En bondesøn fra Hunetorp som blev vinhandler i Aalborg.

Mange ældre mennesker, som da de var yngre havde ærinde i Ålborg, husker sandsynligvis, og har måske også spist eller drukket et glas på M Engesgårds vinstue og vinhandel som lå på Nytorv nr. 7. Nogle har måske også kortvarig studset over navneligheden med gården Engesgård i Hunetorp. Denne lighed er dog ikke tilfældig, idet grundlæggeren af vinhandelen Mads Engesgård var født der. Han blev født i 1871, og 24 september samme år fik han i Hune kirke navnet Mads Vedsted Andersen Engesgård. Hans forældre var gårdmand Anders Andersen og hustru Karen Margrethe Madsen i Engesgård (Nørre Engesgård), og Mads var deres barn nr. 3 ud af 8 børn. Mellemnavnet Vedsted fik han efter hans morfar Mads Laursen Vedsted som var gårdmand i Sønderby i Kås. Sin skolelærdom fik han sandsynligvis i Hunetorp skole hos lærer Pop, og at han ikke sov i timen ses af breve og regninger som han har skrevet, som er særdeles velformulerede og skrevet med en meget smuk håndskrift. Efter sin konfirmation i Hune kirke i 1885, hvor han af præsten fik karaktererne kundskab og opførsel mg, kom han i lære hos købmand N B Klitgård i Blokhus. Her i købmandshandelen fik han nok sit første kendskab til vin og spiritus, idet forretningen havde mange kunder fra egnens store gårde. Efter læretiden fulgte så soldatertiden ved Sundhedstropperne. Soldatertiden har sandsynligvis ikke passet i Madses planer, for da der i 1894 var udsigt til at han ville blive genindkaldt sendte han følgende brev til krigsministeriet.

Dette bytte med hjemsendt sygepasser Hansen har sandsynligvis kostet Mads et ikke helt ubetydelig beløb, men det fik nu være som det var, for som det ses havde han andre planer idet han agtede at etablere en forretning. Ansøgningen blev bevilget, men det blev dog ikke lige straks han etablerede sig. Han kom i vinkyperlære hos vinhandler Hans Bie, A Duus & Co. ved Østerå i Ålborg. Han blev også gift og hans hustru hed Anine Christine Amalie, men hvem hun var har det ikke været muligt at opspore. Vinhandler Hans Bie, der ikke selv havde børn, må have haft tillid og tiltro til sin unge medarbejder, idet han tilbød at hjælpe Mads Engesgård i gang som vinhandler.

Mellem A. Duus & Co. og M Engesgård blev der i 1897indgået en 5-årig overenskomst om i forening at etablere en vinforretning, en gros og en detail, i de af Mads Engesgård hos enkefru Hornemann, Østerå, lejede lokaler, tidligere benyttet af vinhandler S. Braun. (ejendommen lå hvor Sparekassen Nordjylland, efter at have købt og nedrevet den, etablerede et haveanlæg). Det fremgår blandt andet af aftalen, at Engesgård erhverver vinhandlerbevilling med ret til udskænkning og drive forretning i eget navn, mens dog A. Duus & Co. forbeholder sig ret til at udøve sådant tilsyn, som det måtte findes fornødent. Til forretningens etablering og videre drift indskyder M Engesgård kontant kr. 2000. A Duus & Co. forpligter sig til på sin side at levere vine og øvrige Spirituosa til gældende kalkulationspriser. Engesgård oppebærer som vederlag for sit arbejde en årlig gage af kr. 1200, der udbetales med 1/12 forud den første i hver måned. Denne udgift, såvel som udgifterne til husleje, skatter og afgifter, møblering og montering af de lejede lokaler, nødvendigt forbehold, avertissementer og andre nødvendige driftsudgifter, der påhviler forretningen, afholdes principielt af det af M. Engesgård gjorte indskud på 2000 kroner. Efter fradrag af de nævnte udgifter deles et eventuelt overskud ligeligt mellem M. Engesgård og A. Duus, ligesom et eventuelt underskud bæres med halvdelen til hver. Af de blandt forretningslokalerne værende to værelser på loftet overlades det største vederlagsfrit til privat brug for Engesgård, der også på egen bekostning besørger det møbleret, mens det mindre værelse anvendes i forretningens interesse og monteres for dennes regning.

Nu var Mads så i gang med egen forretning. De 2000 kr. som var indskudt var dengang et betydeligt beløb så sandsynligvis havde familien hjulpet han. Kontrakten med A. Duus udløb med udgangen af 1902 og status den 31 december viser følgende tal.

Varelager 7581,00 Overskud for 1901 jævnfør

Debitorer 9800,64 Kapital Ct. 7,27

Inventar 3027,49 Creditorer 19897,33

Kassebeholdning 53,59 Overskud 558,12

Kr. 20462,72 Kr 20462,72

Efter kontraktens udløb overtager Mads forretningen, og hans hovedbog viser at hans formue er kr. 565,39. I 1908 er formuen steget til kr. 5770,66. Mads Engesgård kom vidt omkring, hvilket en regning fra 1904 i Egnssamlingens arkiv vidner om. Regningen er til gæstgiver Christensen i Pandrup. Gæstgiver Christensen drev i mange år Pandrup kro og han, og senere sønnen Jens Rask Christensen gjorde kroen landskendt gennem deres slogan ”Mad gør glad, Pandrup Kro”.

En bondesøn fra Hunetorp som blev vinhandler i Aalborg.

I 1909 købte Mads Engesgård M. Simonis Vinhandel, Ved Stranden 7 – den store smukke gård, der ansættes til en værdi af kr. 73000. Den faste gæld på ejendommen var kr. 69000.

Krigen i 1914 – 18 bragte en betydelig stigning i efterspørgslen af vin og spiritus og vinhandlen gav et stort afkast. I slutningen af 1916 solgte Mads Engesgård Simonis vinhandel, og med i handelen var betinget at køberen skulle levere vin og spiritus til ham til en favorabel pris. Han etablerede sig derefter med detail vinhandel og vinstue i ejendommen Nytorv 7, hjørnet af Nytorv og den nu sløjfede Bernhard Rees gade, hvor han købte hele ejendommen.

Engesgårds vinstue blev mødested for mange af byens borgere. Der serveredes en fin gullasch med rundstykker og et glas øl eller rødvin. Gullaschen solgtes også ud af huset. Ligeledes lå vinstuen fristende centralt for journalisterne ved Ålborg Stiftstiende, og de sidste nyheder om byens anliggender blev ofte hentet på vinstuen i grundig bearbejdet tilstand. Den tætte beliggenhed ved Stiftstiende havde dog også en ulempe, idet vinstuen blev meget ødelagt da tyskerne i 1944 sprængte Stiftstiende i luften. Restauratør Sigurd Andersen, der bestyrede vinstuen, blev da alvorlig forskåret.

Mads Engesgård var en dygtig og tiltalende forretningsmand, som levede et stille liv. Han deltog meget aktivt, og var ved sin død æresmedlem i Ålborg handelstands ”Sangforening af 1843”, som under ledelse af adjunkt Secher Marcussen periodevis opførte store korværker med solister fra Det kongelige Teater. Mads Engesgårds kone døde allerede som 38 årig. Deres eneste barn sønnen Harald, som var meget musikalsk, rejste efter studentereksamen til Bordeaux for at lære om vin. Efter hjemkomsten gik han ind i vinhandelen, og firmaet begyndte at importere og tappe vin samtidig med at aftalen med Simonis vinhandel ophørte. Harald blev kompagnon og medejer og firmaet voksede og fik en stor kundekreds. Sønnen Harald Engesgård døde i 1944 ved et ulykkestilfælde på Als badehotel. Mads Engesgård henvendte sig derfor til sin nevø købmand Svend Åge Engesgård der indtrådte i firmaet.. Året efter døde Mads Engesgård uden at efterlade sig livsarvinger. Efter i sit testamente at have betænkt slægtninge, sin husbestyrerinde, oprette legat for familiemedlemmer og skænket sit store flygel til sangforeningen var Svend Åge Engesgård og en ung rejsende i firmaet Carl Eriksen universalarvinger og arvede firmaet M. Engesgård og ejendommen. I 1956 blev der indledt forhandling mellem firmaet M. Engesgård og P. Weile & Søn, hvilket resulterede i at sidstnævnte overtog firmaet M Engesgård og den medfølgende store kundekreds.

Mads Engesgård store interesse var som nævnt Ålborg sangforening som han blev medlem af allerede i 1898. Ved foreningens 100 års jubilæum i 1943 udgav foreningen et jubilæumsskrift, hvorfra skal refereres et par episoder som viser at Mads Engesgård stadig havde kontakt til sin fødeegn, idet det sandsynligvis var ham som med sine omfattende handelsforbindelser stod for det praktiske. I 1912 havde sangforeningen genbesøg af Kristiansand Handelstands Sangforening. Gæsterne skulle også stifte bekendtskab med den nordjydske natur, og der blev derfor arrangeret en biltur til Løkken. Turen foregik i 14 biler og blev et sandt triumftog, idet de landsbyer der skulle passeres kappedes om at hylde de norske gæster på forskellig vis. – I Saltum havde man endog lavet en hel bilfælde over vejen med en blomstersnor, bag hvilken landsbyens børn dannede kæde, og tvang sangerne til at standse og drikke et glas vin i apotekerens have.

Ligeledes fortælles følgende i jubilæumsskriftet. ”I Pandrup har vi et trofast publikum og gode venner, som to gange i kalenderåret 1937 havde bud efter os. Første gang i marts til en koncert i Borger- og Håndværkerforeningen og i slutningen af året gav vi efter opfordring en kirkekoncert i Jetsmark kirke til fordel for sognets gamle og fattige, som fik hele indtægten 400 kroner ubeskåret. Det smukke resultat førte til at de også året efter opfordrede os til at foranstalte en ny kirkekoncert med samme formål, og et lignende overskud blev indsamlingen til del”. Tidligere havde sangforeningen i 1923 ifølge et avisreferat givet en koncert til fordel for de efterladte efter de fire fiskere som druknede i Blokhus i 1922.

Mads Engesgård havde som tidligere nævnt mange søskende. En søster Jensine Andrea Andersen Engesgård blev født i 1879. Hun havde som broderen fremsyn og et medfødt anlæg for handel. Jensine døde i 1979 og der var da 25 juni 1979 følgende nekrolog i Vendsyssel Tiende.

Dødsfald..

Hune sogns ældste den 99 årige Sine Engesgård De Gamles Hjem Hune er død.

Sine Engesgård var født i Engesgård i Hune sogn. Som ung lærte hun mejerifaget og arbejdede derefter som mejerske på flere større gårde rundt om i landet og var således i en del år på Gammel Køgegård på Sjælland, men på grund af mejeribrugets udvikling blev mejerskene efterhånden overflødige. Hun fik så en stilling som bestyrer af Schous sæbehus i Helsinge. Efter nogle år her købte hun en ejendom i Rågeleje, hvor hun begyndte at udleje til sommergæster. Fremsynet som hun var så hun snart de gode muligheder egnen der havde for at få noget ud af sommerturismen, og hun byggede efterhånden flere udlejningshuse og havde i mange år en god forretning dermed.

For ca. 15 år siden afhændede hun ejendommene i Rågeleje og flyttede til sin fødeegn. Her boede hun først et års tid hos sin familie i Pandrup, men tog så ophold på De Gamles Hjem i Hune, hvor hun siden boede.

Trods den høje alder var hun åndsfrisk og rask lige til det sidste, og hun kunne læse sin avis og følge med i tidens begivenheder. Hver dag året rundt gik hun flere kilometer lange ture i omegnen og den nærliggende plantage og nød den natur som hun holdt så meget af. Hun ville altid gerne fortælle alle om sin glæde og tilfredshed med tilværelsen og med sit ophold på hjemmet, hvor hun var meget afholdt på grund af sit stilfærdige og venlige væsen.

Kilder.

Dele af teksten samt fotografier er kopieret fra Ålborgbogen 1992 ”De ædle druer” Bogen er skrevet af vinhandler konsul Sigurd Muller og udgivet af Selskabet for Ålborgs Historie ved Paul H. Rasmussen der har givet tilladelse til kopiering.

Hune sogns kirkebog.

Folketællingslister i Hune sogn.

Arkivalier i Egnssamlingen.

Vendsyssel Tiende 1979.

Ålborg Sangforenings Jubilæumsskrift 1943.

2005 Hans J. Poulsen, Kaas

fhv. tømrermester