—————————————————————
Den ligger nærmest i et smørhul, siger byens stadsingeniør i næsten 30 år, Gotfred Thomsen
– Det er selvfølgelig trist, når man står og skal til at rejse, men jeg er 67 år – ja snart 68 – og har nu fundet tidspunktet rigtigt til at trække mig tilbage. Udover det, at jeg selv bliver ældre, synes jeg, der skal nye kræfter til.
– Brønderslevs stadsingeniør gennem 29 år og 11 måneder, Gotfred Thomsen, er flyttet fra byen og har påbegyndt en pensionisttilværelse i Beder ved Århus. Årsagen til flytningen er, at to børn og deres to børnebørn er bosiddende i Århusegnen.
– Gotfred Thomsen har nu også taget i betragtning, at Århus byder på flere biblioteker og dermed et større udvalg af bøger. Læsning er hans kæphest, og han glæder sig til at få tid til at indhente noget af det forsømte, at få læst noget af den litteratur arbejdet på teknisk forvaltning aldrig har undt ham tid til.
– Ganske pudsigt er det, at Gotfred Thomsen, der er født i havnebyen Frederikshavn, opvokset i Esbjerg, studerede i havnebyen København og senere ansat i havnebyen Århus og Rønne, skulle ende sin karriere i Brønderslev som stadsingeniør. Nu går turen atter til Århus.
STOR UDVIKLING
Brønderslev kommunes tekniske forvaltning havde i sin spæde ungdom Gotfred Thomsen som sin eneste medarbejder. I dag (1972) er der 16. Opgaverne er mangedoblet, og deres art er blevet mere omfattende end for 30 år siden (1942). I Gotfred Thomsens tid er der sket en mængde, som har forandret byen væsentligt.
– Ikke mindst jernbaneforlægningen, siger den afgående stadsingeniør. At få den ført igennem var en lang og trang historie. Der havde været tale om den i mange år, men først i 1942 kom de egentlige realitetsdrøftelser i gang. Det var jo krigstid, og man frygtede en voldsom arbejdsløshed efter kapitulationen. Da den kom i 1945, blev Brønderslev sammen med Skive og Frederikshavn udpeget som de byer, der skulle have nye jernbanestationer. I begyndelsen af 50´erne gik vi i gang med at sænke Søndergade og Vestergade. Parkvej blev lavet, og i 1958 begyndte statsbanerne etableringen af det nye jernbanenet. Først i slutningen af november 1966 var baneanlægget færdig.
– Jernbaneforlægningen var et spændende stykke arbejde. Reelt stod statsbanerne for det, men vi projekterede gadearbejderne, ligesom udformningen af Banegårdspladsen sorterede under kommunen. Det var en bevæget tid, mens det stod på. Der var borgermøder. Nogle var for projektet, andre imod. Skeptikerne mente, den store vold ville skæmme byen, og i byrådet var der diskussioner på tværs af politiske skel. I dag tror jeg nok alle finder, jernbaneforlægningen er en lykke for byen.
– Det sidste stykke af Bredgade, Grønnegade og Gravensgade er de seneste vejarealer, som næsten ikke er blevet rørt i min tid som stadsingeniør. Resten er stort set ændret, og i dag er udviklingen den, at der ikke kan bygges mod øst, før vi får en omfartsvej. Hele udviklingen foregår i nord- og vest byen.
– Vi har mange p-pladser, erkender Gotfred Thomsen, men ikke for mange… sker der en udvikling, som jeg forudser, er det muligt der er for få om fem år. Nu er de et godt aktiv for byen.
– – Det er jo et spørgsmål, mange nye, som kom ind ved hvor attraktivt gågader er. Selvfølgelig har de deres berettigelse, hvis der er tilstrækkelig mange folk til at færdes i dem, men hvis ikke det er tilfældet, er de ikke morsomme. De kan nemt komme til at virke for rolige, så jeg tror ikke, den helt ideelle løsning blot er at sige gågader. Nygade? Ja, naturligvis er det helt i orden, så den er blevet gågade. Den har ikke nogen trafikmæssig betydning, og selv om der var modstand mod den i starten, tror jeg, de forretningsdrivende i dag er glade ved løsningen.
– JERNBANEFORLÆGNINGEN
Jernbaneforlægningen er ikke det eneste store resultat, der er opnået, mens Gotfred Thomsen har stået for Teknisk Forvaltning. Som gasværksmand glædede det ham, at gasledningen Ålborg-Brønderslev-Hjørring blev en realitet.
– Den er blevet til for at aflaste industrierne, for at afløse olien. Sandelig ikke for at folk skal bruge den til blot at koge havregrød over. Naturgassen er ikke tilvejebragt for en klat husholdningsaftageres skyld. Store varmecentraler, gasværker, kraftværker og andre industrier kan have glæde af den, men efterhånden som gamle ejendomme forsvinder, bylejligheder omdannes til kontorer, og nye ejendomme, ikke tilsluttes gas, skal der satses på industri.
– Brønderslevs fremtid? Ja, hvis udviklingen skal fortsætte, må byen have mere industri. Det er en langsom proces, og det skal det være. Der skal være tid til at fordøje udviklingen. I fremtiden vil der stadig være brug for mellemstore virksomheder. Brønderslev er ikke moden til at tage de store med 500-600 ansatte. Dem er der altid en risiko ved, men det væsentlige er, om bygningerne kan benyttes til andre formål. Dermed er det lettere at få erstatninger. Det vil altid være svært at få nye virksomheder, hvis der først skal opføres bygninger til dem.
– Jeg tror, at Brønderslev har gode muligheder. Den ligger ved en jernbane, som er gennemgående, – vejforbindelserne er god – og det er ikke uden betydning – o den ligger tæt ved en flyveplads, der er meget trafikeret. Ja, nærmest ligger Brønderslev i et smørhul.
–
– De mange planlagte institutioner er med til at give Brønderslev er alsidigt sammensat bysamfund. Dermed er byen sikret mod at blive en soveby, og det er heller ikke uden betydning.
– Jeg var tilhænger af kommunesammenlægningen, men måske ikke i den form, den er blevet. Tidligere sorterede vi direkte under ministeriet, men nu er amtet den overordnede myndighed. Det er måske i orden, men by- og landzoneloven giver besværligheder, som vi ikke tidligere har kendt. Mit indtryk er, at kommunerne ikke har opnået det selvstyre, der var hensigten med kommunalreformen.
– Samarbejdet med de folkevalgte har altid været godt. Selvfølgelig havde vi ikke det personlige kendskab til sammenlægningen, men tiden retter hurtigt sådanne ting. Sådan set har det heller aldrig været svært at få tingene igennem. Men ønskerne har været mangfoldige og pengene knappe. Det gælder dog ikke blot teknisk forvaltning, men også de mange andre områder inden for en kommune. Der er jo grænser for, hvor tæt man kan klippe fårene.
– Loven skal følges.
– Jeg har haft gode år i Brønderslev. Naturligvis har der været kritik, men aldrig af alvorlig art. Tit har man ment, det var mig, der var noget galt med, men lovgivningen skal følges, og jeg var den der måtte fortælle det. Der skal være en vis orden og system i et samfund, og det bliver enhver bys stadsingeniør kritiseret for.
– Ikke alene kommer jeg nærmere bibliotekerne, men også nærmere vandet, når jeg flytter til Århus. I min ungdom nød jeg spadsereturene til havnen, som er meget interessant og dragende. Jeg har jo også selv været ved Århus havn, som jeg har fulgt med årene, men det bliver meget sjovt at komme tilbage og se, hvordan udviklingen har formet sig.
– Naturligvis bliver det til jævnlige besøg i Brønderslev. 30 år af mit liv smider man ikke væk.
- Gotfred Thomsen blev født i Frederikshavn i 1905 og døde i Beder ved Århus i 1979. Gotfred Thomsen nåede således at blive 74 år. Han og hans fam. boede i Søndergade 21, inde på gasværket areal.
Kilde: Vendsyssel Tidende, 1971