en ny fabrik på 3 måneder, og han kaldte håbefuldt fabrikken “Pedershåb”.
Pedershåb blev et aktieselskab i 1919
I 1919 stiftedes A/S Peder Nielsen “Pedershåb” med Peder Nielsen som bestyrelsesformand og sønnen Niels Juul Nielsen som adm. direktør. Senere overtog hans barnebarn Rigmor Nielsen posten som adm. direktør. Således har far, søn og barnebarn været bestyrelsesformænd og adm. direktører og ejere af familieaktieselskabet gennem mere end 101 år.
Direktionen har siden været
1978-1996 Svend Erik Christensen og Poul Christensen
1996-1997 Svend Erik Christensen, Peter Hvilshøj og Tonny Bistrup
1998-2005 Tonny Bistrup og Peter Hvilshøj
2005-2007 Jens-Ole Sørensen
2007 Carsten Jensen
2008-2012 Erik A Skov – Carsten Jensen
2012-2013 Per Albæk – Jacob Bøhme Christensen – Carsten Jensen
2013-2015 Per Albæk – Jacob Bøhme Christensen
2015-2018 Per Albæk
2018- Jesper Bangsborg
Fabrikken hedder i dag A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og markedsføres som PN.
Navnet “Pedershaab” bruges af vort tidligere datterselskab Pedershaab. Maskinfabrik A/S, som Peder Nielsen stiftede i 1915. I dag er navnet HawkeyePedershaab.
For at klare generationsskiftet stiftedes i 1973 Rigmor Nielsens Fond, og Rigmor Nielsen skænkede aktiemajoriteten til Fonden. Fondens hovedformål er at sikre A/S Peder Nielsen Beslagfabriks fremtid som en konkurrencedygtig virksomhed og en god og gerne stor arbejdsplads for medarbejderne og et aktiv for Brønderslev by.
A/S Peder Nielsen Beslagfabrik er i dag en virksomhed med 80 veluddannede og dygtige medarbejdere, der producerer og markedsfører beslagprodukter til håndværk, industri og gør det selv-folk under navnet PN.
PN opererer ikke kun på det danske marked, men har en betydende eksport primært til Skandinavien og Nordeuropa. I Norge har PN eget salgskontor, der varetager den daglige kontakt til kunderne.

Produktion

EFFEKTIVT OG FLEKSIBELT PRODUKTIONSANLÆG
PN har et effektivt og fleksibelt produktionsanlæg, som består at traditionelle produktionsmaskiner og mange specialmaskiner for fremstilling af beslag.
I takt med den teknologiske udvikling er der i mange år investeret betydelige beløb i nye maskiner, værktøjer og metodeforbedringer. Der bliver således hvert år tilført produktionen større effektivitet, hvilket selvfølgelig også er nødvendigt for at bevare konkurrenceevnen. Vort lager af produktionsværktøjer omfatter flere tusinde værktøjer som står vedligeholdt og klar til brug for produktionen. Dygtige og veluddannede specialarbejdere betjener vore maskiner og sørger for produkterne opfylder kvalitetskravene.
VARMFORZINKNING
PN har for overfladebehandling af beslag omfattende moderne anlæg for varmeforzinkning, elektroforzinkning og pulverlakering.
Afdelingen for varmforzinkning har 2 gryder med hver 20 tons flydende zink på 465 grader. Varmforzinkning er en metode, hvorved stål belægges med zink. Først renser beslagenes overflade i syre, så al rust og glødeskal fjernes. De rensede beslag dyppes i et loddemiddel, hvorefter de tørres og dyppes i et bad af smeltet zink. Herved dannes et legeringslag, som binder zinken til stålet.
Det tilstræbes at foretage varmforzinkningen i henhold til foreliggende Dansk Standard, DS/ISO 1461. Vores mangeårige erfaring er, at varmforzinkning af bygningsbeslag giver den bedste korrosionsbeskyttelse, og varmforzinkede bygningsbeslag kan derfor anbefales, hvor man ønsker størst mulig modstandsdygtighed mod korrosion og længst mulig levetid.
ELEKTROFORZINKNING
Afdelingen for elektroforzinkning har 2 computerstyrede elektroforzinkningsanlæg. Elektroforzinkning er en overfladebehandling, hvorved zinken ad elektrisk vej overføres på stålet. Ved denne metode opnås en mindre lagtykkelse af zinkbelægningen end ved varmforzinkning. Efter pålægning af zinklaget får beslagene en passivering, hvorved der opnås ekstra beskyttelse. I forbindelse med passiveringen, kan det forekomme, at det farvemæssige udseende ikke fremtræder helt ensartet blå.
Elektroforzinkede beslag kan anbefales, hvor man ønsker en glattere overflade af hensyn til beslagets funktion.
Vore anlæg sikrer en ensartet belægning for de enkelte beslag.
Da PN fokuserer meget på forbedring af kvaliteten, og samtidig tilgodese både det interne og eksterne miljø, har vi derfor valgt at benytte en overfladebehandling der ikke indeholder Chrome-6.
PULVERLAKERING
Afdelingen for pulverlakering har et computerstyret, automatisk pulverlakeringsanlæg.
I pulverlakeringsanlæget forbehandles beslagene, så de er helt fri for rust, fedtstof og snavs og belægges med et lag zinkfosfat, som giver en effektiv vedhæftning af den færdige pulverbelægning. Derefter foretages pulverlakeringen ved at belægge beslagene med et polyesterpulver, som hæfter på stålet ved statisk elektricitet. Ved efterfølgende varmebehandling flyder pulveret sammen til en overfladebelægning, som i kraft af sin tæthed og relativt tykke lag og kombineret med zinkfosfateringen giver særdeles god korrosionsbeskyttelse. Pulverlakeret overflade er meget modstandsdygtig for fysik påvirkning og over for sollys.

Brønderslev Elektricitetsværks nu NORLYS -historien om Fusionerne

Brønderslev Elektricitetsværks historie – Fusionerne

Fra den spæde start i 1911 er Brønderslev Elektricitetsværk
Det flotte El-værk beliggende hjørnet af Skolegade/Mejerigade
blevet til en del af Danmarks største Elselskab NORLYS.
Sådan er det gået for Brønderslev Elektricitetsværk.
Både elforsyning og vandforsyning blev oprettet af Brønderslev Kommune, men i dag har kommunen helt trukket sig ud af elforsyningen.
En Revolutionerende historie
Det var 1. oktober 1911, “det hvide lys” for første gang tændtes med strøm fra det nyetablerede kommunale elektricitetsværk.
Brønderslev var i øvrigt første by i Danmark, der fik fjernvarme, idet el-værket i Tygelsgade udnyttede spildvarmen fra dieselmotorerne til opvarmning af blandt andet bestyrerbolig.
I en artikel i Vendsyssel Tidende hed det “I lørdags aftes aflagde vi et besøg i det nu omtrent fuldt færdige elektricitetsværk. Den ene af de to mægtige dieselmotorer var i gang, og fra hallens loft strålede det elektriske lys. Vi erfarede, at motoren skulle gå en del af natten, og søndag aften håbede man så at kunne skaffe lys enkelte steder i byen.
I aftes ved 7-tiden lyste det nye lys da for første gang ud over gaderne fra flere butiksvinduer, og vi har nu endelig elektrisk lys i byen. Det vil dog endnu vare noget, inden installationerne er i orden”.
De samlede anlægsudgifter for elektricitetsværket – med bygninger, maskiner, målere, ledningsnet, målerledninger samt tre gadelamper – beløb sig til 245.000 kr. Efter det første år var der 317 lysinstallationer med 3658 lampesteder.
Ledningsnettets samlede længde var på 55,5 kilometer.
Krige fik stor virkning
I 1916 blev der problemer med at skaffe olie, og der måtte indføres restriktioner, for at bremse forbruget. Elektricitetsprisen for lys blev hævet fra 40 øre til en krone. Det skyldtes Første Verdenskrig. I 1917 blev der yderligere forsyningsvanskeligheder, og 1. oktober 1917 var det slut med olie. I 1918 blev én af motorerne ombygget til tørvegas, men det kom ikke til at fungere, og anlægget eksploderede. I 1919 blev anskaffet yderligere en motor. Også under Anden Verdenskrig var der problemer. Der blev 8. august 1943 forsøgt sabotage, men 11. januar 1944 blev der igen forøvet sabotage. Det skete for at ramme tyskernes produktion på Pedershaab-fabrikkerne. Tyskerne svarede igen med at lukke for strømmen til Brønderslev.
Elværket var i drift til 1967, da Vendsysselværket var en realitet. Maskinerne blev solgt til den nette sum af 55.500 kr.
Siden 1992 har Elforsyningen haft til huse på Saltumvej.
Gennem fusioner med de små lokale Transformatorforeninger i de små og mellemstore byer i Brønderslevs opland
blev Brønderslev og Oplands Elforsyning også kaldet BOE efterhånden til et stort el-selskab som får navnet NYFORS i 2007 idet man er fusioneret med HHE Han Herreds Elforsyning med kontor i Brovst.
Direktør bliver Henrik Mentz, Han Herreds Elforsyning.
Der går nu 9 år med en rivende udvikling, der graves kabler ned både til el og internet.
Tilsyneladende skal alt være større så man har fundet en ny fusionspartner.
Maj 2016
Nyfors fusionerer med Syd Energi omtalt som SE Energi
Aftalen mellem energi- og teleselskabet Nyfors og Syd Energi er nu underskrevet, og en fusion er på vej.
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Nyfors og Syd Energi, og papirerne er underskrevet og godkendt af repræsentantskaberne i begge selskaber. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse. Nyfors, der har 45.000 andelshavere fra Brønderslev, tilføjes nu til Syd Energi-familien, der fremover kommer til at tælle 316.000 andelshavere i alt.
– Vores nye samlede selskab står langt stærkere på det danske marked, end vi ville have gjort som to selvstændige enheder. Den nye SE-koncern er en særdeles stærk muskel, der kan investere både regionalt og nationalt. Et af de afgørende fokusområder, vi har i SE-familien er, at etablere og udvikle regionale vækstcentre, så der sættes turbo på den digitale udvikling og udbredelsen af bæredygtig energi, både i randområder og i de større byer, siger adm. direktør Niels Duedahl, Syd Energi.
Fusionen skagber et nordjysk center, der tager sit afsæt i Nyfors’ nuværende hovedsæde i Brønderslev. Planen indebærer blandt andet, at SE’s lokationer i Hjørring og Aalborg afvikles, og aktiviteter svarende til 120 stillinger flyttes til Brønderslev. Derudover flyttes cirka 20-30 stillinger, der relaterer sig til de koncernfælles aktiviteter, til Esbjerg. Fremover vil cirka 200 medarbejdere være beskæftiget i Brønderslev.
I Brønderslev er det blandt andet planen at samle SE-koncernens udviklingscenter inden for energi og klima, hvor der skal udvikles ”smart home”- og ”smart grid”-løsninger. Det skyldes ikke mindst, at SE-koncernen ser store muligheder i at udnytte den samlede nordjyske vidensbase, blandt andet ved at søge et samarbejde med Aalborg Universitet.
Det nye selskab, SE a.m.b.a., har 1.500 ansatte og skal servicere 725.000 kunder, hvilket er en forøgelse på cirka 75.000 siden sidste år. Det kundeantal skal fremover øges – ikke mindst ved at sætte endnu mere fart på udrulningen af højhastighedsbredbånd i Nordjylland samt ved fremover, at søge yderligere fusioner og partnerskaber.
Det fremtidige SE a.m.b.a. vil få en årlig omsætning på cirka 5 milliarder kroner og en årlig investeringsevne på omkring 1 milliarder kroner. Egenkapitalen overstiger 10 milliarder kroner, heraf lige over 2 milliarder kroner i form af aktier i DONG Energy A/S.
Fusionen med Nyfors er en del af SEs strategi om at vokse sig større sammen med øvrige aktører i den danske energisektor. SE har siden 2006 udviklet sig fra at være et traditionelt og regionalt forankret el-forsyningsselskab i Syd- og Sønderjylland til en innovativ national aktør indenfor såvel energi- og klimaområdet som inden for bredbånd-, telefoni- og tv-området.
– Vi ser frem til at vokse sammen med SE og skabe et nordjysk kraftcenter. SE og Nyfors er en stærk kombination, og nu starter rejsen mod at tilbyde kunderne nye, innovative produkter og ydelser i det samlede selskab, siger administrerende direktør Henrik Mentz i Nyfors.
SE (tidligere Syd Energi) er med 275.000 andelshavere den store partner i fusionen, mens Nyfors (tidligere Brønderslev og Oplands Elforsyning og Han Herreds Elforsyning) har ca. 45.000.
Allerede igen i Oktober 2018 kommer der en ny meddelelse om fusion
Energiselskaberne Eniig og Syd Energi meddelte torsdag at de fusionerer under navnet Norlys.
Efter fusionen vil virksomheden have mere end en million tv- og internetkunder heriblandt også i Nordjylland.
– Denne fusion skal give os lavere omkostninger i blandt andet administrationsapparatet, og dermed vil vi kunne give vores kunder både bedre og billigere produkter, siger adm. direktør i Eniig, Martin Romvig.
Hvem er Norlys?
Norlys er Danmarks største tele- og energikoncern.
Man skriver på hjemmesiden:
Med grønne og digitale tjenester inden for energi, internet og tv forbinder vi mennesker med mennesker, og mennesker med verden.
Vi er et forbrugerejet selskab, der tænker langsigtet og tager ansvar for mere end os selv. Vi ønsker at bidrage til et grønt og digitaliseret Danmark.

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern.

Norlys ejer Stofa, Boxer, Eniig Fiber og N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

MON DET SLUTTER HER ????
Ja Brønderslev Elektricitetværk er blevet en Mastodont her i 2020.

Historien om Ford forhandler Simon Krog Jensen, Brønderslev og virksomheden Krog Jensen A/S

Krog Jensen A/S, Ford forhandler Brønderslev, Nørresundby og Aalborg.
Bilforhandler Simon Krog Jensen blev født i Sundby 3. juni 1910 som søn af kreaturhandler Jens J. Jensen og Karoline P. Jensen.
Han begyndte sin karriere inden for bilbranchen hos autoforhandler E. Graversen i Dronninglund. Efter at Krog Jensen blev uddannet automekaniker, stod det klart, at han havde handelstalent. I 1935 blev han forretningsfører i Graversens afdeling i Brønderslev.
Bilforretningen voksede støt, og i 1942 overtog Simon Krog Jensen Graversens afdeling, der havde til huse i Bredgade 40.
Mekanikerlærlinge
Der var plads til én bil i udstillingen, som familien Krog Jensen havde en lejlighed ved siden af. 2. verdenskrig var vanskelige år for bilbranchen, men alligevel gik det fremad for den dygtige og flittige bilhandler. Efter krigen voksede firmaet til at blive et af de største i provinsen.
Simon Krog Jensen udvidede Ford-forhandlingen med afdelinger i Nørresundby og Aalborg. Han var medlem af bestyrelsen i Brønderslev Bank, Brønderslev Handelsstandsforening og Brønderslev Turistforening. I en årrække var han også præsident for Rotaryklubben i Brønderslev. Da han døde 1. juli 1965, var han medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Automobilforhandlerforening og Danmarks Benzinhandlerforening.

Virksomheden blev videreført med hustruen Grethe Krog Jensen som direktør og sønnen Søren Krog Jensen som forretningsfører. Bilfirmaet lå fortsat på Bredgade, men flyttede senere til Østergade med facade mod landevejen og voksede til Vendsyssels største bilforretning.
Simon Krog Jensen og Grethe (Ellen Margrethe) boede i Christiansgade i Brønderslev. Grethe Krog Jensen var datter af skræddermester Thomassen i Hjørring. Hun var uddannet lægesekretær. Da manden døde, skiftede hun radikalt spor og gik ind i firmaets drift og vedblev med det i 30 år. Ellen Margrethe Krog Jensen overlevede manden i 42 år og døde i 2007.
Søren Krog tv. og ny forretningsfører tv. Jan Thomsen th.

  • Så er der solgt endnu en ny bil
Nordjyske januar 2003:
Fordforhandler Brdr. Hosbond, Hjørring overtog Krog Jensen A/S den 1. december 2000 og 2 år senere købte de den 1900 kvadratmeter store udstillingshal. Søren Krog Jensen beholdt dengang hallen, der siden havde stået tom. – Efter to års forhandlinger nåede man frem til en pris, parterne kunne acceptere, og pr. 1. januar 2003 overtog Brdr. Hosbond så også hallen, Der er plads til omkring 100 biler i den store udstillingshal.
Her i 2020 er Brdr. Hosbond nu landsdelens største Ford forhandler. og virksomheden drives fra koncernens fire afdelinger i Brønderslev, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

 

Krog Jensen A//S store bilhus i Østergade opr. med person- og lastbil værksted, pladeværksted, malerværksted stor udstillingshal med plads til 100 biler samt kontorfaciliteter.

Dyrlægemordet i 1944

Dyrlægemordet:

Gunvors morfar blev dræbt af danske nazister i 1944

april 2020
Journalist Josefine Blicher Brader
Dyrlæge Axel Richard Møller og assistent Ole Vagn Larsen blev slået ihjel af medlemmer af Petergruppen under 2. verdenskrig. Drabene var blandt gruppens mest brutale aktioner i Nordjylland
Et af Gunvor Bjerres første barndomsminder er et minde om hendes mor, der græder. Gunvor var på det tidspunkt knap tre år gammel. Hun forstod ikke, hvorfor hendes mor – den stærke støtte og beskytter – pludselig var i tårer.
– Det gjorde dybt indtryk på mig, siger Gunvor Bjerre.
Aftenen forinden havde telefonen ringet i bedsteforældrenes hjem i Brønderslev, hvor Gunvor Bjerre tilfældigvis var på besøg med sine forældre. Det var Gunvors mor, der tog telefonen.
Personen i røret fortalte på vendelbomål, at en ko på en gård i Øster Hjermitslev havde problemer med at kælve.
Gunvors morfar var dyrlægen Axel Richard Møller, og sammen med sin assistent, Ole Vagn Larsen, tog han afsted for at hjælpe.
Det var om aftenen 12. januar 1944, og det var sidste gang, familien så dem i live.
– Først næste dag blev vi ringet op. Man fortalte, at man havde fundet min morfars lig i hans bil i Aalborg, siger Gunvor Bjerre.
– Det har været et traume i vores familie lige siden.
PETERGRUPPEN: ET REJSEHOLD I DØD OG ØDELÆGGELSE
I 1943 opstod Petergruppen. Petergruppen var en terrorgruppe med tyske og danske nazister, der under direkte ordrer fra Heinrich Himmler tog på hævnaktioner for modstandsbevægelsens sabotager.
Petergruppen stod bag flere voldsomme aktioner i de 15 måneder, de var aktive. De bombede betydningsfulde bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.
Et af de mest kendte attentater er mordet på digteren og præsten Kaj Munk.

Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse.Jens Christian Hansen, Vendsyssel Historiske Museum

– Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse. Man ville vise øje for øje og tand for tand, at modstand havde konsekvenser, siger Jens Christian Hansen, der er formidlingschef ved Vendsyssel Historiske Museum.
Sådan var det også den 12. januar 1944 om aftenen, da telefonen ringede i dyrlæge Møllers hus. Petergruppen var på hævntogt.
EFTERLADT DØD I SIN BIL
Det var mørkt udenfor, og Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var på vej mod Øster Hjermitslev, da de blev standset af nogen, der udgav sig for at være fra tysk politi. I virkeligheden var de medlemmer af Petergruppen.
De to mænd fik at vide, at de skulle med til afhøring i Aalborg.
Dyrlæge Møller blev gennet over på passagersædet i sin egen bil, mens assistent Larsen fik besked på at gå over i Petergruppens bil – og så blev kursen sat mod Aalborg.
– De har haft rigtig lang tid til at tænke over, hvad der nu skulle ske med dem, siger Jens Christian Hansen fra Vendsyssel Historiske Museum og påpeger, at bilerne ikke kørte så stærkt dengang.
Pludselig standsede bilerne, og assistent Ole Vagn Larsen blev taget ud, dræbt af skud i nakken og efterladt i en grøft.
I samme øjeblik blev Axel Richard Møller skudt med maskinpistol i bilen.
Petergruppen slog også en læge fra Aalborg ihjel. Foto: Candofilm
Liget blev kørt til Aalborg, og i Skipper Clements Gade blev han efterladt død i sin bil – på samme sted, hvor modstandsbevægelsen havde likvideret en lokal topnazist.
– Tyskerne ville vise, at det her var sket på grund af modstandsbevægelsens gerning, siger Jens Christian Hansen.
Dyrlæge Møller var formentlig blevet udvalgt som offer, fordi han var en kendt og respekteret person i Brønderslev, hvor han tidligere havde været konservativ borgmester. Ole Vagn Larsen blev dræbt, fordi han var i bilen med Axel Richard Møller.
– Petergruppen udpegede systematisk kendte personer i lokalsamfundet, siger Jens Christian Hansen.
– DET HAR BERØRT MIG MED EN VREDE
Drabene på dyrlæge Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var blandt Petergruppens mest brutale aktioner i Nordjylland.
Aage Thomas Mariegaard var glødende nazist. Foto: Candofilm
En af gerningsmændene bag drabene var den 22-årige Aage Thomas Mariegaard fra Tømmerby i Vendsyssel.
Aage talte vendelbomål, og det var ham, der ringede hjem til familien Møller under påskud af at have brug for dyrlægehjælp.
Aage Thomas Mariegaard havde været en del af Frikorps Danmarks kampe i Rusland, men på grund af hjerteproblemer blev han erklæret kun delvist tjenestedygtig. Han kom hjem til Danmark og blev en del af Petergruppen.
Det faktum, at danske nazister var med til at slå Gunvor Bjerres morfar ihjel, påvirker hende.
Gunvor fortæller hvordan mordet påvirker hende.
– Det har berørt mig med en vrede, at danske folk gik i tyskernes tjeneste som lejemordere og myrdede landsmænd, siger hun.
Aage Thomas Mariegaard blev senere henrettet for sine gerninger.
GREBET AF NAZISMEN
D. 5 december 2017
Af Esben Heine , Nordjyske
“Radikaliseret – Aage Thomas Mariegaard og nazismen”. Det er temaet for en forskningsartikel, som museumsleder, cand.mag. Jens-Christian Hansen fra Museerne i Brønderslev, har skrevet, og som bringes i bogen “Vendsyssel Nu & Da”.
– Jeg synes, der mangler perspektivering med hensyntagen til nyere forskning, og det vil jeg råde bod på, siger Jens-Christian Hansen.
Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor der tales meget radikalisering.
– Det er kun et par generationer siden, det skete i Vendsyssel.
Aage Thomas Mariegaard fra Stenum var en ung mand, der tidligt valgte sit ideologiske ståsted, og lod sig hverve til fremmed krigstjeneste og endte med at deltage i terrordrab på sine landsmænd.
– Aage Thomas Mariegaard var ikke den eneste, der blev fascineret, fanget og forført af nazismen, for siden at blive dennes bøddel under besættelsen. Han var én blandt mange, og en stor del var nordjyder.
– Aage Mariegaards historie er en historie om konsekvenserne af den danske nazisme i 1930’erne og 1940’erne. Den inddrager både internationale, nationale og lokale perspektiver på historien og er med til at forklare, hvordan verdenspolitikken allerede i 1930’erne kunne have fatale konsekvenser for udviklingens udvikling i mange vendsysselske landsbyer.
– I sommeren 1941 tog Aage Mariegaard, der var 18 år, sammen med sin fætter på et såkaldt terrænsportskursus i Hamburg. Træningen på sådanne kurser lignede den, som rekrutter modtog, og skulle begejstre unge mennesker til at melde sig frivilligt som tysk soldat.
– For Aage Mariegaard og fætteren gav kurset mulighed for at se lidt af verden, det forjættede Tyskland og ikke mindst storbyen Hamburg, der stod i stærk kontrast til den landlige vendsysselske provins, som de kom fra.
– I juli 1941 meldte både Aage Mariegaard og hans fætter sig frivilligt til Frikorps Danmark. Her modtog soldaterne både militær og ideologisk træning med det særkende, at man tog højde for de frivilliges nationalitet og bildte dem ind, at de særligt kæmpede for, at Danmark ikke skulle blive overrendt af Den Røde Hær.
– I maj 1942 sluttede Aage Mariegaard sin ideologiske og militære uddannelse i Treskai i Polen. Han blev sammen med kammeraterne kommanderet til Østfronten.
– Aage Mariegaard har beskrevet sine oplevelser som “Stovt og fantastisk” eller “kold og fuldkommen rolig kæmper”.
Jens-Christian Hansen fortæller, at det ikke har været muligt at finde frem til, om Aage Mariegaard personligt har været involveret i egentlige krigsforbrydelser.
I maj 1943 fik Aage Mariegaard ordre til at melde sig hos Germanische Leitstelle i København med henblik på at blive instruktør for rekrutterne i det, der skulle blive til Schalburgkorpset.
Aage Thomas Mariegaard var med i den gruppe, der likviderede dyrlæge Axel Møller, Brønderslev. Henrettelsen af Axel Møller og hans assistent, Ole Vagn Larsen, var gengældelse for likvideringen i Aalborg af de danske nazister Søren Georg Andersen og Ejnar Laursen. Det skete nøjagtigt et år efter likvideringen af Kaj Munk. Det var Aage Mariegaard, der på sit vendelbomål ringede til dyrlæge Axel Møller. Han udgav sig for at være landmand fra Øster Hjermitslev, der havde en ko, der havde besvær med at kælve.
Ole Vagn Larsen blev likvideret i Bouet ved Nørresundby. Axel Møller blev dræbt af en maskinpistolsalve i sin egen bil uden for Brønderslev.
Aage Mariegaard blev idømt dødsstraf som landsforrædder og henrettet natten til 9. maj 1947. Dødsdommen faldt i Københavns Byret 10. juli 1946. Der var 46 danskere, der blev henrettet på dette grundlag.
Mindesten for Ole Vagn Larsen ved Bouet, Nørresundby

Oprettelse af Brønderslev Bank i 1896

 

Brønderslev Bank blev oprettet i 1896 med en aktiekapital på kr. 50.000 og begyndte sin virksomhed den 1. december 1896 i Algade hvor sagfører A.St. Kjær, der blev Bankens første administrerende direktør, havde lokaler. I 1899 flyttedes disse tillige med Banken til Vestergade. I 1918 Flyttedes banken til den af banken nyopførte, anselige bygning på hjørnet Bredgade/Torvegade.

 

 

 

 

 

 

 

Herover Brønderslev Bank . Den flotte bankbygning blev opført i 1917 – 1918. Arkitekt: arkitekten bag bygningen er en Brønderslev arkitekt Charles Jensen (1882-1939). Han var mureruddannet og kom fra Jerslev egnen. Hans virke var som Kirkearkitekt samt stationsbyernes arkitekt.

Brønderslev Bank set fra Torvegade
Brønderslev Bank set fra Bredgade

Brønderslev Bank var der jeg startede som elev den 01.07.1962 og her blev jeg efter tre års uddannelse, den 01.07.1965 udnævnt til bankassistent. I 32 år arbejdede jeg i Brønderslev. Den 01.07.1966 blev banken overtaget af Kjøbenhavns Handelsbank og tog navneforandring til Handelsbanken i Brønderslev, senere den 01.01.1990 blev Kjøbenhavns Handelsbank overtaget af Den Danske Bank (Den Danske Landmandsbank) og Handelsbanken i Brønderslev tog igen navneforandring til Danske Bank i Brønderslev – i daglig tale Danske Bank. Filialen eksisterer stadig på hjørnet af Nygade og Bredgade.

I perioden indtil 1967 havde man afdelinger i oplandsbyerne. Første afdeling startede i Hallund.

Senere kom der afdelinger i Jerslev, Vester Hjermitslev og Saltum. Først blev Hallund afdeling lukket og de sidste tre blev lukket i 1967.

Nedenfor et mindeskrift fra august 1926 da banken havde eksisteret i 30 år.

 

Den flotte bankbygning på hjørnet af Bredgade og Mejerigade er også i bevaringsklasse 2 – lige under egentlig fredede. Se også kulturarv.dk – bl.a. “Da bygningen blev bygget for Brønderslev Bank i 1918, kostede den 235.000 kr at opføre. Den har siden 1918 haft forskellige funktioner og indretninger, men det originale loft med kalkmalerierne samt de to store marmorsøjler i banklokalet er bevaret. Flere effekter fra den oprindelig bankfunktion findes også stadig i bygningen. Da bygningen havde funktion af bank, havde bankdirektøren sin lejlighed på 1.sal, mens kassereren og tjenestepigerne havde kamre på 2. salen. I 1923 rammer en stor skandale banken, hvor tre landmænd tilsammen mister 170.000 kr. på grund af spekulative investeringer fortaget af bankdirektøren. Kort tid efter skandalen omkommer direktøren under mystiske omstændigheder i banken. I dag kan man efter mørkets frembrud opleve at lys tændes pludseligt, skikkelser bevæger sig på trappen og døre åbnes og smækkes. Det siges, at det er bankdirektøren, der stadig bevæger sig rundt i banken.”

flot tegning

“Brønderslev Bank” 50 års jubilæum i 1946

Historien om Brønderslev  Bank gennem 50 år

Brønderslev Bank blev senere igennem fusioner til en filial, først af Kjøbenhavns Handelsbank den 1. juli 1966 og senere blev den til en filial af Danske Bank den 1. januar 1990.

Alle tre pengeinstitutter var min arbejdsplads i Brønderslev i samlet 32 år, startende den 01.07.1962 i den flotte bankbygning på hjørnet af Bredgade og Mejerigade i Brønderslev.

Nedenfor følger historien om de først 50 år fra etableringen i 1896 til 1946.

I perioden blev der etableret afdelinger i 1918 i Jerslev,  i 1925 i Vester Hjermitslev,  i 1928 i Hallund, og i 1941 i Saltum, for at kunne betjene disse områders kunder. Disse afdelinger har jeg selv betjent i en periode sammen med lokale ansatte. Alle afdelinger blev nedlagt i slutningen af 1960erne.

Banken havde et stort opland og dens bestyrelse og repræsentantskab havde medlemmer både fra de fire  nævnte byer med opland samt fra Brønderslev, fra hvilke områder også kunderne kom.

Brønderslev Banks ejendom opført i 1918 og beliggende på hjørnet af Bredgade og Torvegade. Den benyttes i 2019 af en  Statsinstitution. Foto fra 1930

Arkitekten bag bygningen er en Brønderslev arkitekt Charles Jensen (1882-1939)Han var mureruddannet og kom fra Jerslev egnen. Hans virke var som Kirkearkitekt samt stationsbyernes arkitekt.

Banklokalet fra en svunden tid, læg mærke til interiøret og udsmykningen af loftet et utroligt flot lokale

 

Direktører jeg har samarbejdet med i min tid som ansat i Brønderslev

 

Den flotte bankbygning der ligger på hjørnet af Bredgade og Mejerigade er også i bevaringsklasse 2 – lige under egentlig fredede. Se også kulturarv.dk – bl.a. “Da bygningen blev bygget for Brønderslev Bank i 1918, kostede den 235.000 kr at opføre. Den har siden 1918 haft forskellige funktioner og indretninger, men det originale loft med kalkmalerierne samt de to store marmorsøjler i banklokalet er bevaret. Flere effekter fra den oprindelig bankfunktion findes også stadig i bygningen. Da bygningen havde funktion af bank, havde bankdirektøren sin lejlighed på 1.sal, mens kassereren og tjenestepigerne havde kamre på 2. salen. I 1923 rammer en stor skandale banken, hvor tre landmænd tilsammen mister 170.000 kr. på grund af spekulative investeringer fortaget af bankdirektøren. Kort tid efter skandalen omkommer direktøren under mystiske omstændigheder i banken. I dag kan man efter mørkets frembrud opleve at lys tændes pludseligt, skikkelser bevæger sig på trappen og døre åbnes og smækkes. Det siges, at det er bankdirektøren, der stadig bevæger sig rundt i banken.”

Foto fra ca. 1969

flot tegning