Vrensted Præstegård

Bådstedhedevej 35:

Vrensted Præstegård og dens historie

Den gamle Præstegård som blev revet ned i 1928

Ved den gamle Præstegård havde der tidligere været drevet landbrug, men i 1918 flyttedes avlsbygningerne hen på den nyopførte gård “Kirkemarken” opført af sagfører Olesen. En del af jorden skoven og noget eng lå ude ved Thøgerslund.

 

Vrensted Præstegård og dens historie

Bådstedhedevej 35

Den gamle Præstegård som blev revet ned i 1928

Ved den gamle Præstegård havde der tidligere været drevet landbrug, men i 1918 flyttedes avlsbygningerne hen på den nyopførte gård “Kirkemarken” opført af sagfører Olesen. En del af jorden, skoven og noget eng lå ude ved Thøgerslund.

Vrensted Præstegaard – I 1928 påbegyndes opførelsen af en helt ny Præstegaard

Afskrift fra avisartikel fra 1928:

Vrensted gamle Præstegaard maa i disse Dage falde for Aldersgrænsen.

Da den skulde overgaa i Sognets Eje, viste det sig, at Bekostningen ved Istandsættelse beløb sig til over 10,000 Kr.

Menighedsraadet vedtog da at bygge en ny Præstebolig med Tilskud af Staten. Den skulde allerede have været opført sidste Sommer, men paa Grund af forskellige forhold trak Tiden ud. Men nu i Sommer bliver den til Virkelighed, eftersom Haandværkere nu har faaet Arbejdet overdraget.

Da Præsteboligen jo er et sted, hvor Slægterne gennem Aarhundreder har søgt til i Glæde som i Sorg, kan det maaske have Interesse for Sognebeboerne at høre lidt om denne Bolig, som tillige er en af Sognets allerældste, ja maaske den ældste.

I en Beretning fra 1690 hedder det: Præstegaarden ligger vester i Vrensted By, hvorudi Præsten er boende, og nyder frie for Skyld og Landegilde saalænge som Gud og Kongen behager, samme Gaard er i Grunden Sand og er i Gaardsrummet i Længden 25 og i Bredden 17 Favne.

Præstegaarden nedbrændte i 1756. I 1796 lader Pastor Segelcke den brandforsikre og en Brandpolice foreligger med følgende udførlige Beskrivelse af Gaarden:

1)Raalingen staaende Østerst i Gaarden, viser Sønder og Nør med Enderne. Et Loft høj, bygget af Fuure Tømmer. Bindingsværk og Tjælegavle paa begge Ender. 9 Fag paa Raalingens vestre Side fra Nørre Ende er rødmalet Fjælebeklædning, takseret til 960 Rigsdaler. Paa Vestre side af Raalingen er en udbygget Kvist af samme Bygning og Materialier med Fjælg Gavl, takseret til 120 Rigsdaler.

2) Et Hus i Nordre Side af Gaarden vender i Øster og Vester, 24 Alen 1 Kvarter 2 Tommer lang, 8 Al. 1 Kvir. 4 Tm. bred. I vestre Ende 3 Fag til Studereværelse, deri en Jern-Bilæggerovn med muret Fod anbragt ved en fra Grunden opført forsvarlig Skorsten. Fjæle Loft og Murstensgulv.

Sidstnævnte Hus indeholdt den kendte, dygtige Pastor Segelckes Studerekammer. Det var det eneste Værelse i Huset med Murstengulv, alle de andre havde Fjælegulve. Huset, der nu anvendes som Konfirmandhus, er det eneste, der er tibage at Præstegaarden fra 1796, og det vil blive bevaret.

1858 opfører Pastor Michelsen Grundmur om hele Stuehuset, hæver Lofterne, sætter ny Vinduer ind og lægger nye Gulve, bygger endvidere 4 Fag til Kvisten. Udgiften beløb sig til 1200 Rigsdaler.

1884 bygger Pastor Pommerenche Forpagterbolig og Magasinet ved østre Ende af Laden. 1898 ombygger han Stuehusets sønder Ende, hvori der var Folkestue, Køkken og Bryggers, som Pastor Michelsen ikke havde grundforbedret.

Den første Vrenstedpræst, der er nævnt, er Laurits Jensen, men hans Data kender man ikke, ligesaa lidt som for hans Efterfølgeres Vedkommende. Efter ham blev hans Søn Jens Lauritsen Præst. Derefter nævnes en Præst ved Navn Kristen. Hans Efternavn kendes ikke. I 1655 ved man, at Melchior Evertsen (Mejer) var Præst. Det er ham, Epitafiet i nordre Side at Kirken minder om. Det siges ogsaa om ham, at han en Høstdag gik op i Marken for at se til Høstfolkene og i Spøg sagde til Folken, at han skulde vise, at han svarede til Navnet (Mejer). Han tog derpaa en Le, men efter at have hugget et Par Skaar, faldt han død om.

Efter Melchiorsen kom Pastor Ole Jensen Krogh. Siden virkede Aksel Rosenkrands Segelche, som er død her den 21. Maj 1826, 74 Aar gammel, og ligger begravet paa Kirkegaarden, hvilket et par sjældne Gravsten viser. Hans Svigersøn, Ole Sørensen, var Præst her fra 1827 til 1834. Hans Christian Ingerslev fra 1834 til 1852. Frederik Nikolaj Severin Mikkelsen fra 1852 til 1861. Pastor Pedersen fra 1861 til 1862, da han døde og blev begravet her. Provst Hans Jørgen Hansen var Præst fra 1862 til 1873. Pastor Len fra 1873 til 1883. A. F. Pommerenche fra 1883 til 1900. R. Ant. Dahl fra 1900 til 1908. Samme Aar overtoges Embedet at den nuværende Præst, Julius Plesner, som bliver den sidste Beboer af den gamle Præstegaard.

For en Del Aar siden købte Sagfører A. Olesen, Nørresundby, Præstegaardsjorden, hvorpaa han opførte Gaarden ”Kirkemarken” i gammel Landsby stil.

I stedet opførtes den nuværende præstegård  i 1928 samme sted (se nedenfor), tegnet af den kendte Københavner arkitekt Ulrik A. Plesner. 

Ulrik A. Plesner blev født i Vedersø præstegård hvor faderen var præst.

Ulrik Plesner var bror til pastor Julianus H. Plesner, der var præst i Vrensted 1908-1929.

Vrensted Præstegaard.

Avisartikel fra 07.10.1928

”Den nye Præstegaards Aflevering fandt sted i Torsdags ved en lille Festlighed i Overværelse af Præsten og Familie, Arkitekt, Ingeniør, Haandværkere og Menighedsraadene. Man besaa den nye Bygning ud- og indvendig og fandt den baade stilfuld og hyggelig. Selvfølgelig er den udstyret med alle Nutidens Bekvemmeligheder, elektrisk Belysning, Varme og Vandanlæg m.m. Det er, som alle Enkeltheder føjer sig sammen til en harmonisk Helhed baade paa det arkitektoniske og praktiske Omraade og gør sin Mester, Arkitekt Ulrik Plesner, Skagen, stor Ære.

Der var jo fra Begyndelsen delte Meninger om, hvorvidt den nye Præstegaard skulde bygges i SydNord eller øst-Vest; det sidste sejrede. Og naar man i Torsdags saa Efteraarssolens rolige Skær lyse ind i alle Stuerne, hvor Præsten og hans Familie til dagligt skal færdes, saa forstod man, at man havde truffet det heldige Valg. Fra Altanen er der en storslaaet Udsigt ud over Engene og Kærene – randet mod Syd af Thise Bakker, fra hvis Top Kirkens hvide Mure lyser som et dragende Midtpunkt, og mod Vest randet af de graa kuplede Klitter. Naar Stil, Hygge og Rummelighed er forenet paa en praktisk Maade som her, og Omgivelserne tillige danner saa smuk en Ramme, saa er det baade forstaaeligt og tilgiveligt, at to af Præstens Embedsbrødre ved et Besøg forleden fristedes til at udbryde: Lad os skynde os herfra, ellers risikerer vi at blive misundelige!

Det er meget smukt og solidt Arbejde, Bygningsentreprenørerne – Murermester Ingvardsen og Tømrermester Mørck, Løkken, – her har udført, og de fik da ogsaa ved Festen stor Paaskønnelse og udelt Anerkendeles derfor.

Indvielsen fejredes med en lille, smuk Fest i den nye Præstegaard, ved hvilken Arkitekt Plesner, Sogneraadsformand Pilgaard, Pastor Plesner, Forfatteren Jens Madsen Møller og Murermester Ingvardsen, Løkken, talte”.

Arkitekt Ulrik Plesner kom meget i kunstnergruppen i Skagen og har i den grad været med til at give Skagen det udseende, byen har. Ikke mindre end 32 væsentlige “fingeraftryk” satte han på Skagen, heriblandt Klitgården, Skagen Museum, Udvidelse af Brøndums Hotel m.fl. En stor del af Plesners virke kom til at foregå i Skagen.

Præstegården i Vrensted som gennem mange år har været bolig for Vrensted-Thises præst og familie, har desuden også lagt lokaler til konfirmand-undervisningen i den med præsteboligen sammenbyggede konfirmandstue. Desuden har konfirmandstuen og de private stuer ofte været benyttet når præsteparret inviterede menigheden i forbindelse med menighedsmøder med foredrag, sangaftener m.m. gennem alle årene.

Præstegården i Vrensted var indtil 2007 (kommunalreformen) bolig for Præsten, hvorefter Thise blev skilt fra.

I skrivende stund, oktober 2019, er der nogen usikkerhed omkring Præstegårdens fremtid, idet Vrensted Kirke nu er sammen med 4 andre kirker i området og nu hører ind under det nydannede Løkken Stor Pastorat og et reduceret antal præster skal betjene alle fire kirker. Samtidig arbejdes der p.t. med at danne et menighedsråd for alle fire kirker, med repræsentanter forhåbentlig fra alle fire sogne.

 

Præstegården i Vrensted som blev opført i 1928 og som den ser ud i 2019 og istedet opførtes den nuværende præstegård  i 1928 samme sted (se nedenfor), tegnet af den kendte Københavner arkitekt Ulrik A. Plesner.            Ulrik A. Plesner blev født i Vedersø præstegård hvor faderen var præst.

Ulrik Plesner var bror til pastor Julianus H. Plesner,  der var præst i Vrensted  1908-1929.

 

Arkitekt Ulrik Plesner kom meget i kunstnergruppen i Skagen og har i den grad været med til at give Skagen det udseende, byen har. Ikke mindre end 32 væsentlige “fingeraftryk” satte han på Skagen, heriblandt Klitgården, Skagen Museum, Udvidelse af Brøndums Hotel m.fl. En stor del af Plesners virke kom til at foregå i Skagen.

Præstegården i Vrensted som gennem mange år har været bolig for Vrensted-Thises præst og familie, har desuden også lagt lokaler til konfirmand-undervisningen i den med præsteboligen sammenbyggede konfirmandstue. Desuden har konfirmandstuen og de private stuer ofte været benyttet når præsteparret inviterede menigheden i forbindelse med menighedsmøder med foredrag, sangaftener m.m. gennem alle årene.

Præstegården i Vrensted var indtil 2007 (kommunalreformen) bolig for Præsten, hvorefter Thise blev skilt fra.

I skrivende stund, oktober 2019, er der nogen usikkerhed omkring Præstegårdens fremtid, idet Vrensted Kirke nu er sammen med 4 andre kirker i området og nu hører ind under det  nydannede Løkken Stor Pastorat og et reduceret antal præster skal betjene alle fire kirker. Samtidig arbejdes der p.t. med at danne et menighedsråd for alle fire kirker,  med repræsentanter forhåbentlig fra alle fire sogne.

Præstegården i Vrensted som blev opført i 1928 og som den ser ud i 2019

Præstegården blev opført i 1928,  foto fra 2019

oktober 2019 jens otto madsen