Ejnar Mikkelsen var dansk polarforsker, skibsfører og forfatter
Baggrund:
Han blev født i Vester Brønderslev i Vendsyssel i 1880 som søn af Aksel Mikkelsen, der var smed og ejede et støberi og et maskinværksted, men var interesseret i pædagogik og indrettede en håndværkerskole ved virksomheden. I 1883 flyttede familien til Næstved på Sjælland, hvor faderen fik arbejde som sløjdlærer, og i 1885 videre til København. Ejnar havde det svært i skolen og blev som 13-årig taget ud, hvorefter han blev undervist privat. Han havde dog interesse for geografi. En færing, der var ansat hos faren, fortalte om livet til søs, og han blev sendt af sted med Georg Stage. Det kunne Mikkelsen lide, og han beskriver læringen: ”hvor der halvt i Leg blev indpodet Viden og Kunnen i dem, som havde en Splint af Havets Troldspejl i Øjet”.
Inden han stod til søs for alvor, advarede hans far ham udtrykkeligt om, hvor farligt livet var for en ung sømand. Faren tog ham med på restaurant på havnen, hvor damerne ofte satte sig på skødet af mændene. Bagefter tog de til hospitalet, hvor han fik lov til at se resultatet af kønssygdomme.
Rejser
Som helt ung styrmand deltog han i 1900 i Amdrup ekspeditionen/Carlsberg fondens ekspedition til Østgrønland.
De følgende år deltog han i flere udenlandske ekspeditioner, blant andet som kartograf i en mislykket amerikansk ekspedition til Nordpolen i
1901-02. Senere ledede han en britisk-amerikansk ekspedition i Beauforthavet 1906-08.
Han var også leder af Alabama ekspeditionen til Nordøstgrønland 1909-12, hvor man ledte efter omkomne deltagere fra Danmark ekspeditionen.
Under en slæderejse på denne turen fandt han dagbøgerne til Ludvig Mylius-Erichsen. Ekspeditionens skib forliste senere, noget som førte til at han og besætningen måtte vente i 2 år før de blev bjerget af norske sælfangere.
Mikkelsen planlagde og ledede i 1924-25 koloniseringen af Ittoqqortoormiit/Scoresbysunds med indbyggere fra Ammassalik, det nuværende Tasiilaq. Fra 1933 til 1950 var han inspektør for Østgrønland.
Mikkelsen står for et omfattende forfatterskab, som i al væsentlighed omhandler arktiske forhold. Han ble udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet i 1956.
Ved Langeliniekajen og Isbjørnen i København er det rejst en mindesten over Ejnar Mikkelsen.
“Ejnar Mikkelsens Vej” står der på et gadeskilt i Brønderslev.
For nogle år siden, var Ejnar Mikkelsens Vej en vej, der ikke skete så meget på, og som folk sjældent besøgte, medmindre de havde et ærinde. Jernbanen sørger nemlig for, at vejen stopper brat, og der ikke er andre muligheder end at vende om. Inden for de senere år er der da så sket en vældig trafik – dels fordi der er bygget boliger, som har adgang til parkeringsplads den vej, men så sandelig også fordi, at Netto flyttede hen på hjørnet af Ejnar Mikkelsens Vej og Østergade.
Ejnar Mikkelsen kom til verden d. 23. december 1880 som søn af jernstøber Aksel Mikkelsen, med tilnavnet Løth, som var født i Hjørring sogn og Maren Nielsen, som kom fra Ryslinge sogn.
Ejnar var det 5. barn i ægteskabet, men der var nu kun 3 andre børnestemmer i hjemmet, da Ejnar kom til verden, for Aksel og Maren havde mistet sønnen Halvor, som blev født 6. maj 1875, men kun blev en dag gammel. De havde lagt ham i graven 16. maj på Brønderslev kirkegård.
Men det vidste den lille Ejnar jo ikke noget om denne lille juleaften, men kunne sikkert høre sine 3 søskende: Sigrid f. 30. november 1873, Aslaug f. 17. august 1876 og Asbjørn f. 11. juli 1878.
Den lille Ejnar levede sine første 3 år i Brønderslev mens far Aksel passede sit jernstøberi og maskinværksted, men familien søgte nye græsgange udenfor Vendsyssel, sikkert fordi far Aksel havde forladt hjemmet i Brønderslev i 1882 for at drage til Sverige, hvor han ville lære om det de kaldte Sløjd. Aksel tog ordet Sløjd med til Danmark, men var ikke helt tilfreds med den svenske model, og indførte sin egen, som blev mere og mere udbredt. Aksel blev sløjdlærer på Næstved Tekniske Skole og familien flyttede dertil, men allerede et par år efter, flyttede familien til København, hvor han i 1886 købte en skole på Værnedamsvej, som han lavede om til en decideret sløjdskole.
Ejnar var ikke nogen dygtig skoledreng, så da han var 13 år gammel, blev han taget ud for at få privatundervisning derhjemme, selv om det vist ikke hjalp synderligt på hans boglige evner – ej heller på interessen på at lytte. Til gengæld lyttede han godt efter når en sømand, som faren havde ansat, fortalte om de 7 verdenshave. Det var det Ejnar kunne tænke sig, og han stævnede ud med Georg Stage, og her fandt han lykken og udtalte:
” hvor der halvt i leg blev indpodet viden og kunnen i dem, som havde en splint af havets troldspejl i øjet”
og hvor havde han ret: Hvor der er interesse, er sindet åbnet og hjernen arbejder på højtryk.
Far Aksel havde taget knægten, der ville være sømand, med på de små listige steder i det københavnske, hvor letlevende damer gjorde sig til, for efterfølgende at besøge sundhedsvæsenet og få vished for de lurende farer, som sømænd kom ud for, i hver en havn.
Far Aksel havde jo sikkert tænkt, at Ejnar ville blive en sømand, som folk er flest, men den meget lidt boglige Ejnar, valgte den meget videnskabelige måde at være sømand på.
Som 20årig tog han som styrmand til Nordøst Grønland på det der hed Amdrup ekspedidonen og det var vel allerede her, at han tabte sit hjerte til Grønland.
Danmarks ekspeditionen stævnede ud fra Frederikshavn d. 27. juni 1906 med Mylius-Eriksen som leder, sikkert fulde af forventninger og masser af vågemod – de fleste kom ikke levende fra Grønland, der i blandt Mylius-Eriksen.
I 1909 stævnede Ejnar Mikkelsen så ud for at lede efter de forsvundne mænds dagbøger. 3 år kom ekspeditionen til at vare, men det var nu ikke
meningen. Skibet gik ned, og Ejnar måtte vente i 2 år på at blive bragt hjem til Danmark.
Naturligvis skrev Ejnar Mikkelsen dagbøger. Dels for at huske hvad man havde oplevet, men det var også et godt “afskedsbrev” hvis man ikke kom hjem med livet i behold, hvis nogen altså var i stand til at finde dem!!!
Selvfølgelig har jeg hørt om Scoresbysund, men jeg må indrømme, at jeg da ikke lige har tænkt over, hvad historien var bag denne by.
I de mere end 2 år hvor Ejnar Mikkelsen var strandet i Nordøst Grønland fantaserede han og Iver P. Iversen om at der var liv og leben netop der hvor de var strandet. Hvor utroligt det end lyder, så døjede Grønlænderne med overbefolkning, og Ejnar Mikkelsen arbejdede videre på idéen om, at der skulle bo mennesker i Scoresbysund. Det kom der også til, men først i 1925, hvor 70 grønlændere gratis blev fragtet fra Vest Grønland til Scoresbysund, hvor senere yderligere 17 mennesker slog sig ned.
Ejnar Mikkelsen var blevet bidt af Grønland, især Øst Grønland og var inspektør for området fra 1933 til 1950. Ved siden af, skrev han en række bøger, selvfølgelig om det der lå hans hjerte nær.
På privatfronten blev han gift 2 gange. Første gang med Naja Marie Heiberg Holm i Holmens kirke 9. maj 1913. Her står Ejnar opført som værende Skibsinspektør. Brudeparrets fædre var forlovere: Kaptajn i søetaten Gustav Frederik Holm og Sløjdinspektør Aksel Mikkelsen. De nåede nu kun at være gift i 5 år, for d. 18. august 1918 døde Naja 30 år gammel i hjemmet på Vilhelmhåbsvej 6 af influenza og lungebetændelse. Han begravede hende 3 dage efter på Garnisons kirkegården.
Knapt et år efter 1. juli 1919 giftede Ejnar sig igen, denne gang hed bruden Ella Holm-Jensen og var fraskilt, da hun gav ham sit “JA” i Sankt Pouls kirke i Korsør.
Den lille Ejnar som havde set dagens lys i Brønderslev lillejuleaften 1880 døde 1. maj 1971 i København, og blev begravet på Ordrup kirkegård.
Nekrolog og notits og billede af busten der blev afsløret på Langelinie i 1974.
Det lader til, at denne Mikkelsen slægt besad en entusiasme og en dygtighed for det de hver især fangede interesse for. Mest berømt blev nok Ejnar, som blev dekoreret med alle de ordner og medaljer man kunne få indenfor hans område, men også far Aksel og søster Aslaug var kapaciteter inden for deres område.
Sept. 2021
Jens Otto Madsen med kilde: Wikipedia og hjemmeside Ann Nygaard