Af Anni Guldberg Madsen og Inger Aarup-Kristensen.
.
De mange arrangementer, der i perioden blev afviklet med børnebiblioteket som koordinator, kunne kun udføres på grund af det kæmpe samarbejde, der var med alle kommunens børneinstitutioner og foreninger, der arbejdede med børn, og på grund af den store velvilje fra resten af bibliotekets personale, som holdt skruen i vandet, når vi føjtede rundt.
Vi har i de næste afsnit delt kapitlerne mellem os, selvom vi stort set altid optrådte som makkere.
Brønderslev får et børnebibliotek
Af Anni Guldberg Madsen
I 1971 fik Brønderslev et børnebibliotek. Anden sal i Grønnegade blev indrettet til det, og børnebøgerne blev flyttet derop fra et hjørne af voksenbiblioteket.
Indvielsen fandt sted den 16.marts 1971. Jeg var blevet ansat i en stilling, der havde stået ledig siden 1964, og tog over fra København for at være med til indvielsen, som var meget festlig. Biblioteket havde dengang middagslukket fra 12-14, så voksenbiblioteket var lukket om formiddagen, så alle kunne deltage i indvielsen. Skiltet på voksenbiblioteket blev dog rettet fra, at der var lukket til kl.14 – til kl.15 – til kl.16 – til resten af dagen, og da jeg tog tilbage, spekulerede jeg på, hvad det dog var, jeg havde indladt mig på ved at blive ansat i Brønderslev.
Min familie og jeg flyttede til Brønderslev 1.juni, og det var dejligt. Vi havde boet i Høje Gladsaxe nogle år, og vi ville hjem til Jylland (vi kommer begge fra Vestjylland). Den første dag i Brønderslev var min mand hjemme med vores yngste, som var sløj, og jeg cyklede ind forbi den lille købmand i nærheden af os i frokostpausen for at købe te. Men hun spurgte, om det ikke godt nok var os, der var flyttet ind på hjørnet af Frilandsvej, for så behøvede jeg ikke at købe te – det havde min mand gjort. Vi var kommet hjem til der, hvor man kender hinanden!
Det var sjovt at skulle bygge et nyt børnebibliotek op. Der var tre ting, der var vigtige for mig:
1. samarbejde med alle, der havde med børn at gøre
2. film, teater og alle mulige andre arrangementer
3. at få gang i bøgerne.
Bøgerne har altid stået mit hjerte nærmest. Det er så vigtigt med bøger til børn, fordi de får udbygget deres ordforråd (vold begynder der, hvor ordene slipper op), og de lærer at forstå andre mennesker.
Et samarbejde på tværs af institutioner og fag skaber en grobund for, at ideer kan vokse frem, som de har gjort det i Brønderslev Kommune. Og arrangementerne giver oplevelser, som man kan huske i mange år efter.
I det nye børnebibliotek var der til at begynde med ud over mig to HK’ere på forskelligt timetal: Gitte Laursen (derefter Lis German) og Kirsten Ørum (og senere også Jette Tømmerby). I 1978 kom Inger Aarup-Kristensen til. Der var ikke mange bøger til at begynde med, men det kom der, og udlånet steg kraftigt. Vi fik sat hjul under reolerne, så de kunne skubbes til side, hver gang vi viste film eller havde teaterbesøg.
Vi viste film rundt omkring i kommunen, ikke bare flere forestillinger i Brønderslev, men også på filialerne i Jerslev, Ø. Brønderslev, Serritslev og Thise. Og det var en kraftig kvalitetstestning af filmene at vise en tegnefilm for ottende gang, og der stadig var detaljer at finde – det var der for eksempel i Muldvarpefilmene.
Vi havde også musikarrangementer rundt omkring. I 1976 havde vi besøg af Poul Kjøller og i 1977 af Trille. Jeg mindes stadig, at jeg skulle møde Trille i Serritslev til den første optræden af en lang række. Jeg kom i min gule Citroen Dyane, 156 cm høj og iklædt cowboybukser, t-shirt og en farvestrålende vest, og ud af en gul Renault kom Trille, på min højde, i cowboybukser, t-shirt og farvestrålende vest. Efter dagens mange forestillinger overnattede hun hjemme hos os i min datters værelse.
Vi havde også børneteater rundt omkring i hele kommunen, ikke kun de lidt større steder. I Kraghede havde vi en børneteaterforestilling, og teaterfolkene fortalte bagefter, at de havde troet, de var kørt forkert. Der var bare et lille klubhus og ingen mennesker at se, men de myldrede til, da det var tid for forestillingen, så der var fuldt hus.
De spurgte bagefter, om børnene overhovedet kunne lide forestillingen, for de var så stille. Det kunne vi så forsikre dem om, at de kunne. Det har været vigtigt for os, at så mange Brønderslev-børn som muligt fik teateroplevelser, og derfor har den geografiske spredning haft stor betydning.
Placeringen på 2.sal var ikke ideel for et børnebibliotek. Dagplejemødrene kom med barnevogne og små børn, børnehaverne kom med grupper af børn, og vi havde lånere, som ikke kunne klare trapperne. Men vi og vores brugere fandt ud af det.
Vi havde vores egen skranke på børnebiblioteket, det vil sige, at folk lånte og afleverede hos os på 2.sal. Det var dengang, da der sad et kort bag i hver bog, hvor vi med blyant noterede lånernummeret og så stemplede datoen. Ved lukketid ordnede vi kortene over de udlånt bøger alfabetisk, og når der var reserveringer, blev det markeret med en clips på bogkortet.
I kartoteket skulle man vide, hvad det første ord i titlen var. Man kunne ikke søge på Lille sorte Sambo, fordi titlen var Historien om Lille… IT betød en revolution for det daglige arbejde på biblioteket, men hvis ikke bibliotekerne skulle have glæde af informationsteknologien, hvem skulle så!
Børneåret 1979
Af Anni Guldberg Madsen
I 1979 var det FN´s internationale børneår, og der blev nedsat lokale komiteer rundt omkring. I Brønderslev nedsatte den lokale børneårskomite 5 arbejdsgrupper, bl.a. om Børn og Fritid med en stor fritidsundersøgelse som resultat. I børneårsarbejdet deltog børnehaver, dagplejen, søndagsskoler, 4H, spejdere, legestuer med mere, og arbejdet kulminerede i en stor børnefest i Brønderslevhallen den 29.september 1979 kl.10-18 med deltagelse af 3-4.000 børn.
Børneårsfesten havde ikke bare til formål at være en fest, men også at præsentere en lang række af de tilbud, der fandtes til børn i Brønderslev Kommune, at vise nogle af de ting, Børneårskomiteen havde arbejdet med i årets løb og at samle ind til børn i u-landene.
Den var tilrettelagt, så børn ikke bare skulle se på, men også selv være med. Inde i hallen var der bl.a. spejdere, 4H, søndagsskoler, musikskolen, lystfiskerforeningen og 4 af arbejdsgrupperne. Børn viste teater, sang, spillede og dansede. Udenfor holdt bogbussen med udlån af børnebøger, man kunne bage snobrød med spejderne, spille boldspil med basketballklubben, lære at opdrage sin hund med hundeførerforeningen og at lære at fiske med lystfiskerforeningen.
En vigtig del var præsentationen af Aktivitetskalenderen, et hæfte, hvor alle foreninger, organisationer og institutioner med tilbud til børn kunne få optaget en side med beskrivelse af aktiviteter og tilbud, så det var lettere for børn og forældre at finde ud af, hvad man kunne gå til i fritiden. Aktivitetskalenderen kom i nye udgaver i 1981, 1983 og 1988-89.
Børneåret og Børnefesten var vores første store samarbejdsprojekt. Det var en fornøjelse at opleve de mange aktive børn og voksne, og det gode samarbejde fortsatte i mange år derefter.
Hverdagen efter Børneåret
Af Anni Guldberg Madsen
En milepæl var, da børnebiblioteket holdt 10 års fødselsdag i 1981, og daginstitutionerne hjalp med at fejre den ved at komme og optræde. Der var folkedans mellem reolerne med Brønderslev Folkedanserlaug og musik til sidst ved Brønderslev-orkesteret Moon-Step. Jeg husker den børnehave, hvor alle børnene var klædt ud som blomster og havde hver sin papirblomst med til os. Buketten af papirblomster stod på skranken i lang tid til stor glæde for os.
Vi havde ikke store, flotte lokaler, men til gengæld mange samarbejdspartnere, og det var mindst lige så meget værd. Og så havde vi hjul under reolerne.
I 1983 startede Frode Muldkjær med Syv-Ti, Nordjyllands Radios morgenudsendelse for børn, med støtte fra lokalredaktioner rundt om i Nordjylland. Vi havde en meget aktiv lokalredaktion i Brønderslev, og så havde vi også en fast medvirkende fra Brønderslev, nemlig Thorvald Thomsen (opfundet af Frode Muldkjær), som de, der var børn i Brønderslev i 80’erne, garanteret kan huske. På et tidspunkt fik vi besøg på børnebiblioteket af Thorvald Thomsen i skikkelse af Frode Muldkjær til stor fornøjelse for både børn og voksne. Børneredaktionen i Brønderslev:
Cirkus Pædagogski.
Af Inger Aarup-Kristensen
”Cirkus Pædagogski, Cirkus Pædagogski, Cirkus Pædagogski er tilbage igen!” sådan sang flere hundreder børn fra kommunens børnehaver og fritidshjem hver sommer gennem 12 år, når de sammen med deres pædagoger gik i optog fra Grønnegade til Hedelund-anlægget for at se cirkus. I optoget kunne man gennem årene også møde Trolden Hugo, Bamse og Kylling, en domptør, en ildpuster, en fakir, flere akrobater hekse, tryllekunstnere, klovne m.m. Alle sammen i voksen-størrelse. Inden i kostumerne gemte sig ansatte fra byens børneinstitutioner, biblioteket eller musikskolen.
I spidsen for optoget marcherede politistationens leder Bent Søndergaard, som gav udtryk for, at han virkelig nød denne dag sammen med kommunes børn.
Herefter fulgte to personer med et stort banner, hvorpå der stod, at alle var velkomne i parken. Banneret blev i flere år stolt båret af Jette Donskov, en af bibliotekets flittige lånere, der selvom hun var voksen udenpå, stadig havde et barnligt sind og derfor elskede at være en del af cirkus.
Midt i optoget af børn med ansigtsmaling, så man også en hestevogn. Vognen var flot pyntet af børnene fra Sct. Georgsgårdens fritidshjem, som skiftedes til at trække den. Et enkelt år var det dronning Margrethe der sad på vognen, da hun var indkaldt som vikar for sprechstallmeister Niels Koch. Ellers blev vognen brugt til at transportere et par af cirkussets børnemusikere, der gennem hele turen spillede cirkussangen, der var komponeret af Thyge Wandel fra Brønderslev Musikskole.
Når optoget nåede frem til Hedelund ventede en flot scene med blåstribet bagtæppe, syet af personalet fra Børnehaven Rømersvej, og ikke mindst et stort cirkusorkester bestående af en flok børn under ledelse af Marie og Thyge Wandel.
Men hvad var grunden til al denne virak?
I sommerferien 1982 havde biblioteket hyret en cirkusgruppe til at give forestilling på plænen bag fælleshuset ved Niels Bohrs Plads. Alle børn var inviteret, og især børnehaverne mødte talstærkt op.
Pædagogerne var ikke så imponerede over forestillingen, og Niels Koch fra Børnehuset Jyllandsgade sagde direkte: ” Det ka´ vi da gøre bedre selv!”
Det skulle han ikke sige to gange, for året efter inviterede Anni og jeg samtlige pædagoger i kommunen til et planlægningsmøde på biblioteket, og det blev startskuddet til 12 år med Cirkus Pædagogski, støttet økonomisk af Kulturelt Samråd. Et cirkus, som alle børnehaver, fritidshjemmet, børnebiblioteket og musikskolen bidrog til, og dermed blev eksempel på et godt og sjovt samarbejde på tværs.
De fleste institutioner bidrog med et nummer eller to til forestillingerne, andre syede kostumer, lavede rekvisitter, bagtæppe og lignende. Det var forskelligt fra år til år, hvem der deltog fra de enkelte børnehaver og biblioteket, men der var dog en fast kerne på 5-6 personer, der var så ivrige, at de, som Anni og jeg, planlagde deres sommerferie, så de altid var i byen den midterste onsdag i juli, hvor forestillingen blev afviklet.
Formålet med Cirkus Pædagogski var:
- At vise børn og forældre, at vi voksne, der arbejdede med børnene i dagligdagen, absolut ikke var kedelige, men sagtens kunne slå os løs.
- At inspirere børnene til selv at lege cirkus.
- At lave noget sjovt, for de børn, der ikke kom på sommerferie.
Forestillingen blev altid kun vist én gang, og vejrguderne var med os. Ikke en eneste gang blev vi nødt til at flytte arrangementet på grund af dårligt vejr.
Hvert forår mødtes alle optrædende i bibliotekets mødelokale for at fordele rollerne. Herefter blev der trænet ude i de enkelte institutioner, hvilket gjorde, at de fleste børn blandt publikum følte et ejerskab til netop det cirkusnummer, som de havde overværet ”deres voksne” øve sig i.
Rollerne gik på skift, men det blev dog en fast tradition, at Niels Koch udfyldte rollen som sprechstallmeister og Jens Klemmensen var ”røg – og dampmesteren”, der sørgede for, at der kunne pustes ild, skydes med kanoner og andre farlige ting, som krævede en rigtig fyrværkerimester.
I juli måned er der, som bekendt agurketid, så aviserne bragte hvert år store artikler med store overskrifter og flotte fotos fra forestillingen. Det medførte, at antallet af publikummer steg fra år til år, og efterhånden var der ikke kun børn blandt publikum, men også voksne turister og lokale samt rigtig mange plejehjemsbeboere.
Fra at være et cirkus kun for børn blev Cirkus Pædagogski hele byens cirkus.
Der opstod mange sjove episoder gennem årene.
Jeg husker tydeligt, da Anni og jeg måtte gå gennem byen iført små tylskørter. Situationen opstod, fordi alle vi, der optrådte, iførte os cirkuskostumerne på biblioteket, så vi kunne være flotte i optoget. Vi havde bare glemt, at vi på hjemturen ikke kunne følges med børnene, da der skulle ryddes op i parken efter forestillingen. Kostumet, som var OK, da vi fulgtes med flere hundrede sminkede børn, var lige rigelig iøjnefaldende, da vi på hjemturen skulle gå forbi de mange arbejdere fra PN Beslag, der holdt middagspause. Det blev så heller ikke mindre komisk af, at vi fulgtes med Niels, som var iført tropehjelm og havde en ridepisk i hånden. Vi kunne jo ikke ringe efter nogen til at hente os eller levere vores tøj. Mobiltelefonen var endnu ikke opfundet!
De følgende år sørgede vi for at have skiftetøj liggende i Den runde pavillon!
Hvert år blev der indkøbt sære ting, der skulle bruges til forestillingen. Det kunne være to levende ål, strømpebånd, tør-is, fakler eller krudt. Det hele skulle bogføres i bibliotekets regnskab og afleveres på rådhuset. Mon ikke et par revisorer i årenes løb har undret sig over, hvad disse ting blev brugt til!
Personalet fra Børnehaven Rømersvej syede gennem alle årene de flotteste ting. Udover bagtæppe blev det f.eks. til to meget vellignende rotter, fem stribede badedragter med lange ben og et utal af dragter til akrobater. Disse kostumer blev i mange år opbevaret i bibliotekets kælder og brugt rundt omkring i kommunen til andre forestillinger, så de gjorde gavn i mere end de 12 år.
Alt godt har jo en ende og efter mange gode år med skæg og ballade, blev ”cirkusvognen kørt i garage”, og der blev plads til andre spændende samarbejdsprojekter mellem daginstitutionerne, biblioteket og musikskolen.
Selvom Cirkus er lukket ned, gætter jeg på, at der stadig er mange af dem, som i tidernes morgen deltog i cirkusoptoget, der stadig kan synge Padagogski-sangen, som Anni Guldberg har skrevet teksten til.
Den lyder i sin helhed sådan:
Jeg sidder og ser
på klovnen og ler,
når jeg kommer hjem
vil jeg lege klovn som dem.
En dristig domptør
en smidig jonglør
det bliver jeg til,
hvis bare jeg vil.
Min næse den er malet blå,
og kinden har jeg stjerner på.
Vi gik igennem Brønderslev
på skiltet så jeg, at de skrev:
Cirkus Pædagogski, Cirkus Padagogski, Cirkus Padagogski er tilbage igen.
Cirkus Pædagogski, Cirkus Pædagogski, Cirkus Pædagogski er tilbage igen.
Børneteaterfestival 1987
Af Inger Aarup-Kristensen
Formålet med Verdens største Børneteaterfestival, som i dag kaldes Aprilfestivalen er:
- At præsentere teater for børn og unge et nyt sted i Danmark hvert år.
- At gøre det muligt for alle børn i festivalområdet at se mindst en forestilling i løbet af festivalen.
- At gøre det muligt for børn og voksne at opleve teater sammen.
- At præsentere dansk teater for et internationalt publikum og gøre det muligt for professionelle kunstnere fra Danmark og udlandet at mødes
- At præsentere ny dansk teaterproduktion for et bredt udsnit af formidlere og arrangører – nationalt såvel som Internationalt.
Siden slutningen af 70érne havde Anni Guldberg og jeg, stort set hvert år i april, pakket bilen med alle vores børn for at tage til børneteaterfestival. Vi tog af sted for at finde de bedste forestillinger, der efterfølgende skulle spilles på kommunens biblioteker og i børneinstitutionerne.
Her så vi, hvor stor en oplevelse det var for de lokale børn, unge og forældre at kunne vælge og vrage mellem hundredvis af gratis forestillinger i løbet af en weekend. De samme børn og unge havde derudover set forestillinger i løbet af ugen på deres institutioner.
Den oplevelse ville vi virkelig gerne give Brønderslev Kommunes borgere.
Vel hjemme startede processen med først at reservere festivalen, da der var mange kommuner, der gerne ville være værter.
Selvom skuepillerne faktisk arbejder gratis i festival-ugen, skal der skaffes en masse penge til at dække deres rejseomkostninger, kost og logi samt det store administrative arbejde, det er forbundet med så stort et arrangement.
Vi fandt derfor hurtigt frem til, at vi ville invitere vores nabokommuner Pandrup og Løkken-Vraa som partnere, så vi var tre kommuner til at dække udgifterne.
Foruden at være gode naboer var der den fordel, at de mange skuespillere og tilrejsende formidlere kunne bo i de to kommuners feriebyer, da Brønderslev jo ikke kunne huse alle landets skuespillere og teaterinteresserede borgere på Hotel Phønix. At være tre kommuner om et arrangement åbnede også muligheden for at søge om økonomisk støtte fra Nordjyllands Amt.
Næste skridt var at kontakte alle skoler og børneinstitutioner i de tre kommuner og få lærere og pædagoger med på ideen. Det viste sig at være let. Alle ville gerne samarbejde, selvom det betød, at de penge, hver institution havde på deres årlige budget til teater, skulle lægges i den fælles kasse til festivalen. Resultatet ville jo være, at alle børn kom til at se meget mere teater end i et normalt år.
Nu kom det vanskelige: At overbevise politikkerne fra de tre kommuner om at åbne for pengekassen.
Jeg havde æren af at fremlægge projektet på et fællesmøde for de tre kommuners politikere. Her var kunsten at gøre det tydeligt, hvor meget kultur børn og unge kunne få, og ikke mindst hvor stor en promovering det ville være, at få så mange tilrejsende skuespillere og publikummer til at rejse til vores kommuner. Kort sagt.”Det ville sætte de tre kommuner på landkortet.”
Økonomisk ville man ”kunne tjene ind på gyngen, hvad der blev brugt på karrusellen”.
Med stor hjælp fra daværende skoledirektør Villy Kløve, lykkedes det at få alle tre kommuner til at spytte i kassen.
Brønderslev Kommune, som var storebror, skulle betale det dobbelte af de øvrige kommuner og til gengæld herfor have æren af at huse det store arrangement i weekenden. Startskuddet skulle finde sted i Løkkenhallen og Pandrups kulturudvalgsformand Flemming Jansen skulle holde åbningstalen. Sådan blev sol og vind ligeligt fordelt. Størst udgift og mest PR gik til Brønderslev, men de to øvrige kommuner kunne få gode indtægter ved udlejning af feriehuse. Alle de tre kommuners børn skulle selvfølgelig tilbydes lige mange forestillinger i løbet af ugen.
Efter at have sikret os, at staten og amtet ville give tilskud, gik det egentlige arbejde i gang.
Hver kommune deltog med repræsentanter fra skoler, biblioteker og børneinstitutioner, og desuden deltog Else Kragelund fra kulturudvalget i Brønderslev.
Teaterfestivalen har hvert år en ny plakat ofte tegnet af en lokal kunstner, men arbejdsgruppens første beslutning blev, at her ville vi have et barn til at lave teaterplakaten. Vi udskrev en konkurrence og resultatet blev denne flotte plakat, udført af et barn fra Pandrup Kommune.
Endelig oprandt dagen.
Lørdag den 25.april 1987 ankom 65 teatergrupper, hver bestående af 4-5 personer til Rødhus Ferieby. De skulle være klar til det store åbningsarrangement i Løkkenhallen dagen efter.
I Løkken blev de mødt af en flagallé og en veloplagt Løkkengarde, der spillede i byens gader. Det var en velkomst, de mange ”københavnere” sent ville glemme ifølge formanden for Teatercentrum, der står bag festivalen. Efter Flemming Jansens tale blev der vist en flot ungdomsforestilling, hvor handlingen udsprang fra den sande historie om Røverbanden fra Jyske Ås.
OG SÅ VAR VI I GANG:
Herefter fulgte en travl men spændende uge i de tre kommuner. Alle, der kunne kravle og gå fik mulighed for at se indtil flere forestillinger fra mandag d. 27.4. til fredag d. 1.5. i deres eget lokalområde. I alt blev der i de tre kommuner opført 380 børne-ungdomsforestillinger fordelt på 111 forskellige forestillinger, så der var noget at vælge imellem; og alt sammen gratis for borgerne og de mange tilrejsende gæster.
Hvordan gik det i Brønderslev Kommune.
Som optakt til festivalen havde alle byens forretninger udstillet flotte teaterkostumer og alle skoler, børnehaver, fritidshjem, musikskolen og gymnasiet var klædt på til at modtage de mange teatre. Den gode forberedelse skyldtes i høj grad de mange lærere og pædagoger, der havde deltaget i arbejdsgruppen i næsten 2 år.
Flere børnehaver benyttede sig af – udover at se de forestillinger, der blev vist i deres egen institution – at besøge musikskolen, biblioteket, Den Runde Pavillon” m.m., så mange børn og deres voksne så virkelig meget teater fra mandag til fredag, både dag og aften.
Arbejdsgruppens medlemmer var meget spændte på, hvordan vi skulle klare de mange tilrejsende gæster, der ville ankomme for at deltage i det store åbne weekend-arrangement.
Teatercentrums folk havde besøgt alle spillesteder og her forberedt servicepersonalet på det store rykind. Der var skaffet skoleklasser, der ville tjene penge ved at sælge mad i weekenden, og NT havde indsat en bus, der kørte i pendulfart mellem banegården og de forskellige spillesteder.
Der blev vist teater på Sct. Georgsgården, Gymnasiet, Hedegårdsskolen og i Brønderslevhallen, så afstanden mellem stederne var ikke så voldsom. Desuden blev der lavet et specielt teaterarrangement i Den Runde Pavillon om fredagen i anledning af fejringen af Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.
Alt forløb godt, og til vores store glæde fik vi at vide, at Teatercentrums folk især ville huske festivalen i vores tre kommuner for to ting.
- Det var det sted, hvor der var vist størst lokal interesse blandt børnefamilier, og der var derfor rigtig mange lokale børn som tilskuere – også i weekenden.
- Hver gang en teatergruppe kom i vanskeligheder af den ene eller anden art, blev de mødt med ” Det er ik´ noget problem. Det klarer vi let.”
Fint besøg på rådhuset.
Onsdag den 29.april indløb der en besked fra den Cubanske Ambassade i København. Cubas ambassadør ville komme til Brønderslev i anledning af børneteaterfestivalen, og man anmodede om, at der kunne arrangeres en velkomst for ham på rådhuset.
Samtidig havde lederen af et stort teater i Sct. Petersborg meldt sin ankomst. Hun ville også gerne hilse på kommunens borgmester.
Heldigvis tog daværende venstre-borgmester P.N. Jensen pænt imod de venstreorienterede gæster og holdt en fin tale, der efterfølgende blev oversat til russisk af en medarbejder fra Teatercentrum.
Da den fornemme russiske dame efterfølgende ville takke for den flotte modtagelse på rådhuset, holdt hun konstant P. N. Jensens hånd, mens hun forsøgte at tale med ham på alverdens sprog. ” Do you speak English”? Parlez-vous francais? lød det.
Men nej, P.N. Jensens kunne tale vendelbomål, og det kunne hun så ikke.
De to prominente gæster skulle, udover at se teater, deltage i en stor brugerkonference for teaterformidlere, der blev afholdt på Nordjyllands Idrætshøjskole mandag den 4.maj.
I den forbindelse skulle Solveig Skovridder og hendes assistenter stå for maden til de mange deltagere, hvoraf flere var vegetarer, veganere m.m.
Derfor blev jeg sammen med pædagog Hanne Weidlich, (der selv er vegetar) inviteret til prøvesmagning af maden på forhånd. Det var da et dejligt frynsegode ved at være med i arbejdsgruppen.
Forsøg på en gentagelse af succesen.
Da rigtig mange i Brønderslev Kommune kunne huske den gode oplevelse, det var at være værter for Børneteaterfestivalen, foreslog Afdelingen for Børn og Kultur den 3. februar 2010 det daværende Børne- og Kulturudvalg, at Brønderslev Kommune (eventuelt sammen med en anden kommune) skulle ansøge om værtskab for den årlige festival i 2013.
Der var rigtig mange kommuner i kø for at få festivalen til deres område, og Morsø kommune havde en foreløbig aftale. De havde dog endnu ikke skaffet midlerne, så vi kom på venteliste.
Kulturudvalget og herefter byrådet nikkede ja til at arbejde videre med ideen, men desværre for os lykkedes det for Morsø at skaffe pengene, og vi kunne så i stedet blive skrevet op til at holde festival i 2014.
Da det ville være efter et kommende kommunalvalg, var politikerne af flere grunde ikke interesserede i, at vi arbejdede videre med ideen.
Selvfølgelig var vi i vores afdeling på Rådhuset skuffede over afslaget, men efterfølgende viste det sig, at det var heldigt, vi ikke skulle holde festival netop i 2013, da det, som mange måske husker, var et forår med lærer-lockout og lukkede skoler.
Det var derfor ikke muligt for Morsø kommune at vise de mange teaterforestillinger på kommunens skoler i løbet af festival-ugen.
VI, der elsker at se børne- og ungdomsteater, må så håbe, at kommunen tager chancen en anden gang og gentager succesen med at afholde ”Verdens største Børneteaterfestival” i Brønderslev Kommune.
Børnesuset
af Anni Guldberg Madsen
I 1992 foreslog Hallund-Hollensted Fritidsråd til et møde i Kulturelt Samråd, at der skulle laves en børnefestival i Brønderslev Kommune. Vi blev inviteret til møde med Samrådet, som igennem mange år havde været en fantastisk samarbejdspartner for os. De gav penge til mange kulturelle tiltag for børn, blandt andet til opstarten af Cirkus Pædagogski, og var i det hele taget involveret i mange tiltag omkring børnekulturen.
Efter aftale med Kulturelt Samråd inviterede børnebiblioteket derefter til et åbent møde 24.8, hvor planerne for en børnekulturuge begyndte efter en brainstorm.
Der blev holdt en række møder med mange forskellige deltagere. For at vise bredden citeres her fra deltagerlisten til mødet 27.1.93:
Handicap Idræt, Skyttelauget, Vildmosemuseet, Idrætskurset, Daghøjskolen, Bas, Børnehaven Hedelundsgade, Børnehaven Myretuen, Den Private Legestue, Musikskolen, Stenum Borgerforening og Legestue, Skolefritidsordningen Ø.Brønderslev, Apostolsk Søndagsskole , Gymnastikforeningen, Dagplejen, Stenum 4H, FDF, børnebiblioteket + et par interesserede enkeltpersoner. Derudover er der en stribe deltagere, der ikke kunne lige den aften, men fik referatet.
Der var enighed om en uge med aktiviteter rundt om i hele kommunen med start 26.4 1993 og i weekenden 1.-2.maj kun i Brønderslev.
Posthuset stod for en tegnekonkurrence, hvor man skulle tegne et postkort, børnene kunne prøve et ønskejob for en dag, eleverne overtog en time i skolerne, Folkeuniversitetet havde foredrag om børn og kultur, der blev bygget drager og sæbekassebiler.
Der var malerværksted og idrætsværksted, der var gøgl, teater og musik, og en dag i for eksempel Stenum indeholdt professionelt teater, malerværksted, Cirkus Musica med lærere fra Brønderslev Musikskole, dukketeater opført af eleverne på Brønderslev Daghøjskole, lokale indslag i bogbussen og gøgl.
I weekenden 1,-2.maj var der gang i Brønderslev-hallen igen. Det summede af aktivitet hele lørdagen og søndagen, og det var bemærkelsesværdigt, at flere tusinde børn ikke larmede og løb rundt, men arbejdede koncentreret på værksteder eller så på og lyttede til alt det, der foregik.
Fra folderen om Børnesuset kan citeres blandt andet:
Læg forbinding med Falck
Se på fly med modelflyveklubben
Vær bæver i en bæverhule med KFUM-spejderne
Send et postkort på Posthuset
Lav dit eget legetøj med Vildmosemuseet
Tegn sundt og lækkert med Sund By-butikken
Spil computer-skak med skakklubben
Lav dejlig med mad 4H
Prøv dit måløje med Baptistspejderne
Tegn og tryk med Kirken på Kirkevej
Syng og spil med Stenum Legestue
Ram plet med Skytteforeningen
Lav masker på Kunstnerværkstedet
Bag snobrød med FDF/FPF
Mal på stof med Dagplejen
Smink dig med BAS
Lav radio med Veronica
Leg bogbus med biblioteket
Derudover var der teater og dukketeater, Gymnastikforeningen havde opvisning, Vindstyrke 8 spillede, Crescendo spillede, drageflyvning og sæbekassebiler med dem, man havde bygget i ugens løb, opvisning med modelfly og cykelløbet Poststafetten. Og lørdag aften var der musik til kl.1 – Rocken rykker, hed det.
Frederiksgade var afspærret og omdøbt til Spektakelmagernes Gade efter en gadeteaterforestilling.
Det er helt utroligt at tænke tilbage på, hvor mange mennesker der var engagerede i Børnesuset. Og selv om vi havde søgt og fået penge i forskellig størrelse fra Højlund-fonden, Arbejdsgruppen om Børn og Kultur, Kulturelt Samråd, Brønderslev Kommune, Tuborg-fondet, Nordjyllands amt, Bibliotekarforbundet, Pædagogmedhjælperforbundet og børnebiblioteket var det ikke nok.
Der var et krav om lokal finansiering også, og vi fik bidrag fra bl.a. Øster Brønderslev-Hallund Sparekasse, Jerslev-Hellum Sparekasse, Sparekassen Nordjylland, Lions Club, Serapion-logen, Arbejdernes Fællesorganisation, Jerslev Borgerforening, Jerslev-samvirket og Hallund-Hollensted fritidsråd ud over præmier fra Fårup Sommerland, Coca Cola og Jørns Busrejser.
Det var et imponerende lokalt engagement, og det var virkelig det sus gennem kommunen, det var tænkt som. Godt gået, Brønderslev. Der var et samlet regnskab på 122.000 kr., og folderen havde for første gang et flot trykt omslag i farver. Indeni var den så duplikeret ligesom alle vores udgivelser dengang.
Formålet med Børnesuset var at præsentere en stor samlet vifte af tilbud til børn over et kort tidsrum. Børnebiblioteket var sekretariat, og Inger og jeg havde heldigvis fået hjælp af Lisbeth Juhl Andersen, for det var et kæmpestort arbejde.Efter Børnesuset fortsatte samarbejdet, men i meget mindre omfang, var der enighed om.
Og nu flytter vi snart –
af Anni Guldberg Madsen
De store samarbejdsprojekter har fyldt meget her, men der skete selvfølgelig også meget i den almindelige hverdag. Ind imellem reolerne på hjul var der skakspil, folkedans, dyrepassere med dyr (der nogen gange slap væk), børn med deres kæledyr, teater, film og så selvfølgelig børn og bøger. Vi gør bøgerne levende, var en overskrift for en række arrangementer.
Penge var der ikke mange af, men Kulturelt Samråd var positiv overfor ansøgninger, og de har hjulpet med at finansiere mange af tingene. Vores plakater og billetter var hjemmelavede, og vi må have slidt en del duplikatorer op. Vi klippede og klistrede til den store guldmedalje, når der skulle laves plakater og billetter.
Og alt imens alt det spændende foregik, skulle børnebiblioteket holdes i gang med åbningstider og udlån takket være Lis, Kirsten og Jette.
Et nyt hovedbibliotek var undervejs, så det var snart slut med at flytte reoler på hjul, hjælpe dagplejemødre med flere små børn op ad alle trapperne til 2.sal og bære poser med bøger ned for dem, der ikke kunne selv.
Inden vi flyttede i 1994, fik vi hele trappegangen dekoreret. En gruppe børn og billedkunstner Jens Brun malede en hel skov på alle væggene.
Det var så også slut med egen skranke på børnebiblioteket og det tætte fællesskab mellem de ansatte. Lis German, Jette Tømmerby, Inger Aarup-Kristensen og jeg (Kirsten Ørum døde for en del år siden) mødes ind imellem stadigvæk og mindes tiden på det gamle børnebibliotek. For mig var det en gylden tid.
Tak for samarbejdet til alle – fra Anni og Inger.