Mælketur fra Bådstedhede til Vrensted mejeri skrevet af Christian Larsen, Brønderslev opvokset på en ejendom aller sydligst på Bådstedhede.
Som dreng var det en stor oplevelse at komme med mælkemanden på mejeriet. Mine forældre leverede mælk til mejeriet i Manna, men da vi havde mest tilknytning til Vrensted, hændte det oftest at jeg kom med på mælketuren til Vrensted.
Mælkekusken var på et tidspunkt Svend Erik Kristensen, Bådstedhedevej 159,. Turen startede helt ude ved Svend Pedersen, videre til Sø-Åge, Stadsvold og Marius i Rørbæk, det sydligste af Bådstedhede o.s.v. ind mod Vrensted by og mejeriet.
På turen til Vrensted, havde de forskellige mælkeleverandører typisk skrevet en indkøbsseddel, som mælkekusken afleverede i Brugsen, og på hjemvejen tog mælkekusken varerne med hjem.
Når vi kom til mejeriet, var der to mejerister der tømte de tunge mælkejunger ned i et stort kar, hvor det leverede mælk blev vejet, inden mælken gik ind til videre forarbejdning.
I Vrensted var man god til at producere smør, og det var spændende og se, når det færdigproducerede smør kom ud af den store beholder, hvor smørret blev produceret.
Jeg kan desværre ikke huske det, men jeg mener at smørret blev hældt i dritler – tønder magen til dem der i dag anvendes til at slå katten af tønden.
Når al mælk var afleveret, blev mælkejungerne fyldt op med valle – et restprodukt ved smørproduktionen, og herefter afleveret ved de forskellige mælkeleverandører.
I mit hjem havde vi en lille mælkejunge, som mejeriet fyldte op med nylavet kernemælk – det var bare godt.
På mejeriet kunne man også få kogt kartofler, som blev anvendt til foder til dyrene. Der blev boret to huller i bagsmækken af gummivognen, hvorefter der blev stukket to damprør ind i disse, og efter at der var lagt en presenning over kartoflerne, blev der sendt damp ind i disse.
Da jeg senere kom i lære som elektriker, var det altid en stor udfordring at udføre arbejde på det lokale mejeri, som jo for længst er nedlagt.
Christian Larsen 18.11.2018