Artikel af Ella Pedersen, tidligere lærer,
Historien er fra marts 2008.
Richard Poulsen, som er født og opvokset i Gravensgade 35, beretter om perioden fra sidst i 1940erne og først i 1950erne.
Gik man fra Nørregade og ind i Gravensgade var den første ejendom på venstre hånd automobilforhandler S. Møllers værksted og beboelse. I udlejningsejendommen ved siden af boede en fru Kjeldsen med to teenagere, vist nok Egon og Gerda. Der boede også en familie Jensen. Han var chauffør ved ”Æg-Poulsen”.
I den næste ejendom lå A. Poulsens ægpakkeri. Lederen var sønnen Peter Poulsen. Han forhandlede foruden æg også skind og huder og havde desuden depot for Oma margarine. Senere producerede han også sodavand.
Richards søster, Ruth, blev kontoruddannet hos A.Poulsen, og hans mor, der blev enke som 48-årig, arbejdede en overgang i det kolde ægpakkeri.
I det næste hus boede postbud Christiansen med sin kone og sønnen Arne. I næste ejendom boede boghandler Mandrup Poulsen.
I de to efterfølgende huse boede Kjølholm brødrene.
På hjørnet af Gravensgade og Frederiksgade boede lærer Tage Mortensen, der var søn af politibetjent Mortensen.
På det modsatte hjørne boede Amalie Westergaard, kaldet ”Malle”. Hun havde to børn, Bodil og Vagn. Hendes mand omkom ved en stærkstrømsulykke i Serritslev. Hun udlejede en del af huset til kriminalpolitiet, hvor bl. a. Søren Ørum var ansat. Den gamle sygehusportør Madsen boede til leje ovenpå.
I den næste ejendom boede to familier Sønderlev. Derefter var der ligesom en portal, man gik igennem. Så kom man ind til Sigurd og hans familie. Der var tre døtre og en søn, Hans Jørn. Sigurd arbejdede på klokkestøberiet.
Så kom huset, hvor familien Larsen boede med sine tre sønner. Faderen var værkfører på ”Den gamle fabrik” (beslagfabrikken). Sønnen Emanuel blev værkfører, Erling var den første ejer af Saltum Bryghus, og S.A.Larsen blev købmand i Frederiksgade, senere Nygade, hvor der i dag er ”Pizzaria”. I den anden ende af huset boede Lydia og ”Tuborg Henry”, der kun drak Carlsberg.
I den næste ejendom boede familien Marius Pedersen. De havde bl.a. en søn, som man kaldte ”Bitte-Bent”. Han skulle have været maskinarbejder, men sprang fra og blev lærer. Bent blev gift med forfatteren Inge Jørgensen, der bl.a. har skrevet bogen ”Halsen af en svane”, der fortæller om forfatterens opvækst i Brønderslev. I den anden ende af ejendommen boede postbudet Gunnar Thomsen og hans kone. Ovenpå boede klokkestøber G. Hvidberg og hans kone. De havde datteren Grethe.
Derefter var der en smal port, og i nr. 31 boede frøknerne Maren og Johanne, og i den anden ende af huset boede rullekonen Ingeborg Jensen. Hun havde tre børn: Jørn, Tove og ”Store-Bent”. I nr. 31A boede Jørgen Mortensen, som havde tre sønner og to døtre, bl.a. Ruth, gift med Lentz, Else, som var frisør, og Poul, der blev udlært hos gørtler Poulsen. Poul var en Richards ungdomsvenner. Efter mange år i København bor han igen i Brønderslev.
I nr.33 boede modelsnedker Mogensen og hans kone. Senere blev huset solgt til familien Mikkelsen, der bl.a. havde børnene Inge og Poul, der stadig bor i Brønderslev. Den ældste søn Erik, bor dog i Århus. Han var Richards ungdomsven. Der var flere lejemål, men i nr.35 boede rebslager Lehm, som ejede ejndommen, og Richards forældre, Ingrid og Ernst Poulsen.
Lehm havde bag ved ejendommen – på Lehms Eng – sit rebslageri. I dag hedder området Rebslagerstien. Lehm flyttede senere til ejendommen, der ligger på det vestlige hjørne af Bredgade-Mejlstedgade. Efter rebslager Lehm flyttede Gerda og Edvard Thomsen ind i nr.35. De havde sønnen Lindy, som kom til at arbejde i skatteforvaltningen. Edvard Thomsen var en dygtig fodboldtræner. I den anden ende af huset boede to ældre søstre, Gine og Martine, som begge var frøkner. Derefter boede Dorthe og Vagn Larsen, der havde tre sønner. Sønnerne Poul Erik og Ove bor stadig i Brønderslev.
Efter familien Larsen nåede man til Eksportslagteriet med kreaturslagteri og en lille butik med meget fine kødvarer. Bygningen blev senere solgt til S.Møller. I dag rummer ejendommen læger, tandlæger og øjenlæge. Fortsatte man fra Gravensgade og ned ad Dannebrogsgade, var der dengang jordvej, haver og marker. Der var Mejlstedgaard og længere oppe Smalbygaard.
På det modsatte hjørne af Gravensgade og Dannebrogsgade på venstre hånd lå der en stor rød villa. Her boede ægpakker Frederiksen. Ægpakkeriet lå i Grønnegade, hvor Ib Lentz bor i dag.
I den næste villa boede S.A.German.
Derefter kom Gravensgade blokkene, der blev opført i sidste halvdel af 1940erne. Efter blokkene kom Smalbyvej, og derefter kom man til Risagergaards marker.
Efter Brunderhus på højre hånd ligger en ejendom, der i dag tilhører kommunen. Tidligere havde Zonen redningsstation i ejendommen. I den samme ejendom havde gørtler Poulsen gørtleri. Derefter kom Tolstrup Indkøbsforening, hvor uddeleren hed Engelund.
Så kom en ejendom med flere lejligheder. Der boede bl.a. baneportør Kjølholm og hans kone med døtrene Bodil og Birgit, og skrædder Viktor Thomsen og hans kone. De havde to døtre og en søn. Derefter mejerist Jensen og hans kone, de havde sønnen Ove, der blev kasserer i Brønderslev Bank. I ejendommen boede også familien Rydder.
Derefter kom polistationen med ”Brummen” i kælderen. Man kunne ikke se ind, men man kunne høre om der var nogen derinde, fortæller Richard Poulsen.
Efter rådhuspladsen lå Klokkestøberiet. Der var to direktører på klokkestøberiet: ”Den store og den lille klokkestøber”. De hed begge Sørensen. Klokkestøberiet var meget spændende, fortæller Richard Poulsen. Man måtte gerne stå på en gesims, så man kunne se, når de hældte flydende jern i støbeformene og når de afprøvede klokkespil. Der blev lavet klokker til mange lande. Senere blev der etableret en Kvickly butik i ejendommen.
Efter Klokkestøberiet lå der et hus, hvor banedrager Holger Jensen med konen Anne Jensen boede. De havde sønnen Niels, der blev vognmand.
Derefter kom ”Den bitte vej”, der gik ned til Bredgade. I dag er der kun passagen fra Grønnegade til Bredgade. Så kom der nogle haver, der tilhørte beboerne i Grønnegården.
Derefter var der et græsområde, hvor vi spillede fodbold, dagen lang, siger Richard med en glad stemme. På hjørnet, hvor NORDJYSKE har til huse, havde Esra Olsen et autolakereri.
Det næste hus med værksted blev opført af modelsnedker Carl Nielsen. Derefter lå ”Kristas Pensionat”. Det tilhørte Richard Poulsens moster. Her spiste masser af ungkarle, med det var dem med snavsede hænder. Kontorfolket spiste på pensionatet ”Borida”, der blev ledet af ”Moster Mads”, der var kusine til Krista.
Derefter lå der et nyere hus med bageriudsalg, og så kom vand- og gasmester Wahlbergs hus, som han selv havde opført. Det lå i Richard Poulsens bedsteforældres tidligere have.
I det sidste hus på højre side og på hjørnet af Gravensgade-Smalbyvej boede snedker Alfred Poulsen, gift med Anine. Det var Richard Poulsens bedsteforældre. Derefter var der kun Risagers marker.
Richard Poulsen har haft mange pudsige oplevelser under opvæksten i Brønderslev. En af dem handler om Ejvind Mortensen, der var søn af kirkens ringer og kirketjener. Ejvind opholdt sig meget på Eksportslagteriet. En dag kom Richard gående fra skole ned ad Dannebrogsgade på vej hjem. Han var da 10 år. Pludselig kom Ejvind, som var meget ældre end Richard, springende frem fra et højt plankeværk. Hans arme og hænder var indsmurte i blod og han gav uhyggelige brøl fra sig. Richard fik sig en forskrækkelse, som ikke var nem at ryste fra sig. Richard Poulsen blev udlært maskinarbejder inden han læste til lærer.