Gammeldags,
det er ikke uden grund, at der arbejdes på en modernisering af dag-renovationen i Brønderslev. Metoden er gammeldags og ikke hygiejnisk – som det ses af billedet. Hestene trækker vognen, hvis låg ikke dækker affaldet. Det dufter hverken af roser eller lavendler i vognens nærhed og det kan ikke undgås at noget falder af undervejs til lossepladsen.
Kilde: Poul Erik Andreasen, lokalhistorisk arkiv
Vi bliver også nødt til at tage en snak om kommunens håndtering af husholdningsskraldet. Som jeg husker det, var lossepladsen en stor åben plads ude bag ved Dammens Vænge, hvor skraldemændene afleverede al det skrald, de samlede ind hos byens beboere, restauranter og de handlende. Alt blev så vidt jeg husker det, læsset på en skraldevogn. som til at begynde med var hestetrukken, noget lignende den vi ser på billedet, men måske en smule højere og med skråt siddende låg, som lukkede af for skraldet. Der, hvor jeg boede (Fredensbo) havde vi skraldehuse, hvor de store tunge galvaniserede skraldespande stod opmarcheret. De var firkantede og havde et håndtag i hver side. Vores skraldespande stod enten i et aflukket skur eller i en lille tilbygning til etageejendommene. Det var ikke et sted man opholdt sig, for det stank ad Pommern til. På den tid (1950’erne) havde man ikke plastaffald, men der var en masse papir og kartoffelskræller og sikkert også afskårne fedtklumper og rester fra middagsmaden. Alt blev så vidt jeg erindrer hældt ned i samme skraldespand. Der var ingen sortering overhovedet.
Mælkekartoner og plastemballager fandtes ikke, man brugte skåle og glasflasker som blev genbrugt. Når skraldemanden havde tømt skraldespandene blev skraldet kørt til en losseplads i byens udkant, hvor hele skidtet blev læsset af på en kæmpestor losseplads, hvor der gik en mand eller to og skubbede til skidtet og satte ild til det som kunne brænde, men hvad han egentlig ellers lavede, ved jeg ikke og om denne mand var ansat til dette job eller bare levede af at “skralde” ved jeg faktisk heller ikke. Der var, hvilket man kunne forvente en pokkers masse rotter på denne losseplads og det lugtede skrækkeligt. Det undrer mig, at man dag ud og dag ind, år efter år har tilsvinet vores natur så grundigt med alt det vi mennesker ikke kunne anvende og ej heller sortere. Hvorfor havde man ikke en bedre orden på tingene den gang og hvad var det for et område man forurenede med skrald og køkkenaffald? Hvad er der på lossepladsen i dag? Er al affaldet mon helt nedbrudt eller ligger det der stadigvæk og nedbryder?
Hvad var Dammens Vænge før det blev anvendt til losseplads….en dam måske?
I dag har man forhåbentlig erstattet lossepladsen med et forbrændingsanlæg til husholdningsaffald og et rensningsanlæg til alt hvad der slippes ud via kloaksystemet. Det er nemt og bekvemt for os borgere at slippe en skrald, afløbsvand og efterladenskaber, men det hele skal tilbage til naturen, så kredsløbet kan fungere også om 100 år.
Ja, det var så lidt om den grimme og ildelugtende side af et samfund, som bare forbruger og smider væk. En overgang blev køkkenaffald samlet sammen og anvendt som grisefoder, men det er mig bekendt ikke længere tilladt. Ude på landet brugte de deres køkkenaffald til opfodring af fjerkræ og grise, så der har problemet nok ikke været så svinsk som det en overgang var i byerne.
Vintervænget, Sommervænget og Dammens vænge.
Der er meget frodigt på Vintervænget, idet en streng af Store Vildmose rækker ind i området. Det var også her Gravens Planteskole blev oprettet, inden den blev flyttet til Tolstrupvej. Der var også på et tidspunkt en del kolonihaver i området. Området hed engang Dammens Vænge, og Fasanvej hed Fælledvej, fordi fælleden lå her.