Ildsjæle i områdefornyelsen 2009-2012 i
Vrensted
SAMMEN STÅR VRENSTEDS ILDSJÆLE STÆRKERE
Det tidligere fembenede vejkryds i Vrensted er byens nyeste stolthed: Et farligt trafikalt knudepunkt er omlagt og forskønnet, og fremstår nu langt mere overskueligt for bilister og gående. Samtidig er der skabt fællesarealer med en lang, snoet bænk og lokalt designet skulptur, der lyser op i døgnets mørke timer og får bilister til at løfte foden fra speederen og bemærke den lille by
“Det er os, der er Dialoggruppen, men vi er mange flere ildsjæle i Vrensted.” Det er sådan Svend Aage Andersen præsenterer Vrensteds kerne af ildsjæle, der, udover ham selv, består af Jørgen Schierup, Malene Stentoft Sørensen, Ingrid Andresen og Jens Juhl. Svend Aage Andersen er tidligere landmand og har efter eget udsagn boet i Vrensted i en menneskealder. Malene Stentoft Sørensen er uddannet byplanlægger og har med sit personlige engagement og faglige identitet sat tydelige aftryk i forhold til byens udvikling og profil. Hun supplerer: “Ja, vi er Dialoggruppen. Det er os, der bliver ringet til, når kommunen vil noget.”
Dialoggruppen blev nedsat på det første borgermøde i forbindelse med Vrensteds områdefornyelse. Kirsten Munk, projektleder i Hjørring Kommune: “Ildsjælene har har fulgt projektet tæt og været med til at udvikle det. Det er dem, der har lokalkendskabet og derfor dem, der er eksperter i områdefornyelsen i deres by.’ Helle Friis Kristiansen, udviklingskonsulent ved Hjørring Kommune, er enig og uddyber: “Ildsjælene komplementerer hinanden og har skabt en god forbindelse til deres bagland og fået bred anerkendelse for beslutninger og forandringer.”
Ifølge ildsjælene selv er det en nødvendighed for borgere i en lille landsby at investere egen tid og energi, hvis der skal ske noget. “Her laver vi selv de ting, vi gerne vil have. Vi kan ikke vælge frit fra alle hylder, men må selv gøre noget. Der er ikke andre, der gør det for os,” siger Jørgen Schierup, som udover at være lokal ildsjæl også er én af byens tre læger. Han fortsætter: “Fællesskabet kommer ikke af sig selv. Hvis vi ikke selv gør noget i et lille samfund som dette, dør det ud. Den indstilling kommer tydeligt til udtryk i ildsjælenes engagement i at omdanne Vrensteds tidligere skole til Byens Hus; et samlingssted for alle byens aktiviteter. Socialt liv og gode samlingssteder er essentielle for landsbyens fremtid, værdi og attraktivitet.
VRENSTED ER IKKE TIL AT KOMME UDENOM!
Lægehuset ligger ud til det omdannede vejkryds, og Jørgen Schierup er derfor nabo til områdefornyelsens fysiske resultater. Derfor syntes han, at det lå lige for at gå ind i projektet. “Pladsen omkring krydset var alles og ingens. Der var lidt græs, men det blev ikke holdt. Stedet er det første man ser, når man kommer til byen og skulle gerne give et godt indtryk,” forklarer han om sine bevæggrunde for at gå med i projektet.
En anden ildsjæl, Ingrid Andresen, har fulgt byen gennem tiden og bidt mærke i, at der er sket en væsentlig forandring til det bedre: “Før opdagede man som gennemkørende bilist måske ikke engang byen, før man var ude af den igen, men nu – særligt når bænken og skulpturen står oplyst i mørket – giver den et helt andet indtryk. Vi har fået en flot indgang til byen, og vi får meget ros af både beboere og folk udefra.”
EN ILDSJÆL BRÆNDER FOR EN SAG
Malene Stentoft Sørensen er gift ind i Vrensteds lokalsamfund og mor til to af landsbyens nyeste generation. Med sin uddannelse som byplanlægger er Malene Stentoft Sørensen en stærk faglig ressource for områdefornyelsen, men hendes personlige engagement er ikke kun professionelt: ”Jeg ville sørge for at skabe et omdrejningspunkt for mine børn, sådan som jeg havde det, da jeg selv var lille. Dengang var det skolen. Den er her ikke mere, men hvad er det så? Det vil jeg gerne være med til at definere og skabe.” Hendes mand er også aktiv og træner gymnastik på byens tidligere skole, hvor en række nye aktiviteter fylder de tidligere klasse – og idrætslokaler, og hvor endnu flere aktiviteter kommer til at rykke ind med skabelsen af Byens Hus. Efter eget udsagn kan Malene Stentoft Sørensen ikke lade være med at deltage i byens udvikling: ”Jeg kan ikke bare sidde derhjemme.” Til gengæld er det vigtigt, at samarbejdet med kommunen fungerer, understreger hun: ”Hvis ildsjæle skulle gøre det hele selv, skulle de jo tage orlov fra deres job. Som ildsjæl kan man ikke gøre noget, hvis ikke man får en håndsrækning oppefra,” siger Malene Stentoft Sørensen: ”Vi skal bare komme med de gode idéer og bidrage med os selv. Herude er det er alfa omega, at kommunen er med til at løfte opgaven. Ellers er jeg bange for at ilden dør ud.”
ILDSJÆLE SOM MEDIATORER
Ud for lægehuset er der nu etableret en rund opholdsplads med en markant bænk.
“Bænkens form og udseende adskiller sig fra, hvad vi normalt kan forestille os her i Vrensted, siger Jørgen Schierup om den specielle, snoede bænk.’ Men det er godt, at vi er blevet udfordrede,” fortsætter han og henviser til borgenes indledende forbehold overfor bænken: ‘Folk i byen syntes, at det var en virkelig mærkelig bænk. Der var vi i Dialoggruppen med til at få stemningen vendt og fungerede på den måde som mediatorer mellem borgere og kommune.”
Ingrid Andresen uddyber: “Jeg kan huske den dag, vi fik tilsagn til bænken, og jeg glad fortalte andre borgere om den. De synes nu godt nok, at den var lidt dyr, og kunne man nu ikke have fået mere for pengene? Men i dag er den ikke alene blevet et samlingssted, men også startsted for mange fælles arrangementer i byen, som for eksempel forårs vandreturene. Folk er glade for den.”
FUGLETRÆ OG GADEFORMÆND
På den anden side af krydset – overfor lægehuset og bænken – ligger en lille frugtlund med kirsebærtræer, pæretræer og forskellige æbletræer. Her kan man mødes, plukke frugter og få en snak med sine medborgere. Midt i det grønne område står skulpturen, Fugletræet, der er udarbejdet af den lokale kunstner Bodil Dam. Skulpturens navn refererer til sine omgivelser i frugtlunden såvel som til sin form, der ligner et stiliseret træ med flere fugle på, end vi havde troet, der kunne blive råd til. Fugletræet er et symbol på borgernes velvilje til nye tiltag her i byen.”
Indsamlingen til Fugletræet har resulteret i oprettelsen af gadeformænd, der hver især var ansvarlige for ind – samling på deres egen gade i byen. Organiseringen lever videre og de enkelte gadeformænd er nu ansvarlige for at rapportere forandringer ud til deres naboer og svare på spørgsmål – og så distribuerer de det lokale blad. ”Det er smart, at folk kan deltage i en begrænset opgave. Det aflaster Tordenskjolds soldater og er med til at forankre projekterne,” mener Svend Aage Andersen.
ILDSJÆLE PYNTER PÅ BYEN
Lidt nede ad vejen fra Vrensteds ombyggede kryds ligger den lokale købmand. I købmandsbutikken har byens ildsjæle fået lov at ophænge sedler, der gør opmærksom på de nye projekter i bymiljøet. Indehaver Karina Jensen synes, at ildsjælene og område fornyelsen har pyntet på byen. Hun fortæller: “Det er dejligt, at der sker noget. Der er jo ikke så meget fokus på de små samfund, så de lokale har selv givet deres bidrag. Jeg synes ildsjælene har gjort det godt. Forskellen betyder ifølge Karina Jensen både noget for turisters oplevelse af Vrensted og for de lokales kendskab til hinanden: “Det gør en forskel for turister, der kører igennem byen på vej til Løkken, at det ikke ligner en spøgelsesby,” forklarer hun og fortsætter: “Og bænken er et godt tiltag. Om sommeren har man et sted at sætte sig, man møder flere mennesker på den måde, og så har byens ældre beboere fået et sted at tage et lille hvil.”
Folk i byen syntes, at det var en virkelig mærkelig bænk. Der var vi i Dialoggruppen med til at få stemningen vendt og fungerede på den måde som mediatorer mellem borgere og kommune udtaler JØRGEN SCHIERUP, ILDSJÆL.
ÆBLELAUG UDDELER MOST TIL BYENS BØRN
Én af de særligt saftige gevinster, der er kommet ud af områdefornyelsen, er Vrensteds eget æblelaug. Jørgen Schierup forklarer, hvordan lauget kom i stand: “I kraft af vores deltagelse i områdefornyelsen vidste vi, hvem vi skulle spørge for at få et projekt til at lykkes. Så jeg fandt én, der er interesseret i most, ligesom jeg.” Flere kom til, og sammen startede ildsjælene et æblelaug. “Jeg stod for at søge midler til apparaturet og skrev i det lokale blad, at folk kunne låne det til at lave most mod at give 10 procent af mosten til børnehaven. Det gik rent ind hos både fonde og de lokale. Æblelauget har knyttet bånd mellem folk i byen, og samtidig gør vi noget for børnene,” siger Jørgen Schierup. Svend Aage Andersen, der er tidligere landmand, tilføjer: “Jeg var personligt lidt skeptisk i starten, men vi samlede nedfaldsæbler og fik 25 liter ud af det. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.”