Vrensted-Thise Kommune (Kommunekontoret og de to Kæmnere)

Vrensted-Thise Kommunes sogneråd havde besluttet at opføre et nyt kommunekontor beliggende i Vrensted. Det var indflytningsklart i foråret 1941. I den anledning havde man desuden besluttet at ansætte en kæmner til at administrere de forskellige opgaver der blev pålagt kommunerne fra Amtets og Statens side og de sager der blev besluttet af sognerådet,  i tæt samarbejde med sognerådsformanden.

Vrensted-Thise Kommunes første kæmner:

 

Blandt 44 ansøgninger til den nye kæmnerstilling i Vrensted-Thise Kommune, blev Niels Hedegaard Laursen valgt. Han var født i Thyregod ved Vejle og blev uddannet på Den Jyske Handelshøjskole i Aarhus, hvorefter han blev ansat i administrationen på Alfa Margarinefabrikken i Vejen. I 1937 blev han ansat som bogholder på Pedershaab Maskinfabrik A/S i Brønderslev. Pr. første november 1940 tiltrådte Hedegaard Laursen så som kæmner i den nyoprettede stilling i Vrensted-Thise Kommune som Kommunens første kæmner.

I perioden november 1940 og til det nybyggede kommunekontor med privat bolig stod færdig i foråret 1941 hvor familien flyttede fra Brønderslev til Vrensted, cyklede Hedegaard Laursen dagligt fra Brønderslev til Vrensted, til gården “Høngaard” på Pilgaardsvej – hvor sognerådsformanden J.C. Pilgaard boede. Her blev der oprettet et “midlertidigt” Kommunekontor.

Tidligere var sognerådsmøderne holdt i et hus beliggende ved “Rørbækken” på Bådstedhedevej , der dannede skellet mellem Vrensted og Thise Sogne.

Ved dette skel blev der også senere opført et lille værksted/lager i røde mursten, hvor bl.a. Kommunens Vejtromle havde garage.

1. 

   

   

   

Hedegaard Laursen var i 1940 blevet gift med Herdis Laursen som han havde mødt i Brønderslev. Hun var uddannet i damekonfektionsbutikken Carl Lauritzen i Brønderslev men blev ved giftemålet hjemmegående.

Hedegaard Laursen og hustruen flyttede som sagt ind i den tjenestebolig som var indrettet i det store hus. Foruden boligen var der indrettet en stor sognerådssal, hvor sognerådsmøderne blev afholdt. Desuden var der indrettet et stort kontorlokale med ekspedition af lokalbefolkningen samt indrettet plads til en del ansatte der måtte komme med tiden. Kælderes blev benyttet til arkiv m.m.

Det var et vanskeligt job Hedegaard Laursen gik ind til i flere henseender. For det første skulle hele administrationen bygges op ud fra det nybyggede kommunekontor. For det andet var det krigsår, hvilket betød en ekstra  belastning for administrationen, for eks. med hensyn til rationeringskort og lignende. Endelig betød det også noget ret afgørende, hvordan en ny kæmner kunne falde til og samarbejde med  både sognerådsformand, sogneråd og befolkning. Alle dele tør siges, lykkedes. Den kommunale administration blev veludbygget. Der var altid orden og præcision i arbejdet, hvilket revisionen bekræftede gang på gang. Hedegaard Laursen har på kommunekontoret uddannet adskillige dygtige medarbejdere, der har siddet rundt om i Vendsyssel i betroede stillinger. Han har altid forstået at følge med tiden og supplerede til stadighed sin viden, gennem kurser og lignende.

Familiem Hedegaard Laursen har gennem deres virke i kommunen skabt respekt om kommunekontoret og dets arbejde, og de har gennem årene ikke blot vundet folks tillid, de fik også mange venne blandt befolkningen.

Niels Hedegaard Laursen har haft mange interesser uden for kommunekontoret. Således havde han været revisor i kommunesekretærforeninven for Hjørring Amt samt i adskellige lokale foreninger i årenes løb. Den sønderjyske sag stod altid hans hjerte nært. Han var formand for grænseforeningen i Vrensted sogn. Han var endvidere amtsrepræsentant i sydslesvig lytterforening og medlem af landsstyrelsen i samme forening. Desuden har han haft sæde i Vrensted menghedsråd. Utallige mennesker i kommunen har gennem tiderne fået hans hjælp og en håndsrækning når det drejede sig om udfyldelse af selvangivelser eller andre formularer og han stod altid rede med hjælp og bistand.

I sin tid som kæmner i Vrensted-Thise Kommune har han haft flere sognerådsformænd alle med et gnidningsfrit samarbejde. De fleste sognerådsformænd var fra Vrensted sogn, bl.a. gdr. J.C. Pilgaard, gdr. Peder Bonnerup, gdr. Kresten Rykind Eriksen, men den sidste han samarbejdede med, var gårdejer Frants Jensen, Filholm, Thise der havde posten i 12 år indtil kommune-sammenlægningen i 1970.

Niels Hedegaard Laursen havde 25 års jubilæum den 01.11.1965 og fratrådte pr. 31.01.1966 på grund af sygdom, sin stilling som kæmner, efter 25 års trofast arbejde for Vrensted-Thise Kommune og familien flyttede herefter til Hjørring i januar 1966.

Efterfølgeren blev den unge assistent Arne Bak Andersen, som fortsatte som kæmner indtil de mange kommunesammenlægninger fandt sted pr. 01.04.1970.

Her blev Vrensted-Thise kommune delt. Vrensted sogn gik til daværende Løkken-Vraa Kommune. Thise sogn gik til Brønderslev Kommune.

Således har der kun været 2 kæmnere i Vrensted-Thise kommunes historie.

Herunder fortæller Arne Bak Andersen om sin tid i Vrensted og senere i Brønderslev:

Om tiden i Vrensted-Thise kommune 1964-1970
Jeg er født den 1. juli 1942 i Østervrå. Efter at have taget præliminæreksamen på Østervrå Realskole i juni 1958 blev jeg den 1. juli 1958 ansat som elev på kommunekontoret i Østervrå, den daværende Torslev Dr.h. kommune. Efter udstået læretid 30. juni 1961 fortsatte jeg som assistent indtil jeg blev indkaldt til militærtjeneste den 1. marts 1962.
Jeg startede lidt ved en tilfældighed som assistent i Vrensted-Thise kommune den 2. marts 1964 direkte fra militærtjeneste ved artilleriet i Holbæk. Min senere kone, Anita, arbejdede hos Rasmussen og Damskier i Hjørring sammen med Karen Bak fra Vrensted, som tilfældigt vidste, at de manglede en på kommunekontoret. Jeg kontaktede kæmner Hedegaard Laursen og aftalte, at jeg skulle komme op på kontoret, når jeg alligevel var hjemme på orlov. Efter en kort snak blev vi enige om, at jeg kunne starte, når jeg kom hjem. Jeg blev hjemsendt som løjtnant af reserven med efterfølgende 3 års rådighedstjeneste, hvilket indebar pligt til hvert år at deltage i øvelser, uddannelse m.m. i indtil 3 uger. Det var et vilkår for ansættelsen, at jeg kunne opfylde den forpligtelse idet jeg ellers skulle bruge min ferie.
På kontoret var dengang –foruden kæmneren- ansat Kirsten Jægerum og Kirsten Nielsen og der var i den grad brug for en ekstra hånd. I december måned 1964 blev Hedegaard Laursen ramt af en hjerneblødning og jeg blev som den ældste assistent konstitueret i stillingen som kæmner, 22 år gammel. Det var noget af en udfordring med masser af opgaver af såvel praktisk, men også social, art. Men det gik godt med dygtige og loyale kolleger –og ikke mindst også et godt samarbejde med sognerådet og masser af tillid. Som følge af den nye situation blev jeg fritaget for min forpligtelse til rådighedstjeneste ved militæret.
I sommeren 1965 blev jeg gift med Anita, som også var fra Østervrå og som nævnt uddannet hos Rasmussen & Damskier i Hjørring indenfor manufakturhandel. Vi flyttede ind i det lille røde hus lige overfor kommunekontoret, som sognerådet havde købt af murermester Svend Nielsen. Det var meget praktisk af hensyn til arbejdet, som af ovennævnte årsag kom til at fylde meget.
Det blev efterhånden klart, at Hedegaard Laursen ikke ville blive rask til at kunne bestride stillingen, og efter konference med daværende amtsrevisor Sv. Thomsen, Hjørring, som havde tilsynet med kommunen, blev jeg af sognerådet tilbudt at overtage stillingen, når Hedegaard Laursen officielt fratrådte med udgangen af januar måned 1966. Det var selvfølgelig en stor anerkendelse af det arbejde, jeg reelt havde udført det seneste års tid og udtryk for en stor tillid fra sognerådets side. På den anden side var vi kort forinden blevet gift og vi vidste, at arbejdet ville fylde meget med kommunesammenlægning i horisonten. At sige ja indebar også, at vi flyttede ind i kæmnerboligen på kontoret, og at Anita skulle påtage sig den daglige rengøring og servicering af sognerådet med kaffe og mad i forbindelse med møder og –ikke mindst – i ligningsperioden.
Vi besluttede dog at sige ja og havde en fantastisk tid i Vrensted, hvor vi følte os meget velkomne og fik venner, som vi har den dag i dag –dem, der er tilbage. Det var en tid, hvor arbejde for mit vedkommende fyldte det meste af tiden, ikke mindst også pga de kommende kommunesammenlægninger. Vrensted-Thise sogneråd førte forhandlinger til flere sider både med nabokommunerne mod vest, men også mod øst til Brønderslev.
Det indebar en masse møder –oftest om aftenen, hvor jeg deltog sammen med sognerådsformand Frants Jensen og som regel også flere af sognerådets medlemmer. Jeg talte op, at jeg havde deltaget i mere end 80 møder af politisk karakter om kommunesammenlægningen foruden de efterfølgende mange administrative møder til begge sider om den praktiske gennemførelse af reformen.
Der blev holdt en vejledende folkeafstemning i Vrensted sogn, som viste et stort flertal for at ville gå med mod Brønderslev. Men –som bekendt- gik det ikke sådan. Kommunalreformkommissionen besluttede, at kommunen skulle deles, Vrensted sogn til den nye Løkken-Vrå kommune og Thise sogn til den nye Brønderslev kommune. Alene den beslutning gav en masse ekstra praktisk arbejde, idet alt skulle opgøres og fordeles til de 2 sogne. Det blev yderligere kompliceret ved, at Brønderslev kommune havde købstadkommunalt regnskab, og vi andre sognekommunalt.
Ikke alene blev kommunen fysisk delt, også personalet, som på det tidspunkt bestod af Selma Nielsen, Kirsten Nielsen, Inger Marie Nielsen, Jytte Sørensen og jeg selv. Selma og Jytte fortsatte i den nye Løkken-Vrå kommune. Kirsten, Inger Marie og jeg fortsatte i den nye Brønderslev kommune. Se billederne taget den sidste arbejdsdag på kontoret.
I Brønderslev kommune startede jeg i byrådssekretariatet og blev senere leder af en selvstændig skoleforvaltning, som igen i 1973 blev en del af et fællessekretariat, som jeg blev leder af og stedfortræder for kommunaldirektøren. Pr. 1. maj 1986 blev jeg ansat som kommunaldirektør og havde dette job indtil jeg gik på pension den 1. august 2004 efter et meget spændende og indholdsrigt arbejdsliv inden for det kommunale område.
Kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 var en realitet, og fra denne dag ophørte den selvstændige Vrensted-Thise kommune. Anita og jeg flyttede 1. maj 1970 fra kommunekontoret, som kommunen inden havde solgt til en lægepraksis bestående af læge P.M. Sørensen, Vrensted og læge A. Ingvardsen, Hundelev. Det var på det tidspunkt ikke almindeligt, at praktiserende læger indgik kompagniskab, men det var en rigtig og fremsynet beslutning, de 2 læger traf. Vi ser resultatet i dag, næsten 50 år efter, en stor –netop gennemrenoveret- og velfungerende lægeklinik med flere læger og andet sundhedspersonale.
Anita og jeg flyttede til Brønderslev og har boet her siden. Vi fik 2 børn. Pernille i 1973 der i dag er uddannelsesleder på Brønderslev Gymnasium og som har 2 børn, Astrid på 15 år og Asmus på 10 år. Jakob i 1977 der i dag er vurderingschef, valuar hos BRF kredit og som også har 2 børn, Sofie og Marie som er tvillinger på snart 6 år. Vi nyder pensionisttilværelsen såvel her i Brønderslev som i vort sommerhus i Saltum.

Brønderslev i februar 2017

Arne Bak Andersen
Her er personalet fotograferet på sidste arbejdsdag den 31. marts 1970 på Kommunekontoret i Vrensted, hvor Vrensted- Thise Kommune lukker og slukker

 

 

 

Hvordan kommunen blev drevet før ansættelse af en kæmner, må blive en ny historie med tiden. Har dog fået at vide af Vilhelm Andersen og Ole Hyldgaard Nielsen,  der har udarbejdet en liste over adresser, hvor der har været drevet forskellige virksomheder, at der på ejendommen Bådstedhedevej 239 –  har været afholdt sognerådsmøder i Vrensted-Thise Kommune. Ejendommen ligger lige ved skellet “Rørbækken” mellem de to sogne, så det lyder meget sandsynligt.

Vrensted Sogn kom med i den nye storkommune, Løkken-Vraa Kommune og

Thise Sogn kom med i den nye, Brønderslev Stor Kommune.

Personalet blev også delt mellem de 2 nye kommuner og kæmneren Arne Bak Andersen tiltrådte som ekspeditionssekretær i Brønderslev Kommune hvor han sluttede som kommunaldirektør.