En af Vrensteds store gårde

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted er et topmoderne landbrug med 700 malkekøer og 620 ha med planteavl. Al arbejde udføres med egne maskiner.

Det er en gammel gård der kan føres helt tilbage til 1716 hvor den hørte under Børglum Kloster, men i 1886 blev den solgt fra Børglum Kloster og har siden været ejet af forskellige. I mindst  tre generationer var den ejet af samme slægt.

I 1987 kom der dog helt nye ejer til, nemlig Anne-Marie og Jens Jensen som sammen med Helene og Rasmus Jensen, har udviklet gården til den store moderne gård den er i dag. Der er 9 ansatte.

Der drives i 2020 som et I/S, et moderne landbrug med ca 700 malkekøer og 620 ha planteavl. (grovfoder og salgsafgrøder). Foruden Ingstrupvej 10 og Ingstrupvej 40 drives og ejes jorden fra gårdene Helledi i Vrensted, Vestergaard, Fattiggården og Skøttrupgaard i Skøttrup. Desuden er der jord i forpagtning.

I/S Vestergaard er blandt de 4 største landbrug i Vrensted, når man regnet med det areal der drives.

Besætningen er som nævnt på 700 køer der går i løsdriftsstald fra år 2000, 2007 og 2013, ungdyr går i løsdriftsstald fra år 2001 og 2007. Der drives 620 ha med grovfoder og salgsafgrøder og marken drives med en moderne maskinpark. Der er 4 ansatte i marken og ialt 9 ansatte i mark og stald. Gården drives af far og søn

Her fortælles om hvordan et stort landbrug drives. 

Nye ideer skal ikke bremses:

Hos I/S Vestergaard vil man ikke stå i vejen for gode ideer. Selv om det oprindelige mål var en besætning på højst 100 køer, er bedriften blevet udvidet flere gange – senest med en ny malkestald, kostald og ungdyrstald

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Den berømte og berygtede sætning kan godt overføres til  bedriften i Vrensted. 

AnneMarie og Jens Jensen har været mælkeproducenter siden 1973, og fortsatte som mælkeproducenter på Vestergaard som de overtog i 1987.

De startede med omkring 80 køer i en bindestald og med mål om maksimalt 100 køer og ingen medhjælpere. Siden har bedriften løbende udviklet sig, og selskabet I/S Vestergaard tæller nu fire ejendomme, 380 hektar jord, 6.000 producerede slagtesvin om året samt 480 køer plus ungdyr.

I februar 2007 blev en ny kostald med en Strangko 2×30 side by side malkestald med kælder til teknikken malket ind. Sideløbende med det byggeri blev der bygget ny ungdyrstald og gyllebeholder. Ungdyrstalden blev taget i brug i december 2006. Så der sker noget på bedriften.

Brænder for landbruget

 Op gennem 1990 erne var vi låst af mælkekvoten med hensyn til udvidelser. Men det stod mere og mere klart for os, at vi skulle bygge en løsdriftsstald, hvis vi fortsat ville have køer. I 1999 fik vi så bygget løsdriftsstald med plads til et par hundrede køer, fortæller Jens Jensen.

På samme tid oprettede parret et I/S med deres ældste søn, Carsten. I 2003 købte Carsten sin egen bedrift og trådte ud af selskabet, hvorefter Jens og Anne Maries søn, Rasmus Jensen blev en del af I/S Vestergaard. Rasmus Jensen er gift med Helene der er fysioterapeut.

– I 2004 købte vi en svineejendom på 70 hektar, og vi fik grundlag for at udvide igen. Der begyndte vi at snakke om at bygge nyt.

Planlægningen af det nye byggeri foregik fra oktober 2005 til februar 2006, hvorefter den endelige projektering gik i gang. Første spadestik blev foretaget 17. maj 2006. Der er tale om en traditionelt indrettet stald med sengebåse med ophængte sengebøjler.

– Med den nye stald har vi godt og vel fordoblet vores besætning, siger Jens Jensen. Parret mener dog ikke, at det er gået for stærkt i forhold til deres oprindelige mål om højst 100 køer.

– Vi brænder for landbruget, og det gør sig også gældende for børnene, der er kommet med mange ideer, siger Anne Marie Jensen.

– Hvis de unge vil være med, og hvis de vil frem, så vil vi ikke bremse dem, siger Jens Jensen.

Ikke i tvivl

Og Rasmus Jensen ville frem ? med udgangspunkt i de gode erfaringer fra det tidligere byggeri.

– Man kan sige, at vi i 1999 gik efter at bygge så billigt som muligt. Denne gang gik vi målrettet efter en stald, vi kan have i mange år, siger han.

– I 1999 indrettede vi stalden med fast gulv og sand i båsene. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville blive ved med det, siger Rasmus Jensen, der heller ikke var i tvivl om, at en parallel malkestald var den foretrukne løsning.

– Vi var ikke interesserede i en malkekarrusel på grund af arbejdsstillingen, og vi frygtede, at en malkerobot ville låse os i forhold til besætningens størrelse, siger han.

De udså sig ret tidligt i forløbet en 2×30 malkestald og holdt fast i det ønske, selv om de blev anbefalet en 2×12 malkestald.

 

 Vi syntes, at malketiden ville blive for lang med en 2×12, så vi holdt fast. Nu tager det to timer og et kvarter at malke 430 køer, og dertil kommer 25 minutters vask, siger Rasmus Jensen.

Til gengæld lod han og hans forældre sig overbevise med hensyn til en kælderkonstruktion, hvor pulsatorer og eventuelle mælkemålere monteres i en kælder under malkestalden.

– Det blev ganske vist en dyrere løsning for os, men den indebærer støjreduktion, nemmere rengøring og bedre beskyttet elektronik, så vi var nemme at overtale, siger Rasmus Jensen.

Prioriterer plads

Der malkes med to malkere to gange i døgnet i den nye malkestald, og hos I/S Vestergaard har man lagt vægt på, at arbejdsforholdene i malkestalden er optimale.

– Nu går man ikke nede i en grav og malker, men man kan gå lige ind. Vi har indrettet det, så der er lyst og venligt. Om sommeren er der rig mulighed for luft og ventilation, og om vinteren sørger et oliefyr for varme til malkerne, forklarer Anne Marie Jensen.

I/S Vestergaard har da heller ingen problemer med at få arbejdskraft. I øjeblikket er der fire mand ansat udover de tre i selskabet, og senere på året støder to medarbejdere yderligere til.

– Vi gør meget ud af medarbejderpleje, men vi er også blevet belønnet med dygtig og velovervejet arbejdskraft, siger Anne Marie Jensen.

– Tilsammen har vores ansatte eksempelvis kun haft to sygedage på et år, supplerer Jens Jensen.

Plads og gode forhold er også ambitionen i forhold til besætningen, forklarer Rasmus Jensen.

– Vi har fra starten lagt vægt på, at der skal være god plads og mange kvadratmeter pr. ko. Sengebåse, skrabegange og overgange er bredere end de danske normer. Det kan godt være, at hver kvadratmeter koster, men man må prioritere alt efter hvad man vægter, siger han.

Ny arbejdsrytme

Nogle justeringer har været nødvendige hen ad vejen i den nye stald, men ikke noget dramatisk.

– Det har primært handlet om justeringer på sengebåsene og om at lære det hele at kende og at vænne sig til en ny arbejdsrytme, hvor alle dyrene ikke længere er samlet, siger Rasmus Jensen.

I den nye stald, hvor der er plads til 255 malkende køer, var målet at malke 250 køer i timen.

– Men der havde vi nok forregnet os. I hvert fald ligger vi på 210 malkede i timen, og det er egentlig tilfredsstillende. Der skal jo være tid til enkelte ko. Desuden tror jeg, at det ser meget fornuftigt ud, når man kigger på kilo mælk i timen, siger Rasmus Jensen.

Forventninger indfriet

Ydelsen er ikke faldet drastisk i forbindelse med indkøringen af den nye stald.

Før den nye stald lå den gennemsnitlige ydelse på 11.600 kg EKM pr. årsko, mens den efter det første år i den nye stald er faldet til cirka 10.900 kg EKM pr. årsko.

På sundhedssiden har der blot været 55 tilfælde af yverbetændelse i de seneste 12 måneder, hvor antallet af sygdomstilfælde i alt har været 174.

– Alle kvierne begynder at ligge i sengebåsene, fra de er fem måneder gamle, så de kan vænne sig til staldmiljøet. Alle køerne ligger i sengebåsene, og de har alle sammen vænnet sig til det.

– Kælvningsalderen er blevet lavere, vi har opnået et bedre miljø for kvierne, der er sunde og rene at se på, og vi ligger meget lavt med hensyn til yverbetændelse, så indkøringen er gået godt, siger Jens Jensen.

Desuden er celletallet for det seneste kvartal på et tilfredsstillende gennemsnit på 198.000.

– Til den nye stald købte vi fire besætninger, og de tre døjede med høje celletal på over 300.000. Men indkøringen er gået fint, også i forhold til celletallet, og uden nogen form for behandling er celletallet blevet normalt, og problemerne er gået i sig selv.

– Så foder og et godt staldmiljø er altafgørende, og vores forventninger er blevet indfriet i forhold til denne stald, siger Jens Jensen.

Plads til ny udvidelse

Efter tilbageblikket på indkøringen signalerer han, at man stadig ser frem hos I/S Vestergaard.

Kigger man ned mod den fjerneste ende af den nye stald, har man udsigt til landskabet gennem vinduet i endegavlen, som nemt kan pilles ud.

– Vi har jo indrettet stalden, så den er nem at udvide. Så nu skal de lukke op for flere end 500 dyreenheder pr. ejendom, og så må vi se, hvad vi kan finde på, siger Jens Jensen.

– Og så må vi se, om det bliver os eller de unge, der skal føre udviklingen videre, supplerer Anne Marie Jensen.

Årets gang på I/S Vestergaard