Denne artikel bygger på en artikel fra 2008 af Ella Pedersen, tidligere lærer i Brønderslev. De oprindelige oplysninger er redigeret og opdateret, og der er desuden tilført meget mere stof.
Karin Nielsen og Bent Konrad Andersen er begge opvokset i Valby. Forfatteren er jævnaldrende med Karin, og vi er vokset op sammen. Bent er noget yngre.
Her berettes om, hvordan vi husker Valby fra vores barndom.
Før Anden Verdenskrig var der boligmangel i Brønderslev, og Fabrikant Peder Nielsen fra Peder Nielsen ”Pedershaab” lod opføre vest for fabriksområdet nogle boliger til sine ansatte.
Han opførte også arbejderboliger andre stede som for eksempel i Hedelundsgade. I alt byggede han 35 boliger.
De blev bygget af cementblokke og sten, og i blokkene var der hulrum som isolering.
Arbejderne på beslagfabrikken Peder Nielsen ”Pedershaab” hjalp med opførelsen af husene. Fra Fabrikant Peder Nielsen lød det: ”Hvis du ikke kan mure, er det ikke for tidligt, du får det lært.”
Karin og Bent havde hver en bedstefar, som var med til at bygge disse boliger.
Spærene blev lavet af træ købt i Sverige og sejlet til Saltum strand, hvor det blev smidt i havet.
Lokale folk fik træet bjærget og kørt til Købmandsgården i Manna.
Fabrikanten så gerne, at hans gifte medarbejdere havde deres egen bolig, og derfor kunne de sidde billigt til leje eller købe et hus på favorable vilkår med en udbetaling på 200 til 300 kroner, og restgælden kautionerede fabrikanten selv for hos kreditforeningerne.
De sidste lejede huse blev solgt engang i 1970’erne.
Området omkring Danavej (i dag Danevej) og noget af Solvej fik navnet ”Valby”. De ældste boliger ligger på Sveavej, Parallelvej og en del af Solvej. Dette område kaldes ”Det gamle Valby”.
På vejen fra Nørregade forbi fabrikken til Valby (i dag Tunnelgade) skulle der opføres en tunnel under jernbanen, og da man spurgte Fabrikant Peder Nielsen om tunnellens størrelse, svarede han: ” Åh, den skal bare være så stor, at der kan køre et spand heste igennem. Mere får vi ikke brug for”. Tunnellen er nedlagt for nogle år siden.
Gik man ind i Valby fra Norgesvej, som blev kaldt ”Den sorte Vej”, kom man til Danavej. På højre hånd ligger der et dobbelthus. I det første, nr. 7, boede Viktor og Lilly Nielsen med børnene John og Ingelise. Viktor Nielsen var værkfører på Peder Nielsen Beslagfabrik, og hans forældre var de første der boede i huset.
På 1. sal boede hans bror Anker, der blev værkfører på Pedershaab Maskinfabrik A/S, med sin hustru Dagny og deres børn Per, Finn og Kurt.
Før Anker flyttede på 1. sal, boede Viktor og Ankers far på 1. sal. Det fortælles, at når han skulle have tørrede rødspætter til middag, stak han kakkelovnskrogen igennem fisken, og stak den ind i kakkelovnen, og så sad han og drejede krogen rundt til fisken var vel tilberedt.
Om vinteren, når Hedelundssøen var frosset og egnet til skøjteløb, var der altid mange børn på isen. Brødrene Viktor og Anker var også som voksne ofte at se på skøjter, og de havde en særdeles elegant skøjtestil.
I den anden ende af huset, nr. 5, boede Elna og Almann Sørensen, der var værkfører på Pedershaab Maskinfabrik. De havde børnene Kirsten, Leif og Hanne.
Derefter lå et enkelthus, nr. 3, og her boede Valdemar Andersen, og i det næste enkelthus, nr. 1, boede Ejnar Larsen med hustruen Lilly og deres børn, Børge og Edith. Før dem boede Ejnars forældre (Tinus og Agnes) der.
På Danavejs venstre side, når man kom fra Norgesvej, boede først i nr. 12 Charles og Signe Sørensen med børnene Lis og Alex. Charles fik senere cykelforretning i Vestergade og flyttede dertil
Efter familien Sørensen flyttede Fillip Thomsen ind med hustru og børnene, hvoraf jeg husker Hans og Børge, men der var endnu flere børn.
Da familien Thomsen var flyttet, kom Knud Andersen og hans mor, og senere Knuds hustru Ragna.
I næste hus, nr. 10, boede Thorvald og Marie Larsen med ni børn, hvoraf de seks blev født i huset. På 1. sal boede datteren Ebba med sin mand Kaj Jørgensen, kaldet Dick. De havde børnene Kaja og Karin.
Thorvald havde arbejdet på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, hvor han i en maskine fik hugget de tre midterste fingre af på den ene hånd, men han lærte sig at klare opgaverne med kun en tommel- og lillefinger på den hånd.
Marie syede tøj til private og var med i Frelsens Hær. Når hun en aften om ugen cyklede af sted til møde, sagde Thorvald: ”Nu skal Marie til bal.”
I dag bor Karin med sin mand i huset.
Det næste hus var et dobbelthus. I den ene ende, nr. 8, boede Marie og Konrad Andersen (Danmarks Konrad) med børnene Egon, Ejnar og Signe.
Sønnen Egon blev gift med Erna og overtog huset fra forældrene. De fik sønnen Bent, der bor der i dag.
I den anden ende, nr. 6, boede Chresten Larsen (Lassen) og hustru med deres voksne sønner Poul og Manfred boende på 1. sal.
Chresten Larsen samlede ind til ”Julens Glæde”. Det var en slags opsparing for folk i byen, idet man – hvis man kunne undvære lidt penge – indbetalte til opkræveren, som holdt regnskab. Pengene fik man så tilbage i julemåneden.
I det sidst dobbelthus boede, i nr. 4 på 1. sal, fru Sørensen med sin voksne datter Gerda, og i stueetagen boede Thorvald og Gudrun Bistrup med børnene Tonny, Joan og Lone.
Ejendommen blev købt af Christian Madsen (kaldet Sæby Madsen) og hustruen Rosa. De havde sønnen Per Lykke Madsen, der i en alder af 10 år omkom ved en tragisk ulykke i fælleden ved Pedershaab Maskinfabrik A/S.
Da familien Madsen ville bo i stueetagen, måtte familien Bistrup flytte op i den noget mindre lejlighed på 1. sal.
Tonny blev senere direktør på A/S Peder Nielsen Beslagfabrik.
I den anden halvdel af huset, nr. 2, boede Louise Kristensen med sin voksne søn Harry, og på 1. sal boede datteren Maja med sin mand Henry Christensen og børnene Bente og Jørgen.
På hjørnet af Danavej og Solvej lå en stor ejendom, som var henholdsvis beboelse og et stort karetmagerværksted. Adressen var Solvej 7.
Den del af ejendommen, som havde facade til Danavej var karetmagerværksted. Den del, der havde facade til Solvej, var beboelse.
I stueetagen boede Elis og Oda Flyvbjerg med børnene Karin og Annette. På 1. sal boede Torben og Lilly Flyvbjerg med børnene Lillian og Arne.
I karetmagerværkstedet reparerede brødrene Flyvbjerg skader på bilers karrosseri. Der blev rettet mange buler ud.
De byggede også lastbiler op fra bunden. De nøgne chassiser hentede de på havnen i Aalborg, og med prøvenummerplader og siddende på en trækasse kørte de til Brønderslev.
Ladet blev bygget op i træ. Førerhuset blev bygget af et træskelet som blev beklædt med karrosseriplade. Pladerne blev banket op med hammer og pladen liggende på en sæk sand, og således kunne de forme karrosseripladen til den færdige facon. Var der lidt buler i det nye karrosseri, blev de dækket med smeltet tin, hvor man i dag bruger spartelmasse.
Solvej nr. 7 var sammenbygget med nr. 5, hvor Christian Nielsen (Kesse) boede på 1. sal med hustruen Karen og datteren Grethe, og nedenunder boede en enke.
Senere flyttede familien Jellesen med to drenge ind i nr. 5
I det sidste dobbelthus, nr. 3, boede Karl Georg Johannesen med hustruen Grethe og sønnen Kim. Bedstemoderen boede nedenunder med en voksen datter.
I den anden del af huset, nr. 1, boede en enke, der hed Krista. Hun havde mange børn, og på 1. sal boede en af hendes gifte døtre med sin familie.
I dobbelthuset på Solvej, nr. 36 boede kobbersmed Lindhardt og hans kone med børnene Maja, Anna, Poul Anthon og Ole.
I den anden ende af huset, nr. 38, var der købmandsforretning, hvor man kunne købe næsten alt. Købmand Grøn døde i en ung alder, men hans hustru, Gudrun, blev boende med sin lille søn Mogens og førte forretningen videre, indtil baneforlægningen fandt sted. Da solgte Gudrun Grøn og åbnede ny forretning på hjørnet af Knudsgade og Frederiksgade.
Da broen skulle laves over Vester Alle (i dag Parkvej) i forbindelse med baneforlægningen, blev der arbejdet dag og nat med støbningen, og da man inden støbningen bankede pæle ned med rambuk, gik mange kloakker i Valby i stykker.
I Valby har der altid været et godt sammenhold og stor hjælpsomhed, er Karin Nielsen, Bent Konrad Andersen og forfatteren enige om. Det gjaldt både blandt de voksne, men også blandt børnene, der havde de dejligste områder at lege på.
På den ubebyggede mark for enden af Danavej blev der spillet fodbold og leget to mand frem for en enke med deltagelse af både børn og voksne. Der blev afbrændt store Sankthansbål med heks og efterfølgende blev der leget. Der blev serveret æbleskiver og en øl til mændene og sodavand til børnene og kvinderne.
Masser af kartofler blev smidt ind i gløderne, og der blev råbt og skreget, når det sorte skulle tages af de brandvarme kartofler, som var de bedste hele året.
Der blev klatret i træer på Norgesvej og i fælleden ved Pedershaab Maskinfabrik A/S.
Det var dengang børn ville lege udendørs og var vanskelige at få ind om aftenen. Jørgens mor kaldte en aften på ham og måtte gøre det mange gange, inden han endelig kom hjem. Moderen skældte ud og spurgte: ”Hvorfor kommer du først nu, jeg har kaldt mange gange?”
”Jamen jeg hørte det først, da du kaldte tredje gang,” var det ikke særligt gennemtænkte svar.
I mange år havde næsten alle mændene arbejde på Pedershaab Maskinfabrik A/S eller A/S Peder Nielsen Beslagfabrik.
Tonny Bistrup
September 2021