Min barndoms jul var dejlig, fuld af varme og nærvær . Vi holdt altid jul herhjemme, og forberedelserne til julen var mange, men jeg husker det ikke som stress og jag, – mor har sikkert følt presset, men hun gav aldrig udtryk for det, det hele gik stille og roligt.

Der blev slagtet gris, kogt grønkål, bagt småkager, kogt klejner, og der blev ferniseret gulv i stuen.

Huset blev pyntet til jul, husker især kravlenisserne og grangrenene, som blev sat op bag billeder på væggen, – og jeg husker også, hvordan de samme grangrene dryssede, når julen var ovre, og de skulle ned igen… Vi havde en gammel træsko, en af de gamle spidsnæsede, og den var malet grøn, – den lavede mor den flotteste dekoration i.

Juletræet fik jeg lov til at pynte d. 24. om formiddagen, julekassen med juletræspynten blev hentet ned fra loftet, kassen var en mor havde fået varer i fra Daells Varehus .

Vi havde i mange år det flotteste “spir” i toppen af juletræet, og jeg må med skam melde, at jeg et år tabte den, og den gik i stykker, og hvor var jeg ulykkelig , – jeg tror, at allerede dengang, betød minderne meget for mig, så jeg kunne næsten ikke holde ud til at tænke på, at det var mig, der havde ødelagt den. Derefter fik vi en stjerne i toppen, og det var også fint, men “spiret” var nu flottere.

Vi var min mor, far og søskende juleaften, og senere mine søskendes familie også, nogen gange var vi mange, og andre gange knap så mange. Julemiddagen bestod af flæskesteg og ris a’la’mande, og den tid det tog at vaske op bagefter føltes uendelig lang. Vi dansede om juletræet, fik gaver, og her husker jeg især een gave, en dukke med lyst hår, som man kunne rede, – dukken har jeg endnu, men den har desværre mistet et ben. Bagefter gik mor i køkkenet for at fremtrylle det dejligste fad med julegodter og frugt, jeg kan stadig se hende for mig, når hun kom ind med fadet .

Julekortene kom fra fjern og nær i dagene op til jul, og jeg husker, hvordan mor sad og skrev til familien, både hendes og fars familie .

Det var ikke meget, vi kom på besøg hos familien i julen, vi havde ingen bil, så det gav sig selv. Jeg husker nabo-besøg, husker især en aften, vi sammen med andre naboer, var inviteret hen til Johanne og Henry Nørlev, husker især deres juletræ der var pyntet med bl.a. fe-hår, det havde vi ikke på vores juletræ, så det så helt magisk ud. Vi børn legede inde i soveværelset, husker jeg, der var ikke meget plads derhenne, men der var plads nok .

Så alt i alt har jeg de dejligste minder om en jul fyldt med varme, nærvær og kærlighed