Poul Sørensen opvokset i Rakkeby og Sdr. harritslev fortæller, (tidligere præst nu bosiddende i Værløse)
februar 2026
Karen Rokholm Sørensen (mor til Poul Sørensen) på besøg hos sine bedsteforældre Mette og Jens Christian
Karen skrev i 1970’erne om sin barndoms besøg hos sine morforældre på Borup Hede ved Vrå.
Karen kunne med sin visuelle hukommelse beskrive, hvordan der så ud på deres lille husmandssted:
Der var en ret stor DAGLIGSTUE med teglstensgulv og bilæggerovn.
I dagligstuen var der to vinduer mod syd, hvor VÆVEN stod, og ét vindue mod øst.
I dagligstuen stod der et mindre bord, hvor mine bedsteforældre sad og spiste – det kunne være for eksempel flæskpandekage.
Bedstefar drak mælk af en stor BLÅBLOMSTRET KOP.
Dér var der også et stueur af den gammeldags firkantede slags, der skulle trækkes op med en svingnøgle.
Stueuret havde to lodder, der skulle hæves med håndkraft.
I SOVEKAMMERET var der fjællegulv (bræddegulv) og en stor bred seng med en dyne med rødstribet vår.
Dér var der også en hylde til sukkerknalder oppe under loftet – med et rødt forhæng med sorte prikker og en à la grec-bort forneden.
I sovekammeret var der også et skab til tøj og porcelæn, et mindre bord og to kurvestole ved vinduerne.
På det lille bord lå salmebogen.
Her i sovekammeret var der en kogekakkelovn, hvor de varmede mælk om vinteren.
KØKKEN og SPISEKAMMER lå mod nord med et lille komfur og en stor muret bageovn.
Min bedstemor kærnede selv smør. Jeg kan huske, at hun med stolthed lukkede døren op til spisekammeret, hvor der stod flere fade fulde af mælk, som hun havde malket af den sorte ko.
Og som bedstemor kunne bage SØSTERKAGE – med de rigtige store rosiner i! Dejen var rørt med smør med mange æg i.
Ih, hvor hendes søsterkage smagte godt!
Bedstemor havde også et rødmalet MANGLEBRÆT – med et manglebræt og den tilhørende manglestok kunne hun rulle linned.
De havde også et kinesisk æg af træ – det ene æg inde i det andet indtil det allermindste æg. Det havde sønnen Marinus haft med hjem, da han var ude at sejle som ung.
Marinus bosatte sig senere som skomager i Korsør.
Langs med den murede bageovn var der en gang med stenpikning (brolægning af mindre sten) ud til en anden gang, der førte til NØDSET, hvor de havde et par køer , en kvie og en hest.
Ude på gårdspladsen var der en MØDDING og en VANDPUMPE af træ – også pumpestangen var af træ.
Det var noget af en kunst at få pumpen til at give vand, men det kunne bedstemor nok klare med sine svage kræfter.
I en lavning lidt nord for huset løb der en bæk, og dér havde bedstemor nogle ÆLLINGER.
Min bedstemor VÆVEDE for folk, hun fik 9 øre pr. alen for dynetøj.
Der skulle rigtignok slås afskillige slag for at tjene en lille skilling.
Vævekonen Mette, min bedstemor, var dygtig til at væve hvide og ternede hørlærredsduge.
Min bedstemor fyldte 80 år den 13. oktober i 1922.
På hendes FØDSELSDAG kørte min far og min mor (Frederik og Petrea) i fjedervogn ud på Borup Hede – jeg sad imellem dem på agestolen.
Det havde regnet meget, så vejen var helt opblødt og med store huller, så fjedervognen hældede meget over til siden, og mor råbte “Åh Gud da, Frederik, nu vælter vi!’
Det gjorde vi nu ikke.
Nu er vejen asfalteret og bilerne stryger rask afsted.
Jeg synes, at der var så HYGGELIGT hos mine bedsteforældre på Borup Hede ved Vrå.
Derfra kunne man se viden omkring, helt til Vrå kirke mod sydøst, og mod nord kunne man se helt til Rakkeby: Henning Heilesens sted på Rakkebyholm sås lige så tydeligt med vinduer i gavlen,
Dengang – jeg var 7 år – tænkte jeg ikke på, at jeg skulle komme til Rakkeby og stifte bo sammen med Edvard.
Mine bedsteforældre på Borup Hede blev svagelige på deres gamle dage.
Min mor Petrea lavede suppe og søbekål, som de nemt kunne spise.
Jeg gik tit ud med mad til dem i den blå spand.
De sidste to år de levede (1923-1925), kom de ud til deres søn Jens og hustru Kristne, som havde et hus på Thistedvej 7 i Nørresundby.
Bedstemor Mette døde den 24. oktober 1925, og bedstefar Jens Christian døde den 20. december 1925.
De blev begravet på Nørresundby kirkegård
Jens Christian levede fra 1841 til 1925.
Mette Brogaard levede fra 1842 til 1925.
De fik 8 børn.
De har efterkommere i Danmark, USA og Canada,
Deres barn nummer 2 er Petrea (1869-1942), Karens mor og mormor til Karen og Edvards 9 børn.
FOTO: Mette og Jens Christian Brogaard på deres sølvbryllupsdag, den 13. november 1893.