Stedet var Gården Drivsholm i Vrensted sogn — Matrikel nr. 21a,o,c, 70 Td. land Hartk. 6 td. 6 skp.
Der var 35 td. land mark god lèrmuld og ca. 35 td. land dyrket Eng jord af god bonitet, tillige var der ca. 30 td. land græsklit, hvori der også var Tørveskær.
Besætningens størrelse var fra 20 til 24 malkekøer, og et lignende antal Ungkreaturer, af heste var der end 10 – 11 stykker, der var 6 Tøjvante (arbejdsheste), desuden var der en let hest, der blev brugt til at køre mælk med, og andre småting, det bemærkes at gården selv leverede mælken på mejeriet.
Tiden 1901 -2 Gårdens Husstand.
Ejeren og hans hustru, blev altid i daglig tale benævnt som manden og konen, Forkarlen blev benævnt som (Bedstekarlen), og derefter kom anden – karlen, tredjekarlen, der var 16 – 17 år, og hjalp til i kostalden om vinteren. Bedstekarlen var 37 år ugift, han havde tjent på gården 7 år, andenkarlen var 18 – 19 år, ejerens egne drenge passede kreaturerne om sommeren, yngstekarlen blev ofte benævnt som Bæls, det utryk kan nærmest betegnes som halv spøgefuld, og halv nedsættende, der var ingen faste husmænd knyttet til gården, men der var ved visse lejligheder daglejere, f.eks. til at læsse gødning og skære tørv, samt en høstmand, for disse arbejdere var daglønnen 2,50 Kr. samt fuld kost.
Arbejdets deling på gården.
Bedstekarlen skulle passe heste, og om foråret stod han op ved 4 tiden om morgenen, hestene skulle have 2 timer ved krybben, inden de skulle spændes for, – ved 5 tiden kaldte han på gårdens øvrige mandskab, karle og piger, og dagen begyndte. Bedstekarlen striglede færdig og vandede heste, andenkarlen rensede ud og fejede, bælgen gjorde rent i kostalden og køre mælk, – kl 6 var vi færdige med morgenarbejdet og morgenmad, og færdige til at rykke ud, og pigerne var færdige med malkningen, så bælsen kørte på mejeriet med mælken, – fra halv ni til ni fik man formiddagsmellemmad, fra 12 til 2 var der middagspause, d.v.s. andenkarlen skulle passe heste og forkarlen sov som erstatning for den time han var oppe før de andre om morgenen, kl 2 rykkede man ud igen, fra halv fem til fem var der eftermiddags – mellemmad og hestene fik et foder, kl 8 var der aften, og dagen sluttede med kogt mælk og kolde Byggegrynsgrød, således var arbejdsdagen fra April til November. Kvinderne deltog i udearbejdet, der var tre tjenestepiger på gården, de to deltog i udearbejdet. Bedstepigen gik ikke ud, men hjalp husmoderen inden døre, de to ugangspiger spredte gadning, lagede roer, var med til at stakke hø, de bandt op om høsten, og hjalp til i laden, når der kørtes hø og korn. Hver af pigerne havde sine bestemte køer at malke, karlene havde så vidt mulig hvert sit spand heste at bruge, karlene var ikke forpligtige til at arbejde for husbond om aftenen udover at bedstekarlen skulle passe heste, og disse blev om vinteren fodret à ved ni – halvti tiden, d.y’s. hestene fik vand og tørt strøelse, samt et stor foder til natten. Kvinderne var forpligtige ul at arbejde for madmoder om aftenen, men halv otte til otte, var der malketid, hver af pigerne havde et hold køer på 7, og så var aftensædet slut og lyset blev slukket i dagligstuen.